2. Nr. årgang 8. årgang Nr. 1 Oktober Januar Januar / november 21 21 214 2 Foto COLORBOX TEMA Varmen fosser ud af statens bygninger Staten har sat et mål om at reducere sit energiforbrug med 14 % i 22. En ny opgørelse viser, at der siden 26 kun er sket en reduktion med 1,8 %. Enkelte ministerier har valgt at skrue op for el og varme fx har Finansministeriet øget energiforbruget med hele 188 % siden 26 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Spar på energien! Vi kender alle de gode råd og forstår, at det har stor betydning for både vores pengepung og miljøet, at vi reducerer energiforbruget. Staten står bag en stor del af de kampagner, der skal få os alle til at skifte vinduerne ud med den energirigtige version, skifte til sparepærer, vaske på 4 grader og isolere huset. Derfor er det også både klædeligt og nødvendigt, at staten går forrest ved at sætte et mål om at reducere sit eget energiforbrug. Desværre går det meget dårligt med at leve op til egne ambitioner. Fortsætter side 3 Et godt energimærke giver højere salgspris Når du fyrer for kragerne eller varmer op med el, kan det ses på energiregningen. Men det betyder også en lavere salgspris, viser ny undersøgelse Læs mere side 4 På forkant med fremtidens energikrav Et partnerskab imellem myndigheder og byggebranchen har skabt gode resultater med at få mindsket energiforbruget ved nybyggeri Læs mere side Krisen tærer på erhvervsbygningerne Virksomhederne udskyder at vedligeholde deres bygninger. Årsagen er den langvarige krise resultatet er nedslidning og forringet konkurrenceevne Læs mere side 7
LEDER Regeringens pligtleverancer Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Der er fornuft og samfundsøkonomi i at bruge mindre energi. Og reduktion af det offentlige energiforbrug er en glimrende mulighed for at løbe et nyt marked for energibesparelser i gang. Desværre har regeringen ikke formået at sparke beslutsomt til de bolde på klima- og energiområdet, der ellers ligger lige til højrebenet. For eksempel er staten meget langt fra at opfylde sine egne mål for reduktion af energiforbruget. Tilsvarende er der på klimaområdet masser af muligheder for at udvikle området og bidrage til at skubbe gang i markedet. Det sker bare ikke med strategien for bæredygtighed, som netop er lanceret i al stilfærdighed og selvfølgelig hedder Et bæredygtigt Danmark udvikling i balance. Indholdet er uambitiøst og bygger på Brundtlandrapportens principper om økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed en slags pligtleverance, der helst ikke skal udfordre de allerede fastlagte politiske mål og rammer. I bygge- og anlægsbranchen har vi til gengæld ambitioner og konkrete initiativer på miljøområdet. Dansk Byggeri har netop lanceret en ny miljøpolitik med afsæt i, at byggeerhvervet producerer 3 % af alt affald, og bruger 4 % af al energi. Med den nye miljøpolitik vil bygge- og anlægsbranchen blandt andet arbejde for klare og gennemskuelige regler på miljøområdet, øget genanvendelse af affald samt at løfte uddannelsesniveauet og det generelle vidensniveau i branchen. Jo mere skuffende er det, at nyhederne og ambitionsniveauet i regeringens bæredygtighedsstrategi ikke er højere. Her kan vi læse, at byggeriet skal være med til at realisere omstillingen til et fossilfrit samfund. En gentagelse fra strategien for energirenovering, som blev lanceret i foråret. Herudover stilles det i udsigt, at der, som led i den kommende byggepolitiske strategi, vil komme bud på bæredygtige tiltag i forhold til byggeriet. Ordene er fine, men fraværet af konkrete initiativer, der kan understøtte en bæredygtig udvikling, er massivt. Det er ærgerligt, at regeringen misser muligheden for en mere handlingsorienteret strategi for en bæredygtig udvikling. Tiden er ved at rinde ud, hvis regeringen stadig håber på at vende undren til beundring. 