Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Transkript

1 Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold, hvis realkreditgælden omlægges til 2 pct. fastforrentet lån. I februar 2015 skrev vi om muligheden for at omlægge variabel forrentede realkreditlån til et 30-årigt 2 pct. fastforrentet lån, idet vi fandt renteniveauet kombineret med de økonomiske udsigter fornuftige for en omlægning 1. Sidenhen har det vist sig, at være den hidtidige bund. Uden at kunne garantere, at et 30-årigt 2 pct. fastforrentet lån også er optimalt i alt fremtid (rentebund), kunne det være interessant at se på, hvad der sker med landbrugets gældssituation, hvis al variabel gæld omlægges til et 2 pct. realkreditlån. Udgangspunktet for analysen er SEGES Holdbarhedsmodel 2, der beregner landbrugsvirksomhedernes gældsforhold og evne til at generere likviditet ud fra langsigtede forudsætninger for priser, renter, investeringer mm. Formålet er et vurdere den langsigtede økonomiske styrke over et helt konjunkturforløb. Det kan forekomme problematisk at anvende langsigtede priser, renter, investeringer mv. i den nuværende situation med atypiske priser og renter og et meget lavt investeringsniveau. Og kan bedrifterne overhovedet få adgang til at forøge likviditetstrækket til en omlægning baseret på de seneste års driftsresultater og forventningerne til fremtiden. Figur 1. Driftsresultater, heltidsbedrifter Landbrugets driftsresultater Heltidsbrug Heltidsbrug ekskl. mink Kvæg Planter Svin kr Kilde: Kjeldgaard, K. og Kaiser, K: Once in a lifetime, Landbrugsinfo, feb Kilde: Kaiser, K. m.fl.: Landbrugsbedrifternes økonomiske effektivitet og holdbarhed, Landbrugsinfo, okt. 2013, 1

2 Årsagen til, at der anvendes en mere langsigtet betragtning, er at kreditgivning overvejende foretages ud fra en langsigtet betragtning. Men naturligvis kan der i den aktuelle situation i nogle tilfælde være lukket af for adgangen til likviditetstræk, selvom bedriften på længere sigt er i stand til at generere positiv likviditet efter en omlægning til fast rente. Tabel 1 viser de anslåede langsigtede renteniveauer inkl. administrationsbidrag og marginaler, som blandt andet anvendes i Holdbarhedsmodellen. Tabel 1. Langsigtede renteniveauer Langsigtet rente Realkredit, fast 5,00 Realkredit, variabel 2,70 Realkredit variabel, valuta 2,60 Banklån 6,25 Kassekredit 7,75 Udlandslån 6,25 Figur 2 viser udgangspunktet for beregningerne i Holdbarhedsmodellen, hvor vi kan beregne, at der er knap bedrifter, som er kendetegnet af lav gæld og likviditetsoverskud og så fremdeles. Figur 2: Holdbarhedsmodel før omlægning Gennemfører vi nu en omlægning af realkreditgælden til et 30-årig 2 pct. obligationslån, opnår vi resultaterne i figur 3.

3 Figur 3: Holdbarhedsmodel efter omlægning Målt på de langsigtede forventninger vil en omlægning medføre, at 149 bedrifter går fra et likviditetsoverskud til et likviditetsunderskud. Heraf har 118 bedrifter høj gæld (gældsprocent over 70 pct.), imens 31 bedrifter har lav gæld. I alt er der kun 1,3 pct. af bedrifterne med likviditetsoverskud, som efter en omlægning får likviditetsunderskud. Efter omlægningen vil der således fortsat være 69 pct., som under langsigtede forhold vil kunne bære en omlægning til et fastforrentet 2 pct. lån. Rentefølsomhed og potentialet for konverteringsgevinst Der er forskel på rentefølsomheden for modellens fire grupper. Ved at undersøge følsomheden nærmere, får vi et billede af robustheden og den likviditetsmæssige betydning i de respektive grupper. Grundlaget for beregningen er gruppernes gældsfordeling vist i figur 4.

4 Figur 4: Gældsfordeling, realkreditlån Gældsmæssigt adskiller grupperne sig ved, at grupperne med lav gæld har en lidt højere andel af fastforrentede lån. Det mindsker rentefølsomheden men ikke voldsomt, da andelen af fastforrentede lån for disse grupper fortsat kun er ca. 12 pct. Generelt set har alle grupper en meget høj andel af variabelforrentet lån, som alt andet lige også medfører høj rentefølsomhed. Ud fra ovenstående fordeling er det muligt at beregne den likviditetsmæssige effekt af en renteændring på grupperne. Figur 5 viser rentefølsomheden for den samlede gæld for de respektive grupper, baseret på langsigtede niveauer. Ved renteændringer beskriver graferne, hvor mange procent i hver gruppe der fortsat har positiv likviditet.

