Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Florian Se side 16 Marts 2013 20. årgang 1
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars Larsson Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk 47 72 12 42 Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Larsson larsson@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg 74 45 06 70 - pobe@bbsyd.dk ISSN 1396-0091 Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted 57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet/Skorstensfejerdata: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte 60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk www.skorstensfejerlauget.dk www.skorstensfejerdata.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors 97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum 45 85 52 06 - hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg 73 49 00 03 clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Kim Laue Christensen Odensevej 3, 5600 Fåborg 28 11 56 81 - stonemaker@stofanet.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35, 6270 Tønder 74 12 42 42 Faglærer Finn Hansen 51 31 48 89 - fh@eucsyd.dk Faglærer Michael Siwertsen 51 31 48 79 - misi@eucsyd.dk www.skorstensfejerskolen.dk Begravelseskassen Hugo Stjernholm 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Indhold Brænderøgsdebat... 2 Home party om optænding... 3 Pas på aftrækket fra pilleovnen... 5 Laugets arbejdsmiljøordning... 7 Pejsebrand... 9 Jan Sørensens jubilæum... 10 Det var kattens... 14 Temadag... 15 Skt. Florian... 16 Mindeord... 18 Mærkedage... 20 Spørgsmål til designationskoderne... 21 Leder Brænderøgsdebatten tilbage på sporet? Af Keld Lützhøft Jensen Der har i nogen tid været stor fokus på røg fra brændefyring. Mange divergerende meldinger har skabt forvirring hos brændeovnsbrugerne. Nogle medier har fokuseret meget på de forskningsresultater, der har peget i retning af en skadelig påvirkning af menneskekroppen og navnlig på dødsfald forårsaget af brænderøg. Udmeldingerne har vekslet mellem fra knapt et par hundrede og op til tusind årlige dødsfald forårsaget af brændefyring. Man kan ikke fortænke en journalist i at ville give stoffet lidt kant for at vække læsernes interesse, men med den massive udmelding, der har været om negative effekter af brændefyring, er der skabt en myte, som kan være svær at aflive. Usikkert grundlag for vurdering Der har dog samtidig været artikler, der har peget i modsat retning, og hvor der udtrykkes stor tvivl om grundlaget for at vurdere, hvor stor en sundhedsrisiko brænderøg egentlig udgør. Disse artikler lever desværre mere i det skjulte, eftersom der ingen sensation er heri. Sidst har undersøgelser ved Århus og Københavns universiteter påvist, at selv en meget kraftig påvirkning af brænderøg ingen længerevarende effekt har på lunger, celler eller andre funktioner i kroppen. Vi skorstensfejere har da også undret os over brænderøgs påståede skadelige påvirkninger af menneskekroppen. Der er ikke registreret større sygelighed eller flere dødsfald indenfor vort fag end blandt andre håndværk, og hvis der er nogen, der er tæt på brænderøgen, så er det skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget har ikke ønsket at gå aktivt ind i debatten om brænderøg, men er alligevel gradvist blevet inddraget, efterhånden som debatten har udviklet sig. Det har været svært stiltiende at være vidne til den fordrejning af 2 virkeligheden, der har fundet sted. En fordrejning som har forskrækket en del husejere, så de nærmest har følt sig som potentielle mordere af deres naboer. En forholdsvis lille gruppe mennesker har formået at få både kommunale og statslige myndigheder til at reagere. Denne lille flok meget aktive brænderøgsmodstandere har været utrolig dygtige til at få bragt deres budskaber i medierne for på den måde at påvirke offentligheden. Man har forsøgt - og forsøger stadig - at påvirke politikerne til at afgiftsbelægge landets brændeovne. En sådan afgift vil ramme skævt og ikke målrettet på de dårlige fyrmestre eller på dem, der benytter ildstedet mest. En afgift direkte på brændeovne vil medføre, at denne opvarmningsform vil forsvinde og dermed en stor CO 2 -neutral opvarmningskilde. Vi er på rette vej Pudsigt nok kommer al dette postyr for sent. Der er i de senere år sket en meget stor udskiftning af landets brændeovne. Nye velfungerende brændeovne og træpilleovne har erstattet de gamle brændeovne, ligesom en hel del fastbrændselskedler er udskiftet med træpillefyr. Der er sket en tydelig forbedring på området, hvilket er noget skorstensfejeren bemærker i sin hverdag. Samtidig har flere kampagner om korrekt fyring sammen med skorstensfejerens fyringsvejledning hos husejerne haft indvirkning på brugernes adfærd. Man støder efterhånden kun sjældent på ulovligt brændsel. Befolkningen er blevet langt mere miljøbevidste og åbne for at fyre korrekt. Vi kan håbe på, at vi i fremtiden får et mere nuanceret billede af virkeligheden, efter offentliggørelsen af de sidste undersøgelser, der med ret stor tydelighed understreger, at brænderøgsdebatten var løbet af sporet.
