Fra konflikt til kontakt



Relaterede dokumenter
- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

BLIV VEN MED DIG SELV

3 trin til at håndtere den indre kritik

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Fnidderspillet

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Bandholm Børnehus 2011

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

Kulturen på Åse Marie

Fyr en fed vær som et træ

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Du er klog som en bog, Sofie!

Konflikter i voksenundervisning

Forældre Loungen Maj 2015

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Holmegården Plejecenter

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, Mandag d. 9. november

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

8 Vi skal tale med børnene

Når uenighed gør stærk

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Erfaringer fra Skarpnäcks Friskole Sura Hart og Marianne Göthlin

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

4.2 Du må også være discipel

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Håndtering af stof- og drikketrang

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb kl

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

- Om at tale sig til rette

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Interview med drengene

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

forord I dagplejen får alle børn en god start

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Aggression eller Misforståelser?

Alsidige personlige kompetencer

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

SÆRIMNER. Historien om Hen

Når udviklingshæmmede sørger

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Op- og nedtrappende adfærd

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Transkript:

Fra konflikt til kontakt Om at vælge mellem et fokus på skyld og et fokus på behov Af Karin Sonne-Nijhoff Når vi står i en konflikt, står vi også over for et valg. Vi vælger nemlig selv, hvilket fokus vi vil have. Vælger vi et fokus på skyld og det er de fleste af os er opdraget til så vil vi typisk beskæftige os med spørgsmålet om, hvad vi selv eller den anden part har gjort forkert. Men vi kan også vælge et andet fokus, nemlig at tage udgangspunkt i behov. Så kan vi i stedet bruge vores kræfter på at finde ud af, hvad vi selv eller den anden part har brug for altså hvilke uopfyldte behov, denne konflikt handler om, og hvad vi kan gøre for at løse den med blik for alle parter. Med udgangspunkt i Ikkevoldelig Kommunikation handler denne artikel om dette valg. Og den handler om, hvordan vi kan støtte os selv og andre i at bevare eller genvinde et fokus på behov, også når kommunikationen udadtil eller indadtil tilsyneladende inviterer os til krig mod os selv eller andre. Pointen er, at vi kan vælge at gå en vej, der fører til fred og så i fred foretage de handlinger, der bringer os videre. Behov Men først: Hvad vil det egentlig sige at have et fokus på behov? Når Marshall B. Rosenberg, som er ophavsmand til Ikkevoldelig Kommunikation (også kendt som Girafsprog), taler om behov, definerer han det som de alment menneskelige behov, alle mennesker i alle kulturer har, og som tjener til at opretholde livet på mest fyldestgørende måde for os alle hver især. Behovene kan opdeles på mange måder. Marshall B. Rosenberg bruger ofte følgende kategorier: Sociale Behov: Påskønnelse, Fællesskab, Tillid, Nærhed, Medfølelse, Kærlighed, Forståelse, Støtte, Accept, Intimitet, Varme, Respekt, Omsorg, Ligeværd, Gensidighed, Samarbejde, Forudsigelighed, Hensyn, Følelsesmæssig tryghed, At blive set og hørt, Ærlighed, Feedback Fysiske behov: Sikkerhed, Næring, Berøring, Sundhed, Bevægelse, Beskyttelse, Seksuelt udtryk, Hvile, Rekreation Autonomi (at bestemme selv): Uafhængighed, Valgfrihed, Plads, Frihed, Fordybelse, At bestemme over sit eget liv, Forfølge egne drømme Fra konflikt til kontakt, side 1