5 Figur 5: Rentefølsomhed, fire grupper fra Holdbarhedsmodellen Anmærkning: Ved analyse af resultaterne skal der tages hensyn til, at vi skønner, at 16 pct. af den totale andel af variabel forrentet lån helt eller delvist er afdækket af finansielle forretninger. Alt andet lige mindsker det rentefølsomheden for grupperne, men da der ikke på nuværende tidspunkt er muligt præcist at frasortere renteafdækkede bedrifter indgår de i beregningsgrundlaget. Lav gæld/overskud (grøn) Figuren viser, at robustheden for gruppen med lav gæld/overskud er stor. Selv ved en rentestigning på 5 pct. vil over 4/5 af bedrifterne stadigvæk have positiv likviditet. Alt andet lige betyder det, at bedrifterne har musklerne til at omlægge til fast rente. Samtidig har gruppen også økonomien til at bære en forhøjet renterisiko, hvorfor bedrifterne også har muligheden for aktivt kan vælge at placere sig i variabel rente. Høj gæld/overskud (lysegrøn) Gruppen med høj gæld/overskud har ikke overraskende en større rentefølsomhed sammenlignet med gruppen med lav gæld/overskud. Alligevel synes gruppen at være relativ robust. 3/4 af bedrifterne har stadigvæk positiv likviditet ved en rentestigning på 2,5 pct., mens over halvdelen er selvfinansierende ved en rentestigning på 5 pct. Dette bevirker, at størstedelen af gruppen - ligesom gruppen med lav gæld/overskud kan bære en konvertering til fast rente. Lav gæld/underskud (lyserød) Det fremgår, at gruppen med lav gæld og likviditetsunderskud alt andet lige har de største likviditetsmæssige udfordringer. Ved et rentefald på 2,5 pct., som medfører, at renten på variabel realkredit- og udlandslån efter administrationsbidrag og marginal reelt set er nul, har 4/5 af gruppen (79 pct.) stadig et likviditetsbehov. Høj gæld/underskud (rød) Gruppen med høj gæld/underskud er naturligt også udfordret. Som ved gruppen med lav gæld/underskud vil et rentefald på 2,5 pct. kun flytte omkring 1/3 til likviditetsoverskud. I forhold til den lyserøde gruppe er denne gruppe langt mere udfordret på grund af et højere gældsniveau.

6 Hvis produktions- og investeringsmæssige optimeringsmuligheder er forsøgt til det yderste, er situationen for den røde gruppe så presset, at kun forbedret bytteforhold eller gældsreduktion kan forbedre bedriftens soliditet/placering. Da modellen opererer med langsigtede priser og bytteforhold, kan det med rette argumenteres for, om denne gruppe har råd til ikke at forsøge at jagte en gældsreduktion baseret på en konverteringsgevinst. Dette er naturligvis under forudsætning af, at de finansielle samarbejdspartneres accept. Af den grund vil det være interessant at undersøge gruppernes gældssammensætning og muligheder for reduktion af restgælden gennem konvertering. Udgangspunktet er, at alt eksisterende realkreditgæld omlægges til afdragsfrit 30-årigt fastforrentet 2 pct. lån. Valg af afdragsfrihed sker af beregningsmæssige hensyn, velvidende, at det ikke vil være muligt for nogle af grupperne at kunne opnå fuld afdragsfrihed. Forudsætningerne for omlægningen er, at eksisterende gæld kan konverteres til nuværende restgæld. Optagelseskursen på ny lån er 98,91 og der medregnes kursskæring på 0,1 og 0,2 kurspoint ved indfrielse og optagelse. Figur 6 viser den nuværende restgæld for grupperne samt ny (afrundet) omlagt gæld, som fremkommer ud fra optagelseskurs, kursskæring og omkostninger. Figur 6: Realkredit gæld før og efter omlægning * Omkostninger til låne-.og omlægningsgebyr samt kurtage Ud fra gruppernes nye restgæld kan vi ved hjælp af beregnede rentefølsomhedskurser undersøge konverteringspotentialet. Til sammenligning med nuværende situation beregnes potentialet ud fra den oprindelige restgæld. Tabel 2 viser beregnede kurser for rentestignigner på 0 2 pct., som Scanrate Financial Systems A/S venligst har stillet til rådighed

7 Tabel 2: Horisontkurser, 2/47 IO Kilde: Scanrate Financial Systems A/S Der er to forhold, som påvirker kursen i form af renteændring og løbetid. Desto større rentestigning, desto større kursfald, som til gengæld modvirkes i takt med lånets restløbetid mindskes. Tabel 3 og 3a viser de gennemsnitlige konverteringsgevinster for gruppen med høj gæld/underskud ved rentestigninger fra 0 2 pct. i hhv. pct. og kr. efter kursskæring og kurtage. Tabel 3: Høj gæld/underskud, konverteringsgevinst i pct. ud fra oprindelig restgæld Tabel 3a: Høj gæld/underskud, konverteringsgevinst i (1.000) kr. ud fra oprindelig restgæld For gruppen med høj gæld/underskud vil en rentestigning på lidt over 0,5 pct. medføre en gevinst omkring 1 mio. kr.. Da følsomheden stiger i takt med rentestigningen, vil en rentestigning på 1 pct. medføre en mergevinst på over 1 mio. kr. Ved rentestigninger på 1,25 pct. og 1,5 pct. er den beregnede konverteringsgevinst imellem 2,5 og 3,25 mio. kr. en gevinst som var muligt at hente fra uge 8 til uge 29 i Konverteringsgevinsten skal naturligvis korrigeres for den øgede renteudgift i perioden og omkostningerne til optagelse af nyt lån, som i dette tilfælde kan beregnes til kr. Tabel 4 og 4a viser konverteringsgevinsten for gruppen med høj gæld/overskud. Tabel 4: Lav gæld/overskud, konverteringsgevinst i pct. ud fra oprindelig restgæld Tabel 4a: Lav gæld/overskud, konverteringsgevinst i (1.000) kr. ud fra oprindelig restgæld