Home party sat i værk Home party i Frederiksværk Samarbejdet med miljøstyrelsen, hvor en husejer kan rekvirere en skorstensfejermester til et home party for at vise og forklare, hvordan man tænder op og fyrer i en brændeovn, er nu en realitet over hele landet. Flere kolleger har været ude hos husejere, hvor de har udbredt deres viden. En husejer i Frederiksværk havde rekvireret en skorstensfejermester, i dette tilfælde Frank Kallehave, som spurgte mig, om jeg ville med, da det foregik i mit distrikt? Jeg takkede ja. Husejeren havde samlet nogle naboer og venner, og der var dækket op til kaffe. Frank gav en kort introduktion om forløbet, og derefter fik husejeren lov til at tænde op. Det var tydeligt, at han havde læst på lektien, idet han byggede et bål op efter topdown -metoden. Under forløbet fortalte Frank på en interessant og let forståelig måde, hvad der skete, og hvad der kunne forstyrre processen. Da vi var færdige, var det mit indtryk, at det var nogle meget tilfredse kunder, der sagde farvel til os. Tak til Frank for et meget fint home party. Lars Larsson Et smukt syn for en pyromantiker! 3
Annoncer 4
Aftræk kan give problemer Pas på aftrækket fra pilleovnen Af skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Fagteknisk udvalg. Pillebændeovnen bliver populær. Det ser ud som om, at det at kunne fyre automatisk, bliver mere og mere tiltrækkende for mange, der gerne vil have et tilskud til betaling af varmeregningen. De fleste pilleovne er kendetegnet ved at have et meget lille afgangsrør med en diameter, der oftest ikke er større end 8 eller 10 cm, og det kan give anledning til visse problemer. I disse tynde rør er det meget vigtigt, at soden ikke får mulighed for at samle sig. Fabrikantens anvisninger skal naturligvis altid følges, men har man ikke lige opstillingsanvisningen ved hånden, så er her et par gode råd. Altid nok renselemme! Sørg altid for, at der er det nødvendige antal renselemme. Åbenbart er visse installatører af den mening, at der ikke er noget eller særlig meget snavs i disse rør, men det er en misforståelse. Forbrændingen er som regel god i disse enheder, og det betyder, at soden er helt fin og så let, at den samler sig i alle knæk. Det er derfor vigtigt, at der er sodpotter til opsamling af soden der, hvor det er nødvendigt, og at der er det nødvendige antal renselemme der, hvor røgrøret ændrer retning. Naturligvis er det den enkelte skorstensfejermester, der ud fra den konkrete installation afgør, hvor og hvor mange rensemuligheder der bør være, og i den forbindelse kan man altid skæve til installationsanvisningen, men det er som regel en god ide at anbringe en rensemulighed, hver gang der sker en retningsændring. Prøv næste gang, du kommer ud for at tilse en pilleovn, at se på ovnens medfølgende papirer og vær kunden behjælpelig med at få en sikker installation. Og skal vi så lige tage afstandene fra pilleovnenes røgrør. Fra ydersiden af røgrøret til brændbart gulv skal der være 22,5 cm, som kan nedsættes til 15 cm, hvis der er en ubrændbar plade mellem rør og gulv. En glasplade kan ikke bruges. Fra resten af røret til brændbart materiale (også eventuelt vandrette stykker) skal der være 22,5 cm. Reglerne står i BR 10 kapitel 8.1 stk 4 og stk 5, samt kapitel 8.5.3.1. Vær i øvrigt opmærksom på, at der er kommet væsentlige ændringer til bygningsreglementet. SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev 56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17) vivijankl@gmail.com www.skorstensfejertoej.dk 5
Annonce 6
Hundrede distrikter er nået med miljøordningen Arbejdsmiljøordningen runder de 100 Skorstensfejerlauget har netop indgået aftale med en arbejdsmiljøkonsulent på landsplan, således at vort arbejdsmiljø kommer i et endnu bedre system, end vi har i dag. Allan Kofoed er kendt af de fleste i forvejen, og de, der endnu ikke har mødt Allan, vil gøre det inden for nærmere fremtid. Allans kendskab til arbejdsmiljøet er på højt plan. Han kender efterhånden branchen godt, og han kan om nogen løbende rådgive det enkelte firma om de udfordringer, der måtte komme. Sådan var præsentationen i decemberbladet 2011 - nu er der en slags jubilæum! Skorstensfejerlaugets samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent Allan Kofod fra Jobsafety Arbejdsmiljø blev indledt 1. oktober 2011. Ordningen omfatter, at alle laugets medlemmer får tilbudt ét arbejdsmiljøbesøg over en 3 årig periode. Skorstensfejerne bliver tilkoblet adgang til daglig hotline omkring arbejdsmiljøspørgsmål, lovpligtige eftersyn på udstyr, forebyggelse, digital skadesanmeldelse mv. Ordningens målsætning er at udbrede og dele arbejdsmiljøviden for løbende at forbedre arbejdsmiljøforholdene for landets skorstensfejere. Det har allerede nu været en stor succes, som alle har bakket rigtigt godt og konstruktivt op omkring. Pr. 11. februar 2013 rundede ordningen arbejdsmiljøbesøg nummer 100 hos skorstensfejermester Keld Pletbjerg i Ikast-Brande. Laugets arbejdsmiljøbesøg fortsætter rundt i landet, indtil alle skorstensfejerfirmaer er besøgt. Mange er endda begyndt at genbestille ekstra arbejdsmiljøbesøg, så der er ingen tvivl om et meget stort engagement ude i virksomhederne. Ordningen skaber fokus på forbedringer til gavn for alle i branchen, men også hos vores kunder, som er interesseret i, at deres ejendomme er sikre for skorstensfejerne at arbejde i og færdes på. Konsulenten, som han så ud, før han