Debatoplæg Helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø December 2014
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Ringsted Kommune inviterer til debat 3 Tidsplan og proces 4 Hvordan sker borgerinddragelsen 5 Indhold i, og temaer for, debatoplægget 5 Naturindhold - Gyrstinge og Haraldsted Sø 6 Kulturindhold 8 Fysiske anlæg i Gyrstinge Sø 10 Fysiske anlæg - Haraldsted Sø 11 Benyttelse og rekreative muligheder 12 Fakta om søerne og ejerforhold Den 1. juli 2014 købte Ringsted Kommune Gyrstinge- og Haraldsted Søer fra Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR). Gyrstinge Sø er på ca. 282. ha. incl. bredarealer, Haraldsted Sø (Langesø) er på ca. 250. ha. incl. bredarealer. Begge ejes derfor nu af Ringsted Kommune. Haraldsted Lillesø, også kaldet Tivolisøen, er på ca. 29. ha. og ejes af de forskellige bredejere rundt om søen, herunder Ringsted Kommune.
Ringsted Kommune inviterer til debat Ringsted Kommune har købt Gyrstinge og Haraldsted Sø. Købet af søerne giver gode muligheder for at udvikle nye og attraktive udflugtsmål. Samtidig med at der kan findes nye måder at bruge søerne på naturligvis med respekt for de eksisterende kultur- og naturværdier. Og, styrke naturen og landskabets værdier. Med købet af søerne får kommunen samtidig en række forpligtelser bla. skal vandets naturlige løb til og fra Gyrstinge Sø retableres og til drift af stier og naturområder. Men det giver også nogle spændende muligheder for at sø-landskabet kan udvikle sig til et attraktivt udflugtsmål til glæde for kommunens borgere og på sigt endda blive et attraktivt turistmål. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), som kommunen har købt søerne af, sænker vandstanden i Gyrstinge Sø i 2014 til det oprindeligt niveau og Ringsted Kommune sørger for at grave hul i dæmningerne og sørge for at vandløbene igen løber naturligt ind og ud af Gyrstinge Sø bl.a. til gavn for det rige fiskeliv i vandløbene og søerne. Vandstanden i Haraldsted Sø bevares, som den er nu, og HOFOR vil fortsat indvinde vand herfra. I Kommuneplanen er det nævnt at: kommunen vil sikre såvel benyttelse som beskyttelse af søerne. Vi skal derfor vurdere, om der skal være bedre adgangsmulighederne til Haraldsted Sø, og om der skal være bedre muligheder for at ro og bade i søen. I Gyrstinge Sø er der stort fokus på beskyttelse og bevarelsen af det rige dyre- og fugleliv, så der bliver store uforstyrrede områder, hvor dyre- og fugleliv kan iagttages på afstand. Søerne kan måske på sigt indgå i en regional naturpark. Helhedsplan for søernes fremtid I Ringsted Kommune skal vi i gang med at udarbejde en helhedsplan for søernes fremtid, og i den proces vil vi meget gerne inddrage borgerne. Helhedsplanen skal inddrage alle væsentlige aspekter af den fremtidige benyttelse og beskyttelse af søerne og sikre en afvejning mellem de mange interesser, der er knyttet til søerne. Borgmester Henrik Hvidesten ved fejringen af søkøbet. 3
4 Tidsplan og proces Dette debatoplæg er første del af den borgerinddragelsesproces der skal munde ud i en helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø. Processen skal sørge for at alle der har interesse i søerne vil få mulighed for at blive hørt og inddraget i beslutningen om hvordan søerne skal bruges i fremtiden. Inddragelse af borgere og andre interesserede Idefasen I idefasen, som løber frem til 8. marts 2015, kan alle borgere og foreninger komme med deres bud på vigtige værdier og interesser, som ønskes inddraget i den kommende helhedsplan for søerne. For at få så mange synspunkter og ideer frem tager kommunen initiativ til borgermøder, workshops og til en debat- og foredragsrække i januar/februar om bl.a. kultur- og naturværdier, samt friluftaktiviteter omkring søerne. Debatoplægget kridter banen op og forsøger at indkredse nogle spørgsmål, som vi har brug for at der kommer input til i idefasen. Du er velkommen til at komme med dine synspunkter om søernes beskyttelse og benyttelse inden 8. marts: teknikogmiljo@ringsted.dk.
