Vælgerne: Forældre skal have penge for at passe egne børn

VELFÆRD Vælgerne: Forældre skal have penge for at passe egne børn To tredjedele af danskerne er klar til at lade det offentlige betale forældre for at passe deres egne børn - Tanken om frit valg mellem offentlige og private velfærdsydelser er udset til at være en af Venstres politiske slagvarer - Men på tre ud af fire velfærdsområder er befolkningen delt på midten - Ønsket om frit valg af børnepasning et udtryk for et nyt syn på forældreskabet, ikke for utilfredshed med vuggestuer og børnehaver - Socialdemokratiske borgmestre åbne for ideen Figur 1: Danskerne er vilde med tanken om, at pengene skal følge barnet. Men på de andre offentlige serviceområder er der langt fra en folkebevægelse for det frie valg. Danskerne er begejstrede for ideen om at lade pengene følge barnet. To ud af tre vælgere går ind for, at forældrene selv skal bestemme, hvilken form for pasning de ønsker, også hvis det betyder, at forældrene ønsker at passe barnet selv med tilskud fra det offentlige. Danskerne er dermed indstillet på at nedbryde den nærmest monopolagtige status, kommunale vuggestuer og børnehaver har på området i dag. Vælgerne er til gengæld langt mere skeptiske over for andre former for frit valg mellem offentlige og private tilbud. Et pænt flertal går dog ind for frit valg mellem offentlige og private hospitaler. Men vælgerne er overraskende delte på spørgsmålet, om der skal være frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp og sygepleje. Det viser en ny rundspørge, som ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen i dagene 12.-15. oktober. Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 560 tilfældigt udvalgte vælgere over 18 år. Regeringen har haft store politiske problemer med at håndtere spørgsmålet om, hvordan der kan skabes bedre rammer for børnefamiliernes liv. Den fremlagde sidste år en buket af initiativer, der skal forbedre børns vilkår. Forslagene mødte imidlertid bred kritik - også internt i Socialdemokratiet, hvor en gruppe unge socialdemokratiske folketingsmedlemmer kritiserede udspillene for ikke være vidtgående nok. Frit valg mellem offentligt og privat...* Ja: 66 pct. Ja: 59 pct Ja: 52 pct. Ja: 41 pct. Ved ikke Børnepasning Hospitaler Hjemmehjælp Sygepleje Støtter frit valg mellem offentligt og privat Kun offentlig opgave Note*: Se spørgsmålsformuleringerne i tekstboks. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/ ACNielsen AIM. Telefonsurvey 12.-15. oktober 99. Data vejet efter køn, alder, bopæl og parti valg i 1998. Se også tekstboksen om undersøgelsens metode. Forslaget om frit valg mellem offentlig og privat børnepasning er et centralt element i Venstres politik. Og meget tyder på, at det kan blive et slagnummer for Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, i jagten på midtervælgere. Selv blandt vælgere, der stemmer på Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten, er der et solidt flertal for forslaget. Af alle befolkningsgrupper er småbørnsfamilierne mest stemt for at lade pengene følge barnet, men også de ældre vælgere støtter tanken. At erklære sig som modstander af mere valgfrihed til borgerne er omtrent som at være imod juleaften. Det er der ikke mange, der er. Men når de præsenteres for de aktuelle argumenter for og imod, er situationen en anden. I modsætning til andre undersøgelser, der er lavet i 90 erne, er denne omhyggeligt konstrueret, så den får så mange nuancer og forbehold som muligt frem i vælgernes holdninger. Massiv støtte til frit valg af børnepasning Forslaget om frit valg til børnepasning forener på tværs af alle skel. Det er nogenlunde lige populært hos begge køn og i alle aldre samt på tværs af partipolitiske skel og offentlig eller privat ansættelse. Der er så stor tilslutning til forslaget, at man kunne frygte, at spørgsmålet blot afføder et refleks-svar og slet ikke måler nogen reel holdning. Alt tyder dog på, at målingen er solid nok. Det fremgår blandt andet, når svarpersonerne opdeles efter yngste barns alder. Nr. 37 25. oktober 1999 1