rundede de 100 (besøg!) Når det er sagt, så vil forbedringer også stille krav til forandringer, herunder at være klar og motiveret til at vurdere og eventuelt ændre på f.eks. tidligere vaner og metoder. Nye initiativer Arbejdsmiljøordningen har iværksat flere initiativer, bl.a. er der udviklet let anvendelige skemaer med arbejdspladsvurdering (APV) og årlig arbejdsmiljødrøftelse, og disse er direkte koblet sammen med branchevejledningen for skorstensfejerarbejde. Det har gjort det betydeligt lettere for mange at forstå de til tider lidt snørklede spørgsmål, som en traditionel APV kan indeholde. Flere af branchens medarbejdere og mestre har undervejs assisteret med gode input og således bidraget væsentligt i udviklingen. APV-skemaernes spørgepunkter indeholder nu også notatfelter. En metode, vi alle kender i forvejen fra vores daglige arbejdssedler, og som skorstensfejerbranchen har arbejdet med i mange år. Adgangsveje og arbejdssteder Den daglige kortlægning af kunders ejendomme er et stærkt og værdifuldt forebyggelsesværktøj, når skorstensfejerne skal vurdere adgangsveje og arbejdssteder. Det faktum, at forhold på ejendommene undertiden ændrer sig, medfører udfordringer, som skorstensfejeren har fokus på i sin dagligdag. F.eks. er der nu en del ejendomme i landet, der får monteret solcelleanlæg på tagfladerne, som i visse tilfælde ændrer ved adgangsveje til skorstenstoppen. Om- og tilbygninger på ejendomme inddrager også skorstensfejeren, så der forsat kan arbejdes sikkert på ejendommen, når der føres det lovpligtige tilsyn og rensning af skorstenen. Dette foregår i dialog mellem husejer og skorstensfejeren, og hvor regelgrundlaget er arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljømapper Laugets arbejdsmiljøordning består desuden af branchetilpassede arbejdsmiljømapper i hvert enkelt firma med tilhørende arbejdsmiljømapper til hver af arbejdsbilerne. Disse mapper indeholder bl.a. branchens vejledninger, instruktioner, beredskabsplan osv. og indgår som en naturlig del af skorstensfejernes daglige arbejde med sikkerhed og sundhed. Alt dokumentationsmaterialet findes desuden i skorstensfejernes elektroniske arbejdsmiljømappe på Jobsafety s hjemmeside, lige til at downloade og arbejde videre med. Allan Kofod 7
Annonce Du kan nu styre din brændeovn via fjernbetjening og selv vælge ønsket varmeniveau. Brændeovnen vil desuden selv give besked, når der skal lægges mere brænde på, ligesom den vil fortælle, hvor meget brænde, der skal lægges på. 8
Skjulte arnesteder for ildløs Pejsebrand Hej Lars. Jeg blev kontaktet af en beboer tæt på denne ejendom, som fortalte, at der var en skorstensbrand på naboejendommen. Jeg blev ligeledes kontaktet af indsatslederen fra brandvæsenet, som oplyste, at de var i gang med at slukke ild i hus. Det viste sig, at ilden på ejendommen er opstået pga. høj varmeudvikling i rum over pejseindsats. Over pejseindsatsen var der muret to vægge op i gasbeton, loftet i dette rum var udført i profilbrædder, som er blevet antændt. I efterfølgende snak med indsatslederen fortalte han, at de en gang tidligere havde været udsat for en lignende brand, selv om der var monteret ventilationsriste i væggene over pejseindsatsen, men at loftet også i dette tilfælde var lavet af profilbrædder. Jeg forlanger fremover, at vægge og lofter i sådanne hulrum udføres som en REI 60 A2-s1,d0 bygningsdel (mursten, gasbeton el.) og at der monteres ventilationsriste, som kan afmonteres for inspektion af hulrum. Jeg vil godt vide, om I har været udsat for noget lignende, og hvad man gør i andre distrikter, da jeg og indsatslederen mener, at ovennævnte konstruktion kan være en brandfælde. Med venlig hilsen Iver Køge 9
Skorstensfejerjubilæum 40 års jubilæum Den 20. marts kan skorstensfejermester Jan Sørensen fejre sit 40 års jubilæum i sit virke i Skorstensfejervæsenet i København. 15 år som svend og mestersvend, og 25 år som mester i Københavns 6. distrikt. Den 20. marts holder jeg mit 40 års jubilæum som skorstensfejer i København, og det vil glæde mig at se kolleger, forretningsforbindelser, venner, kunder og familie til åbent hus i selskabslokalerne Gadelandet 19, Brønshøj fra kl. 12.30, hvor buffeten er klar kl. 13 til lidt godt at spise og drikke. Jeg havde håbet at kunne holde åbent hus på 6 distrikts værksted, men ejendommen er ved at falde sammen om os. Intet bliver vedligeholdt, og vi har konstant indbrud, hvor dørene bliver Jans rejse i skorstensfejerfaget har indtil nu været fuld af historie og oplevelser. Som nyuddannet svend drog Jan til København i 1973, hvor han fik fast plads i 3. distrikt. Et distrikt som lå i hjertet af København, og som derfor også bygger på en lang og fantastisk historik. Når Jan fortæller om de gode gamle dage i Pisserenden og Nyhavn, kommer der hurtigt billeder på nethinden. Anekdoterne fra dette distrikt bliver aldrig glemt, og de bliver blot bedre med tiden, når Jan på sin sædvanlige indlevende facon fortæller historier. Det blev til fire år i 3. distrikt, inden Jan i 1977 tog videre på sin rejse; denne gang til 9. distrikt i Valby, hvor han var til 1980. I 1978 blev Jan valgt til forbundsformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund. I 1980 blev Jan udnævnt som mestersvend i 1. distrikt på Vesterbro, men måtte i 1983 tage orlov, da jobbet som forbundsformand tog mere og mere tid. Hans aktivitet i skorstensfejerfaget i København forblev heldigvis usvækket, da