Integritet: (at handle i overensstemmelse med sine egne værdier og behov) Oprigtighed, Ærlighed, Selvrespekt Åndelige behov: Visdom, Fred, Håb, Harmoni, Inspiration, Klarhed, Skønhed, Orden Mening: Bidrage, Udvikling, Effektivitet, Kreativitet, Udfordring, Læring, Selvudtryk Fejre: Fejre drømme der går i opfyldelse, Højtideligholde tab (af drømme, af mennesker der står os nært), Sørge Leg: Lethed, Sjov, Humor, Spontanitet, Fantasi Dette er ikke en udtømmende liste. Når vi vælger ord til at beskrive behov, er det vigtigste at behov holdes skarpt adskilt fra strategier (handlinger, personer, steder, tider). Når vi snakker om behov, kan vi mødes på det alment menneskelige niveau, hvor vi som mennesker er mest ens. I modsætning hertil er vores strategier og metoder til få opfyldt behov vidt forskellige og i høj grad kulturbestemte og formet af personlige erfaringer og præferencer. Disse eksempler illustrerer forskellen: Jeg har ikke behov for en cigaret, men det at ryge (strategi), kan måske opfylde mit behov for fx afspænding. Jeg kan i princippet også vælge andre strategier. Jeg har ikke behov for at se fjernsyn, men det at se fjernsyn (strategi) kan måske opfylde mine behov for inspiration, spænding, lethed eller afslapning. Jeg kan finde andre strategier. Jeg har ikke behov for, at du tager opvasken (strategi), men hvis du gjorde, ville det måske opfylde mine behov for aflastning, lethed, fællesskab eller noget helt andet. Der er andre måder, du kan bidrage til at opfylde mine behov for aflastning, lethed m.m., hvis du ikke vil vaske op lige nu. Hvis vi bliver på strategi-niveauet uden at være klar over hvilke behov, vi har i spil, kommer vi let til at holde fast i hver vores strategi, som det kan være svært at få til at passe sammen. Den ene part vil til højre og den anden part til venstre. Når vi koncentrerer os om behov, kan vi være kreative omkring at finde strategier, som opfylder både mine og dine behov, fordi vi ikke længere er fikseret på formen, men tænker på indholdet. At tage ansvar for sine følelser Så hvad er forskellen på at fokusere på behov i forhold til at fokusere på at få placeret skylden? Når jeg fokuserer på skyld, tager jeg udgangspunkt i den forståelse, at mine følelser er forårsaget af den anden parts handlinger. Fx: Jeg er ked af det, fordi du taler sådan til mig! Jeg er skuffet, fordi du ikke ringede til mig i går. Fra konflikt til kontakt, side 2

Med fokus på skyld stiller vi spørgsmålet: Hvem har gjort hvad forkert, siden jeg har det sådan her? Den logiske følge af dette spørgsmål er at finde den skyldige, og det leder os uundgåeligt videre til at tænke i straf. Det er en del af samme tankesystem, der i øvrigt også omfatter belønning, og grunden til at denne måde at tænke og tale på betegnes som voldelig. Når vi bruger IVK, flytter vi dette fordi, så det, i stedet for at sammenknytte vores følelse med den andens handling, kommer til at sammenknytte vores følelse med vores egne behov. Derved bliver det i kommunikationen klart, at vores følelser, behagelige eller ubehagelige, er forårsaget af vores egne behov. Fx: Når du taler til mig på den måde, bliver jeg ked af det, fordi jeg har brug for respekt og værdsættelse. Når du ikke ringer til mig, bliver jeg skuffet, fordi jeg gerne vil have kontakt og deltagelse. I denne forståelse bliver følelser set som udtryk for, om behov er opfyldt eller ej altså den primære informationskilde til at navigere i livet. Denne skelnen bliver endnu tydeligere, når vi ser, at den samme handling, kan udløse forskellige følelser. Fx: Situation A: Lone kommer 30 minutter senere end aftalt med Birgit. Birgit føler sig lettet fordi hun kunne nå at få skrevet en vigtig email færdig inden besøget. Hendes behov for effektivitet, afslutning m.m. blev altså i dette tilfælde opfyldt af Lones handling. Situation B: Jørgen kommer 30 minutter senere end aftalt med Peter. Peter bliver utålmodig og frustreret, mens han går og venter. Denne situation opfylder hverken hans behov for at kunne stole på aftaler, at bruge sin tid effektivt eller behovet for klarhed. Og der vil sikkert også være opstået et behov i ham for at blive hørt i denne situation at blive mødt med empati. Et fokus på behov, hvad enten det er vores egne eller den anden parts, giver os mulighed for at fokusere på nutid og fremtid der hvor handlinger kan finde sted. For når jeg spørger til hvilke behov der er uopfyldte, kan jeg gå videre med at spørge: Hvad kan der ske, som ville give os det vi mangler? Hvad kan jeg eller andre gøre, som ville opfylde disse behov? Vi bliver altså i stand til at gøre noget for at forbedre tilstanden i stedet for fx at lamme os selv eller andre med domme og bebrejdelser. Fra konflikt til kontakt, side 3