8 Da den gennemsnitlige realkreditgæld i gruppen med høj gæld/overskud er højere end gruppen med høj gæld/underskud bliver den beløbsmæssige konverteringsgevinst også tilsvarende større. Ligeledes medfører højere gæld også højere konverteringsomkostninger, som derimod giver en mindre procentvise gevinst. Ved en rentestigning på 0,5 pct. kan gruppen i gennemsnit høste en gevinst på over kr. 1,1 mio., som vokser til kr. 2,5 mio. ved en fordobling af stigningen til 1 pct. Som ovenfor var det naturligvis også muligt for denne gruppe at høste en konverteringsgevinst i første halvår af Her er den beregnede gevinst mellem 3,3 og 4 mio. kr., som skal korrigeres for udgifter til merrente og optagelse af nyt lån på kr. Tabel 5 og 5a viser konverteringsgevinsten for gruppen med lav gæld/underskud. Tabel 5: Lav gæld/underskud, konverteringsgevinst i pct. ud fra oprindelig restgæld Tabel 5a: Lav gæld/underskud, konverteringsgevinst i (1.000) kr. ud fra oprindelig restgæld På grund af mindre gæld vil de procentvise konverteringsgevinster være højere end for grupperne med høj gæld. Modsat medfører det også, at konverteringsgevinsten i kr. er mindre, og i dette tilfælde skal renten stige omkring 1 pct. før gevinsten runder kr. 1 mio. Til sammenligning med de andre grupper er den beregnede gevinst i 1. kvartal 2015 imellem 1,4 og 1,7 mio. kr., som skal korrigeres for udgifter til merrente og optagelse af nyt lån på kr Tabel 6 og 6a viser konverteringsgevinsten for gruppen med lav gæld/overskud. Tabel 6: Lav gæld/overskud, konverteringsgevinst i pct. ud fra oprindelig restgæld Tabel 6a: Lav gæld/overskud, konverteringsgevinst i (1.000) kr. ud fra oprindelig restgæld

9 Med en lidt højere realkreditgæld vil gruppen med lav gæld/overskud opnå en gennemsnitlig konverteringsgevinst på omkring kr. 1 mio. ved en rentestigning på 0,75 pct. Ved en rentestigning på imellem 1,25 pct. og 1,5 pct. som i 1. kvartal 2015 er den beregnede gevinst på 1,7 til 2,1 mio. kr. korrigeres for udgifter til merrente og optagelse af nyt lån på kr. Håb om Twice in a lifetime Trods dystre omtaler og økonomiske udsigter viser artiklen, at der indenfor landbruget alt andet lige er 69 pct., som under langsigtede forudsætninger fortsat har likviditetsoverskud ved omlægning til et fastforrentet obligationslån på 2 pct. Derudover viser beregningerne, at rentefølsomheden på omkring halvdelen af bedrifterne er lav, hvilket gør denne gruppe ideel for aktiv gældspleje. Artiklens omlægningseksempel viser det fulde potentiale ved en omlægning. I praksis kan omlægningen med fordel ske over flere omgange. Potentialet skal naturligvis opvejes imod renteforventningerne på omlægningstidspunktet og tidshorisonten for rentestigningen. Hvis rentespændet imellem den korte og lange rente er stort, og rentestigningen over en årrække enten udebliver eller er minimal, er der risiko for, at den øgede likviditetsbelastning inkl. omlægningsomkostninger overstiger konverteringsgevinsten. Derfor er det vigtigt, at der på forhånd udarbejdes konsekvensberegninger over forskellige scenarier og opstilles fordele og ulemper ved en omlægning. Her er en af de store fordele, hvis virksomhedsejeren betaler topskat og virksomheden er placeret i personlig regi. I dette tilfælde vil det være muligt at reducere likviditetsbelastningen, samtidigt med muligheden for en skattefri konverteringsgevinst. Desto lavere kuponrenten er på obligationslånet, desto større er konverteringsmuligheden og desto lavere bliver likviditetsbelastningen 3. Vi kan derfor med rette håbe på, at vi får igen får muligheden for at optage et 30-årigt 2 pct. obligationslån til en kurs nær 100 et håb om Twice in a lifetime. 3 Det antages, at der fortsat betales skat af negative renteindtægter. Det medfører, at rentespændet ved lavere kuponrenter på obligationslånet konsekvent skal udvides for at have samme effekt.