Af Anita Vium - Direkte telefon: marts 2001 RESUMÉ
|
|
- Marie Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til de samme penge" foreslår de, at børnefamilier skal have et beløb svarende til omkostningerne ved den offentlige pasning. Denne pengenefølger-barnet ordning betyder, at familierne frit kan vælge imellem offentlig pasning, privat pasning eller at passe barnet selv. I Norge indførte man en lignende ordning i Erfaringerne herfra viser, at ordningen ikke kan gennemføres for de samme penge, og heller ikke giver et bedre Danmark. De norske undersøgelser viser bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Pengene-følger-barnet ordningen er derfor ikke den rigtige løsning til at forbedre forholdene for de danske børnefamilier.
2 2 PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER Det vil koste kvinderne og sandsynligvis alle skatteydere penge, hvis Venstres forslag om at lade pengene følge barnet bliver gennemført. Det viser de seneste års erfaringer fra Norge. I sit oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - for de samme penge" foreslår Venstre at give alle småbørnsfamilier et fast beløb til børnepasning, som de kan forvalte efter eget ønske. Denne pengenefølger-barnet model betyder blandt andet, at familierne kan få penge af det offentlige for at passe deres egne børn. I Norge gennemførte man en lignende ordning for 2½ år siden, og erfaringerne viser, at ordningen langt fra er gratis. Nogle af erfaringerne fra Norge er bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Ordningen forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Boks 1. Pengene følger barnet i Norge I august 1998 introducerede man i Norge en pengene-følger-barnet model for børn på et og to år. Forældre, der vælger ikke at have deres børn i offentlige institutioner, får i stedet et kontant beløb, som de kan bruge på alternativ pasning eller beholde, hvis de vælger selv at passe barnet. Da denne type ordning - internationalt set - er uprøvet, har man i Norge lavet flere grundige undersøgelser af effekten af ordningen. Det er disse undersøgelser, vi refererer til i dette papir. Undersøgelserne er bestilt og finansieret af Norges forskningsråd.
3 3 1. Færre kvinder på arbejdsmarkedet Når indtægtsforskellen imellem at gå derhjemme og være på arbejde bliver mindre, vælger en større del af kvinderne af blive hjemme. Forskellen har derimod stort set ingen betydning for mændene uanset, om de tjener mere eller mindre end kvinden i hjemmet. I tabel 1 kan man se forskellen i sandsynlighed for, at en kvinde med et barn på 1-2 år enten arbejdede fuld tid, deltid eller slet ikke arbejde i henholdsvis 1998 og Forskellen imellem disse to år er særlig interessant, fordi den norske ordning var gældende i hele I tabellen ses, at for alle grupperne af kvinder - uanset længden af uddannelse - faldt sandsynligheden for at have fuldtidsarbejde fra 1998 til Til gengæld steg andelen af kvinder, der ikke var i arbejde, for alle grupperne - med undtagelse af de allerhøjest uddannede. Således faldt sandsynligheden for, at en kvinde med års uddannelse med et barn på 1-2 år var i fuldtidsarbejde fra godt 50 procent til godt 40 procent, mens sandsynligheden for, at hun ikke var i arbejde, steg fra 25 procent til godt 30 procent. Tabel 1. Sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet for kvinder med børn på 1-2 år Antal års skolegang Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde eller mere Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.6 side 22. I tabellen ses, at det ikke kun er kvinder med kort uddannelse, der reducerer deres arbejdstid efter indførelsen af den nye ordning. Faktisk er det kvinderne med en uddannelse på år, der har haft det største fald i fuldtidsarbejde. Det skyldes formodentligt, at mange kvinder med disse mellemlange uddannelser er ansat i den offentlige sektor som sygeplejesker, lærere o.s.v. I tabel 2 kan man se, hvordan mønsteret på deltagelse på arbejdsmarkedet har været for denne gruppe kvinder.
