Opslag Højteknologiske projekter 2014, forår

Opslag Højteknologiske projekter 2014, forår 10. oktober 2013 j.nr. O-2014-1 I 2014 har Højteknologifonden DKK 400m til uddeling. Dette opslag vedrører højteknologiske projekter og indleder ansøgningsrunden 2014, forår. Opslaget beskriver højteknologiske projekter, udvælgelseskriterier, finansiering, regler vedrørende immaterielle rettigheder og statsstøtte m.m., samt ansøgningsforløb og tidsfrister. Fra medio 2014 vil Højteknologifonden indgå i opbygningen af Danmarks Innovationsfond. Dette påvirker ikke nærværende ansøgningsrunde. Indhold 1. Om Højteknologifonden... 2 2. Ansøgningsforløb... 2 3. Højteknologiske projekter... 3 4. Parter... 4 5. Udvælgelseskriterier... 4 5.1 Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale... 4 5.2 Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard... 4 5.3 Entrepreneurship: Ledelse og samspil... 4 6. Finansieringsmodel 1-2-3... 5 7. Økonomistyring og regnskab... 5 8. Det stærke projekt... 6 9. Højteknologifondens rolle... 8 10. Formidling og kommunikation... 8 11. Aftaleindgåelse og starttidspunkt... 9 12. Immaterielle rettigheder samt EU s regler for statsstøtte... 9 12.1 Immaterielle rettigheder... 9 12.2 EU s regler for statsstøtte... 10 13. Spørgsmål og kontakt... 10

1. Om Højteknologifonden Højteknologifondens overordnede formål er at styrke vækst og beskæftigelse i det danske samfund. Det sker ved at investere risikovilligt i højteknologiske projekter og platforme, således at gode idéer realiseres og omsættes til resultater, der skaber værdi for de deltagende parter og for det danske samfund. Deltagende virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner formulerer i fællesskab de konkrete udfordringer, som de ønsker at udvikle højteknologiske løsninger til. Højteknologifonden har siden 2005 igangsat 274 investeringer for i alt DKK 5,8 milliarder sammen med virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Hør Højteknologifondens bestyrelsesformand fortælle om Fondens samarbejder: http://www.youtube.com/watch?v=pjm d3oaikgyd3oaikgy En god idé er i Højteknologifonden kendetegnet ved at have et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale, som kan udvikles ved hjælp af ny højteknologi, der frembringes gennem et målrettet samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Et godt projekt er kendetegnet ved, at: De parter, der er nødvendige for at indfri projektets mål, er til stede. Der foregår en løbende forventningsafstemning mellem parterne. Projektleder og styregruppe forholder sig proaktivt til projektets fremdrift. Projektets fokus er på værdiskabelse. Højteknologifondens bestyrelse Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand, Danfoss A/S (formand) Klaus Bock, professor (næstformand) Frede Blaabjerg, professor, Aalborg Universitet Anja Boisen, professor, Danmarks Tekniske Universitet Conni Simonsen, rektor, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Michael Stevns, direktør, Danmarks Jægerforbund Trine Winterø, CEO, MedTech Innovation Center Michael Holm, President & CEO, Systematic A/S Anne-Marie Levy Rasmussen, Direktør, GlaxoSmithKline Pharma A/S Højteknologifonden bidrager aktivt til at skabe effektive, strukturerede projektforløb. Med en investering fra Højteknologifonden øges sandsynligheden for, at en god idé realiseres i et godt projekt. Højteknologifondens bestyrelse træffer afgørelse om, hvilke idéer Fonden vil investere i blandt de indkomne interessetilkendegivelser og ansøgninger. 2. Ansøgningsforløb Ansøgere til Højteknolologiske projekter 2014, forår skal i første omgang indsende en interessetilkendegivelse, som kortfattet redegør for parternes gode idé. Højteknologifondens bestyrelse udvælger herefter et antal projekter, hvis parter vil blive opfordret til at indsende en egentlig ansøgning. Fonden indhenter vurderinger af ansøgningerne fra forskningsfaglige bedømmere. Disse vurderinger sendes i partshøring til projektet, således at parterne får mulighed for at kommentere på vurderingen. På baggrund af det samlede materiale beslutter Højteknologifondens bestyrelse, hvilke idéer Fonden vil investere i. 2 af 10