Jan bestred tillidsposter i Skorstensfejersvendenes Fagforening i København, samt i Fællesudvalget, som bestod af repræsentanter fra Fagforeningen, Lauget i København og Københavns Brandvæsen. I 1988 blev Jan mester i 6. distrikt, Østerbro/Nørrebro m.m., hvilket han som bekendt stadig er, og forhåbentlig bliver ved med at være mange år endnu. I de 40 år, Jan har arbejdet i København, har faget til tider været udsat for nogle ganske turbulente perioder. Her har Jan med sit store overblik og politiske snilde altid været en stærk personlighed og en stor og taktisk begavelse. Dette uanset, om man ser det fra svendenes- eller fra mestrenes side. 40 år i faget er lang tid, men Jan er heldigvis stadig yderst aktiv, og vi er mange, der håber, at han vil fortsætte mange år endnu. Jan ønskes et stort tillykke med sit jubilæum! På Københavns Citys vegne Henrik B. Jensen Jubilæum i København sparket ind, så der er ikke særligt hyggeligt lige for tiden. Det er blevet til først 15 år som svend og mestersvend i henholdsvis 3. distrikt, det var indre by og en del af Østerbro, derefter en årrække i 9. distrikt Valby. Svendetiden blev sluttet på Vesterbro som mestersvend. Den 01.01.1988 blev jeg mester i 6. distrikt, så det er blevet til 25 år som mester i København. Når man runder et sådant skarpt hjørne, er det naturligt, at man tager et tilbageblik og analyserer lidt over, hvordan tiden var, og hvordan det hele har ændret sig over årene. Jan som underholdende monument ved en tidligere lejlighed. Jeg har egentlig aldrig været i tvivl om, at jeg ville til København og arbejde. Mine læresvende i Slagelse fortalte gode historier om københavnske skorstensfejere. Det var nogle gevaldige skrøner, men nogle viste sig senere at være sande nok. Så meget tidligt i min læretid var det klart for mig, at jeg ville til København og arbejde. Så efter endt læretid og et enkelt år i Ballerup søgte jeg ind til København, i første omgang som hjælpesvend, men meget hurtigt fik jeg en fast svendeplads i 3. distrikt som var den indre by dengang. Det var meget anderledes, end hvad jeg hidtil havde oplevet som skorstensfejer i provinsen og omegnen. I 1973 var der 10 distrikter i København, og der var et folkehold på 56 svende. Frederiksberg ligger lige midt i København, og der var 10 mand yderligere. Værkstederne var spredt ud over byen i diverse kældre og håndværkerlokaler af meget forskellig kvalitet. I 3. distrikt var værkstedet i baghuset i Bartholinsgade, bag kommunehospitalet, og værkstedet lå under kloakniveau, så vi måtte pumpe badevandet op i kloakken via en brønd i gulvet. Toilettet var i 2. baggård bag vores værksted, så vi skulle igennem to gårde, før vi var der. 10
Skorstensfejerjubilæum Alle svende kørte ud fra værkstederne på budcykler og longjohner, enkelte i yderdistrikterne havde budknallerter. Det var et flot syn, når værkstederne tømtes, og vi samlet kørte ud i gadebilledet. En af tingene, som jeg ikke havde hørt om før, var øgenavne, som der stadig var en del af i 1973. Lad mig frit efter hukommelsen give nogle eksempler: Den blå natviol - Husmanden - Løjtnanten - Ligrøveren - Skinnesliberen - Støvler og skæg - Den tavse dansker - Kæmpen, altså den oversavede - Syg og Munter - Pispotten - Sugekoppen - Kineseren - To komma fem - Richard Løvehjerte - Smukke Jørgen - Hareskov bonden - Lille Hvide sky (enten driver den eller også står den stille). Svendene mødtes i grænseområderne og ind imellem på værkstederne, så var der tid til en kop øl og en god snak. En af de festlige ting var når Den blå Natviol, Karl Malmros kom på besøg. Han var på det tidspunkt langt op i firserne. Han besøgte samtlige værksteder, og hans opgave var at forny lotterisedlerne. Alle værksteder havde lotterisedler med forskellig fornyelsesdage, så der var nok at se til for ham. Det var altid en fest, når han kom på besøg. En god kop øl og snakken gik. Han elskede at fortælle historier fra sin tid. Han var udlært i Faxe i 1909 og havde været med til, at de gik på landet i en uge ad gangen og sov på de forskellige gårde, spiste med folkeholdet og sov på hølofterne eller i stalden om vinteren, det skete tit at køerne havde spist dynen i nattens løb det var jo halmen. Det var dengang, der var mennesker ansat i landbruget, karle, piger, fodermestre osv. Karl var også med i Skorstensfejernes sangkor i København. Sangkorene var forløberen for fagforeningerne og typisk stiftet i 1870erne. Karl gav tit en lille optræden selv om stemmen ikke var så kraftfuld som den havde været, men ingen tvivl om at han kunne lide at synge, og det opvejer jo meget. Efter sådan en god dag ville vi ikke sende Karl hjem med busser, så vi samlede sammen til en taxa til ham. Vi fandt senere ud af, at han havde stoppet pengene i lommen og taget bussen hjem alligevel. Jeg nåede lige at få den sidste tid med hvor de store kulfyrede anlæg stadig var aktive. Vigerslevgård - Vinhaven - Botanisk have osv. Det var fyrrum, der leverede varme til flere hundrede lejligheder, og når vi rensede stigkanaler, var der mellem 30 og 50 skraldebøtter med sod udrenset hver gang. Vores arbejdstøj dengang var det blå fra Brun, det havde et højt indhold af nylon så det kunne tåle syren, der var i soden, men varme kunne tøjet ikke lide, det smeltede simpelt hen. Når vi rensede de store stigkanaler, var der tit gløder i soden, og kanalsiderne var meget varme og tøjet smeltede for et godt ord. Enkelte af kanalerne var