4 4 Tabel 2. Deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder med års uddannelse og små børn års skolegang indenfor: Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde Undervisningssektoren Sundhedsvæsen Andet I alt Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.6 side 22. I tabel 2 ses det, at det især er kvinder, der er uddannet indenfor undervisning (bl.a. folkeskolelærere), som fravælger fuldtidsarbejde. Fra 1998 til 1999 er der næsten 20 procent point færre kvinder indenfor denne gruppe i fuldtidsarbejde. Indenfor sundhedsvæsnet (bl.a. sygeplejesker) havde mindre end halvdelen af kvinderne arbejde på fuld tid inden ordningens indførsel, og i 1999 fald tallet yderligere, så mindre end 4 ud af 10 kvinder arbejdede på fuld tid. Pengene-følger-barnet politikken har altså i Norge især fået kvinder i den offentlige sektor til at formindske deres aktivitet på arbejdsmarkedet. En sådan politik i Danmark vil yderligere øge manglen på bl.a. lærere og sygeplejesker. I Norges statistik har man vurderet, at den nye pengene-følger-barnet ordning umiddelbart har betydet et samlet direkte lavere arbejdsudbud på 3700 årsværk, fordi kvinderne er holdt op med at arbejde samt et fald på 1700 årsværk som følge af nedsat timetal. På længere sigt vurderes arbejdsudbuddet blandt norske kvinder med børn på 1-2 år at falde med 18 procent - svarende til cirka årsværk. Overføres disse tal til danske forhold, må man forvente, at Venstres forslag reducerer arbejdsstyrken betydeligt mere, fordi ordningen i Norge kun omfatter børn på 1-2 år, mens Venstres forslag vil omfatte alle børn op til 6 års alderen. Det er tankevækkende, at man med møje og besvær forsøger at øge arbejdsudbuddet bl.a. ved den nye efterlønsordning, hvorefter man ved et trylleslag formindsker den igen med en pengene-følger-barnet ordning. I tabel 3 kan man se hvor mange børnefamilier, der er i Danmark. Cirka familier havde mindst et barn imellem 0 og 2 år, mens cirka familier havde et barn imellem 3 og 6 år (og ikke nogen yngre).
5 5 Tabel 3. Danske familier med børn mellem 0 og 6 år og betydningen af pengene-følger-barnet Yngste barns alder Antal familier 18% nedgang i arbejdsudbuddet, som i Norge Antal årsværk Hhv. 18 og 9% nedgang i arbejdsudbuddet 0-2 år år I alt Anm.: I beregningen er der taget hensyn til, at en del kvinder allerede er ude af arbejdsstyrken s.f.a. barsel og børnepasningsorlov. Desuden er der korrigeret for kvindernes erhvervsfrekvens og deltidsfrekvens. Kilde: Statistiske efterretninger "Befolkning og valg", 2000:6, Danmarks Statistik og egne beregninger Beregner man, hvad pengene-følger-barnet politikken betyder for danske forhold, vil det direkte betyde en nedgang i arbejdsudbuddet for kvinder med børn på mellem 0 og 2 år på godt årsværk. Resultatet for Danmark er højere end de i Norge af flere årsager. For det første trækker det opad for Danmarks vedkommende, at barselsorloven er kortere end i Norge, mens det trækker nedad for resultatet, at en del danske kvinder allerede har trukket sig ud på børnepasningsorlov. Desuden har det betydning for resultatet, at der er flere børnefamilier i Danmark end i Norge og dermed flere, der kan bruge ordningen. Det trækker også resultatet opad, at der er færre kvinder på deltid i Danmark end i Norge og dermed flere i Danmark, der kan udnytte ordningen fuldt ud. Hvis man udvider ordningen til børn mellem 3 og 6 år, bliver den samlede effekt på arbejdsudbuddet på cirka årsværk. Det kan dog tænkes, at tilbøjeligheden til at trække sig ud af arbejdsmarkedet er mindre, når børnene bliver ældre, så i tredje kolonne er effekten beregnet, når nedgangen i arbejdsstyrken kun er halv så stor for kvinder med ældre børn. I dette tilfælde er effekten på arbejdsudbuddet på cirka årsværk. 2. Mindsker ligestillingen imellem mænd og kvinder Hvis kvinderne vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet i længere tid, når de får børn - eller vælger nedsat tid i stedet for fuldtids arbejde, påvirker det deres indkomst over livet. Indkomsten falder, både fordi kvinden går glip af en indkomst, mens hun går derhjemme (hvilket vi vender tilbage til i afsnit 4), mens også fordi hun ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer.