To veje to verdener? De to veje kan også illustreres på følgende måde: Konflikt/problem Hvad er der galt med mig/dig? (skyld / diagnose) Hvad har jeg/du brug for? (behov / værdier) Behandling (straf) Handling (forvandling) Hvis vi har valgt skyld-vejen og det gør vi tit ubevidst, fordi det ligger så indgroet i vores måde at tænke på kan det være svært lige at skifte fokus. Vi kan hjælpe os selv ved at lytte aktivt til de anklager og bebrejdelser, vi er fyldt af uden i øvrigt at handle på dem i første omgang. Men i stedet for at høre, hvad vi tænker, kan vi lytte bag om ordene og spørge os selv, hvad det mon er for nogle uopfyldte behov, der kommer til udtryk på denne måde. Et eksempel Hvis Line fx tænker: Henrik tænker kun på sig selv. Han kan da ikke bare uden videre aflyse vores aftale en time før, vi skal afsted. Han er bare så hensynsløs!, så kan hun vende blikket indad og spørge: Når Henrik aflyser vores aftale en time før, vi havde aftalt at tage af sted, hvad sker der så i mig? Når hun mærker efter indeni, kommer hun frem til at: jeg bliver oprørt, frustreret og skuffet og ja, ked af det. Jeg er rigtig ked af det og dødfrustreret! Jeg er lige ved at eksplodere! Og nu handler det om, at få fokus væk fra, hvad Henrik har gjort forkert til, hvad det handler om for Line. Henriks handling har udløst noget i Line, men årsagen til hendes konkrete reaktion og følelser er hendes behov. Hun siger altså bevidst: Jeg har de følelser, fordi jeg har brug respekt, for at blive hørt. Jeg har brug for at mine behov tæller og det er vigtigt for mig at beslutninger bliver taget i fællesskab. Fra konflikt til kontakt, side 4

Desuden vil jeg gerne kunne planlægge min tid, og det er vigtigt for mig at kunne stole på aftaler. Jo mere hun på denne måde kommer hjem til sig selv altså får kontakt med de behov, hun har på spil i denne konflikt, des mindre aggressiv bliver hun. Hun kan godt stadig have stærke følelser, og et stærk ønske om at handle på sine behov, men hun vil stå stærkere på flere måder: For det første kan hun, med en god kontakt til sine behov, bedre selv finde handlinger, der opfylder behov nu og i fremtiden. Hun kan være åben for flere måder og gå i dialog med fx Henrik om det. Hun ved, hvad hun vil have og behøver ikke været fikseret på hvordan. For det andet, vil det være langt lettere for Henrik at holde ører og hjerte åbne for hende, hvis hun fortæller om sig selv, og ikke om hvad han har gjort forkert. Ved at transformere sine skyldtanker til følelser, behov og måske ideer til handlinger, der kan opfylde behov, har hun forbedret sine chancer for, at han frivilligt og med glæde vil bidrage til at hendes behov bliver opfyldt. Og endelig har hun, når hun har god kontakt til sine egne behov mere overskud til at være indlevende over for Henrik omkring, hvad der lå til grund for hans valg. Hvis de to kan have kontakt omkring, hvad der er vigtigt for dem begge to hver især i form af behov, vil det være meget lettere (og sjovere) at finde løsninger, der rummer begge parters ønsker og behov. Indre konflikter Også når det handler om, hvordan vi ser på os selv og taler til os selv i vanskelige eller smertefulde situationer, står vi over for dette valg: et fokus på skyld eller et fokus på behov. En tidlig morgen vågnede jeg op med ondt i ryggen. Straks gik tankerne i gang: Åh nej har jeg nu overbelastet min ryg igen? Jeg har da vist heller ikke fået lavet mine øvelser i de sidste par dage. Hvorfor har jeg sådan en dum ryg. Det er typisk, at der altid skal være problemer med mig. Andre mennesker klarer deres ting, og har ikke smerter hele tiden. Jeg er sådan en svagelig en, der altid render til behandlinger og læger og tager piller og brokker mig. Måske er jeg oversensibel? Er det bare, fordi jeg har brug for opmærksomhed? Jeg burde få trænet min ryg op og huske at ranke mig. Og så burde jeg lære at være mere disciplineret. Det er jo min egen skyld, at det ikke bliver bedre, når jeg som sædvanligt ikke laver mine øvelser og er for dårligt organiseret til at undgå overbelastning. Nu må jeg altså tage mig sammen. Jeg skal ikke have ondt i ryggen. Jeg skal arbejde som andre mennesker, tjene penge Der er bare også altid noget i vejen med mig. O.s.v., o.s.v. Her har personen fokus på hvad der er gået galt (fejlfinding), hvad hun har gjort forkert (skyld) og som måske det allertungeste på hvilken måde hun er forkert (skam). Det er vist ikke så svært at forestille sig, hvilket udslag humørbarometret gør Fra konflikt til kontakt, side 5