så store, at vi kunne gå oprejst og feje med en sneskraber og store skovle, vi havde fået lavet specielt til disse kanaler. En af de lidt sjovere episoder var med Kineseren. Han havde lige købt det sidste nye hit i sko til arbejdsbrug, fodformede med rågummisåler. Kineseren springer ned i kanalen gennem gulvlemmen, han har lige hovedet oppe af lemmen og en af kollegerne stiller ham et spørgsmål, der lige skal svares på. Da kineseren vil helt ned i kanalen, kan han ikke flytte fødderne, de er som limet fast til bunden af kanalen. Han må hoppe ud af skoene for at komme op af kanalen. De nye sko med rågummisåler er vokset til tredobbelt størrelse, sålerne er smeltet og løbet ud over kanalbunden som tyktflydende lim. Det var de nye sko! Ideen var god, men det virkede ikke. I 1974 blev jeg indvalgt til bestyrelsen i Københavns fagforening, og i de første år foregik alle forhandlinger mellem Lauget og Fagforeningen på Laugets Kontor, som lå først i Helgolandsgade og senere på Nørre Alle 17 B. Det var direkte og kontante forhandlinger, hvor bølgerne tit gik højt, men det var en helt klar holdning for alle, at når forhandlingerne var slut, kunne vi være sammen som fagfæller uden nag. Mange gange kunne denne 3. halvleg bringe parterne sammen og måske nå et resultat. 11 I 1978 etableres det, vi i dag kalder skorstensfejervæsenet i København, hvor vi fik et tæt samarbejde med Brandvæsenet, og det var en god ting for faget, at denne løsning blev en realitet. Da fyringsformerne ændrede sig og arbejdsmængden faldt, kunne vi gå stærkt ind på ventilationsmarkedet. Vi sendte svende til Sverige for oplæring. Vi startede tidligt en egentlig markedsføring, hvor vi annoncerede kraftigt i over 15 år. Vi afholdt salgsmøder med de store boligselskaber, en investering, det ville have været svært for et almindeligt distrikt at gennemføre. Midt i 80erne blev det klart for alle i København, at hele byen var udlagt som fjernvarmeområde, og det stod klart, at vi ville blive meget hårdt ramt på den lange bane. Vi lagde en strategi, der gik ud på, at efterhånden som de ældre mestre gik på pension, ville distrikterne ikke blive opslået, men der ville ske sammenlægninger i det tempo, det var muligt. Dette betød, at i en periode ville distrikterne blive meget store, og dette toppede i starten af 90erne, hvor distrikterne havde 10-12 svende ansat hver. Vi var da nået ned på 4 distrikter, og dette holdt indtil 1999, hvor 8 distrikter blev nedlagt, og vi var da på de 3 distrikter, der er i dag, og der er 10 svende fordelt på disse distrikter. For første gang i mange år ser vi en lille stigning i arbejdsmængden og pt. er de 3 distrikter det rigtige antal. Vi nu i gang med en omstrukturering fra det tidligere Skorstensfejervæsen til, at hele driften kommer til at ligge i en Selvejende institution, som er skilt ud fra København Brandvæsen med egen regnskabsførelse, bestyrelse m.m. Københavns Borgerrepræsentation besluttede den 07.02.2013 rammerne for en sådan overgang, så nu starter et nyt kapitel for Skorstensfejerne i København. Jeg håber, at mange vil finde vej til Gadelandet 19 den 20. marts kl. 12.30 og være med til at festligholde dagen med mig og min familie. Jan Sørensen
12
Annoncer 13
Kattelemsfadæse gav stort drama Det var kattens! Af Lars Michelsen, Nyborg Det er en tirsdag aften, kaffen er skænket og benene slået op på en fodskammel, alt i alt klar til en hyggeaften. Udenfor er temperaturen på minus, så jo, det skulle være hyggeligt. Telefonen ringer, det er den vagthavende indsatsleder, som ganske venligt undskylder tidspunktet, men det var en lidt speciel situation, han var kaldt ud til: En kat i skorstenen. - En kat! siger jeg overrasket. - Ja, du hørte rigtigt! Nå, men på med overfrakken. På vej derud går tankerne. Hvad er nu det for noget? Og meget rigtigt. Da jeg ankommer, er indsatslederen der allerede med stigevogn og redningsvogn fra Falck. Det viser sig at være en vildkat, som er kommet ind i det tidligere fyrrum ved hjælp af en kattelem. Denne kattelem var dog en af den type, som husets egen kat ved hjælp af en chip selv kunne lukke op, problemet var så bare, at denne nye kattelem i forbindelse med installation var blevet vendt forkert, således at alle katte kunne komme ind, men ikke ud. Hvad gør en vildkat, der ikke kan komme væk? Den får et heftigt temperament. Først bliver fruen i huset jagtet, men det lykkes hende at få katten retur til fyrrummet. Her farer katten rundt og får revet en dobbelt rensedør af skorstenen, der dog ikke mere er i brug. Katten flygter naturligvis ind i skorstenen uden viden om, at den nu er på vej ind i en ældre kaminentskorsten med mål 15x15 cm. Der sidder den så fast lige midt i rensedøren. Husets beboer hidkalder hjælp fra Falck, som møder op ret hurtigt. Redderen, der ser katten hænge halvt ud af rensedøren, tager sine handsker på og vil lige kontrollere, om den stadig er i live. Han rører ved kattens hale, men det får så bare den endnu meget levende kat til at mase mere på, og det lykkes den at forsvinde op i skorstenen, hvor den bliver siddende. Redderen kunne således ikke længere nå den. Vi overvejer lidt, hvad vi skal gøre. Det er jo et levende dyr, som vi helst skal redde ud, men der er næsten ikke plads. Ligefrem at sænke en kugle ned fra toppen vil gøre mere skade en gavn, så vi sætter en stiv børste på et båndstål, således vi kan hjælpe den op i skorstenspiben. Stigevognen køres på