Vigtige datoer i ansøgningsforløbet Onsdag den 22. januar 2014 kl. 12.00: Frist for upload af interessetilkendegivelse. Fredag den 21. februar 2014: Udvalgte ansøgere modtager anmodning om egentlig ansøgning. Øvrige ansøgere modtager afslag på interessetilkendegivelsen. Onsdag den 2. april 2014 kl. 12.00: Frist for upload af ansøgning. Onsdag den 28. maj 2014: Endeligt tilsagn eller afslag fremsendes til projekterne. Retningslinjer Udarbejdelse af interessetilkendegivelse beskriver interessetilkendegivelsens bestanddele, formkrav og indsendelsesproces. Fondens skemaer anvendes til udarbejdelse af interessetilkendegivelse og ansøgning. Alle relevante skemaer og dokumenter til udarbejdelse af en interessetilkendegivelse kan findes på http://hoejteknologifonden.dk/ansoeger/. Interessetilkendegivelse og ansøgning indleveres via https://mit.hoejteknologifonden.dk. Højteknologifonden skal have modtaget interessetilkendegivelsen senest onsdag den 22. januar 2014 kl. 12.00. Der ydes som udgangspunkt ikke tillægsbevillinger, men deltagere i projekter kan søge nye bevillinger i fri konkurrence i Højteknologifondens senere uddelingsrunder. Interessetilkendegivelser og ansøgninger, der ikke overholder de beskrevne formkrav eller tidsfrister, kan afvises. 3. Højteknologiske projekter Et højteknologisk projekt er et samarbejde mellem mindst en dansk virksomhed og mindst en dansk offentlig forskningsinstitution. Flere virksomheder og/eller offentlige forskningsinstitutioner kan deltage i samarbejdet. Projektets mål er inden for en nærmere fastsat tidshorisont efter bevillingsperiodens udløb at fremstille et helt nyt produkt eller en helt ny generation af produkter ved hjælp af højteknologi. For at kunne nå til det punkt, hvor de deltagende virksomheder selv kan færdigudvikle og markedsføre produktet, skal parterne i fællesskab opnå et resultat, fx en vellykket præklinisk test, en prototype, et patent eller lign., som forbereder den pågældende teknologi til kommercialisering. Et højteknologisk projekt kan fx være et innovationsprojekt, hvor projektets dele, metoder, tilgange m.m. er kendte, men hvor kombinationen af disse er nyskabende. Eller et højteknologisk projekt kan være et projekt med stor forskningstyngde, da det produkt, der sigtes på, ikke kan fremstilles uden en omfattende forskningsindsats. Et højteknologisk projekt er en målrettet indsats for at udvide de deltagende virksomheders forretningsområder ved hjælp af ny højteknologi. Bevillingsperioden er 2-4 år. Afslutning og kommercialisering af resultaterne kan have en længere tidshorisont end bevillingsperioden. Der kan søges om DKK 2,5-15m til det enkelte projekt. 3 af 10

4. Parter Ved offentlige forskningsinstitutioner forstås universiteter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsudførende hospitaler, forskningsinstitutioner under Kulturministeriet og andre offentlige forskningsinstitutioner inden for den offentlige forvaltning. Herudover vil Centre for Videregående Uddannelse kunne deltage. Såvel danske som udenlandske parter kan deltage i højteknologiske projekter støttet af Fonden. Dog skal bevillingsmodtagere være registreret med cvr-nummer i Danmark. Udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder kan også deltage i et højteknologisk projekt som underleverandører. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter har status som virksomheder. 5. Udvælgelseskriterier Højteknologifonden investerer i den gode idé, som tager udgangspunkt i at realisere et markedspotentiale ved at omsætte højteknologi til værdiskabelse. Udvælgelse sker på baggrund af følgende hovedkriterier: Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale. Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard. Entrepreneurship: Ledelse og samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. 5.1 Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale Højteknologifonden støtter projekter, hvis resultater kan kommercialiseres og skabe indtjening for de deltagende virksomheder. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: Indholdet af den overordnede plan for resultaternes anvendelse og kommercialisering. Parternes forudsætninger for at realisere idéen og skabe indtjening. Herunder vil bl.a. deltagernes eksisterende markedsposition, konkurrenceforhold, internationale benchmark og position i forhold til state-of-the-art blive taget i betragtning. Resultaternes effekt for de deltagende virksomheders forretningsudvikling. Resultaternes værdi og effekt for slutbrugeren. 