Figur 2: Spædbørnsfamilier går nærmest enstemmigt ind for, at pengene skal følge barnet. Forældre med større børn finder ideen knap så tiltrækkende. Holdning til at lade pengene følge barnet 100 Overvægt af tilhængere (PDI) 1 80 60 40 20 0 0-1år 2 år 2 3-5 år 6 år 2 7-12 år Yngste barns alder 13-19 Ingen år (små) børn Note 1 : PDI: Procentdifferenceindeks. Tilhængere af frit valg er fratrukket modstanderne af frit valg. Positive PDI-værdier betyder altså en overvejende positiv holdning til frit valg mellem offentlig og privat. Note 2 : Under 30 svarpersoner i denne gruppe Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/ ACNielsen AIM. Telefonsurvey 12.-15. oktober 1999. Blandt forældre med børn under 2 år går næsten alle ind for valgfrihed. Herefter aftager tilslutningen gradvis og når bunden hos forældre, hvis yngste barn er i alderen 7-12 år. Her er der kun en svag overvægt, der går ind for valgfrihed. Se figur 2. Det er fristende at læse en misundelsesfaktor ind i resultaterne: De absolut mindst begejstrede for ideen er dem, der ikke selv har haft tilbud om en sådan mulighed tidligere, og som nu har mistet chancen, fordi børnene er blevet for gamle. Opgør med en verdensrekord Danmark har verdensrekord i offentlig børnepasning. Intet andet land har så mange dagpasningpladser pr. indbygger, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt over hvert andet barn mellem 0 og 2 år bliver passet i vuggestue eller offentlig dagpleje på trods af, at de mindste børn ofte ikke bliver passet uden for hjemmet. Og ca. 90 pct. af alle børn i aldersgruppen 3-5 år går i børnehave. Utallige undersøgelser viser, at forældrene generelt er godt tilfredse med daginstitutionerne. Undersøgelserne viser dog også, at forældrene er utilfredse med de fysiske rammer og pladsforholdene i institutionerne. Der er allerede en frit valg-ordning på børnepasningsområdet. Kommunerne kan give en gruppe forældre, en virksomhed eller en forening tilskud, hvis de laver en pasningsordning. Tilskuddet kan dog højst udgøre 70 pct. af de dokumenterede udgifter og maksimalt 85 pct. af, hvad kommunal pasning vil koste kommunen. Ordningen har været en begrænset succes. Per 1. januar i år blev der kun givet tilskud til 2.298 børn i ordningen, selvom den er et tilbud i 152 kommuner. Der er godt 200.000 børn i vuggestuer, børnehaver eller dagpleje. Men ordningen er også behæftet med et omfattende papirarbejde, der skræmmer mange væk. Både lokalerne og de voksne, der passer børnene, skal godkendes og derefter kontrolleres en gang om måneden af kommunens dagplejemyndigheder. Desuden skal en af forældrene registreres som arbejdsgiver hos Told og Skat, der skal have tilsendt kvitteringer og anden dokumentation for ordningens udgifter. Forældrene: De offentlige pasningstilbud er ringe for de mindste børn Jeg tror, at den store interesse for det frie valg hænger sammen med den dårlige kvalitet, mange institutioner efterhånden leverer. Med de økonomiske rammer, institutionerne har, er der mange, der mener, at de kunne gøre det bedre selv. Det er f.eks. utilfredsstillende, når der bliver proppet så mange børn ind i daginstitutionerne. Børnene bliver ofte syge og stressede. Der er mange, der ønsker sig en økonomisk frihed, så de kan hellige sig deres børn de første par år, siger Henriette Bjergvang. Hun er formand for