plads, og brandmanden ifører sig sine handsker, hjelm og visir. Forsigtigt skubber jeg katten, og vi får meldinger på, at det ser fint ud, for den kommer stille og roligt opad. - Fint, tænker jeg. Så lykkes planen! Men desværre er skorstenen lidt forsat ca. 1,5 2 meter under skorstenens top, så der bliver den så hængende. Jeg skubber lidt hårdere, men den flytter sig ikke ud af stedet. Nu var gode råd dyre: katten i skorstenen tæt på skorstens top, hvor den sidder fast. Vi kunne her havde slået et hul i skorsten, men det kunne måske skade katten, så det opgav vi med det samme. Nu blev jeg sat op i stigen, hejst op sammen med en brandmand, situationen var nu: Katten i skorstenen Katten sidder fast i skorstenen En brandmand i stigen En skorstensfejer i stigen En indsatsleder i fyrrum To brandmænd i fyrrum En redder fra redningsvogn Vi begynder nu at feje forsigtigt ned mod katten, men den slipper stille og roligt sit tag i skorstenen og glider langsomt nedad. Det kan brandmanden, som står med hovedet ind over skorstenen se. Han er stadig beskyttet af sit visir. Pludselig siger brandmanden: Nej, nu sidder katten oven på kosten! Der har åbenbart været en tilslutning tidligere, hvor der var mere plads. Situationen omkring katten er nu: Katten inde i skorstenen Katten sidder på kosten Brandmanden og skorstensfejeren i stigen. 14 Vi bliver nu enige om, at nu har vi styr på den kat, derfor trækker jeg kosten stille og roligt op. Vi kan se, hvad der sker, og så kan vi bedre hjælpe katten forbi trækningen. Vi begynder, og det går fint, så nu er vi sikre på, at øvelsen lykkes. Pludselig kan jeg ikke trække i stålbåndet, for katten er nået til samme punkt, hvor den sidste gang sad fast, altså ved den lille trækning. Jeg frygter, at her kan vi så stå, til katten har tabt sig så meget, at den kan komme igennem, og det kunne jo godt blive lang tid. Vi kan vælge at lad båndstål gå i bund, skrue kosten af og prøve igen, sandsynligvis med samme resultat. Det var efterhånden temmelig koldt skal lige bemærkes. Jeg vælger at trække kosten forbi katten, hvilket giver et fantastisk resultat. Den er åbenbart blevet trukket lidt lang, så den slipper med sine klør. Den glider helt i bund. Melding over radioen: katten er i bund! Hurtigt får jeg kosten ned til katten, så den ikke påbegynder en ny opstigning. Brandmænd og indsatsleder i fyrrummet får den ud i et net, som dog ikke lige kunne rumme katten - ikke at nettet var lille - det var dog bare en meget stor kat, som slipper løs af nettet. Heldigvis stod døren åben, så den løber ud i det fri og væk. Jeg synes, jeg har prøvet meget som skorstensfejer igennem tiden, men jeg har dog aldrig prøvet noget, der bare ligner denne opgave, men godt tilfreds var vi alle over, at vi fik den ud i live. Og det er faktisk en sand historie.
Succesfuld temadag fra sidste år gentages nu Dette billede er da fra forrige års temadag! Temadag Østre Afdeling 2013 Vi var sidste år over 200 skorstensfejere samlet til temadag, og alle havde en fantastisk dag. Denne succes vil vi gerne prøve at gentage i år. Nedtællingen er i gang til næste temadag, som vil løbe af stablen Torsdag den 2. maj på Hotel Hvide Hus i Køge. Da vi har så mange interessante/ vigtige emner i faget pt., vil alle gruppemøderne være af faglig karakter. 3 cases om formiddagen, hvoraf den ene er et besøg hos vores leverandører/ samarbejdspartnere og yderligere 2 cases om eftermiddagen. Endeligt program følger, når vi kommer nærmere mødedatoen. Sæt kryds i kalenderen. Pas på: Du kan risikere at lære noget. Med venlig hilsen og på gensyn Bestyrelsen i Østre Afdeling. Skorstensfejersvend SØGES snarest til fast og varigt arbejde. Kørekort nødvendig. Du må være villig til at deltage i efteruddannelse m.m. Henvendelse til Skorstensfejermester Frank Kallehave Gl. Frederiksborgvej 19 3400 Hillerød Tlf. 4826 2204 15
Der er mere mellem Skt. Florian Forsiden er denne gang prydet med den romerske soldat, der senere blev skorstensfejernes og brandmændenes skytshelgen. I tillæg til hans militære pligter under romerkejseren Diocletian var han ansvarlig for organisering af brandkorps i forlægningen Noricum, der findes i vore dages Østrig. Romerne forsøgte at bekæmpe den nye tro, der havde spredt sig fra Jerusalem på trods af, at man havde ladet jødernes konge korsfæste, og man sendte Aquilinus for at henrette de kristne. Han forlangte, at alle skulle ofre til de romerske guder, hvilket Florian nægtede. Han morede sig tilmed over de soldater, der nu skulle tortere ham med køller, spyd og ild. Til sidst smed de ham i floden med en sten bundet om halsen. En kvinde ved navn Valeria så senere Florian i et syn, hvor han bad hende om at sørge for et mere respektabelt hvilested. Nu er der en by, der bærer hans navn i Østrig, kirker er opkaldt efter ham, og der hugges stadig statuer af ham. Den på forsiden er placeret i Skorstensfejerlaugets Palæ i Tønder og er en af de finere. Florian slukker en ildebrand, og det er hans sædvanlige kendemærke. I Østrig og Sydtyskland kalder man Florian over radiokommunikationen mellem brandfolkene. Poul Berg Et mere primitivt eksemplar af Florian, hvor man ikke fornemmer hans helgenstatus. 16
Annoncer 17