2 Byggeriet har fået sin egen miljøpolitik Byggeriet er den branche i Danmark, der producerer mest affald. Det forpligter, og derfor er branchen også meget optaget af sit ansvar for det miljømæssige fodaftryk. Gennem dialog med medlemmerne har Dansk Byggeri nu fået sin egen miljøpolitik. En politik der er både ansvarlig og håndterbar. Nu kæmper branchen for et uafhængigt videncenter, der kan vejlede om miljøfarlige stoffer og affald. Vismænd udskyder opsving Opsvinget er udskudt endnu et år. Sådan lyder udmeldingen fra Det Økonomiske Råd, og Dansk Byggeri er enig i vismændenes vurdering. - På den bagrund kan det heller ikke overraske, at Det Økonomiske Råd også afblæser kapacitetsproblemerne på arbejdsmarkedet. Det er vi helt enige i. Det mest akutte problem i dansk økonomi er og bliver den lave private efterspørgsel og den lavvækst, som følger i kølvandet, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Nyt samarbejde skal fremme varig eksport Øget globalisering er et grundvilkår for bygge- og anlægsbranchen. Derfor skal danske virksomheder blive endnu skarpere til at eksportere og arbejde i udlandet. Et nyt samarbejde imellem eksportnetværket Nordic-Net og Dansk Byggeri skal hjælpe virksomhederne på vej. Først og fremmest ved at gøre det lettere for virksomhederne at finde konkrete opgaver på eksportmarkedet og give dem mulighed for samlet at kunne markedsføre sig over for udenlandske kunder. Oktober / november 214 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen og Per Bøjgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6. virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Nørre Voldgade 16, 138 København K. Telefon 72 16. E-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 1 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 191-6328. Elektronisk ISSN 224-319.
TEMA Fortsat fra forsiden Varmen fosser ud af statens bygninger En ny opgørelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser, at der fra 26 til 213 kun er sket en reduktion af energiforbruget med 1,8 % i statens bygninger. Så der er lang vej endnu, hvis staten skal opfylde sit eget mål om at reducere sit energiforbrug med 14 % i 22. - Det er virkelig ærgerligt, at staten ikke tager sit ansvar mere alvorligt. Regeringen har ellers udset de offentlige bygningsejere til at være frontløbere på energiområdet, fordi den offentlige bygningsbestand er så stor. Her er der en ideel mulighed for at løbe et nyt marked for energibesparelser i gang. Men som det ser ud nu, halter det gevaldigt for staten med at nå sine egne mål, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Overflod af gamle bygninger Der er ellers et kæmpe potentiale for energiforbedringer hos staten. De statslige bygninger er generelt gamle mange er bygget før 19-tallet og langt hovedparten, 71 %, er bygget før 1979. Netop året 1979 er skelsættende, da det var med Bygningsreglementet i 1979, at man for alvor begyndte at sætte energikrav til nybyggeriet i Danmark. Det vil sige, at mange af bygningerne er bygget uden, at der er taget hensyn til energiforbruget. - Med en overflod af gamle bygninger er det indlysende, hvor man skal sætte ind, hvis man skal opnå den største reduktion af energiforbruget nemlig ved energirenoveringer. For hvis varmen fosser ud af forsatsvinduerne, og de gamle hulmure ikke er isolerede, gør det ingen forskel, om de ansatte husker at lukke computeren ned, inden de går på weekend, siger Lars Storr-Hansen. De netop offentliggjorte tal viser ifølge Dansk Byggeri, at der ikke har været nok fokus på, hvad man kan opnå af energibesparelser ved at energirenovere de statslige ejendomme. For en reduktion på 1,8 % over 8 år er ikke et imponerende resultat. Forbruget er eksploderet Hos enkelte ministerier er det gået i den stik modsatte retning. Finansministeriet har formået at øge deres samlede energiforbrug med 188 % siden 26, og målt på energiforbrug pr. kvadratmeter er der også sket mere end en fordobling. Og hos Uddannelses- og Forskningsministeriet er stigningen på 6 %. Her er der ellers et kæmpe potentiale. For Uddannelses- og Forskningsministeriet har i alle