5.2 Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard Højteknologifonden støtter projekter, som kræver forskning og innovation af høj international standard for at kunne realiseres. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: At forsknings- og/eller innovationsindholdet er originalt og af høj international standard. At deltagernes forsknings- og innovationskompetencer kan måle sig internationalt. At alle relevante faglige kompetencer er repræsenteret i projektet. 5.3 Entrepreneurship: Ledelse og samspil Højteknologifonden støtter projekter, som bygger bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. For at realisere en fælles idé skal parterne udveksle teknologi, viden, 4 af 10

ekspertise, faciliteter, personer m.m. Ledelsesstruktur og fokus på samspil mellem forskellige kulturer og kompetencer er af afgørende betydning for resultatet. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: At parterne har en fælles vision for projektets resultat. At der foreligger en operationel projektplan med klare mål, milepæle og succeskriterier for aktiviteterne. At rollefordelingen og den enkelte deltagers bidrag og forventede udbytte er klart defineret fra projektets start. At projektet ledes af en projektleder, som kan skabe momentum i aktiviteterne, fastholde projektets retning og få forskellige organisationskulturer til at arbejde mod fælles mål. At projektet har en styregruppe, som består af repræsentanter fra alle de deltagende parter. Styregruppen skal være i stand til at tage nødvendige beslutninger, herunder frigøre og fastholde ressourcer, for at sikre den overordnede fremdrift i projektet gennem hele bevillingsperioden. At projektleder og styregruppe udviser lederskab. 6. Finansieringsmodel 1-2-3 For at sikre et ambitiøst projekt med dedikerede parter, anvender Højteknologifonden en finansieringsmodel, hvor alle parter selv satser ressourcer på samarbejdet. Højteknologifonden stiller krav om medfinansiering, således at de offentlige parter tilsammen bidrager med 1/6, de private parter med 2/6, og Højteknologifonden med 3/6 af det samlede budget. For højteknologiske projekter gælder således, at Fonden finansierer op til 50 % af projektets samlede udgifter. Deltager Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) i projektet, kan Fondens andel af udgifterne øges. Fordeling af Fondens bevilling kan aftales mellem parterne. Dog kan en virksomhed maksimalt få dækket 50 % af sine udgifter, en SMV maksimalt 60 %. For definition af SMV, nærmere beskrivelse af finansieringen og budgeteksempler, se Retningslinjer Udarbejdelse af interessetilkendegivelse (http://hoejteknologifonden.dk/ansoeger/). 7. Økonomistyring og regnskab Højteknologifonden har udviklet en webportal, som enkelt og effektivt håndterer projektets økonomi. Hver part indrapporterer her sine afholdte udgifter, hvorefter Fondens støtte udbetales direkte til parten. Udbetalingerne sker bagudrettet på baggrund af parternes regnskabstal og projektet vælger selv, om dette skal ske hvert kvartal eller hvert halvår. Portalen giver løbende projektlederen et opdateret overblik over projektets ressourcer. 5 af 10

For yderligere information, se Generelle bestemmelser for bevillinger fra Højteknologifonden, som beskriver forhold vedrørende bevillinger (http://hoejteknologifonden.dk/projektledelse/oekonomistyring/). 8. Det stærke projekt Oprigtigt samarbejde I et højteknologisk projekt samarbejder parterne sig til ny viden og nye muligheder. Risikoprofilen er høj i kraft af de ambitiøse teknologiske målsætninger, men også fordi parterne skal turde være afhængige af hinandens bidrag og resultater for at kunne lykkes. En analyse af resultaterne i de første afsluttede projekter i Højteknologifondens portefølje viser, at sandsynligheden for, at et projekt opnår signifikante resultater stiger markant, når alle deltagere aktivt støtter op om det oprigtige samarbejde. Det kan fx være gennem: Vilje til at dele fortrolig viden og teknologi. Udveksling af apparatur og udstyr. Fælles fokus på det overordnede projektmål. Parternes forskellige kompetencer løfter samarbejdet, men rummer også et potentiale for konflikt. Hver part vil have egne