Mindeord Dødsfald Tonny Krantz Vor gode ven og kollega er efter længere tids sygdom gået bort. Tonny blev 72 år. Tonny blev ansat som skorstensfejermester i Tårnby Kommune den 1. april 1974 og nåede således 39 år som skorstensfejermester. Tonny har altid været aktiv i vores klub, både når det drejede sig om faglige emner, og når der skulle festes. Ligesom han i mange år sad på diverse tillidsposter. Tonny var en person, man kunne stole på, og han var altid klar med en hjælpende hånd. Vi vil savne ham i vores midte. Vore tanker går til familien. Tak for mange gode timer. Æret være Tonnys minde. På klubbens vegne Tom Høeg Dødsfald Henning Nørholm Nielsen Nakskov, sov ind den 11/12 2012. Det er med stor sorg vi i klubben har modtaget beskeden om Hennings død. Henning blev mester i 1978 og gik på pension i 2008. Han var 5. generation skorstensfejer og var en flittig deltager ved vores møder, hvor han altid var hyggelig at omgås. I fritiden brugte Henning meget tid på Odd Fellow logen. Henning efterlader sig Vera, to døtre samt børnebørn og oldebørn. Æret være Hennings minde. Pkv. Jesper Hviid Kjær. Palle Lund Andersen Det var med sorg, at vi i december erfarede, at Palle fra KHI ikke er mere. Gina og jeg mødte Palle første gang i sommeren 1981, da jeg blev ansat som skorstensfejermester. Vi måtte selvfølgelig indføre EDB i vores administration, og da KHI Data netop havde set dagens lys, kontaktede vi Palle og Ingelise. Jeg tror, vi var deres første kunde - eller i hvert fald en af de første. Den efterfølgende overgang til EDB systemet var imponerende professionel, ligesom den service og assistance vi efterfølgende har modtaget, helt frem til min fratrædelse i år 2009. Palle har ydet et enestående stykke service- og udviklingsarbejde på sin egen venlige og tillidvækkende måde. Vi så altid frem til, når Palle og Ingelise kom og besøgte firmaet, ja, det var et besøg af et vennepar, der næsten altid betød god mad, enten i byen eller hjemme. En rigtig god, venskabelig snak om alt mellem himmel og jord. Havde vi problemer med systemet, ringede vi. Uanset, om det var søgn eller helligdag, guidede Palle os igennem vort problem. En service, der var og er umulig at finde andre steder. Palle har betydet meget for os - og for hele skorstensfejerbranchens udvikling. Han har en stor andel i branchens nuværende niveau. Palle, vi holdt meget af dig, og vi vil savne dig. Æret være Palles minde. Niels Jørn og Gina Zepernick Lisie Hersbro, kontordame i vort firma gennem 25 år. 18
Eschfoe kongres i Pörtchach Østrig 19
Mærkedage 60 år Skorstensfejermester Lars Christensen, Hjørring Den 19. marts fylder Lars 60 år. Lars kom i lære hos Børge Ib Nielsen, Åbybro, og som svend har Lars arbejdet en kort tid i Aalborg og herefter syv år i Hadsund, inden han i 1990 blev ansat som mester i Hjørring. Lars har altid været meget fagligt interesseret og aktiv. Allerede som svend var Lars initiativtager til en svendeklub i det nordjyske, og sidenhen har han som mester været et stort aktiv for vor klub i det nordjyske amt, heraf 10 år som klubformand. Lars er altid veltalende, godt forberedt og villig til at dele ud af erfaringer til alle. Kollegerne i klubben ønsker stort tillykke med dagen og håber, at vi i mange år frem kan nyde godt af dit engagement i faget, også selv om børnebørnene, golf osv. tager lidt af din tid. PKV Peter Sunds 50 år Skorstensfejermester Rene Dahl, Hammel fyldte den 19. december 50 år. Rene kunne 1. januar også fejre 10 års jubilæum som mester. Rene er i dag mester i halvdelen af Silkeborg Kommune og halvdelen af Favrskov Kommune. I de år han har været mester, har han gjort et stort stykke arbejde i Århusklubben og er i dag formand. Også Skorstensfejerlauget har nydt godt af Renes store interesse i faget, hvor han sidder i fagteknisk udvalg. Århusklubben var inviteret til åbent hus den 11. januar i Hammel i hans flotte skorstensfejerdomicil, og vi siger tak for god mad og drikke. Du ønskes et forsinket tillykke. Århus Klubben v. Kurt Blicher Pedersen 20 50 år Skorstensfejermester Jesper Jul Jensen, Brovst fylder den 15. april 50 år. Jesper stod i lære hos sin far, Aksel Jul Jensen, i Brovst og blev som en af de yngste nogensinde mester i samme distrikt. Jesper er også 2. generation Jul Jensen i laugets hovedbestyrelse. Jesper er kendt af mange af laugets medlemmer for sin store viden og sit altid gode humør. Han er en sikker deltager i klubbens møder og øvrige arrangementer, om end han ikke altid er den første, der ankommer. Til gengæld ved vi, at det ikke er fordi, at han har brugt unødig tid på landevejen. Jesper har altid været interesseret i sport, især fodbold, og foreningsarbejde, således har han i mange år været formand for ungdomsafd. i BIF, Brovst Idræts Forening, en opgave, han er meget glad for, han er også formand for skiklubben i Brovst, hvilket så vidt det oplyses, ikke er et særligt anstrengende hverv. Når han tager sig tid til at holde fri, nydes ferien ofte med familien i sommerhuset i Sæby. Vi fra Nordjyllands Klub ønsker dig tillykke med dagen og håber, at du og din familie må få en god dag. På vegne af klubben Jens Hellmers