efter denne svada. Men når vi taler sådan til os selv, kan vi også vælge at se det som et signal om, at vi har rigtig meget på spil i denne situation. Den indre stemme, som skælder ud, har noget på hjerte, som den desværre i det øjeblik ikke har sprog til at udtrykke mindre voldeligt. Et fokusskift kan finde sted ved at stille spørgsmålet: Hvad har jeg brug for? Når det drejer sig om en indre konflikt, som den i eksemplet, er der ligesom i andre konflikter, mindst to parter. Der er både den stemme der taler og så den side af personen, som stemmen taler til. Den indre Vælger og den indre Lærer Marshall B. Rosenberg kalder disse to parter for henholdsvis den indre Vælger (the inner Chooser) og den indre Lærer (the inner Educator). Vælgeren betegner den del af os, som vælger vores handlinger og Lærer betegner den del af os, som fortæller os, hvorvidt vores handlinger tjener os. Begge har samme mål for os, nemlig at hjælpe os med at få det bedste ud af livet, fordi vores behov er opfyldt uden brug af magt eller undertrykkelse. Så når vi stiller spørgsmålet: Hvad har jeg brug for? skal vi faktisk stille det til både Vælgeren og Lærer. Ligesom i andre former for konfliktløsning, kan det anbefales at starte med at tale med den mest oprørte og sårbare af parterne. Vi kan lytte bag Lærerens ord for at finde ud af, hvad der er i live lige nu. Med dette syn, kan vi nu måske se en bekymring bag alle anklagerne: Læreren fortæller os, at vi gør noget, som ikke opfylder et eller flere af vores behov og forsøger at beskytte os mod de værst tænkelige situationer. I vores eksempel kan det være angst for ikke at kunne klare sig selv (fx behov for autonomi, udvikling, finansiel sikkerhed, meningsfyldt arbejde m.m.), angst for at blive dømt af andre og udelukket (fx behov for fællesskab, ligeværd, at bidrage m.m.), måske angst for at være destruktiv over for sig selv (fx behov for at kunne stole på aftaler også med sig selv, for sikkerhed, bevægelse, sundhed, frihed) og tonen kunne tyde på, at Læreren er desperat og har brug for empati at blive hørt og set og taget alvorligt. På samme måde kan vi spørge Vælgeren, hvilke behov den har forsøgt at få opfyldt ved at tage de valg, den tog (fx at lave noget andet end øvelser). Det er tydeligt, at Vælgeren har været mere optaget af andre behov, måske lethed, fred, effektivitet eller noget andet. I en ideel konfliktløsning kommer både Lærerens og Vælgerens behov på bordet. Og så er det, at magien kan indfinde sig. Det er svært at beskrive med ord, hvad der sker, når alle bebrejdelser og domme er oversat til behov, som vi kan forbinde os med uden modstand eller kamp i tillid til, at der er nok til begge parter. Det tætteste jeg umiddelbart kan komme er, at der sker et skift i energien. Vi er gået fra konflikt til kontakt, og her er der fred til at skabe. Fra vane til valg Det kræver megen øvelse at kunne gennemføre denne proces alene. Derfor arbejder mange sammen i grupper, øvegrupper, studiegruppe, kurser, m.m., når de træner IVK, eller søger hjælp hos trænede IVK personer. Fra konflikt til kontakt, side 6