Hvordan sker borgerinddragelsen? Indhold i, og temaer for, debatoplægget 5 Borgerinddragelsen sker primært i idefasen. Den er baseret på en række initiativer, der skal hjælpe med at skabe interesse for, og oplyse om, søerne. Et af initiativerne er dette debatoplæg. Formålet med de mange tiltag er også at skabe en større følelse af ejerskab blandt alle dem, der bruger og fremover kommer til at bruge søerne og områderne omkring dem. For at skabe en større interesse for søerne og den virkelighed der er omkring dem, har Ringsted Kommune, sammen med mange andre spændende mennesker, planlagt nogle vinterforedrag om søerne. Her er alle velkomne til 4 spændende historieraftener. Der fortælles om: 14. januar kl. 18:30: Naturværdier ved Haraldsted og Gyrstinge Sø. Hvordan kan vi opleve og beskytte dem? 19. januar kl. 18:30: Helhedsorienteret friluftsplanlægning. Alle foredrag afholdes på Rønnedevej 9, i kantinen 28. januar kl. 18:30: Kulturmiljøer i og omkring søerne bortset fra foredraget den 28. januar om Kulturmiljøer, der afholdes på VUC, Ahornvej 1 9. februar kl. 18:30: Skovenes forvaltning i fremtidens klima Dette debatoplæg beskriver 4 temaer der skal tages stilling i idefasen: Naturindhold, Kulturindhold Fysiske anlæg, og Benyttelse og Rekreative muligheder, Disse elementer er vigtige at tage med i overvejelserne når søernes brug skal diskuteres. Skal der sikres bedre offentlig adgang til særlige spændende områder, samtidig med at de mest sårbare områder friholdes for færdsel, men hvor der måske opsættes et fugletårn, så synet af de mange forskellige fugle kan nydes på afstand? Når de forskellige initiativer der kommer frem i debatten, vil ressource forbruget og prisen for initiativerne selvfølgelig spille en rolle. Derfor ønsker vi i Ringsted Kommune at lægge op til, at alle der deltager i debatten overvejer, hvad de selv kan bidrage med således at søerne bliver et område, der kan favne meget og bidrage til at flere får glæde af det. Der er feks. opstillet en isætningsplatform i Haraldsted Sø ved Vrange Skov. Denne platform er offentlig tilgængelig og vil også kunne benyttes af skovens gæster m.m. 26. februar kl. 19:00-21:00 Workshop om brugen af søerne Til temaerne er der opstillet nogle overordnede spørgsmål der gerne skulle virke som inspiration til debatten fremadrettet.
