Udviklingsområder i kystnærhedszonen Hvad er kystnærhedszonen? Det er en 3km bred zone langs alle Danmarks kyster. Formålet med den er, at vi skal passe på det danske kystlandskab. I denne zone er det sværere at få landzonetilladelse og planlægning i zonen kræver enten en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det vil sige, at hvis et givent anlæg/plan lige så godt kan ligge inde i landet, så må det ikke placeres i kystnærhedszonen. Hvad er et udviklingsområde i kystnærhedszonen? Begrebet er et redskab til at kvalificere kystnærhedszonen, så den ikke længere er en rigid 3 km-zone, men en mere veldefineret zone som bedre kan forklares og forsvares i forhold til kystlandskabets interesser. Et udviklingsområde i kystnærhedszonen er et areal, som ikke er omfattet af natur-, landskabseller miljøinteresser og som staten har tilladt i et landsplandirektiv. Kommunen skal ansøge om områderne på baggrund af en strategi for kommuneplanen, hvor arealerne er angivet. Hvad er konsekvenserne/mulighederne i udviklingsområder i kystnærhedszonen? Ved byerne: I princippet vil det være muligt at fravige de almindelige regler for byudvikling i kystnærhedszonen og dermed udlægge arealer til byudvikling ud til kysten og ikke som normalt bag ved eksisterende bebyggelse. Dog ikke inden for strandbeskyttelseslinjen, som er op til 300m fra kysten. I åbent land: Udviklingsområderne er reelt en ophævelse af kystnærhedszonen og de mere restriktive planlægning- og landzonebestemmelser, som gælder i kystnærhedszonen. Det vil sige at ejendomme som ligger inden for kystnærhedszonen kan blive ligestillet med den øvrige landzone. Det bliver fx nemmere at få en landzonetilladelse/lave planlægning og der er tre umiddelbare rettigheder, som man vil få i et udviklingsområde i kystnærhedszonen på lige fod med den øvrige landzone, se bilag med lovteksten for yderligere detaljer. Den resterende kystnærhedszone er fortsat en planlægningszone. Det vil sige at man inden for kystnærhedszonen kan lave lokalplaner, hvis man kan begrunde projektet med en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Hvordan og hvornår får vi dem? Processen for at få et udviklingsområde i kystnærhedszonen er lang. Den består af følgende trin: 1. Kommunalbestyrelsen vedtager en strategi for kommuneplanen, hvor de ønskede områder er udpeget. Strategien skal i offentlig høring og godkendes. 2. Erhvervsstyrelsen åbner en ansøgningsrunde, hvor kommunen indsender de ønskede områder. 3. Erhvervsstyrelsen behandler ansøgninger fra alle kommuner og udsteder et landsplandirektiv, hvoraf det fremgår, hvilke udviklingsområder, der kan udlægges. 4. Kommunen udlægger områderne i kommuneplanen enten ved kommuneplantillæg eller i forbindelse med en kommuneplanrevision. Erhvervsstyrelsen forventes at åbne en ansøgningsrunde i slutningen af 2019, herefter vil det forventeligt tage et par år før staten har udarbejdet et landsplandirektiv og områderne kan indarbejdet i kommuneplanen. Forudsætninger for udviklingsområder i kystnærhedszonen For at et område kan ansøges som udviklingsområde i kystnærhedszonen må der ikke være særlige natur-, landskabs- eller miljøinteresser. Det er derfor en forudsætning at udvælge og kortlægge disse temaer forud for udvælgelsen af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Udvælgelsen skal desuden bero på en analyse af kystlandskabet. Faktaboks I et udviklingsområde i kystnærhedszonen bliver man ligestillet med den øvrige landzone og får ret til (uden landzonetilladelse): Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m2 (Fx Gårdbutikker) Tilbygning med indtil 500 m2 til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning (fx en håndværksvirksomhed) Overflødiggjorte bygninger (som fx mejeri, gl. skole) kan uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig samt lager- og kontorformål m.v., hvis virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke omeller tilbygges i væsentligt omfang og bygningerne er ældre end 5 år