FOLA, Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner. Hun mener imidlertid også, at mange forældre har det meste i munden. De vil have frit valg mellem offentligt og privat, men ønsker ikke at gøre brug af det. Statistikkerne viser, at der er mange forældre, der slet ikke udnytter de muligheder, de har for at være sammen med deres børn. Der er f.eks. mange, der ikke bruger deres fædreorlov eller de omsorgsdage, de har ret til. Flere eksperter vurderer over for Mandag Morgen, at der er et opbrud i danskernes holdning til børnepasning. Forældrene tænker mindre på arbejdsmarkedets behov og mere på deres børns trivsel og udvikling. Og de finder de offentlige tilbud for stive: 2 Nr. 37 25. oktober 1999

Frit valg er en bombe under den offentlige økonomi Regeringen advarer kraftigt imod Venstres forslag om frit valg: Det vil give et dundrende underskud på de offentlige finanser, og pengene vil fosse ud af amternes og kommunernes kasser. I Venstres oplæg til finansloven for næste år hedder det, at frit valg kun vil medføre ekstra udgifter for 400 millioner kr. Regeringens økonomer skønner imidlertid, at forslagene snarere vil give et samlet udgiftspres på op til 2,6-3,6 milliarder kr.: Venstres forslag om at give frit valg mellem offentlige og private sygehuse indebærer, at henviste patienter frit kan vælge mellem offentlige og private sygehuse. Private sygehuse vil modtage 85 til 100 pct. af det offentlige tilskud (DRG-taksten) per patient. Amtsrådene vil dermed ikke kunne lægge et loft over sygehusudgifterne. Mange ventelister vil sandsynligvis forsvinde. Men nogle af de øgede udgifter vil bare gå til mere løn til personalet. Der er nemlig en så stor mangel på sygeplejersker og læger, at hospitalerne vil kappes om at tiltrække personale. Regeringen er også kritisk over for Venstres tanker om, at forældrene skal have frit valg mellem, hvem der skal passe deres børn på det offentliges regning. Venstre vil have, at kommunerne skal tilbyde forældre muligheden for at få tilskud til selv at ansætte en person til at passe barnet. Kommunerne skal samtidig have mulighed for at udbetale tilskud til forældre, som selv ønsker at passe barnet. Pengene skal i begge tilfælde først udbetales fra det tidspunkt, barnet tilbydes en plads i et dagtilbud. Kommunerne har dermed hånd i hanke med, hvor mange pladser der tilbydes i alt. Kommunerne kan alligevel få svært ved at styre økonomien. Kapaciteten i de offentlige institutioner vil nemlig ikke kunne tilpasses på kort sigt. De forældre, der har valgt at passe deres barn selv, vil nu også søge om en plads for at kunne opnå tilskud. Muligheden for at kombinere tilskuddet med forældreorlov vil være så attraktivt, at flere vil søge forældreorlov. Det vil trække flere væk fra arbejdsmarkedet, øge lønpresset og give lavere beskæftigelse. Kommunerne vil miste skattekroner, og samfundet vil miste produktion og købekraft. Regeringen erkender, at frit valg af hjemmehjælp og hjemmesygepleje mellem offentlige og private udbydere til de borgere, der er tildelt hjemmehjælp, ikke behøver at koste ekstra. Hvis opgaverne udliciteres, kan de endda give besparelser på lidt længere sigt. Venstres finansordfører, Thor Pedersen, beskylder Finansministeriet for at bruge voodoo-metoder til at beregne konsekvenserne af partiets udspil. Venstres førstemand i amterne, Kresten Philipsen, er derimod mere enig med Finansministeriet end med sit eget parti. Kilde: Finansministeriet: Udgiftspolitisk vurdering af V s finanslovsudspil 2000, notat af 13. september 1999 Nu har vi fået forældreorloven. Forældrene har dermed fået en forsmag på, hvor rar hverda gen kan være. De ønsker mere sammenhæng i hverdagen. Den stress, de selv har, ønsker de ikke, at børnene