Naturindhold - Gyrstinge og Haraldsted Sø Gyrstinge og Haraldsted Søerne er sammen med Ringsted Å kernen i Vandnaturen i Ringsted Kommune, Det blå T. Dette er det største sammenhængende vandnatur-område i kommunen. Søerne binder vandløb i nord og syd sammen lokalt, og skaber en regional forbindelse til hele Susåsystemet. Denne sammenhængskraft bliver væsentligt forbedret i 2015, når Ringsted Kommune restaurerer til- og afløb omkring Gyrstinge Sø og sikrer, at vandet igen kan passere frit til og fra Gyrstinge Sø og videre til Ringsted Å. Herved skabes mulighed for bl.a. fiskenes frie vandringer mellem hav, sø og vandløb. Haraldsted Sø med Tivolisøen i vest Rundt om søerne findes eng, mose og overdrevsarealer med stort naturindhold. En del af disse naturtyper rummer store botaniske interesser, som kræver plejeindgreb i form af rydning for træer og buske eller afgræsning. Vandstanden i Gyrstinge Sø er nu sænket mere end 2 meter og har dermed nået det oprindelige niveau fra før opstemningen. Dette har skabt ca. 50 ha. nye bredarealer med et stort naturpotentiale. Disse bredarealer kan holdes lysåbne som eng/overdrev, eller få lov til at gro til i pilekrat og rørskov? Begge muligheder kan indeholde store naturværdier og oplevelser, og måske er det ikke et spørgsmål om enten/ eller men både/og, hvor bredarealerne er en mosaik af såvel åbne som tilgroede områder. Mange fuglearter er knyttet til eng og mosearealerne omkring søerne, og søerne har stor betydning som rasteområde for ande- og vadefugle. Et andet eksempel er den sjældne havørn, Danmarks største ørn. Havørnen yngler i området og benytter dagligt søerne som fourageringsområde. Gyrstinge Sø med overstigt over naturindhold På kortet kan du se de vigtigste naturområder i og omkring søerne. De markerede områder er alle omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Dette er en streng beskyttelse med forbud mod forringelser af naturtilstanden.
Naturindhold Hvad kan naturen bære af menneskelig aktivitet? Adgang til naturen er en forudsætning for kendskab til naturen og dermed ønsket om at beskytte naturen. Derfor er adgangen og benyttelsen af søerne en forudsætning for at skabe en interesse for at beskytte naturen. Omvendt er beskyttelsen af naturen en forudsætning for, at der er noget interessant at se på og opleve i naturen. Nogle naturtyper og arter er meget sårbare overfor menneskelig aktivitet, andre ikke. 1000 gæs på søen kan forstyrres af én båd, mens et overdrev kan bære en trampesti, der placeres udenom de sjældne planter. Nogle menneskelige aktiviteter konflikter mere med naturinteresser end andre. En befæstet ride- og cykelsti påvirker naturen meget mere end en trampesti, der blot skal beskæres mod tilgroning en gang imellem. Enge og overdrev omkring søerne kræver pleje for at undgå at de gror til og springer i skov. Det kræver slåning og/eller græssende dyr. Her kan der skabes synergieffekter med ønsker om udsigt fra stier og naboer til søerne. Andre steder omkring søerne er det måske et ønske, at søbredderne får lov til at gro til i rørskov eller pilekrat med de gevinster, det giver for nogle dyr og fugle. Denne udfordring er størst ved Gyrstinge Sø, hvor vandstanden er sænket og ca. 40 ha. Land/søbred kommer frem. Denne nye søbred gror meget hurtigt til, hvis der ikke plejes. Naturpleje ved afgræsning med får, ved voldstedet. Spørgsmål til diskussion af forbedring af naturen i og omkring søerne Hvordan kan biodiversiteten i og omkring søerne styrkes? og hvordan følges og dokumenteres de enkelte arters udvikling? Hvor synes du, der skal naturplejes og hvor synes du den eksisterende natur skal kunne udvikle sig frit? Hvordan kan naturplejen, herunder græsning, organiseres? Kan forskellige borgergrupper indgå i dette arbejde, og hvordan? Hvor har vi bedst udsigt til søerne? Skal dette understøttes af fugletårne? Kan det gamle pumpehus i den vestlige del af Gyrstinge sø f.eks. bruges som platform? Ny søbred med begyndende opvækst Hvordan styrkes sammenhængen mellem kommunens vandveje, det blå T