deres bygninger tilsammen et forbrug af el og varme på over 72 mio. kwh. Det er langt det højeste i staten og skyldes blandt andet, at de råder over en stor bygningsmasse, men også at der er mange gamle og nedslidte universitets- og forskningslokaler rundt omkring i landet. - Det er ikke helt fair at benchmarke ministeriernes energiforbrug, da nogle ministerier har et langt bedre udgangspunkt i forhold til de bygninger, de nu engang råder over. Men det skal absolut få alarmklokkerne til at ringe, at energiforbruget på et minister-område stiger så voldsomt og når der i hele staten er så ringe et fokus på at nedsætte energiforbruget, siger Lars Storr-Hansen. Danmark er uambitiøs Ifølge Dansk Byggeri skyldes de Udvikling i forbrug af el og varme i udvalgte ministerier fra 26 til 213 I procent 2 1 1 - -1 Finansministeriet Anm: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er udregnet som udviklingen imellem 212 og 213. Der er kun medtaget de fem ministerier med den største stigning og de fem ministerier med det største fald. Kilde: Energistyrelsen Opførelsesåret for statens bygninger I 1. m² 1.8 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 Forsvarsministeriet Før 19 Udd.- pg Forskn.min. Undervisningsministeriet 19-19 192-39 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Justitsministeriet Min. f. Fødev., Landbrug, ect. 194-9 Skatteministeriet Økonomi- og indenrigsministeriet 196-79 198-99 Statsministeriet Min. f. Børn, Integretion, ect. 2-14 uoplyst dårlige resultater med at nedsætte energiforbruget blandt andet, at Danmark er alt for uambitiøse på området og slet ikke har tilstrækkeligt fokus på energirenovering. Danmark er som resten af EU s medlemslande forpligtet til at energirenovere 3 % af de statslige bygninger hvert år. Det er en direkte følge af direktivet om energieffektivitet. Dog kan medlemslandene vælge en alternativ tilgang til direktivets krav og det har Danmark gjort. - Den danske stat vil ikke sætte mål for energirenovering af egne bygninger. De har valgt kun at sætte mål for reduktion af det samlede energiforbrug. Vi er bekymrede for, at det betyder, at staten glemmer det meget vigtige indsatsområde, der hedder energirenovering, når energiforbruget skal sættes ned. De seneste tal indikerer i hvert fald, at mål og indsats ikke hænger sammen, fastslår Lars Storr-Hansen. Sæt mål for energirenovering Direktivet om energieffektivitet lægger op til, at medlemslandene også kan vælge at fastsætte mål for energirenovering af kommunernes og regionernes bygninger. Det er tvivlsomt, om Danmark vælger denne tilgang. Danmark var et af de lande, der under forhandlingerne af direktivet var direkte imod, at der skulle stilles forpligtelser til kommuner og regioner om energirenovering. - Vi vil opfordre til, at både stat, regioner og kommuner sætter mål for energibesparelser i bygninger. Og det indbefatter efter vores mening også klare og konkrete ambitioner for energirenoveringsindsatsen. Ellers vil vi om seks år kunne se en ny, nedslående opgørelse, der viser, at målet om at reducere statens energiforbrug langt fra er nået, siger Lars Storr-Hansen. 2 3
TEMA A B C D E F G Et godt energimærke giver højere salgspris Når du fyrer for kragerne eller varmer op med el, så koster det ikke bare ekstra kroner på energiregningen nu og her. Det betyder også en lavere salgspris, når boligen skal sælges, viser en ny undersøgelse Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Når el-, vand- og varmeregningen i boligen er høj, så falder salgsprisen. En ny undersøgelse fra boligsiden.dk viser, at siden 26 og frem til i dag er boliger med energimærke A eller B blevet solgt til en langt højere kvadratmeterpris end boliger med energimærke C, D eller dårligere. Energimærket viser, hvor stort boligens energiforbrug er og giver et overblik over, hvordan boligejeren med fordel kan gøre boligen endnu mere energirigtig. Boliger med energimærket G har fx en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 