Vi er alle til en vis grad nogle af os i høj grad - opdraget til at tænke i fejl og skyld. Derfor er denne tankegang automatiseret som en ubevidst vane. Der skal stor årvågenhed til at afbryde tankerækken, for at vi kan være opmærksomme nok til at vælge om. Når kommunikationen bliver vanskelig kan vi i første omgang hjælpe os selv ved regelmæssigt at stille spørgsmålet: Hvor er mit fokus? På skyld eller på behov? Hvad er Ikkevoldelig Kommunikation? Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), også kendt som Girafsprog, er en proces, der bl.a. kan støtte os i at forebygge og nedtrappe konflikter ved bevidst at bruge et sprog som fremmer kontakt via ærlighed og empati (indføling). Målet er at skabe en sådan kvalitet i kontakten, at vi får lyst til at samarbejde om at finde løsninger, der tager højde for alle parters behov. Med andre ord er IVK en proces, der indeholder nogle værktøjer, vi kan bruge, når vi ønsker en konstruktiv dialog, der fører til bæredygtige løsninger for alle involverede. Vi kalder også IVK for Livsberigende Kommunikation, fordi det gang på gang viser sig, at det fokus på behov, som bliver fremmet i denne proces, gør livet rigere og åbner nye muligheder for at opleve fyldest og overflod i bred forstand. Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg, ph.d., som også har grundlagt Center for Nonviolent Communication (www.cnvc.org) i USA. Han har i mere end 40 år rejst verden rundt som fredsmægler og konfliktekspert og samtidig undervist og uddannet tusindvis af mennesker i IVKprocessen. Der er flere certificerede IVK-trænere i Danmark. Se oversigt og adresser på www.nvc-ct.dk. Hvis du vil vide mere om Ikkevoldelig Kommunikation, kan du gå ind på www.cnvc.org eller www.rosenlundkurser.dk Karin Sonne-Nijhoff er certificeret træner (ct.) i Ikkevoldelig Kommunikation og uddannet antropolog med speciale i konfliktbehandling. Hun holder kurser i IVK og personlig udvikling og arbejder som IVK coach og terapeut. Sammen med ct. Kirsten Kristensen, ct. Karsten Schacht-Petersen og Christina Andersen udgør hun Team Rosenlund. Læs mere om Team Rosenlund på www.rosenlundkurser.dk. Hun bor i Kerteminde på Fyn og arbejder i hele landet. Du kan kontakte Karin Sonne-Nijhoff på karin@dialoges.dk eller tlf. 2993 0925. Fra konflikt til kontakt, side 7

Læs mere om IVK I Voksenpædagogisk Tidsskrift nr. 2/2004 kan du læse en mere uddybende introduktion til Ikkevoldelig Kommunikation i artiklen: Fokus på behov min og dine af Kirsten Kristensen og Karin Sonne-Nijhoff. Denne artikel er også at finde på www.rosenlundkurser.dk. Nogle af Marshall B. Rosenbergs bøger er oversat til dansk. Blandt andre: LIVSBERIGENDE KOMMUNIKATION om konflikter og deres fredelige løsninger med Ikkevoldelig Kommunikation, en samtale med Gabriele Seils. Rosenlund Forlag, 2006. En læsevenlig og bevægende indføring i Ikkevoldelig Kommunikation. Bogen indeholder kapitlerne: Behovssprog, Empatiens magt, I fjendens hjerte, Mægling mellem offer og gerningsperson, Parforhold som konfliktskole, Ikkevoldelig opdragelse af børn, Ikkevoldelig Kommunikation i skolen, At udtrykke og modtage taknemmelighed. IKKEVOLDELIG KOMMUNIKATION Girafsprog brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset. 3. udg., Borgens Forlag 2005 [1999]. En underholdende grundbog med gennemgang af IVK processen i teori og praksis. Du kan finde litteraturliste og artikler om Ikkevoldelig Kommunikation på www.rosenlundkurser.dk, hvor nogle af bøgerne og andet materiale også forhandles. Artiklen har været trykt i VOKSENPÆDAGOGISK TIDSSKRIFT 1/2007 Fra konflikt til kontakt, side 8