Kulturindhold Historien og ikke mindst kulturhistorien er tydelig i området omkring søerne. Søerne og arealerne ned til søerne har gennem tiden været brugt til mange ting. Og, sporerne er stadig tydelige. Der er fundet effekter og elementer fra Danmarks tidligeste oldtid op til vikingetiden og vi fortsætter med at sætte vores fingeraftryk på området den dag i dag. De kulturhistoriske oplevelser i området understøttes af synlige kulturhistoriske spor i landskabet. Et kulturhistorisk spor kan være et dige, en gravhøj, en kirke eller en gammel mølle som giver oplevelsen af historiens vingesus. Kortet på modstående side er således en kortlægning af de kulturhistoriske værdier der er omkring søerne hvor også større sammenhængende områder er medtaget. Fælles for alle områderne og enkelt lokaliteter er at de giver et indblik i vores historiske arv og giver mulighed for at skabe kontakt til vores rødder tilbage gennem tiderne. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Store bøgeskov. Skoven er på 350 ha og hører under Sorø Akademi. Skoven indeholder mange fortidsminder og fordi der er meget kalk i undergrunden er der en helt særlig forårsflora bestående af hvide-, gule- og blåanamoner og lærkespore. Springkilden og pavillion. Kilden er opstået ved at der er et neturligt tryk i jorden der gør at vandet springer op til 1 meter over jorden. I gamle dage blev der afholdt kildemarked på stedet og man mente at kilden besad en hellig kraft. Fra 1853 til 1903 blev baptister døbt i kilden Pavillionen er opført i bindingsværk med stråtag og var oprindelig dobbelt så stor. Den anden halvdel står idag i Feldskov syd for Sorø. Pavillionen blev brugt til undervisning i skovdyrkning af akademiets elever. Langdysse, stenkammer og høj. I store Bøgeskov findes der mange fortidsminder som er tegn på at der har været bosætning på egnen i mange hundrede år. Kun de mægtigste folk bliv begravet i stensatte grave. Flædemosen. Flædemosen er rammen om en del af områdets nyere kulturhistorie- Pumpestationen har afvandet moseområdet bag ved den kunstigt byggede dæmning, som blev anlagt da søens vandspejl blev hævet i forbindelse med etableringen af Gyrstinge Sø som vandreservoir. Søtoftedyssen. En meget flot langdysse, som stammer fra Bondestenalderen. Den er 28 meter lang og rummer 3 kamrer. Ved udgravning af dyssen i 1917 blev der fundet rester af de døde samt de gravgaver, som de havde fået med sig; store økser af flint, nogle smykker af rav samt en del lerkar. Helleristning. På stedet er en mindre rundhøj med nogle få helleristninger, skåltegn, fra bronzealderen. Knud Lavards kapel Stemmeværket Haraldsted Kirke 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. Kulturmiljø. Spor af en opløst landsby med hovedgård og husmandsbebyggelse. Høj. Der er fundet en rundhøj der er dateret til Danmarks Oldtid, men der er ikke fundet nogen genstande ved højen. Allindemagle kirke. En af de få sjællandske kirker uden tårn. I 1777 fik kirken en tagrytter af bindingsværk, hvor klokken er ophængt. Landsbyen Allindemagle lå indtil 1837 omkring kirken. Gården i Allindemagle blev i 1837 lagt sammen til en hovedgård, og så måtte fæstebønderne ud. Derfor består landsbyen nu kun af nogle