PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Transkript

1 For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV Telefon:

2 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det er vigtigt at der bliver sat fokus på barnet, alle dets potentialer og udviklingsområder. Målet er at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament til at begå sig videre i livet. Både læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan ser børns trivsel og udvikling som en kompleks proces, hvor alle udviklingsområder i større eller mindre omfang indgår når vi tilrettelægger vores arbejde med børnene. Derfor er vores læreplan både tilegnet gruppen som helhed, men også vores forebyggende indsats for børn med specielle behov. Dels igennem de ting vi vægter højt og dels igennem arbejdet i grupper med få børn. Når vi udarbejder vores læreplan er det for os vigtigt at se på: Hvem? Hvad? Hvorfor? Dvs. hvilke børn vi har i grupperne, hvad vores mål for læring er at vi vil noget med børnene, hvilket menneskesyn udviklingssyn vi har, samt hvilke muligheder vi har, både med hensyn til personale og rum. Øget opmærksomhed på børn med særlige behov. Da der kan være stor spredning indenfor børnegruppen i forhold til børn med særlige behov er det vigtigt at vi observerer og udreder disse børn for bedst muligt at kunne give dem de udviklingsmuligheder det enkelte barn har brug for, for at kunne tilgodese deres behov og fremme deres udviklingsmuligheder. Når vi har set problemet afholder vi et møde med forældre og evt. andre samarbejdspartnere for at aftale en handleplan for det videre arbejde. Herunder også om der er brug for supervision, vejledning, kurser og ekstra støtteressourcer. Herefter vurderer vi hvordan vi i hverdagen kan tilgodese der enkelte barns potentialer og udviklingsmuligheder og dets sociale inklusion. Social Inklusion Inklusionen kan foregå alle steder, men vi taler kun om inklusion her i institutionen For os handler inklusion om at høre til. Det handler om at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor andre mennesker regner med én og ofte også i et eller andet omfang er afhængige af én. Social inklusion er udvikling af fællesskabet, så det afspejler alle børns grundlæggende behov for at blive anerkendt som ligeværdige deltagere. 2

3 Sociale relationer venskaber - og omsorg er væsentlige parametre for at man kan føle sig accepteret, tryg og udfordret. Inklusion handler altså også om at udfordre det gamle ordsprog om at "lige børn leger bedst"! Inklusion handler om hvordan man skaber fællesskaber, der giver den enkelte muligheder for at deltage i det sociale liv. At børnene her i institutionen udvikler selvværd og lærer at indgå i sociale fællesskaber, så de kan udvikle respekt, forståelse og tolerance for andre mennesker. Inklusion er læring gennem social deltagelse for børnene betyder det: Erfaringer i den daglige omgang med hinanden Om børn overholder de sociale regler i legen og derved er sjove at lege med. At børn ikke bremser andres udfoldelse Vi bruger begrebet social inklusion frem for begrebet rummelighed, idet social inklusion er hvordan sociale og pædagogiske institutioner kan skabe betingelser for social deltagelse uanset deltagernes særlige behov. Mens rummelighed er ved at være et fortæsket begreb, som også kan betyde at vi skal kunne rumme alle slags børn og i uanede mængder. Børnene skal lære gennem leg. Det skal de fordi de gennem legen: Lærer sig selv at kende Lærer andre at kende Lærer at samarbejde Mestrer omstilling Mærker verden Eksperimenterer med tingene omkring sig Når børn leger fordybet og intenst er de i en særlig flow-tilstand. Det betyder at hele deres mentale kapacitet er fokuseret og det gør at de både suger effektivt til sig og får et klart indtryk af det der foregår. I den frie leg tager de selv initiativet, de bestemmer selv legens regler og indhold og de er dybt koncentrerede. De leger af lyst, ganske enkelt fordi det er sjovt at lege. Den samme flowtilstand kan de opnå også i strukturerede eller voksenstyrede aktiviteter, hvis rammerne er ideelle og gruppen er lille. Herudover er det en vigtig forudsætning hvilken kultur der er i institutionen i forhold til børns læring. Vi har valgt at sætte fokus på følgende: 3

4 At de hver især er unikke personer At de bliver forståede både når de er glade, kede af det, frustrerede, sorg etc. At vi er anerkendende respekt for barnet At vi sætter grænser normer At de får lov at sætte deres egne grænser inden for et råderum At vi ser det de er gode til og giver dem udfordringer At vi understøtter dem i det de har svært ved At der altid er en hånd og et skød At der er tid til fordybelse At der er forudsigelighed At der er plads til spontanitet følge børnenes indskydelser At de indgår i en gruppe Hvordan gør vi så det i det daglige arbejde: Opmuntre og støtte - guide Vise dem hvordan vi er sammen være hensynsfulde tage hensyn anerkendende relationer Trin for Trin Alm. opdragelse de værdier der kan ses i praksis Ved forudsigelighed sammenkædet med fordybelse og at give tid, men samtidig også med variation og overraskelser Skabe venskaber Øver sig i samarbejde rollelege, regellege etc., hvor det også er vigtigt at man f.eks. må kunne holde ud ikke at være prinsesse hver gang. At kunne holde alle i hånden etc. Give dem friheder vi stoler på jer Lære dem samarbejde Stille krav eks. gøre aktiviteter færdige computerbande, hvor man bliver i aktiviteten indtil alle 3 i gruppen har haft en tur. Styrke deres svage sider smågruppeaktiviterne fordybelse Positiv konfliktløsning, som også indeholder at man absolut ikke slår, bider, sparker etc. 4