værdier, ambitioner, forventninger til andres bidrag og målsætninger for egne resultater, som driver deres engagement. Dette skal projektet kunne rumme og udnytte. Det kræver respekt for hinandens kompetencer og en løbende forventningsafstemning at sikre, at alle parter får noget ud af samarbejdet. Alle parter er forpligtede til at deltage i justering og præcisering af projektmål, roller, ressourcer og succeskriterier. Fælles vision og ambitiøse mål En stærk fælles vision og tydelige succeskriterier hjælper projektet til at fastholde momentum og retning i samarbejdet. Parterne skal i fællesskab formulere, hvilke overordnede trin på vejen mod realisering af visionen, projektet bidrager med - hvilke håndgribelige resultater skal projektet opnå inden for projektperioden, for at parterne kan betegne projektet som en succes? De forventede resultater strukturerer indsatsen i et antal delmål, som angiver den kritiske vej i projektet. For at sikre overblik over de forskellige aktiviteters gensidige afhængighed og respektive fremdrift, kan det være gavnligt at aftale fælles delmål på forskellige udviklingsstadier, hvor parternes foreløbige resultater føjes sammen. Effektiv projektledelse og organisation Målrettet ledelse og organisation øger sandsynligheden for, at projektets idé kan realiseres. For at sikre størst mulig værdiskabelse i det enkelte projekt, stiller Højteknologifonden krav om, at der etableres en styregruppe, som udpeger en projektleder. Projektleder og styregruppe vurderer projektets videre behov i forhold til organisering og ledelse. Projektleder Projektlederen står for den daglige ledelse og skal sikre løbende engagement og fremdrift i aktiviteterne. Projektlederen repræsenterer og handler altid på vegne af det samlede projekt og må 6 af 10

have øje for samspillet mellem projektparternes forskellige værdier og incitamenter for at samarbejde, så det sikres, at alle arbejder vedholdende mod fælles mål. Projektledelse er tidskrævende, men vital for succes. Det er vigtigt, at parterne både inden og under projektet diskuterer, hvilke ressource- og kompetencemæssige behov projektet har. Et mindre, fokuseret projekt med få parter behøver ikke nødvendigvis en fuldtidsressource. Et projekt med mange parter, stor tværfaglighed eller mange parallelle aktiviteter kan kræve mere end én projektleder. Samtidig kan forskellige projektfaser stille forskellige krav til projektlederens kompetencer. Et projekt kan fx have behov for en forskningsfaglig profil i begyndelsen og en mere forretningsorienteret profil senere i forløbet. Administrativ støtte til fx økonomihåndtering kan give en bedre udnyttelse af projektlederens tid. Styregruppe Styregruppen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet og skal sammensættes af repræsentanter fra alle de deltagende parter. Styregruppen skal sætte den strategiske retning for projektet, fastholde momentum og tage beslutninger, der sikrer fremdrift mod relevante mål. Styregruppen vurderer projektet 360 rundt. Den sætter projektets resultater og udfordringer i relation til udefrakommende faktorer som parternes strategiske dispositioner, markedsforhold, ny teknologi, patenter, lovgivning, netværk oa., og diskuterer projektets positionering i forhold til marked og state-of-the-art forskning. Styregruppen varetager den løbende forventningsafstemning. Parterne kommer her til enighed om den overordnede retning og de nødvendige projektmål på den kritiske vej frem mod det endelige slutresultat. Ikke alle idéer lader sig realisere i den form, som de først blev forelagt Fonden i ansøgningsprocessen. Styregruppen kan, med accept fra Højteknologifonden, foretage justeringer i projektplan, mål, organisation, ressourcer og lignende, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Da styregruppens fokus er strategisk, vil detaljeret videndeling typisk foregå i andre fora. Såvel den enkelte part som det samlede projekt bør overveje den optimale profil for styregruppemedlemmerne, så der sikres dynamisk samspil mellem kompetencer. Ligesom behovet for projektlederens kompetencer kan ændres undervejs i projektet, kan det også være værdifuldt for resultatskabelsen at skifte ud i styregruppens profiler i projektforløbet. Det er vigtigt, at de valgte styregrupperepræsentanter har mandat til at frigøre og fastholde ressourcer i deres respektive organisationer. Ressourcer Et højteknologisk projekt er ikke ejet af en bestemt part. For at sikre alle parters engagement i projektet, bør rollen som styregruppeformand, -næstformand og projektleder som udgangspunkt besættes af forskellige parter i projektet. Ligeledes bør personsammenfald mellem styregruppemedlemmer og projektleder så vidt muligt undgås. 7 af 10