8. kr., mens en bolig med energimærket A har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på over 2. kr. Energimærket er med tiden blevet en vigtig faktor for salgsprisen ligesom beliggenhed og opførelsesår. - Energimærker og energirenovering er ikke kun noget for idealister, der vil spare CO2 og gøre jorden til et grønnere sted. Tallene viser, at det betaler sig at energirenovere både nu og her og på den lange bane. Man får en besparelse på energiregningen, og samtidig er der en højere salgspris i udsigt, når den tid kommer. Når danskerne køber bolig, så tænker de også i højere grad over størrelsen på varmeregningen end tidligere. Derfor gør det også en forskel, - Det betaler sig at energirenovere. Man får en besparelse på energirenovering og udsigt til en højere salgspris, siger Camilla Damsø Pedersen, energikonsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy om huset er hulmursisoleret og vinduerne tætte, siger energikonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen. Bankerne bør se positivt på grønne boliger Danskerne selv er blevet mere opmærksomme på boligens energimærke og de løbende udgifter til el, vand og varme. Det samme bør bankerne være, mener Dansk Byggeri. - Når et godt energimærke har en positiv betydning for salgsprisen, bør det også stille husejeren bedre, når der skal lånes penge. Bankerne er desværre ikke altid opmærksomme på den merværdi, der ligger i et godt energimærke, siger Camilla Damsø og uddyber: - Bankerne bør i højere grad indregne de fordele, der er ved et hus med et godt energimærke, når de ser på, hvor meget eventuelle købere kan låne. Ligesom bankerne også bør se positivt på at låne penge til boligejere, der ønsker at forbedre husets energimærke, også selvom det ligger i Udkantsdanmark. Energimærket er vigtigst i provinsen Det er ikke alle steder, at energimærket har lige stor opmærksomhed. Salgsprisen er i højere grad afhængig af boligens energimærke i provinsen, hvorimod beliggenhed ofte er vigtigere i hovedstaden. - København er lidt anderledes end resten af landet. Men dermed ikke sagt, at energimærket ikke har betydning i hovedstaden, for det er stadig et parameter i forhold til, hvor store de løbende udgifter bliver for boligejeren, og om der ligger større udskrivninger til nye vinduer eller nyt tag og venter ude i fremtiden, siger Camilla Damsø Pedersen og tilføjer: - Men energimærket slår mest igennem uden for hovedstadsområdet, hvor salgsprisen i højere grad er bestemt af husets energimærke. Salgsprisen stiger ved renovering Undersøgelsen viser også, at det kan betale sig at energirenovere og dermed få et bedre energimærke. Grønne tiltag, der ændrer boligens energimærke fra G til F, får i gennemsnit salgsprisen til at stige med over 3 %. - Og ved at gå fra fx energiklasse B til A stiger prisen i gennemsnit 2 %, så selv boliger med en forholdsvis god energimæssig stand kan få en højere salgspris ud af at gå en energiklasse op, siger Camilla Damsø Pedersen. På energistyrelsens hjemmeside kan boligejerne se, hvad fx nye vinduer, isolering og andre tiltag betyder for boligens energimærke. 2 Salgspris pr mc for villaer/rækkehuse fra september 213-14 fordelt på energimærker Den procentvise stigning i salgsprisen ved at gå én energiklasse op 1. I 1. I procent I procent 2 2 1 1 A B C A D B E C F D G E Intet F energimærke G Intet energimærke Kilde: Boligsiden, september 214 3 3 2 2 1 1 I 1. 3 3 2 2 1 1 I 1. Fra B til A Fra C til BFra Fra B til D Atil CFra Fra C til E Btil DFra D Fra til F Ctil EFra Fra E til G Dtil FFra F til E Fra G til Kilde: Boligsiden, september 214 og Dansk Byggeri 4