Debatoplæg Dette tema går på tværs af kommuneplanen og strategien. Det materiale og kortudpegninger, som her præsenteres er derfor ikke endeligt, men under udarbejdelse. Det giver til gengæld en rigtig god mulighed for dels at få indblik i, hvordan forvaltningen arbejder med kommuneplanen og arealudpegninger og dels at gøre den politiske indflydelse gældende. På dette, ret tidlige, tidspunkt er det hensigtsmæssigt at holde drøftelserne på et overordnet og principielt niveau. Det er først når forslaget til kommuneplanen kommer til behandling og i høring, at detaljerne bør adresseres. Spørgsmål til politisk drøftelse Er forvaltningens bud på hvilke interesser/udpegninger der skal forhindre udviklingsområder i kystnærhedszonen rimeligt og forståeligt? Er vægtningen i den foreløbige udpegning af særligt værdifulde landskaber rimelig i sin udbredelse, eller ønsker udvalget at justere op/ned? Er vægtningen i de foreløbige naturudpegninger til Grønt Danmarkskort rimelig i sin udbredelse eller ønsker udvalget at justere op/ned? Er udvalget tilfreds med at videreføre udpegningen af kulturmiljøer? Har udvalget en holdning til, hvordan der skal arbejdes med lavbundsarealer? Hvad er udvalgets reaktion på det samlede kort og mængden af de tilbageværende arealer, som evt. kan ansøges som udviklingsområder i kystnærhedszonen? Der tages her forbehold for de ukendte udpegninger til lavbundsarealer og potentiel natur, som potentielt vil reducere mængden af areal. Udvalget har mulighed for at drøfte tilpasning af udpegninger og der er også mulighed for at udvælge hvor/hvilke udviklingsområder, der ønskes ansøgt. Konkrete eksempler på fordele ved et udviklingsområde i kystnærhedszonen Der har været et forsøg på at planlægge for et sommerhusområde ved Brommevej. En lille del af området lå i kystnærhedszonen og det var udslaggivende for, at sommerhusområdet måtte droppes. Stedet oplevedes ikke som kystnært. Solcelleparker kan være svære at placere i kystnærhedszonen, da de ikke umiddelbart har fordele af at være kystnære. Et udviklingsområde i kystnærhedszonen vil mulliggøre planlægning for solcelleparker.
Udpegninger og politiske håndtag Hvilke interesser/udpegninger skal forhindre et udviklingsområde i kystnærhedszonen? (Særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser) Interesse/udpegning Begrundelse Politisk indflydelse Særligt værdifulde landskaber Kulturmiljøer Det er en binding i loven/vejledningen, at landskabsinteresser skal forhindre udviklingsområder i kystnærhedszonen Da det tit er spor i landskabet som i kystnærhedszonen knytter sig til kysten Udpegningerne kan justeres op/ned i omfang Udpegningen kan fravælges som hindring. Udpegningen kan justeres i omfang. Grønt Danmarkskort Det er en binding i loven/vejledningen Udpegningen kan justeres op/ned i omfang Lavbundsområder/potentielle vådområder Strandbeskyttelseslinjen Miljøinteresser??? De kan få en særlig betydning i forhold til vandmiljøkvaliteten i havet og bør ikke bebygges pga oversvømmelsesrisici Udpegningen er ikke lavet endnu... Det er en meget restriktiv zone, hvor ændringer kræver Kystdirektoratets dispensation. Udpegningen kan fravælges som hindring. Udpegningen kan justeres i omfang. Ingen Der kan tilføjes miljøinteresser, som findes relevante Hvilke interesser/udpegninger skal ikke forhindre et udviklingsområde i kystnærhedszonen? De listede udpegninger findes i hele landzonen og både ved landzonesagsbehandling og planlægning er det forhold som man altid skal holde sig for øje og er som sådan ikke specifikke for kystnærhedszonen Interesse/udpegning Begrundelse Politisk indflydelse Større sammenhængende landskaber Grundvands- og drikkevandsområder Råstofinteresseområder Fredede områder fordi der netop er tale om større landskaber og udpegningen omfatter også bymæssig bebyggelse. Udpegningens formål er mere at forhindre større anlæg og byggerier, som kan påvirke sammenhængen og påvirke et større geografisk område. da de ikke er særlige for kystlandskabet og at de almindelige regler for landzone kommer til at gælde. Ved en planlægning eller en