6 6 På den måde betyder pengene-følger-barnet politikken, at lønforskellene imellem mænd og kvinder øges. Men det er ikke kun på det økonomiske område, at kvinderne betaler for pengene-følger-barnet politikken. De norske undersøgelser viser nemlig, at den lavere erhvervsaktivitet ikke kun bruges til at passe børn, men også til ekstra husligt arbejde. I figur 1 ses nogle af undersøgelsens resultater. I 1999 lavede en norsk kvinde med fuldtidsarbejde og små børn i gennemsnit knap 69 procent af det huslige arbejde. Selvom det ikke er en lige fordeling af arbejdet, viser undersøgelsen dog, at der med tiden er en tendens til, at det huslige arbejde bliver mere lige fordelt med manden og kvinden i hjemmet. Figur 1. Fordelingen af arbejdet i hjemmet i Norge - før og efter nedsat arbejdstid. Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.11, side 29. Mens hvis kvinden gik fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde f.eks. for at passe børn, ændrer fordelingen af arbejdet i hjemmet sig. Herefter får hun igen en større del af det huslige arbejde - nemlig i alt 73 procent. Tendensen imod, at mændene efterhånden overtager en større del af det huslige arbejde, bliver altså ikke bare sat i stå, men rullet tilbage. Hvis familien således vælger at lade kvinden gå hjemme for at passe børn, får hun altså en ekstra bonus i form af mere husligt arbejde. Hun overtager simpelthen nogle af kødgryderne fra manden.
7 7 3. Integration af flytning og indvandrere I Norge viser erfaringerne, at pengene-følger-barnet ordningen har haft negative konsekvenser for integrationen af flygtninge og indvandrere. Forskningsinstituttet FAFO (Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning) har undersøgt brugen af ordning blandt etniske nordmænd, somaliere, pakistanere og vietnamesere. Resultaterne er fundet ved at interviewe 443 småbørnsfamilier i Oslo og Akershus. I tabel 4 kan man se i hvor høj grad, disse befolkningsgrupper bruger ordningen. Tabel 4. Brugen af pengene-følger-barnet ordningen blandt forskellige befolkningsgrupper Nordmænd Pakistanere Somaliere Vietnamesere 60 procent 95 procent 85 procent 89 procent Kilde: Hanne Cecilie Kavli "En dråbe, men i hvilket hav", Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning I tabellen ses det, at 60 procent af nordmændene med små børn benyttede sig af ordningen, mens tallet for de andre undersøgte etniske grupper var langt højere. For pakistanernes vedkommende var det stort set alle familier, der benyttede alternativ pasning til deres børn fremfor offentlige vuggestuer. En del af disse familier havde givetvis selv passet deres børn, uanset om de fik penge for det eller ej, men FAFO vurderer, at cirka 10 procent af indvandrer- og flygtningefamilierne aktivt valgte enten at tage deres børn ud af vuggestuen eller ikke søge om plads på grund af pengene-følger-barnet ordningen. En del ældre søskende (på mellem 3 og 6 år) blev også taget ud af den offentlige pasning, når moderen alligevel skulle gå derhjemme. Den gruppe af flygtninge og indvandrere, der valgte at lade deres børn blive i den offentlige pasning, var typisk dem med de længste uddannelser og de bedste kundskaber i norsk. Pengene-følger-barnet politikken forringer altså børnenes mulighed for at lære det norske sprog, fordi den daglige kontakt til norske børn forsvinder. Desuden forringer den kvindernes mulighed for at blive integreret i samfundet, da de i en årrække mister kontakten til arbejdsmarkedet. 4. De økonomiske konsekvenser af pengene-følger-barnet Kvindernes mindre aktivitet på arbejdsmarkedet betyder, at de offentlige skatteindtægter bliver mindre. I Norge har man regnet ud, hvor meget det koster den offentlige sektor, når en kvinde vælger at gå hjemme fremfor at få sit barn passet i vuggestue. Nogle af resultaterne kan ses i tabel 5.