TEMA På forkant med fremtidens energikrav For fem år siden begyndte et nyt partnerskab imellem myndigheder og byggebranchen, som har skabt gode resultater med at få mindsket energiforbruget ved nybyggeri. Omdrejningspunktet har været at melde energikravene ud i god tid Af PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk - Det er oplagt, at bygge- og energibranchen i samarbejde med det offentlige benytter fremtidens energikrav som innovationsbooster, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy At gøre noget, fordi man skal. Måske kan det lyde trættende, men ikke hvis man selv har været med til at bestemme, hvad man skal. Og samtidig har fået en fornuftig deadline, der giver rum til at udtænke ordentlige løsninger. Lige netop det har byggebranchen oplevet, da de nye energikrav til nybyggeri blev fastsat tilbage i 29. - Da bygge- og energibranchen i 29 indgik i et tæt samarbejde med daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen om kommende energikrav i bygningsreglementet, blev der Lavenergibygningers andel i procent af det samlede etageareal, fordelt på ibrugtagningsår I procent 4 4 3 3 2 2 1 1 Kilde: Energistyrelsen 21 211 212 213 Bygningsklasse 22 Lavenergiklasse 21 skabt en ny tradition, som har vist sig at have meget stor betydning for innovation i byggeriet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Energikravene blev dengang strammet på kort sigt, så energiforbruget fra 21 blev reduceret med 2 % i forhold til 26-niveau. Men der blev også fastlagt grænser længere ud i fremtiden. Energiforbruget skulle reduceres med 2 % i 21 og yderligere 2 % fem år senere. Det betyder, at niveauet i 22 kun vil være en fjerdedel af, hvad det var i 26. Lavenergiklasse 1 Lavenergiklasse 2 En stærk strategi - Strategien med at udmelde energikravene i god tid, inden de bliver gængse og almene, har været én af de vigtigste drivere for innovation og udvikling i byggeriet. Når vi allerede nu kan se, at omkring 3 % af alt nybyggeri i dag lever op til det, der forventes at blive kravene inden udgangen af 21, så har denne strategi vist sin styrke, siger Michael H. Nielsen. Byggeriets kunder begyndte kort tid efter, at kravene var udmeldt, at efterspørge byggeri, der var mere energieffektivt end de gældende minimumskrav, fortæller han. - Efterspørgslen har betydet, at producenter af blandt andet nye parcelhuse valgte at udvikle huse, der havde bedre energiperformance end minimumskravene. Det blev muligt, fordi der var en efterspørgsel, og fordi markedsinteressen betød, at komponentleverandører derfor udviklede bedre produkter og løsninger. Også flere producenter i vinduesbranchen kan allerede i dag levere vinduesløsninger, der matcher kravene i 21. De skærpede energikrav har betydet, at der hurtigere blev sat fokus på for eksempel at udvikle dampspærreløsninger, ligesom behovet for dokumen- tation generelt er under kraftig udvikling. Tæt dialog imellem branche og myndigheder Kunne man så ikke bare indføre kravene for 22 allerede nu? - Det er vigtigt, at udviklingen af de fremtidige energikrav i bygningsreglementet fastlægges i tæt dialog med byggeerhvervet, da erfaringerne siden 29 har vist, at det er den gode vekselvirkning mellem markedsefterspørgsel og teknisk og produktmæssig udvikling, der har banet vejen for den positive proces, der er i gang. Men bliver tidsrammen forceret, smider man nøglen til udvikling væk, siger Michael H. Nielsen. Processen med at finde de smarteste og mest energirigtige løsninger kunne dog godt understøttes endnu bedre af politikerne. Analyser har nemlig vist, at byggeriet ikke får deres andel af de offentlige innovationsmidler, fortæller han. - Byggeriet udgør 1 % af alle virksomheder, men får kun andel i 6 % af de samlede erhvervsfremmemidler. Så det ligger lige for, at bygge- og energibranchen benytter fremtidens energikrav som innovationsbooster i et endnu stærkere samarbejde med det offentlige. 2
