Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion Kina trækker sig delvist fra verdensmarkedet Mælkekvoter ophæves Ruslands importforbud mod fødevarer fra EU 1
MÆLKEIMPORT I KINA OG RUSLAND KONSEKVENSER AF KVOTERNES OPHØR Mælkeproduktionen i EU steg med ca. 2,6 pct. de første tre måneder Den danske mælkeproduktion ventes at stige med 2 pct. frem mod 22 2
SVINEPRISEN Svineprisens sæsonmønster 1985-215 12, 11,5 11, 1,5 Kr./kg. 1, 9,5 9, 8,5 8, Gns. 1985-215 213 214 215 LANDBRUGETS BYTTEFORHOLD Priserne er p.t. generelt lave, men bl.a. foder og brændstof afbøder faldet Vi er formentlig på/tæt på bunden! 14 13 Bytteforhold Okt. 215 12 11 1 9 8 217 216 215 214 213 212 211 21 29 28 27 26 25 24 23 22 21 2 Alle Planter Svin Kvæg 3
DRIFTSGRENENES INDKOMST Lavkonjunktur i store dele af landbruget i 215 og 216 Landbrugets driftsresultater 212 217 2 15 1. kr. 212 213 214* 215* 216* 217* Heltidsbrug (alle) 799 731 368 121 144 367 Heltidsbrug (ekskl. mink) 43 435 338-2 67 315 3.71 3.289 1.25 1.911 1.255 1.232 1. kr. 1 5 799 731 368 144 121 367 192 684 687 475 56 34 349 287 288 22 928 343 73 441 5 118 211 91 327 Heltidsbrug Kvæg Planter Svin Mink PROGNOSE FOR BEDSTE TREDJEDEL 214-17 Den bedste tredjedel tjener gennemsnitligt ca. 1,1 mio. kr. i 214-17 For at komme i bedste tredjedel skal der i 215 tjenes over 575. kr. Planteforskel:,6-,9 mio. kr. Kvægforskel:,9-1,2 mio. kr. Slagtesvin:,8-1,1 mio. kr. Smågrise: 1,2-1,6 mio. kr. 2.5 2. Alle heltidsbedrifter Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne 2.163 2.16 1. kr. 1.5 1. 5 1.515 1.391 934 799 731 745 436 368 367 121 144 3 Gns. 24 21 211 212 213 214* 215* 216* 217* 895 1.241 4
LIKVIDITET Kronisk underskud i likviditet efter investeringer fortsætter til mindst 216 trods et lavt investeringsniveau Vidner om en strukturel indtjeningskrise Likviditet efter investeringer 211 212 213 214* 215* 216* 1 2 3 4 5 468 39 45 346 6 7 582 613 LIKVIDITET 4, Andel af mælkeproducenter med positiv likviditet Efter reinvesteringer 3,5 Kr. pr. kg. mælk 3, 2,5 Prognose 215 Langsigtet interval 2, 1,5 Aktuel pris inkl. efterbet. 1, % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Andel af bedrifter 5
18 LIKVIDITET Andel af svineproducenter med positiv likviditet Efter reinvesteringer 16 Kr. pr. kg. svinekød 14 12 1 Langsigtet interval 8 6 Prognose 215 Aktuel pris inkl. efterbet. 4 % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Andel af bedrifter 1.7 kriseramte landbrug 6
LANDBRUGETS LANGSIGTEDE ØKONOMISKE STYRKE Forudsætninger Produktpriser Anslåede langsigtede prisniveauer (inkl. efterbetaling): Svinekød: 11,25 kr./kg. Mælk: 2,75 kr./kg. Korn (hvede): 125 kr./hkg. Minkskind: 35 kr./skind Soja: 275 kr./hkg. Finansiering/renter Renten på variable lån tillægges ca. 1 pct.point. EU-støtte Reduktion iht. CAP22. Jord, bygninger og inventar mv. Bogførte værdier. Afdrag Investeringer Afdragsfrit lån svarende til værdi af jord og besætning. Afdrag/reinvesteringer på resten af lånene svarende til værdiforringelse/afskrivninger. Ejeraflønning Svarende til private udtræk til privatforbrug, skat og opsparing. Ægtefælleindkomst Inkluderes i likviditet. Ekstraordinære forhold Justering for ekstraordinære poster det pågældende år. Effektivitet Måles via overskudsgrad. LANDBRUGETS INDTJENING OG GÆLD Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 1.75 Andel: 15,3% Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 2.589 Andel: 23,3% 7 % 8,5 % har lav effektivitet (95) 6,8 % har høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 1.775 Andel: 15,9 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 5.69 Andel: 45,5 % 5,9 % har lav effektivitet 39,5 % har høj effektivitet 7
MÆLKEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE STYRKE Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 657 Andel: 19,2 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 1.237 Andel: 36,1 % 7 % 8,5 % har lav effektivitet 1,7 % har høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 247 Andel: 7,2 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 1.284 Andel: 37,5 % SVINEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE STYRKE Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 561 Andel: 2,7 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 872 Andel: 32,2 % 7 % 15,1 % har lav effektivitet 5,6 % har høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 299 Andel: 11, % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 977 Andel: 36,1 % 8
PLANTEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE STYRKE Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 265 Andel: 9,6 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 255 Andel: 9,3 % 7 % 5,2 % har lav effektivitet 4,5 % har høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 713 Andel: 25,9 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 1.519 Andel: 55,2 % LANDBRUGETS INDTJENING OG GÆLD Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 1.75 Andel: 15,3% Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 2.589 Andel: 23,3% 7 % Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 1.775 Andel: 15,9 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 5.69 Andel: 45,5 % 9
FORDELING AF KRISERAMTE BEDRIFTER PÅ LANDSDELE Nordjylland Svin i alt Mælk Andel, pct. 24,7 31,7 38,7 27,6 29,4 Produktion, pct. 25,7 31, 37,5 24,1 32,5 Gæld 16,9 7,2 3,4 2,3 7, Hele landet Svin i alt Mælk Antal bedrifter 1.75 561 216 216 668 Andel, pct. 15,3 2,7 23,5 18,3 19,5 Produktion, pct. 17,4 2,8 22,4 17,1 21,5 Gæld 53,2 21,7 9,3 6,5 21,2 Midtvestjylland Svin i alt Mælk Andel, pct. 15,1 19,5 16,1 19, 18,1 Produktion, pct. 16, 16,7 14, 14,6 2, Gæld 13,5 3,9 1,4 1,1 7, Midtøstjylland Svin i alt Mælk Andel, pct. 16,6 21,9 27,4 2, 18, Produktion, pct. 19,4 22,9 26,3 19, 2,1 Gæld 8,1 4,7 2, 1,5 2,3 Sydjylland og Fyn Svin i alt Slagtesvin Heltidsbedrifter Smågrise Slagtesvin Heltidsbedrifter Smågrise Slagtesvin Heltidsbedrifter Smågrise Slagtesvin Heltidsbedrifter Smågrise Slagtesvin Heltidsbedrifter Smågrise Slagtesvin Mælk Andel, pct. 12,6 17,6 19,7 13,1 16,2 Produktion, pct. 14,6 18,4 19, 12,9 17, Gæld 1,3 4,4 2, 1,1 4,4 Sjælland og øerne Svin i alt Heltidsbedrifter Smågrise Mælk Andel, pct. 8,6 11,5 13,5 9,8 12,3 Produktion, pct. 11,1 13, 13,2 13, 14, Gæld 4,5 1,4,5,5,6 HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord 7% 6% Investeringer, relativt til bedriftens størrelse -1. -2. Jordinvesteringer ift. antal ha. 27 28 29 21 211 212 213 214 5% 4% 3% 2% Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland -3. -4. -5. -6. -7. Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 1% -8. % -9. -1. 1
HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord og ejendomme 12 Stor omsætning af ejendomme 1 Antal handler 8 6 4 Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 2 HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord og ejendomme 12 Stor omsætning af ejendomme også i de dyre år 1 Antal handler 8 6 4 Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 2 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 11
HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord og ejendomme også mange store ejendomme Omsætning af landbrugsejendomme 15-6 ha 4 Antal handler 12 1 8 6 4 Omsætning af landbrugsejendomme 6-1 ha Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 35 2 Antal handler 3 25 2 15 1 5 24 25 26 27 28 29 21 Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland Antal handler 6 5 4 3 2 24 25 26 27 28 29 21 Omsætning af landbrugsejendomme over 1 ha Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland 1 Landsdel Nordjylland 24 25 26 27 28 29 21 HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord også mange store ejendomme Jordpriserne var ikke højere end gennemsnittet Regionale priser på landbrugsejendomme 3. 25. Kr. pr. ha. 2. 15. Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 1. 5. 2K4 21K2 21K4 22K2 22K4 23K2 23K4 24K2 24K4 25K2 25K4 26K2 26K4 27K2 27K4 28K2 28K4 29K2 29K4 21K2 21K4 211K2 211K4 212K2 212K4 213K2 213K4 214K2 214K4 215K2 12
HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord også mange store ejendomme Jordpriserne var ikke højere end gennemsnittet, prisernes stigningstakt var højere sfa. stor efterspørgsel Regionale prisindeks på landbrugsejendomme 3 Indeks 2 K4 = 1 25 2 15 Region Sjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 1 2 21 21 22 22 23 23 24 24 25 25 26 26 27 27 28 28 29 29 21 21 211 211 212 212 213 213 214 214 215 HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord også mange store ejendomme Jordpriserne var ikke højere end gennemsnittet, men prisernes stigningstakt var højere sfa. stor efterspørgsel Stor husdyrtæthed Areal- og harmonikrav store jordinvesteringer Køb af kvote Krav til dyrevelfærd Lettere adgang til finansiering muliggjorde høje investeringer Nordjyske bankers adfærd relativ mere lempelig Nordjyske landmænds virkelyst relativ stor 2. Relativt store tab på finansielle instrumenter 1. Tab på finansielle kontrakter pr. bedrift 5. -5. -1. -15. -2. -25. 29 21 211 212 213 214 Alle Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 13
HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord også mange store ejendomme Jordpriserne var ikke højere end gennemsnittet, men prisernes stigningstakt var højere sfa. stor efterspørgsel Stor husdyrtæthed Areal- og harmonikrav store jordinvesteringer Køb af kvote Krav til dyrevelfærd Lettere adgang til finansiering muliggjorde høje investeringer Nordjyske bankers adfærd relativ mere lempelig Nordjyske landmænds virkelyst relativ stor 2. Relativt store tab på finansielle instrumenter 3. Lavere løbende indtjening 23-214, 1. kr. Gns. driftsresultat Akk. Driftsresultat Hele landet 222 2.669 Sjælland 321 3.856 Fyn 311 3.735 Sydjylland 271 3.256 MidtVestjylland 272 3.258 MidtØstjylland 155 1.861 Nordjylland 123 1.474 HVORFOR SKILLER NORDJYLLAND SIG UD? 1. Højt investeringsniveau Stor omsætning af jord også mange store ejendomme Jordpriserne var ikke højere end gennemsnittet, men prisernes stigningstakt var højere sfa. stor efterspørgsel Stor husdyrtæthed Areal- og harmonikrav store jordinvesteringer Køb af kvote Krav til dyrevelfærd Lettere adgang til finansiering muliggjorde høje investeringer Nordjyske bankers adfærd relativ mere lempelig Nordjyske landmænds virkelyst relativ stor 2. Relativt store tab på finansielle instrumenter 3. Lavere løbende indtjening Ringere bonitet Den nordjyske gældsbyrde er størst højere finansielle omkostninger 14
RINGERE JORDBONITET NORDJYLLAND HAR DEN STØRSTE GÆLD PR. HA. Gæld pr. ha. 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214-2. -4. Kr. -6. -8. -1. -12. -14. Alle Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland -16. -18. -2. 15