Fordi samarbejdet gør parterne gensidigt afhængige af hinanden, er den enkelte parts bidrag også et fælles anliggende. Parterne bør så tidligt som muligt afdække ressourcebehovet, fx: Hvilke eksisterende kompetencer kan den enkelte part bidrage med. Hvilke kompetencer skal hyres ind og af hvem. Hvornår skal hvilke kompetencer i spil. I hvilke delaktiviteter konvergerer parters indsats, således at profiler med gode samarbejdsevner bør anvendes. Hvilke delaktiviteter kræver særligt fokus på intern videndeling, fx gennem møder, workshops, nyhedsbreve eller lignende. Kan projektet i perioder have gavn af initiativer som medvejledning, udlån af medarbejder, fælles projektfaciliteter oa. På http://hoejteknologifonden.dk/projektledelse/ kan du læse mere om Fondens erfaringer med effektiv projektledelse og oprigtigt samarbejde i en række case-beskrivelser fra højteknologiske projekter og platforme. 9. Højteknologifondens rolle Projektets SPOC Højteknologifonden ønsker at bakke op om den enkelte investering med en effektiv og målrettet organisering. Alle projekter tildeles derfor en SPOC (Single Point of Contact), som følger projektet gennem kontraktforhandling, i selve projektperioden, og som også tager jævnlig kontakt til parterne i de første år efter projektets afslutning for at følge dets gennemslagskraft. SPOC en deltager i styregruppen med status som observatør, og er i tæt dialog med projektleder og styregruppe om forretningsmæssige, faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Tilgangen er positiv, pragmatisk og med fokus på projektets værdiskabelse. Den direkte kontakt holder Fonden opdateret på projektets aktuelle resultater og udfordringer. Indsigten giver SPOC en mulighed for at rejse spørgsmål eller videregive relevante erfaringer og observationer fra Højteknologifondens portefølje. Projekternes netværk i Fonden Højteknologifonden afholder en årlig netværksdag for Fondens projektledere og styregruppemedlemmer. Her får virksomhedsledere og forskere mulighed for at høre erfaringer og resultater fra Fondens portefølje og skabe relationer, som giver nye værdiskabende samarbejder. På Netværksdagen uddeles PasteurPrisen, Fondens pris til projektledere, der har ydet en særlig indsats for at omsætte højteknologisk viden til samfundsmæssig værdi. Man kan læse mere på http://hoejteknologifonden.dk/netvaerksdag/. 10. Formidling og kommunikation Højteknologifonden ønsker at sætte fokus på formidling og kommunikation, der kan synliggøre projektet, dets parter og resultater såvel internt som for en bredere kreds af samarbejdspartnere, kunder, investorer, slutbrugere og samfundet som helhed. Det er derfor muligt i det enkelte projekts budget at afsætte et beløb 8 af 10

i størrelsesordenen op til DKK 100.000 til forskningsformidling og kommunikation. Det er projektets styregruppe, der i samråd med Fonden træffer beslutning om, hvordan midlerne bedst anvendes, både i forhold til valg af kommunikationsplatforme, indhold og timing i projektperioden. Højteknologifonden stiller gerne sit brede netværk til diverse medier til rådighed for projektet. Fonden udarbejder hvert år en årbog, hvor alle højteknologiske projekter og platforme præsenteres. Årbog samt nyheder, artikler, tv-indslag og film om de projekter, Fonden har støttet, kan findes på http://hoejteknologifonden.dk. 11. Aftaleindgåelse og starttidspunkt For at sikre en hurtig opstart af projektet, er tilsagn fra Højteknologifonden er betinget af, at der senest 60 dage efter tilsagn indgås en medfinansieringsaftale mellem Fonden og parterne. Fondens tilsagn kan i visse tilfælde være betinget af, at projektet justerer i plan, mål, ledelsesmodel, ressourcefordeling eller andet. Bevillingsperioden, og dermed opstart af projektets aktiviteter, skal påbegyndes senest 120 dage efter tilsagnet. Højteknologifonden vil kunne kræve midler tilbage, hvis de aftalte tilskudsforudsætninger ikke overholdes. 