skal have del i. Ungerne skal ikke hives søvndrukne ud af sengen. De vil hellere organisere noget pasning selv. Jeg tror, det, danskerne siger ja til, er fleksibilitet. Det er typisk begge forældre, der passer i dag. De har fået erfaring med, hvordan man organiserer sig i hverdagen og er ikke indstillet på at opgive arbejdet. Børnepasning kan indpasses bedre, hvis den er mere fleksibel, siger Ning de Coninck-Smith, der er lektor i barndommens historie ved Syddansk Universitet. Hun mener ikke, at den store interesse for det frie valg er et udtryk for, at danskerne ønsker at fravælge de kommunale børneinstitutioner. Institutionerne er blevet en uundværlig del af børnekulturen. Det er dér, børnene er! Den store interesse for frit valg er udtryk for et ønske om nye løsninger, når det gælder de helt små børn. Forældrene sætter pris på at give deres børn ro, tryghed og udsætte dem for færre smittekilder. Langt de fleste danskere mener, at alle børn under 1 år bør gå hjemme, og at når de er over 3, bør de i institution. Danskeren er mere i tvivl, når det gælder de 1-3 årige. Halvdelen siger, at egentlig er det nok bedst for børnene at gå hjemme. Og mange ønsker dagpleje, siger forsker på Socialforskningsinstituttet Vita Pruzan. Hun påpeger, at Mandag Morgens undersøgelse ikke siger noget om, hvad forældrene rent faktisk ville vælge, hvis de havde muligheden. Nr. 37 25. oktober 1999 3

Borgmestre opfordrer til socialdemokratisk nytænkning Venstres forslag går ud på, at forældrene vil få udbetalt 85 pct. af, hvad det vil koste kommunen at passe børnene. Og kommunerne skal kun give tilskuddet, hvis de har en ordinær plads ledig. Kommunerne skal dermed have mulighed for at bestemme det samlede antal pasningspladser, mens forældrene skal bestemme pasningsformerne. Socialdemokratiet er officielt indædt modstander af, at forældrene selv kan få det offentlige tilskud til at passe deres børn: Børnepasning er ikke en overførselsindkomst men en serviceydelse. Det offentlige skal ikke betale folk for at gøre noget, de bare kan gøre, hvis de vil. Kommunerne stiller alene pasning til rådighed, for at forældrene kan gå på arbejde og bidrage til samfundets vækst. Hvis pengene følger barnet, vil det samtidig skade ligestillingen og sende mange kvinder hjem til kødgryderne, lyder nogle af argumenterne. Se også tekstboks om økonomien i Venstres forslag. Modstanden mod, at pengene skal følge barnet, har længe været en fasttømret socialdemokratisk politik. Men en række fremtrædende socialdemokratiske borgmestre vil ikke længere afvise tanken. Tre borgmestre fra KLs børne- og kulturudvalg vil have rusket op i regeringens politik. Det gør stort indtryk på dem, at der er en overvægt på 33 pct. af de socialdemokratiske vælgere, der går ind for Venstres forslag. De opfordrer nu regeringen til at genoverveje sin position: Forældreorloven er blevet forringet. Der er mange, der ser muligheder for at få bedre økonomiske vilkår til at passe deres børn via Venstres forslag. Forældrene vil gerne have noget tid sammen med børnene, når de er små. Og det må vi forholde os til og overveje, siger Henrik Christiansen fra Roskilde. Jeg må erkende, at det er et skred i forhold til de principper, vi har. Men man kan ikke komme uden om, at der er store fordele for forældrene. I et stort antal kommuner er der fuld dækning - alle børn kan passes. Så er det jo mere et spørgsmål om, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter sig. For kommunerne bliver det ikke nødvendigvis et økonomisk problem, vurderer han. Henrik Christiansen mener, at udviklingen er paradoksal. Havde politikerne startet med at sige, at forældrene skal have penge for at passe deres egne børn, ville danskerne have