STORT BEHOV FOR EJERSKIFTER Ejerskiftes af økonomiske årsager: 8-9 pct. af heltidsbrugene (ca. 95) Heraf ca. 3 i Nordjylland Ejerskiftes på grund af alder: Ca. 5-6 pct. af heltidsbrugene (ca. 6) og endnu flere små bedrifter stopper inden for en kortere årrække på grund af høj alder (over 75 år) Heraf ca. 13 i Nordjylland Ejerskiftes frivilligt/efter ønske I alt ca. 2. ejerskifter inden for få år Heraf formentlig ca. 5 i Nordjylland Hvor skal køberne komme fra? Og hvor skal pengene komme fra? 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Ældre landmænds andel 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 213 214 Over 6 Over 65 Over 7 Landmænd alder 6-64 år 65-69 år 7-74 år Over 75 år Hele landet 483 4558 273 248 Region Hovedstaden 337 299 82 97 Landsdel Bornholm 65 3 7 28 Region Sjælland 799 982 288 311 Landsdel Fyn 232 277 339 31 Landsdel Sydjylland 149 664 489 23 Landsdel Østjylland 99 823 566 345 Landsdel Vestjylland 628 723 26 355 Region Nordjylland 769 79 678 436 HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA? Ca. 4 pct. af landmændene oplever finansielle begrænsninger 46 Landbrugets finansielle begrænsninger 44 42 Procent 4 38 36 34 32 3 1. halvår 21 1. halvår 211 1. halvår 212 1. halvår 213 1. halvår 214 1. halvår 215 16
HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA? Adgangen til traditionel fremmedkapital (realkredit og bank) er begrænset Landbruget har høj gæld, lav indtjening, høj risiko => tvivlsom gældsserviceringsevne Store tab og nedskrivninger 1. kr 16.. 14.. 12.. 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. - Pengeinstitutters tab og nedskrivninger på landbrug 1.369.854 171.893 919.355 3.92.69 655.161 12.391.139 4.817.92 11.36.859 3.14.538 9.485.597 1.919.864 6.11.758 1.196.82 13.76.369 6.576.24 27 28 29 21 211 212 213 214 Endelig tabt i året (1 kr) akk Individuelle og gruppevise akk. nedskrivn./hensættelser ult. TAB OG NEDSKRIVNINGER I PENGEINSTITUTTER 25% Pengeinstitutters tab og hensættelser på landbrug i forhold til erhverv i alt 2% 15% 1. kr 1% 5% % 27 28 29 21 211 212 213 214 Realiseret tab Nedskrivninger Realiseret tab akkumuleret 17
KAN PENGENE KOMME FRA BANKERNE? Adgangen til traditionel fremmedkapital (realkredit og bank) er begrænset Landbruget har høj gæld, lav indtjening, høj risiko => tvivlsom gældsserviceringsevne Store tab og nedskrivninger Skærpede tilsynsregler => Skærpet kreditpolitik Krav om afdrag minimum svarende til værdiforringelse Skærpede afkastkrav Ved investering kræves ofte min. 2 pct. soliditet efter investeringen Størrelsesøkonomiske fordele skal sandsynliggøres Stigende fokus på miljøregler, vandområdeplaner og målrettet miljøregulering Opmærksomhed på ejerskiftemuligheder og aktivernes værdi ved realisering Aktiver værdiansættes lavere FINANSTILSYNET VURDERER JORDVÆRDIERNE LAVERE Bogførte FTjordpriser Forskel i Forskel Landsdel jordpriser kr./ha. i pct. Vendsyssel 163.753 145. 18.753 12,9 Himmerland/Thy/Mors/Salling 16.974 155. 5.974 3,9 Midtjylland 143.895 14. 3.895 2,8 Østjylland 163.259 16. 3.259 2, Vestjylland 136.83 125. 11.83 9,4 Nordvestjylland 151.53 15. 1.53 1, Sønderjylland 141.55 14. 1.55,8 Fyn 158.71 14. 18.71 13,4 Midt- og Vestsjælland 151.483 14. 11.483 8,2 Sydsjælland/Stevns/Møn 159.283 15. 9.283 6,2 Lolland/Falster 22.828 225. 4.172 1,9 Bornholm 123.425 14. 16.575 11,8 Samlet: 155.652 148.613 7.39 4,7 18
HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA? Andre veje til kredit, når egenkapitalen og adgangen til fremmedkapital er begrænset - udfordringen er især de sidste 2 pct. Vækstfonden (Vækstlån, etableringslån, DLK) Sælgerpantebreve Institutionel kapital Uffe Bie-modellen Sameje/medeje Erhvervsobligationer Crowdfunding M.fl. LANDBRUGETS STØRSTE ØKONOMISKE UDFORDRINGER Kreditkrise Behov for ejerskifter Ustabil indkomst Indtjeningskrise Investeringskrise Gældskrise 19
LANDBRUGET HAR BEHOV FOR AT TJENE MERE! Politiske løsninger Bedre rammevilkår Forbedring af landbrugenes økonomi Markedsløsninger Rådgivningsløsninger RÅDGIVNINGSLØSNINGER Virksomhedsledelse Risikostyring Investering Strategi Ledelse Godt landmandsskab Omkostningseffektivitet Produktivitet Finansiering Likviditetsstyring Forretningsudvikling 2
DER ER EN PAKKE PÅ VEJ! 21