TEMA Kommunerne kan spare penge på energiforbedringer Der bruges hvert år mange skattekroner på nyopførelse og renovering af skoler, børnehaver, sociale institutioner og andre kommunale bygninger. Desværre bruges pengene ikke altid hensigtsmæssigt hverken når det gælder økonomi eller energi Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk 2 Foto COLORBOX Landets kommuner bruger årligt ca. 1 mia. kr. til nyopførelse og renovering af deres bygninger. Det er rigtig mange skattekroner, som selvfølgelig bør bruges så fornuftigt som muligt. Desværre er det langtfra tilfældet. - Bygninger udgør den største del af samfundets formue, og den formue kan enten øges, vedligeholdes eller tabe i værdi. Det afgøres af, hvordan den forvaltes, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen og fortsætter: - God formuepleje handler om at sørge for, at både byggerierne og den efterfølgende drift og vedligeholdelse samlet set er en god investering, ellers får vi ikke nok for pengene. Men det er desværre ikke altid tilfældet ude i kommunerne. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har lavet for Dansk Byggeri, mangler der ofte et overblik over de totaløkonomiske aspekter på sigt. Det er et problem. Ikke kun af hensyn til økonomien her og nu, men også i forhold til at få gennemført de energibesparende tiltag, der kan hjælpe Danmark på vej mod den officielle politiske målsætning om at være helt uafhængig af fossile brændstoffer i 2. - Drift og brug af de eksisterende bygninger dækker knap 4 % af det samlede danske energiforbrug. Derfor er energirenovering af bygninger helt essentielt i arbejdet for at nå den politiske målsætning, siger Michael Riff Alexandersen. Så meget kan kommunerne spare Rambøll har i forbindelse med undersøgelsen også udarbejdet et totaløkonomisk beregningsværktøj, hvormed man blandt andet kan se, hvor mange penge kommunerne potentielt kan spare ved at energirenovere eller bygge nyt til en højere energimæssig standard. - Er der fx tale om et plejehjem på 3. mc med energimærke A eller B og med årlige udgifter til varme og el på 74. kr., vil disse omkostninger blive reduceret med 27 % til 38. kr. ved at energieffektivisere med udgangspunkt i energikrav fra Bygningsreglement 21, siger Michael Riff Alexandersen. Ser vi på en skole på 8. mc, ligeledes med energimærke A eller B, viser beregningsværktøjet, at skolen ved at opfylde energikravene i Bygningsreglement 21 årligt vil have omkostninger til varme og el på 1.36. kr. Hvis skolen derimod energieffektiviseres med udgangspunkt i energikrav fra Bygningsreglement 22, vil de årlige omkostninger til varme og el falde helt ned til 922. kr., hvilket er en reduktion på 4 %. - Eksemplerne viser, hvor meget der i kroner og ører årligt kan spares på varme og el ved at energieffektivisere. Hertil 2 Foto Ricky John Molloy kommer selvfølgelig anlægsomkostninger, der udgør et stort element af den totaløkonomiske beregning. Men det er vores klare erfaring, at der på sigt er mange penge at spare ved at optimere bygninger, enten ved at renovere eller rive ned for at bygge nyt, siger Michael Riff Alexandersen. Kommunerne har et stort ansvar Den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at vise vejen for, hvordan den samlede bygningsmasse i langt højere grad kan energioptimeres. Desværre er der flere kommuner, der ikke har en strategi for reduktion af energiforbruget i deres bygninger, og flere har slet ikke kortlagt bygningernes stand og energiforbrug. - Kommuner er ansvarlige for at få skruet ned for energiforbruget i de mange kommunale bygninger. Der er ingen tvivl om, at de ved hjælp af mere langsigtet planlægning ikke blot kan spare penge, men også gavne miljøet og hjælpe Danmark med at nå de miljøpolitiske målsætninger samtidig med, at de hæver værdien af den kommunale bygningsmasse, siger Michael Riff Alexandersen. 2 Kommunerne er ansvarlige for at få skruet ned for energiforbruget i de mange kommunale bygninger. Og der er mange penge at spare på energiregningen. - Michael Riff Alexandersen, erhverspolitisk konsulent i Dansk Byggeri 6