taget kraftigt afstand. Nu er det skridt imidlertid taget via forældreorloven. Dermed er der ingen naturlige grænser for den offentlige forpligtelse. Det gavner børnene, at forældrene er hjemme. Og det gavner kommunen, fordi vil ikke skal stille så mange fysiske pladser til rådighed. Det, der giver en frihed for forældrene, giver også en frihed for kommunen. Vi behøver ikke at binde så mange penge i mursten, siger Steen Dalstrøm, borgmester i Middelfart. Venstre har ikke patent på at give forældrene valgmuligheder. Der er en klar over- Undersøgelsens spørgsmål ACNielsen AIM har stillet følgende fire spørgsmål til vælgerne ( Nu har vi nogle spørgsmål om borgernes valgfrihed, som for øjeblikket diskuteres i Folketinget. ): Spørgsmål 1: Først er der et spørgsmål om valg af hjemmehjælp. Jeg vil læse en lille diskussion mellem A og B op og så bede Dem fortælle mig, om De er mest enig med A eller B. A siger: Ældre, der får tilkendt hjemmehjælp af det offentlige, bør selv kunne vælge mellem, om de vil have kommunen eller et privat firma til at levere hjemmehjælpen. B siger: Hjemmehjælp er en offentlig opgave, som bør udføres af kommunens ansatte. Er De mest enig med A eller B? Spørgsmål 2: Så er der en diskussion om pleje af ældre, der er syge, for offentlige midler. Igen vil jeg bede Dem fortælle mig, om De er mest enig med A eller B. A siger: Ældre, der er syge, bør selv kunne vælge, om de vil have privat eller offentlig sygepleje. B siger: Sygepleje for ældre bør fortsat være en offentlig opgave og ikke udføres af private firmaer. Spørgsmål 3: Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. Er De mest enig med A eller B? A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privathospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. Spørgsmål 4: Endelig er der en diskussion om børnepasning. Er de mest enig med A eller B? A siger: Pengene bør følge barnet, så forældre selv kan vælge, hvilken pasningsform de ønsker, herunder at passe barnet selv. B siger: Hvis det offentlige betaler forældre for selv at passe barnet, bliver det alt for dyrt for samfundet. 4 Nr. 37 25. oktober 1999

Undersøgelsens metode Borgernes holdning til valgfrihed er et af de vanskeligste emner at undersøge overhovedet. For det første er valgfrihed et plusord, der skaber mere eller mindre automatiske svarreaktioner. Det svarer omtrent til at spørge om, hvorvidt voldsforbrydere bør straffes hårdere. Det er næsten umuligt at sympatisere med voldsforbrydere eller gå imod mere frihed. For det andet kan svarpersoner udmærket tænkes at gå ind for valgfrihed, samtidig med at det reelt ikke betyder så meget for dem. Fællesnævneren er, at spørgsmål om valgfrihed indbyder til ureflekterede svar, fordi det er omkostningsfrit og i overensstemmelse med en generel norm om valgfrihed at svare ja. Derfor viser undersøgelser næsten altid store flertal for større valgfrihed - og ofte for store. Denne undersøgelse benytter en særlig fremgangsmåde: Den stiller det mest relevante modargument op, således at svarpersonen skal vælge mellem to udsagn, ét for og ét imod valgfrihed. Vælgerne er i undersøgelsen blevet konfronteret med de argumenter, der ligger tættest muligt på det, der er regeringens og Venstres position. Og de der har deltaget i undersøgelsen, er først blevet henvist til den debat om valgfrihed, der foregår i Folketinget. Det mindsker problemet med de ureflekterede svar, hvorimod det næppe kan give en helt sikker pejling på, om spørgsmålet også er vigtigt for svarpersonen. Spørgsmålene er stillet til alle borgere og ikke kun til brugerne. Det er borgerne under ét, der er det relevante publikum, når man skal vurdere, hvor stor appel Venstres valgfriheds-krav har blandt