landzonesagsbehandling er det en udpegning man under alle omstændigheder skal tage hensyn til. Er ikke særligt knyttet til kysten og arealerne forhindrer i sig selv planlægning og anvendelse. Det er et regionplantema, som trumfer kommuneplanen. Der skal altid tages hensyn til fredninger om det er inden for eller uden for kystnærhedszonen. Fredninger kan have vidt forskellig karakter. Udpegningen kan medtages i ovenstående. Udpegningen kan justeres i omfang. Temaet kan medtages i ovenstående, fx med 300m beskyttelseszoner omkring vandværksboringer Udpegningerne kan medtages i ovenstående. Kan tages med i ovenstående Kirkeomgivelser Findes også i almindelig landzone. Kan tages med i ovenstående Miljøkonsekvenszoner Samme Kan tages med i ovenstående
Landskabsudpegning som hindrer udviklingsområder i kystnærhedszonen Kortet viser forvaltningens foreløbige og ikke færdigbearbejdede forslag til udpegning af særligt værdifulde landskaber/bevaringsværdige landskaber, som vil forhindre udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Kulturmiljø som bør hindre udviklingsområder i kystnærhedszonen Kortet viser den eksisterende udpegning af kulturmiljøer, som er udarbejdet til regionplanerne. Det er forvaltningens forslag at fastholde denne udpegning. ØEPU har spurgt, hvad udpegningen handler om, og om den kan laves om: Udpegningen er lavet i forbindelse med regionplanen og er en national interesse. Den blev udarbejdet i et samarbejde mellem museum og amtet. Udpegningerne er synlige spor i landskabet, som stammer fra fx. stenalder, jernalder op til middel- alder, desuden er der udpeget områder til dokumentation af nyere industrihistorie. Udpegningerne er ikke forbudszoner, men planlægning og tilladelser skal tage hensyn til værdierne i områderne, som skal bevares for eftertiden. For at lave om på denne udpegning kræves et større arbejde med at skabe et grundlag for en revideret udpegning. Det vil blive et stort projekt, som kræver ekstern bistand. I forhold til byudvikling kan der godt laves undersøgelser af kulturmiljøerne med henblik på en vurdering af hensyn/ muligheder inden for det enkelte område.
Natur (Grønt Danmarkskort) som hindrer udviklingsområder i kystnærhedszonen Kortet viser forvaltningens foreløbige udkast til udpegning af eksisterende natur og potentielle økologiske forbindelser. Der arbejdes på et udkast til potentielle naturområder.
Mulige udviklingsområder Kortet viser alle udpegninger som vil hindre udviklingsområder i kystnærhedszonen, bortset fra lavbundsarealer og potentiel natur, som ikke er klar endnu. Det er de områder, som ikke er farvelagt, som kan ansøges som udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Udpegninger, som forvaltningen ikke finder skal hindre et udviklingsområde i kystnærhedszonen Kortet viser de korttemaer/udpegninger, som forvaltningen ikke har vurderet bør hindre et udviklingsområde i kystnærhedszonen.
Bilag - Relevant lovtekst fra Planloven Planlægning i kystområderne 5 a. Kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. 5 b, stk. 2, skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Stk. 2. Erhvervsministeren skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i 3, 29 og 59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter denne lov. Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i 5 b, 11 a, stk. 1, nr. 21, 11 e, stk. 1, nr. 11, og stk. 2, 11 f, 16, stk. 3, 29 og 35, stk. 3. Stk. 4. For de kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med kystlandskabet, gælder bestemmelserne i 11 f, stk. 1, 2 og 4, og 16, stk. 4. 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 4, 4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og 5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om udviklingsområder efter stk. 2.... Landzonetilladelser: 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 5 u og 36-38. Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på kommuneplanens retningslinjer for omdannelseslandsbyer. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. dog 4 a og 5.