Krisen tærer på erhvervsbygningerne Virksomhederne udskyder at udbygge og vedligeholde deres bygninger. Årsagen er den langvarige krise resultatet er nedslidning og forringet konkurrenceevne Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Bruttoinvesteringer og forbrug af fast realkapital i andre bygninger end boliger 8 7 6 4 3 2 1 NB Mia. kr. i årets priser Nybyggeri og hovedreparation (faste bruttoinvesteringer) Nedslidning (forbrug af fast realkapital) Kilde: Danmarks Statistik Hver dag slider vi på de bygninger, vi opholder os i. Vi mærker det ikke i det daglige, men tusind fødder i tusind dage gør alligevel en forskel. Derfor skal vores bygninger løbende vedligeholdes. Ellers mister de langsomt men sikkert værdi. Det gælder både vores private boliger, men i høj grad også de bygninger, som danner rammen om vores arbejdsliv. Her har krisen desværre sat sit tydelige spor. Det viser sig ved, at nedslidningen nu er meget større end det private erhvervslivs investeringer i udbygning og opretholdelse af 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 Værdiforøgelse Værdiforringelse I 213 faldt nettoinvesteringerne i "andre bygninger end boliger" med 11,4 mia. kr. ifølge Danmarks Statistiks nye Nationalregnskab. Tallet dækker over et fald i det private erhvervslivs nettoinvesteringer på 13, mia. kr. og en stigning i den offentlig forvaltnings nettoinvesteringer på 1,6 mia. kr. erhvervsbygningerne. - Når krisen kradser, så er det naturligt at spare, hvor man kan. Desværre vælger mange virksomheder at udskyde nybyggeri og renoveringer af deres bygninger, fortæller chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Forringer konkurrenceevnen Ifølge Danmarks Statistiks nye nationalregnskab var nedslidningen af "andre bygninger end boliger",9 mia. kr. i 213, mens bruttoinvesteringerne i nybyggeri og hovedreparationer var 39, mia. kr. Det medførte, at nettoinvesteringerne blev reduceret med 11,4 mia. kr. Eller sagt på en anden måde, så blev værdien af de fysiske rammer for arbejdspladserne 11,4 mia. kr. mindre i fjor. Der er tale om en negativ tendens, som er blevet forstærket siden 21. Det sidste år med positive tal var 29, hvor udgifterne til nybyggeri og hovedreparationer var 6,4 mia. kr. større end den anslåede værdi af nedslidningen af bygningerne. Herefter indtraf der i 21 et fald i nettoinvesteringerne på 3,1 mia. kr., som blev fulgt af et fald på,6 mia. kr. i 211 og et fald på 7,9 mia. kr. i 212. - Problemet bliver forstærket år for år, og konsekvensen er vidtrækkende. Konkurrencen med udlandet er hård nok i forvejen, så når de danske virksomheder undlader at investere, bliver problemet på et tidspunkt så grelt, at det går ud over deres produktion og muligheder for indtjening. Det er nødvendigt at investere også i arbejdspladsens fysiske rammer ellers går det i sidste ende ud over konkurrenceevnen. For vi skal ikke tro, at en ældre bil kan køre lige så hurtig som en ny, siger Finn Bo Frandsen. Ingen udsigt til opsving Dansk økonomi er præget af svage vækstrater, og det konjunkturbetingede opsving lader vente på sig. - Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af finanskrisen er langt større, end de fleste har forstillet sig, og varigheden af krisen er formentlig den største overraskelse. Vi er mange, der spejder efter tegn på et nyt opsving, men det er der ikke udsigt til på kort sigt, - Det er nødvendigt at investere - også i arbejdspladsens fysiske rammer. Ellers går det i sidste ende ud over konkurrenceevnen, siger Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy siger Finn Bo Frandsen. Ud over at udskyde de nødvendige opgaver med vedligehold og renovering, betyder lavkonjunkturen også, at der er meget langt imellem de store private byggeprojekter. Lige nu bygger Nordea sit kommende hovedsæde ved siden af DR Byen i Ørestaden. Men flere store virksomheder som Danske Bank, Nykredit og Codan har afblæst deres planer om nybyggeri af nye hovedsæder, mens PFAs bestyrelse stadig overvejer at investere i et nyt hovedsæde. - Hvis det private erhvervslivs investeringer i nybyggeri og vedligeholdelse af bygningerne kom op på et niveau, hvor det var lige så stort som nedslidningen, ville det give arbejde til 1.-1. personer i byggebranchen bare i år, pointerer Finn Bo Frandsen. 2 7