vælgerne. Der kan dog næppe være tvivl om, at emnerne står stærkere i bevidstheden - og er mere vigtige - hos aktuelle og potentielle brugere end hos ikke-brugerne. Meget få personer har svaret ved ikke til spørgsmålene. Ved ikke-procenterne svinger mellem 4 og 9 pct. Det tyder på, at vælgerne har holdninger til og formentligt også et vist engagement i spørgsmålene. En nærmere inspektion af svarene viser samtidig, at den enkelte vælgers holdninger langt fra er sammenfaldende på de forskellige områder. Der er en betydelig sammenhæng mellem vælgernes syn på valgfrihed med hensyn til hjemmehjælp og sygepleje til de ældre. Men sammenhængen med synet på valgfrihed på de to øvrige områder er svagere. Det er altså delvist forskellige borgere, der går ind for valgfrihed på de forskellige områder. vægt af socialdemokratiske kommuner, der giver tilskud til forældreorloven. Her er der handling bag ordene, siger Dalstrøm. Han gør dog opmærksom på, at spørgsmålet også skal ses i sammenhæng med, hvad forslaget betyder for arbejdsstyrken. Henrik Christiansen og Steen Dalstrøm får støtte fra deres kollega i Holstebro: I min kommune gør vi allerede brug af alle muligheder for at give støtte til, at forældrene kan gå hjemme. Og når borgerne så massivt går ind for det frie valg til børnepasning, skal vi bestemt overveje vores politik. Jeg har ingen ideologisk modstand mod det her. Det er fint, at der kommer disse forslag. Man skal bare være klar over, at de er forbundet med betydelige ekstra udgifter, siger borgmester Kurt Nygaard fra Holstebro. Han mener, at borgerne skal have den service, de efterspørger, så længe de vil betale for den via skatten eller vil reducere udgifterne på andre områder. Holstebro Kommune har bygget daginstitutioner for 70 millioner kr. i de seneste 5 år. Hvis børnene nu trækkes ud i stor stil, vil kommunen stå med ledige bygninger. Det spild må borgerne være parate til at betale for, siger han. Valgfrihed er langt fra populært på alle områder Efter Venstre har lagt en ny midtsøgende kurs, er frit valg efterhånden det eneste velfærdstema, der for alvor adskiller Venstre fra regeringen. Partiet har droppet kritikken af de høje offentlige udgifter og skatter og stiller nu først og fremmest krav til fleksibiliteten i de offentlige ydelser. Venstre kritiserer, at regeringen værner om den rige mands frihed til hurtigt at betale sig til bedre hjælp, mens den lille mand med en lav indkomst kun kan komme på venteliste eller få ét standardtilbud fra det offentlige. Venstre har igennem hele 1999 forsøgt at profilere sig som velfærdsstatens fornyer ved at foreslå, at borgerne får mere frit valg mellem offentlige og private løsninger. Det skal gælde børnepasning, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og sygehuse. Stort set alle Venstres notabiliteter argumenterer entusiastisk for forslaget, og det er et af hovedelementerne i Venstres oplæg til finansloven for næste år. Mandag Morgens nye undersøgelse er blandt andet tilrettelagt for at teste, hvor stærkt Venstres forslag appellerer til vælgerne. Og for Venstre må svaret være nedslående: Der er langt fra tale om en folkebevægelse for det frie valg i Danmark. Nr. 37 25. oktober 1999 5