Sidste spørgsmål til designationskoderne Prøv dig selv Fortsat fra forrige nummer. 29. Skal et røgrør være CE mærket? Svar: Ja!! Man mærker et røgrør efter 1856-2. Det kaldes i standarden forbindelsesrør BR 10 8.5.3.4. 30. Hvad er røgrør fritaget for? Svar: Røgrør er fritaget for korrosionstesten! Røgrøret behøver ikke være fremstillet af L50 eller L40 stål. Hvis materialet er brugbart, kan det VM mærkes. Men det gælder kun, hvis risiko for kondens kan udelukkes. Hvis der er kondens i røgrøret, skal det være L50 eller L40 i de gældende tykkelser. 31. Må man anvende et røgrør der er mærket V2 til brændeovn? Svar: Nej! Det er producenten der bestemmer. Ved at mærke sit produkt V2 fortæller producenten, at røgrøret er beregnet til olie. 32. Skal alle aftræk være CE godkendte? Svar: Nej! Der er også mulighed for at aftrækket kan have en MK-godkendelse. Der dog kun ganske få produkter tilbage der er MK-godkendte. 33. Hvordan kan man se, hvor tykt et materiale der er brugt? Svar: De sidste 3 cifre bag materialebetegnelsen, angiver tykkelsen! Står der f.eks. L50050, betyder det, at tykkelsen er 0,5 mm. Står der 100 på de sidste 3 cifre, er det 1 mm tykt. SODILD 33. Hvad betyder G lige efter materialekoden? Svar: At aftrækket kan tåle sodild! 34. Hvad betyder det hvis der står O? Svar: At aftrækket ikke kan tåle en sodild. 35. Hvilke aftræk skal kunne tåle sodild? Svar: Alle aftræk, der transporterer røg fra brændefyring eller mineralsk olie! BR 10 8.5.3.2 stk 2. Der er dog undtagelser. 36. Hvad er undtagelserne? Svar: Oliefyrede kedler med en aftrækssikring! BR 10 8.5.3.2 stk 2 Hvis et aftræk kun bruges til et oliefyr f.eks. med gulflammebrænder, og aftrækket ikke kan tåle en højere røggastemperatur end f.eks. 120, er der mulighed for, at der isættes en føler, som afbryder oliefyringen, inden røgtemperaturen når 120. Temperaturen på røgen må dog aldrig overstige 200. Man må således ikke bruge et T300 aftræk med en afbryder der slår fra ved 250. 37. Skal aftræk til fastbrændsel altid have en G mærkning? Svar: Ja! 38. Hvor bruges en O mærkning? Svar: Flere steder! F.eks. ved alle de nyere oliekedler og ved gas. AFSTAND TIL BRANDBART MATERIALE 39. Hvad betyder tallene efter G eller O? Svar: Det angiver afstanden fra ydersiden af aftrækket til brændbart materiale i mm! 40. Hvad betyder så G(50)? Svar: Det betyder, at der skal være mindst 5 cm til alt brændbart materiale! 41. Hvis en designationskode ender med G25, må den så altid nøjes med at være 2,5 cm fra brændbart materiale? Svar: Nej ikke altid! 42: Hvornår skal der være større afstand? Svar: Typisk hvis skorstenen går gennem isolationsmateriale, hvor der ikke kan ventileres omkring skorstenen, så øges afstanden! 43. Hvor meget øges afstanden ved isolerede gennemføringer? Svar: Det er forskelligt fra skorsten til skorsten! 44. Hvor kan man finde den rigtige afstand gennem isolerede bygningsdele? 21 Svar: I opstillingsanvisningen! I Bygningsreglementet står der i 8.5.3.1 Generelt, i vejledningen til stk 1: Gennembrydes en bygningsdel af et CE mærket aftrækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede (ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele. 45. Hvem har ansvaret for, at designationskoderne er rigtige? Svar: Det har producenten, det er ham, der lader aftrækket teste ved et prøvningsinstitut, og det er egentlig afprøvningen, man kan aflæse på mærkaten. 46. Et 14471 aftræk - kan det bruges til oliefyr? Svar: Ja under visse betingelser. Temperaturklassen, som koden starter med, skal passe til den driftstemperatur, som kedelfabrikanten opgiver. Det samme skal trykklassen og de andre driftrelaterede tal og tegn. 47. Er der noget i 14471 koden, der ikke er driftrelateret? Svar: Ja, blandt andet de sidste tal i koden. T120-P1-O-W-1-O50-I-E-L0 I.E. og L0. 48. Hvad betyder i et? Svar: Det fortæller, hvor aftrækket kan bruges. i et står for internt altså indenfor, hvor det ikke bliver udsat for UV bestråling fra solen. Hvis aftrækket skal bruges udenfor, skal det være mærket med et E. 49. Hvad betyder E et? Det fortæller om, hvordan det rør, man står med, reagerer overfor ild. Der er koderne A-B-C-D-E-F, hvor A er ubrændbar og E er kun svagt brændbart F et står for no performance criteria, man kan læse mere i EN/13501-1. 50. Hvad betyder det sidste L0? Svar: Det fortæller noget om det materiale, der omgiver aftrækket. Hvis der f.eks. er tale om et balanceret aftræk, er det yderrøret, man mener. Der kan stå L1, som er brændbar rør, L0 som er ubrændbart og L, som betyder, at der ikke findes et yderrør.
Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 pobe@bbsyd.dk Deadline for næste nummer: 15. maj Redaktør til majudgaven er John Clemmesen. clemmesen@skorstensfejeren.dk Følgende: 15. august 15. november 15. februar 22
Efteruddannelse Vigtigt, når man skal på efteruddannelse: Tilmelding kun via www.efteruddannelse.dk VEU- og befordringsgodtgørelse kun via www.efteruddannelse.dk (kan søges fra første kursusdag) Kost og logi skal forudbestilles ved skolehjemsleder Kim Andersen. Tlf. 51 31 55 21 eller pr. mail: kian@eucsyd.dk INTRANET Skorstensfejerlaugets medlemmer har nu fået adgang til eget intranet, der er et område på laugets hjemmeside, som kun er tilgængelig for medlemmerne. Intranettet er med til at skabe åbenhed, hvor du blandt andet kan holde dig ajour med mødeaktiviteter i laugets regi. Der er tildelt 2 forskellige rang - én for betroede medlemmer - som er for laugets tillidsfolk, og én for alle øvrige medlemmer, med hvilken du kan få adgang til intranettet. Du har modtaget en mail om, hvordan du logger dig på første gang, og hvordan du kan lave dit eget personlige login. Jeg håber, at du får gavn og glæde af intranettet god fornøjelse. Mvh. Vibeke SKORSTENSFEJERDATA LEVERER IT-LØSNINGER OG SYSTEMER TIL DANMARKS SKORSTENSFEJERMESTRE. RÅDGIVNING HJEMMESIDER WEBSHOP 23
Returadresse: Lars Larsson, Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk 24