12. Immaterielle rettigheder samt EU s regler for statsstøtte 12.1 Immaterielle rettigheder I et højteknologisk projekt bringes komplementære kompetencer i spil og frembringer ny viden og resultater. For at disse kan skabe størst mulig værdi for de deltagende virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, er det vigtigt at aftale ejerskab og anvendelse af de resultater, som projektet frembringer. Når Højteknologifonden yder støtte til et højteknologisk projekt, skal projektets parter indgå en samarbejdsaftale, der bl.a. regulerer parternes aftale om de immaterielle rettigheder, der måtte opstå i projektet. Samarbejdsaftalen beskriver altså, hvem der må anvende den viden, som opstår i projektet, når projektperioden er slut. Samarbejdsaftalen indgår som bilag til medfinansieringsaftalen (se afsnit 11). Som udgangspunkt tilfalder de immaterielle rettigheder, der opstår i et projekt, den eller de offentlige forskningsinstitutioner og/eller Centre for Videregående Uddannelse, der deltager i projektet, jf. Lov om Højteknologifonden (Lov nr. 1459 af 22. december 2004). Der er dog mulighed for, at de rettigheder og resultater, som en deltagende virksomhed har skabt alene i projektet, kan overføres vederlagsfrit til den pågældende virksomhed. Dette reguleres i samarbejdsaftalen. 9 af 10

Samarbejdsaftalen er resultatet af en forhandling mellem projektets parter. Fonden har derfor ikke en skabelon for denne aftale. Ofte vil den deltagende offentlige forskningsinstitution have en tidligere benyttet skabelon, som forhandlingerne kan tage udgangspunkt i og rette til, så projektets parter alle får de bedste forudsætninger for at anvende projektets resultater. Samarbejdsaftalen er en vigtig forudsætning for, at projektparterne kan etablere et oprigtigt og tillidsfuldt samarbejde, hvor man arbejder aktivt med hinandens fortrolige viden. Det kan være værdifuldt allerede i ansøgningsprocessen at starte en diskussion af den enkeltes rolle og forventninger til projektet, fx: Hvilke resultater vil den enkelte part komme til at stå som ejer eller medejer af. Hvilke resultater har den enkelte part behov for at publicere. Hvilke resultater har den enkelte part behov for ejerskab eller rettigheder til. Hvis der er flere deltagende virksomheder, hvorledes er deres forretningsområder eventuelt forbundne eller afhængige. Er der behov for bilaterale aftaler, som regulerer en parts anvendelse af en anden parts viden eller projektresultater. Forhandlingen kan være tidskrævende, men resultatet er mere end en juridisk sikring af fremtidige rettigheder. Ofte er drøftelserne med til at præcisere mål, succeskriterier og roller yderligere. Dette styrker projektet og øger sandsynligheden for, at parterne opnår væsentlige resultater. 12.2 EU s regler for statsstøtte Højteknologifonden finansieres af staten via årlige indskud på Finansloven. Da Højteknologifonden også skal yde støtte til private virksomheder, er dens virkemidler og støtteprofil godkendt af Europakommissionen. Højteknologifondens statsstøtteordning håndteres under den generelle gruppefritagelsesforordning, Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) 1. Det betyder, at udbetaling af støtte fra Højteknologifonden sker under iagttagelse af reglerne i den generelle gruppefritagelsesforordning, herunder blandt andet artikel 8 og 31. Det betyder også, at alle virksomheder i projekter, som udvælges til at udarbejde en egentlig ansøgning, skal underskrive en erklæring om, at de er bekendte med disse regler. Læs mere på http://hoejteknologifonden.dk/om_htf/. 13. Spørgsmål og kontakt Højteknologifonden deltager gerne i en dialog om strukturering af en interessetilkendegivelse. Ved spørgsmål til opslag, retningslinjer, udarbejdelse og indsendelse af interessetilkendegivelse og ansøgning kan Højteknologifondens SPOCs (Single Point of Contact) kontaktes på telefon 3363 7280 eller e-mail (se http://hoejteknologifonden.dk). Opslaget findes på dansk og engelsk. Ved uoverensstemmelser mellem de to versioner af opslaget er den danske version gældende. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med vedtagelse af Finansloven 2014. 1 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2008:214:0003:0047:da:pdf 10 af 10