Valgfrihed er en sællert på nogle, men langt fra alle områder. Meningerne er delte, når det gælder hjemmehjælp og sygepleje til de ældre. Dét er ikke en udpræget vindersag for den borgerlige opposition. Regeringen er derimod virkelig i defensiven, når det gælder børnepasning. Her er der et klart flertal selv blandt Socialdemokratiets og venstrefløjens vælgere. Figur 3: På tværs af alle partier ønsker et stort flertal af vælgere, at pengene skal følge barnet. Socialdemokrater og venstrefløjsvælgere er langt mere skeptiske, når det gælder frit valg på andre områder. 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Holdning til frit valg mellem privat og offentligt tilbud, fordelt efter partifarve 1 Procentovervægt (PDI) 2 SF + Enhedslisten Soc.dem. Midterpartier Venstre + Kons. Dansk F.p. + Fr.p. Børnepasning Hospital Hjemmehjælp Sygepleje Note 1 : Se spørgsmålsformuleringerne i tekstboks. Note 2 : PDI: Procentdifferenceindeks. Tilhængere af frit valg er fratrukket modstanderne af frit valg. Positive PDI-værdier betyder altså en overvejende positiv holdning til frit valg mellem offentligt og privat tilbud. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/ ACNielsen AIM. Telefonsurvey 12.-15. oktober 1999. De ældre vil passes og plejes af offentligt ansatte Der er kun et lille flertal, der støtter frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp. Når det gælder sygepleje for ældre, er flertallet imod. Se figur 1. Blandt de aldersgrupper, der har udsigt til at blive berørt af forslagene inden for de nærmeste årtier, er der endda et stort flertal imod. Ældre har med den nye servicelov ret til selv at ansætte en privat person som hjemmehjælp. Men kommunerne bestemmer selv, om de vil tilbyde de ældre at vælge imellem hjemmehjælp fra private firmaer. En del kommuner er i gang. Københavns Kommune er f.eks. ved at indføre en kundevalgsordning, hvor de ældre kan vælge frit mellem den kommunale hjemmehjælp og et antal godkendte private firmaer. Men ifølge loven må det frie valg ikke omfatte sygepleje. Det kommenterede formanden for Det Kommunale Kartel og FOA, Poul Winckler, på følgende måde, da han præsenterede DKKs nye velfærdsoplæg i sidste uge: Der er ingen logik i, at rengøring og anden pleje end sygepleje kan udliciteres, men at man så lovgivningsmæssigt sætter en bom ned ved sygeplejen. Det er et flertal af vælgerne helt uenige med ham i. En overvægt på hele 43 procentpoint af de socialdemokratiske vælgere er imod tanken. Selv V-K-vælgerne er meget skeptiske. Halvdelen af dem, der tager stilling, mener fortsat, det bør være en offentlig opgave. Se figur 3. Hos højrefløjens arbejderpartier - Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti - er der heller ikke noget stort ønske om valgfrihed mellem offentlig og privat hjemmehjælp og - sygepleje. Her er talgrundlaget dog ret spinkelt og skal fortolkes med forsigtighed. De yngre er mest interesseret i frit valg Valgfrihed mellem behandling på offentlige og private hospitaler har en større appel hos vælgerne, i hvert fald så længe de kædes sammen med ventelisteproblemet. 59 pct. går ind for valgfrihed, mens kun 36 pct. støtter synspunktet om, at det kan fordyre og forringe sundhedsvæsnet. 6 Nr. 37 25. oktober 1999

Frit valg har en relativt bred støtte blandt yngre vælgere. De er langt mere positive over for valgfrihed end personer over 40 år. Aldersforskellen er meget tydelig, når det gælder ældreomsorgen. Mændene går også mere ind for valgfrihed end kvinderne. Der er stor forskel mellem de offentligt og privat ansattes holdning til privat hjemmehjælp og sygepleje. De offentligt ansatte er langt mere skeptiske end dem, der arbejder i den private sektor. Det gælder dog ikke på hospitals- og børnepasningsområdet. Her er de offentligt ansatte lige så varme tilhængere som de privat ansatte. Den mest markante forskel i danskernes holdning til valgfrihed er bundet til deres partipolitiske holdninger. Midterpartiernes vælgere og V-K-vælgerne støtter varmt tre ud af de fire forslag om valgfrihed. Frit valg af hjemmehjælp og sygepleje vækker dog ikke tilslutning blandt de socialdemokratiske vælgere, der endog synes mere negativt indstillede end venstrefløjen. Nr. 37 25. oktober 1999 7