Jens Joel, energiordfører (S) Mikkel Dencker, energiordfører (DF) Byggeduellen Staten har sat et mål om at reducere sit energiforbrug i 22 med 14 %. En ny opgørelse viser, at der fra 26 til 213 kun er sket en reduktion med 1,8 %. I det hele taget halter det gevaldigt med at få de offentlige bygningsejere til at lave energiforbedringer. Og når det offentlige ikke tager ansvar og viser vej, er det også svært at få gang i energiforbedringerne hos de private boligejere. Vi har bedt to energiordførere om at kommentere Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvordan vil du arbejde for, at staten i højere grad energieffektiviserer deres bygninger? Jens Joel: Vi vil reducere energiforbruget i landets bygninger med 3 % inden år 2. Det er et ambitiøst mål, og der skal tages fat mange steder. Staten kan gå foran og i den forbindelse og være med til at vise vejen for branchen og de private husejere. Vi har afsat 1 mio. kr. de næste to år til at fremrykke renovering af statens bygninger, hvor vi samtidig kan nedbringe energiforbruget. Desuden skal der i fremtiden fokuseres mere på totaløkonomi i byggeriet, så man kan indregne de gevinster, der er ved et lavere energiforbrug i driften. 2 Mikkel Dencker: Der er god økonomi i at foretage energirenoveringer, og derfor er der flere gode grunde til at gå i gang med dem. Meget tyder på, at staten halter bagefter kommunerne, når det gælder indsatsen for at energirenovere. Derfor opfordrer jeg regeringen til at komme i gang med energirenoveringer, så statens udgifter på længere sigt i højere grad bruges på velfærd i stedet for overflødige energiregninger. Energirenoveringer kræver investeringer, og når der er tale om statens ejendomme, er det på finansloven, at de nødvendige beløb skal afsættes. 2 Hvilke krav skal der sættes til energieffektivisering af bygninger i den kommende energispareaftale med regioner og kommuner? Jens Joel: Rundt omkring i landet vil de lokale politikere heldigvis gerne spare på energien. Vi skal løbende lave aftaler med kommuner og regioner, der sikrer, at ambitionerne holdes højt. Jeg forventer naturligvis, at man vil være med til at hæve ambitionerne, men vil ikke på forhånd fastlægge, hvad der skal komme ud af forhandlingerne. Til gengæld synes jeg, at kommuner og regioner skal have de bedst tænkelige muligheder for at afprøve ny teknologi og gå foran, hvis man ønsker det lokalt. 2 Mikkel Dencker: Jeg synes, der skal stilles krav til kommuner og regioner om at komme op i et højere tempo, når det gælder energirenoveringer. Mange kommuner og regioner er allerede i gang, andre har indtil videre kun udarbejdet analyser af, hvor potentialet er, men har måske hidtil ikke prioriteret at komme i gang med udførelsen. Dér kan man fra regeringens side sætte ind med mere håndfaste krav om at få realiseret renoveringerne. Energirenoveringer giver bedre økonomi, så regioner og kommuner har bestemt en interesse i at få foretaget de nødvendige investeringer. 2 Hvordan får vi i højere grad boligejerne motiveret til at energirenovere? Jens Joel: Man skal kunne energirenovere, hvis det er en totaløkonomisk fordel og fordele udgifter mellem parterne til gavn for både lejere og udlejere. I den almene boligsektor skal beboerne have mere sikkerhed, før man går i gang med større projekter. Dertil skal der via dispositionsfondene kunne stilles garanti for energibesparelsen udover rådgiverens tekniske vurdering. Dertil kommer initiativet BedreBolig besparelsen betaler, som er et program, hvor private boligejere får rådgivning og hjælpes gennem en energirenovering. 2 Mikkel Dencker: Hvis man skal have energirenoveringer til at brede sig yderligere til private boliger, gælder det i høj grad om at få udbredt viden om, at det er let tilgængeligt at få lavet vurderinger af potentialet, og der skal være nem adgang til finansiering. Hér kan man fra politisk side investere i området ved at lave en låneordning, som giver mulighed for billig finansiering af projekter med et stort energisparepotentiale. 2