slagtesvineproducenterne,
|
|
- Niels Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagtesvineproducenterne 1. kr blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. > > Brian Oster Hansen og Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tallene for 29 er kun vejede i tabellen med 5 års oversigten, mens øvrige tabeller er uvejede. Der er kun medtaget resultater fra konventionelle bedrifter, der er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra 7-1 kg og af bedrifter, der har produktion fra 3-1 kg. Af tabel 1 fremgår det, at produktionsomfanget er steget markant fra 28 til 29, hvilket også var tilfældet fra 27 til 28, hvorimod produktionsomfanget i årene forinden har været næsten uændret. At det gennemsnitlige antal slagtesvin pr. bedrift stiger, skyldes at der bliver færre, men større bedrifter. 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr., hvilket dog er en anelse bedre end i 28, hvor resultatet var på minus 754. kr., jf. figur 1. I forhold til 28 er stykomkostningerne steget med 249. kr., hvoraf de 144. kr. var stigende foderomkostninger, bl.a. som følge af den stigende produktion. Foderomkostningerne udgør godt 82 % af de samlede stykomkostninger på bedriften, og her skal der tages højde for, at ikke al den interne omsætning af korn er med heri. Dækningsbidraget er forøget med 27. kr., da bruttoudbyttet fra marken er steget, mens udbyttet fra grisene var faldende, bl.a. som følge af den lavere notering. Kapacitetsomkostningerne steg med 121. kr., hvilket bragte resultatet af den primære drift ned på 54. kr. Dette bliver mere end opvejet af en forbedring i finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne faldt med 217. kr., og det er hovedårsagen til, at driftsresultatet blev bedre end i 28. En del af faldet i finansieringsomkostningerne kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 29-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiseret og urealiseret kursregulering. De urealiserede kursgevinster udgjorde i 29 minus 18. kr., så finansieringsomkostningerne ville udgøre kr., hvis de var medtaget. Det resterende fald i finansieringsomkostningerne skyldes det faldende renteniveau. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 21
2 Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningsstørrelse, dvs. antal producerede slagtesvin. Den største fjerdedel producerede mere end fire gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,5 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den største animalske produktion pr. ha med 1,7 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,3 DE pr. ha. Godt 7 af landbrugsarealet ejede de selv, dog med tendens til at de mindre ejendomme har forpagtet mindst jord. Den gennemsnitlige slagtevægt er på niveau med den i 28 med meget små udsving mellem grupperne. Ligeledes er indkøbsprisen for smågrisene samt prisen pr. slagtesvin forholdsvis ens mellem grupperne. De største bedrifter har også langt det største underskud på 1,3 mio. kr. i gennemsnit. Ser man i stedet på det gennemsnitlige resultat pr. slagtesvin, er variationen mellem grupperne ikke så stor. Med et gennemsnitligt driftsresultat på -89 kr. pr. produceret slagtesvin, dækker det over en variation fra minus 58 kr. for gruppe 4 til minus 96 kr. for de største bedrifter. Eksempelvis er finansieringsomkostninger pr. produceret slagtesvin på 144 kr. for de største, 141 kr. for de næststørste, 134 kr. for de næstmindste og 132 kr. for de mindste. Analyse af nøgletal Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne blev i 29 på,2 %, hvilket er et fald fra 28, hvor den var på,7 %. Afkastningsgraden er stigende med stigende besætningsstørrelse. Egenkapitalens forrentning er negativ med minus 5,1 % i gennemsnit mod minus 4 % i 28. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende besætningsstørrelse. Minus 7,6 % for de største bedrifter i gennemsnit, mens den kun er på minus 2,1 % for de mindste besætningsstørrelser. Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 29 Gruppe Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 29 Gruppe Afkastningsgrad, procent,2,7,1 -,1 -,4 Egenkapitalens forrentning, procent -5,1-7,6-4,6-4,2-2,1 Overskudsgrad, procent 1,8 4,6 1, -,9-3,8 Dækningsgrad, procent 33,2 34,3 32,6 32, 31,8 Kapacitetsgrad,84,93,81,76,7 Soliditet, procent 31,1 25,8 32,1 34,8 4,3 Lønningsevne, kr. pr. normtime Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelse med et gennemsnit på 1,8 %, hvilket også er et fald i forhold til 28, hvor den var 4,2 %. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 4 har forholdsvis større kapacitetsomkostninger end gruppe 1. Dækningsgraden er stort set ens for alle fire grupper. Også dækningsgraden er faldet i forhold til året før, hvor den var 35,1 %. grupperne har en væsentlig negativ lønningsevne pr. normtime. Den gennemsnitlige lønningsevne er på minus 261 kr., dvs. 56 kr. lavere end i 28. Der er væsentlige forskelle mellem de fire grupper, hvor gruppe 4 har en normtime til minus 23 kr., har gruppe 2 den til minus 274 kr. Afkastningsgrad Fordelingen af slagtesvineproducenterne udfra afkastningsgraden fremgår af figur 2. Halvdelen af bedrifterne havde en positiv afkastningsgrad i 29, dog havde kun 8,7 % en afkastningsgrad, Antal bedrifter <-5% -5 til -2,5% -2,5 til % til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. som oversteg 2,5 %. Sammenlignes afkastningsgraden med den gennemsnitlige lånerente for bedrifterne, var 29 et dårligt år, hvilket da også ses af driftsresultaterne, hvor det for den gennemsnitlige bedrift ikke har givet afkast nok på aktiverne til at kunne dække finansieringsomkostningerne. Soliditet Soliditeten viser hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver ved årets udgang. Figur 3 viser fordelingen for bedrifterne ved udgangen af 29. I gennemsnit havde bedrifterne en soliditet på 31,1 % ved årsskiftet, dvs. 68,9 % af den gennemsnitlige bedrift var lånefinansieret. Det er bemærkelsesværdigt, at soliditeten hos slagtesvineproducenterne er næsten 5 % større end hos bedrifterne med sohold. Der er i øvrigt væsentlige forskelle mellem bedrifterne indbyrdes, således havde 17 besætninger, svarende til 2,7 % af bedrifterne, en negativ soliditet. Antal bedrifter <-2% -2 til -1% -1 til % til 1% 1 til 2% 2 til 3% Soliditet 3 til 4% 4 til 5% 5 til 6% Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 6 til 7% > 7% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 22 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 23