få huse som ligger tilbage omkring kirken. Den store dæmning. Er et tydeligt tegn på en nutidig fortælling om danskernes behov for drikkevand og de store investeringer der var nødvendige for at sikre dette. Dæmningen blev skabt for at kunne hæve vandstanden for at kunne sikre et drikkevandsreservoir så Københavnerne kunne få frisk vand. Samtidig blev søerne med tilhørende bredarealer eksproprieret. Gørrildsborg voldsted. Voldstedet er fra middelalderen og ligger i tilknytning til den gamle kongevej, men har måske også været et del af forsvarsanlæg på egnen. Dette er særligt troværdigt hvis man ser det i sammenhæng med Valsøgård og Ridebanen samt overgangsstedet ved Værkevad. Bronzealderhøj. En ikke udgravet rundhøj fra Bronzealderen. Højen er formidlet med tavle ved vejsiden (på Haraldsted Sandvej). Valdemarsvejen eller Kongevejen. Vejen er et meget langt senmiddelalderligt vejforløb som gik fra Roskilde til Antvorskov. I 1626 udstedede Chr. IV befaling om at bygge en vej mellem Roskilde og Haraldsted, hvor der lå en kongsgård. Vejen kan være blevet til ved at forbedre en bestående alfarvej og ophøje denne til kongevej. Strækningen fra Ringsted mod Antvorskov stammer fra Frederiks d. II s tid. Dronningehøj. Er en stor rundhøj fra Bronzealderen. Der er en formidlingstavle på stedet, der fortæller historien om stedet i flere detaljer (i vejsiden). Haraldsted kirke. En usædvanlig stor landsbykirke. Kirken blev en Valfartskirke efter mordet på Knud Lavard. Der er historier om at Chr. IV overnattede hos præsten i Haraldsted under rejser gennem landet, men senere blev overnatningerne flyttet til Kongens egen kongsgård. Som tak for husly hos præsten skænkede kongen en fin altertavle samt døbefond til kirken. Knud Lavards Kapel og mindekors. Nær det sted hvor Knud Lavard blev myrdet en kold januar-dag i 1131 af hans fætter Magnus, blev der opført et kapel omkring år 1146. Kapellet blev opført som en del af Knud Lavards søn - Valdemar - indsats for at få faderen helgenkåret. Kapellet var mål for pilgrimsvandringer. I skovbrynet står et mindekors for Knud Lavard. Vrange Skov og traktørsted. Er et specielt skovområde, hvor der ses flere eksempler på vrange bøge, hvis krogede vækstform skyldes en fejl i generne. Traktørstedet har oprindelig været et udflugtsmål med beværtning. Nu er det et AMU undervisningssted. Valsøgård. Et 1300-tals borganlæg. Anlægget har tilhørt hofmesterinde Anne Meinstrup, som var en af 1500-tallets mest indflydelsesrige kvinder - hun blev dræbt under Grevens Fejde på Tinget i Ringsted i 1535. Voldgraven anes endnu i terrænet. Der findes også Vrange skov rester af borgens fundament. Ridebanen. Voldanlægget gemmer på en del mystik. Måske er det opført som en folkelig tilflugtsborg eller også er historien bag det symmetriske anlæg af religiøs karakter. Humlebjerget. Et botanisk interessant område. Er opstået som et tidligere grusgravningsområde. Sluse og dæmning. Haraldsted Sø skal fortsat anvendes til vandindvinding. Fortælling om etablering af drikkevandsreservoir i 1970 erne. Indvinding af overfladevand. Mikrosi-indtaget ved Maltvedgårdsvej. Ophør af drikkevandsindvinding. Nu spædevand til bl.a. Køge Å. Vildtbanesten. Denne sten som har indskriften F5 SA og WB markerer en del af Sorø Amt Vildtbane,
Kulturindhold 23. 24. tilhørte kong Frederik den 5. Denne vildtbane strakte sig fra Susåen til Gyrstinge Sø. Kun kongen og hans folk måtte drive jagt indenfor området. Hanebakkerne. Her er gjort flere fund fra Stenalderen, bl.a. et menneskekranie der lå på sandbreden Gyrstinge kirke og præstegårdshave. Kirken er fra omkring år 1100. En traditionel dansk landsbykirke. I 2009 fik kirken ny altertavle - udført af billedhuggeren Grethe Bagge. I tilknytning til præstegården ligger den offentlig tilgængelige præstegårdshave - anlagt i landskabelig stil. Ridebanen