8 8 Tabel 5. Offentlige nettoudgifter i Norge pr. kvinde, der vælger at gå hjemme, kroner Mandens indtægt Kvindens tidligere Nettoudgift for det offentlige indtægt , , , , , ,2 Anm.: Tabellen viser de offentlige nettoomkostninger ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side 54. I tabellen ses, at for en norsk familie, hvor både manden og kvinden tjener kroner om året, vil det offentlige tabe kroner bl.a. i tabte skatteindtægter, hvis kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Pengene-følger-barnet er altså langt fra en gratis løsning for samfundet. Det er dog ikke kun det offentlige, der taber penge ved, at kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Hun vil også selv tabe penge - både her og nu fordi hun ikke får løn, men også på længere sigt, fordi hun er længere tid væk fra arbejdsmarkedet og dermed ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer. Den langsigtede effekt er selvsagt svær at måle, men det umiddelbare tab er ligetil at beregne. I tabel 6 ses det økonomiske tab for familien ved, at moderen vælger at gå derhjemme fremfor at få et barn passet i vuggestue. Jo højere kvindens indkomst på arbejdsmarkedet er, jo større er tabet ved at gå derhjemme. Hvis familien har to børn i 1-2 års alderen, kan det faktisk ikke betale sig for en lavtlønnet kvinde at gå på arbejde fremfor at blive hjemme. At pengene-følger-barnet ordningen betyder, at det for nogen kvinder ikke kan betale sig at arbejde, er tankevækkende, da Venstre ellers plejer at slå på, at det skal kunne betale sig at arbejde - for alle.
9 9 Tabel 6. Norske families økonomiske tab ved at passe et barn selv, kroner. Mandens indtægt Kvindens indtægt før Tabet for familien , , , , , ,1 Anm.: Tabellen viser familiens indkomsttab ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side Om igen Venstres slogan "Et bedre Danmark - for de samme penge" passer meget dårligt til pengene-følgerbarnet ordningen. For det første kan ordningen ikke indføres for de samme penge, da det offentlige vil miste mange penge i skatteindtægter. For det andet er det et åbent spørgsmål, om Danmark bliver bedre, hvis forskellen på mænd og kvinder øges - både økonomisk og på den hjemlige front -, hvis integrationen af flygtninge og indvandrere sættes tilbage og hvis manglen på sygeplejesker, lærerne og andet offentligt personale bliver endnu større. Hvis man vil forbedre forholdene for børnefamilierne i Danmark, må man altså starte om igen
Analyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereBørnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereNOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid
Cecilie Bisgaard-Frantzen Januar 2017 NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid 2007-16 47 % af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 39 % har en aftalt
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereFædre, barselsorlov og børnepasning
Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereaf Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ
i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereTabuerne i privatøkonomien
Tabuerne i privatøkonomien Hvad er det største tabu? For kvinder er det god økonomi. For mænd er det løn Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Januar 2019 Tabubarometer Dårlig økonomi er det største tabu,
Læs mereFamiliens behov og forventninger til barselsplejen i dag
Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN
KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000
Læs mereBOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE
1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereØremærkning af barselsorlov til mænd
Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereMænd og kvinders arbejdstid
Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden
Læs mereKvinder hæmmes af skatten
DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA har i perioden 30. marts 11. april 2012 gennemført en undersøgelse om barselsorlov via forbundet elektroniske
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereNotat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereBØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR
10. januar 2005 Af Anita Vium, direkte tlf. 33557724 Resumé: BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de senere år, er de fra 2001 til 2004
Læs mereSundhedsundersøgelse
Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereHALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG
28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mere