5 En illustration som skal vise at det er vigtigt at børnene selv gør alt det de kan har lært. (det gule) Vi skal så hjælpe og guide dem med det der endnu er svært. (Det blå/grønne). Ellers er vi med til at tage deres selvværd fra dem. Både hvis vi gør alting, eller hvis vi forlanger for meget. Vi har valgt at sætte eksempler fra vores hverdag på læreplanens 6 hovedtemaer. Der kan sagtens stå en aktivitet to steder, da det er de færreste aktiviteter der kun understøtter et tema. Eksempelvis kan sanglege både understøtte det sproglige og det sociale område. De 6 læreplanstemaer: Personlige kompetencer. Som indeholder: Selvværd, grænsesætning, motivation, vedholdenhed, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen og hensynsfuldhed. 5

6 Fra vores dagligdag har vi valgt at nævne: navnesange, billedcollager, billede og flag på garderobeskabe, aflevering og afhentning, konfliktløsning barn/barn (positiv konfliktløsning), sprogstimulering, af- og påklædning, Trin for Trin, at tale anerkendende, voksenstyret leg (guidning), fri leg, bogstaver tal og begreber. Som uddybende eksempel vil vi nævne at f.eks. billederne over deres plads, flag på garderoberne og collagebillederne af børnenes familier sender et signal om at barnet er unikt, betyder noget og er meget vigtige her i institutionen. Sociale kompetencer: Som indeholder: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Her har vi valgt at nævne: ture i små grupper, samlinger, konflikter barn/barn, spisning, Trin for Trin, fri leg, sanglege og herudover alle højtiderne såsom: fastelavn, påske og jul. Som uddybende eksempel vil vi nævne spisningen: Vi sidder ved faste borde så der er genkendelighed og børnene ikke hver gang skal kæmpe om hvor de vil sidde. Vi hjælpes først ad med at rydde op og få lagt underlag og duge på bordene. Finder vores hjemmesko (de er altid røget af) og vasker hænder. Vi lærer dem at være hjælpsomme, række hinanden tingene, hente nyt frisk vand etc. Efter frokost rydder man sine egne ting op Sprog: bruges igennem alle vores aktiviteter. Som indeholder: sprogudvikling, både det talte, det nonverbale, mimik etc., skriftsprog, tal. Vi har valgt at nævne: samlinger, konflikter barn/barn, sprogstimulering, aktiviteter i det kreative rum, af- og påklædning, Trin for Trin, musik og rytmik, sanglege, rim og remser, drama, bogstaver og tal (begreber), at fortælle historier og højtlæsning, pusle- og brætspil, bleskiftning og anden badeværelsesaktivitet. Som uddybende eksempel vil vi nævne af- og påklædning: Indtil børnene er helt selvhjulpne guider vi dem ved at fortælle hvordan de skal tage tøjet af og på. På den måde får de megen sproglig opmærksomhed samtidig med at de hører mange ord. 6

7 Krop og bevægelse: Som indeholder: både grov- og finmotorik, kendskabet til din krop etc. Vi har valgt at nævne: legepladsen, musik og rytmik, sanglege, anden motorik i motorikrummet, drama, dans, spisning, af- og påklædning, bleskift og anden badeværelsesaktivitet, aktiviteter i det kreative rum, bogstaver, tal, begreber, puslespil. Som uddybende eksempel vil vi nævne børnenes egen leg i motorikrummet. Det er vores erfaring at de børn der har mest brug for specielle motoriske færdigheder selv søger udfordringerne når de er tilgængelige. Eksempelvis, klatre, kravle, snurre rundt, gynge etc. Naturen og naturfænomener: Som indeholder: At børnene får mangeartede naturoplevelser, samt en interesse for og en viden om naturen og miljøet. Vi har valgt at nævne: ture i små grupper eksempelvis Kirkegården, vores legeplads her bruger vi blandt andet meget tid på smådyr, snegle, orme, larver, edderkopper etc., samt det at passe godt på buske træer etc., Zoologisk have. Som uddybende eksempel vil vi nævne: Børnene bruger utrolig megen tid på at finde snegle, orme, larver, edderkopper, bænkebidere etc. ude på legepladsen. Vi taler så meget med børnene om hvad de spiser, hvor de lever etc., samtidig med at vi læser om dyrene i bøger. Kulturelle udtryksformer og værdier: Som indeholder: alle former for kultur både i institutionen og i nærmiljøet, at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, udvikling af sanser. Vi har valgt at nævne: klippe/klistre, male/tegne, modellere i det hele taget alle kreative skabende aktiviteter, herunder også de forskellige højtider såsom: fastelavn, påske, jul, ramadan, musik og rytmik, drama, dans, at fortælle historier og højtlæsning, teaterture (herunder også Kultur for en tudse), film, computer. 7