Fysiske anlæg i Gyrstinge Sø Dæmning og pumpestation ved Flædebækken. Pumpen fjernes men betonstrukturen bevares. Dæmningen gennembrydes for at skabe fri gennemstrømning til Gyrstinge Sø og åens udløb omlægges til et mere naturligt forløb Pumpehus og afvandings kanal ved Holmen i Holbæk Kommune. Pumpen fjernes men betonstrukturen bevares. Dæmningen gennembrydes for at skabe fri gennemstrømning til Gyrstinge Sø og åens udløb omlægges til et mere naturligt forløb Vandindtag. Driften er ophørt. Der er tanker om at bruge elementerne som base til en træbro Lystfiskerne har en lille havn Oplæg til debat for de fysiske anlæg. Sammen med søerne har Ringsted Kommune overtaget en masse fysiske anlæg, hvoraf de fleste er relateret til søernes tidligere funktion som drikkevandsreservoir. Ringsted Kommune ønsker at alle interesserede kommer med forslag til, hvad der skal ske med de fysiske anlæg. Nogle skal bevares, da de er nødvendige mens andre kan fjernes. Men er det nødvendigt at fjerne dem? Dæmningen. Det planlægges at der skabes et gennembrud så der kommer direkte forbindelse til Ringsted Å Armeret dæmning Med dette oplæg håber Ringsted Kommune at skabe en debat om, hvad anlæggene kan bruges til. Skal de bevares?, benyttes? og til hvad? Kan nogle af de fysiske anlæg skabe rammer for andre tiltag der kan passes ind i området? Springkilden. Skal oprenses jævnligt
Fysiske anlæg - Haraldsted Sø Stemmeværket regulerer vandstanden i søen. Ringsted Kommune overtager opgaven med regulering af vandstanden i søen. Vandindtag ved dæmningen udgår af drift. Vandindtaget ved søen. HOFOR fortsætter med driften da der stadig pumpes vand i begrænsede mængder fra søen. Tilhørende teknikhus og adgangsveje. Drives fremadrettet af HOFOR Dæmningen hvor Ringsted Kommune overtager ansvaret for plejen af græsarealerne. Vandstandsmålingspæl, skal sikre at vandstanden holdes over minimumsniveauet
Benyttelse og rekreative muligheder Overtagelse af søerne giver rigtig gode muligheder for alle borgerne i Ringsted Kommune. Der er således allerede i dag gode muligheder for at benytte områderne omkring søerne til forskellige aktiviteter, men hvordan tilgodes alle behov og skal de det? Nogle steder er oplagte til rekreative aktiviteter og andre steder har naturen brug for at være i fokus. I og omkring Gyrstinge Sø skal der være stort fokus på beskyttelse og bevarelsen af det rige dyre- og fugleliv, så der bliver store, sammenhængende uforstyrrede områder, hvor dyre- og fugleliv tilgodeses og evt. iagttages på afstand. I og omkring Haraldsted Sø findes der også et rigt dyre- og fugleliv, der i dag lever sammen med de eksisterende søsportsaktiviteter. Her skal det vurderes, om adgangsmulighederne til Haraldsted Sø kan øges, herunder om mulighederne for at ro og bade i søen bør udbygges. I og omkring Harald Lillesø er der knyttet store naturinteresser til særligt den sydlige del af søen, hvor der bl.a. findes et rigt fugleliv. På søens vestside findes der i dag badestrand, madpakkehus m.v. på den kommunalt ejede søbred ved Holbækvej og et sommerhusområde på søens nordside. Oplæg til debat for benyttelse og rekreative muligheder i og omkring søerne Hvordan kan vi sikre, at søerne bliver et tilbud til alle, uanset alder og fysik? Børnehavebørn, elever i folkeskolerne, gymnasierne og på Ringsted produktionsskole? Handicappede i forhold til adgangsforhold om ikke hele vejen rundt, så særligt anviste steder? Muligheder for særlige sportsgrene som fx ridning? Hvordan skal adgangsforholdene være ved Haraldsted Sø og hvilke aktiviteter skal der være plads til? Hvilke faciliteter kræves for at understøtte de ønskede aktiviteter. Kan de eksistende fysiske anlæg bruges i den forbindelse? Skal der f.eks. være bedre muligheder for at ro og bade i søerne og hvordan tænkes enkelte arrangementer ind i dette? Hvordan sikres at der ikke bliver for meget pres på søerne så det går udover naturen? Og hvordan kombineres de rekreative muligheder med sundhed? Hvordan sikres adgangen til søerne? Og, hvordan tænkes de nærliggende bysamfund og Ringsted By ind i forhold til søerne? hvad kan de bidrage med? Og, er der særlige hensyn i forhold til de lokale samfund? Hvordan kan sporene fra de sidste 50 års vandindvinding (pumpehus, dæmninger, vandindtag) være med til at fortælle en historie og bruges aktivt eller tildeles en ny funktion i søernes næste liv? Hvordan oplyses mest effektivt om mulighederne i det blå T, (Søerne og Rignsted Å) så flere vil blive opmærksom på de muligheder der er i og omkring søerne? Hvordan sikres at søerne og deres omgivelser holdes rene og at affald ikke smides i naturen? Fiskere på Haraldsted Sø Hvordan håndteres modsatrettede brugerinteresser? Og, hvordan reguleres brugen så flest mulige hensyn tilgodeses?
Stier omkring søerne: De eksisterende stier og planlagte stier er vist på kortet. Omkring Haraldsted Sø er der planlagt stiforløb Oplevelsesstien til fortsættelse af den eksisterende sti på nordsiden af søen. I Vrange Skov er der planlagt et særligt forløb til Børn i bevægelse og en mountainbikerute. Nuværende badestrand ved Haraldsted Lillesø Nuværende brugere I Gyrstinge Sø er det primært lodsejere samt de 2 lystfiskerklubber, Ringsted sportsfiskerforening og Lystfiskeriforeningen, der ror på søen. I Haraldsted Sø er det primært de samme 2 lystfiskerklubber, lodsejere, Ringsted Roog kajakklub og Ringsted Kajakklub, der ror på søen. Haraldsted Lillesø bruges af lodsejer, Ringsted kajakklub, samt badende gæster ved den kommunale badestrand ved Holbækvej. Badning i Haraldsted Sø i 50 erne
Udarbejdet af Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej 9 4100 Ringsted Tel.:+45 57 62 62 62 Mail: teknikogmiljo@ringsted.dk hjemmeside www.ringsted.dk Ringsted Kommune inviterer til debat. Kommunen ønsker med dette debatoplæg at invitere borgere i Ringsted Kommune til at deltage i debatten om, hvad der skal ske med Gyrstinge og Haraldsted Sø, som Ringsted Kommune har købt. Købet af søerne giver gode muligheder for at udvikle nye og attraktive udflugtsmål og finde nye måder at bruge søerne på naturligvis med respekt for de eksisterende kultur- og naturværdier. Med købet af søerne får kommunen en række forpligtelser til at retablere vandets naturlige løb til og fra Gyrstinge Sø og til drift af stier og naturområder. Men det giver også nogle spændende muligheder for at sølandskabet kan udvikle sig til et attraktivt udflugtsmål til glæde for kommunens borgere og på sigt endda blive et attraktivt turistmål. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), som kommunen har købt søerne af, sænker vandstanden i Gyrstinge Sø i 2014 til det oprindeligt niveau og Ringsted Kommune sørger for at grave hul i dæmningerne og sørger for, at vandet igen løber naturligt ind og ud af Gyrstinge Sø bl.a. til gavn for det rige fiskeliv i vandløbene og søerne. Vandstanden i Haraldsted Sø bevares, som den er nu, og HOFOR vil fortsat indvinde vand herfra. Oplæg og kommentarer i forhold til debatten kan sendes på mailadressen: teknikogmiljo@ringsted.dk