3 Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i 29. De investerede i gennemsnit,8 mio. kr. pr. bedrift. Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Analysen på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin blev 83 kr., et fald på 3 kr. i forhold til året før. Omkostningerne til foder faldt med 33 øre pr. i forhold til det meget høje niveau i 28. Omvendt trak et fald i afregningsprisen på 42 øre pr. kg og stigende omkostningerne til indkøb af smågrise på 2 kr. pr. gris i den forkerte retning. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med 673 producerede slagtesvin i 29 til godt 7. stk. I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Der er stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har 15 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der har 19 kr. i dækningsbidrag. I forhold til 28 er spændet mellem grupperne dog indsnævret. Investeringer Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i 29. De investerede i gennemsnit,8 mio. kr., hvilket er et kraftigt fald i forhold til året før, hvor der blev investeret knap 1,4 mio. kr. Der er sket fald i såvel driftsbygninger, maskiner/inventar, besætning/ beholdning samt fast ejendom og jord. For alle fire grupper blev der investeret mindre i forhold til året før. Det er værd at bemærke, at for gruppe 4 s vedkommende, i modsætning til i 28, blev der ikke solgt ud, men derimod investeret. De samlede nettoinvesteringer er faldet med 65. kr. fra 28, et fald på 65 %. For alle fire grupper, også for gruppe 4 s vedkommende, er der tale om positive nettoinvesteringer. I 29 er det, ligesom i 28, primært fast ejendom, der er investeret i, da disse udgør 54 % af investeringerne. Nyinvesteringer i driftsbygninger, inventar og maskiner er på et meget og urealistisk lavt niveau. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, 29 Gruppe Investering i: Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen * 211 * Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 73,7 73,8 76,6 74,2 74,9 pr. kg tilvækst 2,82 2,96 2,96 2,88 2,86 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,38 9,83 9,15 9,83 9,41 Pris pr. 1,19 1,8 1,3 1,67 1,34 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin *) Skøn Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, 29 Gruppe Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,41 9,44 9,3 9,43 9,45 pr. kg tilvækst 2,86 2,84 2,83 2,94 2,75 Pris pr., kr. 1,34 1,19 1,3 1,35 1,65 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 25
4 Den store forskel i dækningsbidrag skyldes et større bruttoudbytte, men ikke mindst lavere stykomkostninger hos producenterne med de højeste dækningsbidrag. Forskel i foderomkostninger på 7 kr. pr. slagtesvin sætter sit tydelig spor på bundlinjen. Gruppe 4 gav næsten 39 % mere for foderet og knap 4 % mere pr. smågris end gruppe 1. Derimod er der tilsyneladende ikke nogen størrelsesøkonomi, der gør sig gældende, da de 4 grupper ikke udviser noget mønster mht. størrelse. I indeværende år har der i første halvår været en svag positiv udvikling i bytteforholdet mellem foder og svinekød, og det er indregnet i figur 4. Dog har de seneste måneders prisstigninger på korn påvirket slagtesvineproducenternes økonomi negativt, hvilket ikke er indregnet i viste graf. Regional opdelt analyse Slagtesvinebedrifterne er størst i Nordjylland med over 8.1 producerede slagtesvin, mens de mindste er på øerne og i Vestjylland. Arealmæssigt er bedrifterne i Østjylland dog størst. Målt på driftsresultat for slagtesvinebedrifter er det bedrifter på Sjælland og øerne, der har klaret sig bedst, med et gennemsnitligt driftsresultat på minus 497. kr. Det skyldes såvel et bedre primært resultat, men også lavere finansieringsomkostninger som følge af en lavere gæld. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår, da der er størrelsesforskelle mellem landsdelene, skaleres der efter bruttoudbytte. Tabel 8 viser resultaterne i tabel 7 indekseret i forhold til bruttoudbyttet ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Det fremgår bl.a., at de Østlige øer har 9 % lavere DB kr. pr. slagtesvin * 211* Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. slagtesvin. stykomkostninger end landsgennemsnittet for hver krone i bruttoudbytte. Bedrifter på de østlige øer har de relativt set højeste kontante kapacitetsomkostninger i forhold til bruttoudbyttet. Bedrifter på Fyn og i Sønderjylland har de laveste kontante kapacitetsomkostninger, tæt fulgt af deres nordjyske kolleger. Afskrivningerne er lavest i Nordjylland, mens de er højest i Vestjylland. Resultat af primær drift er størst øst for Storebælt. Finansieringsomkostningerne er relativt set også størst på de Østlige øer. Mht. resultat af primær drift er landsresultatet tæt på, det er derfor de østlige øer relativt let opnår at have indeks 56, mens Østjylland og Vestjylland opnår negative indekstal, da de har et andet fortegn end landsgennemsnittet. Driftsresultatet er relativt set højest på de Østlige øer, der har de mindste bedrifter, mens Fyn og Sønderjylland indtager andenpladsen. Tabel 7. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt på regioner, 29 Fyn og Region Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 29 Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 27
5 Produktionseffektivitet Effektivitetskontrollen omfatter 849 bedrifter med ca. 5,4 mio. slagtesvin, hvilket er væsentlig flere end sidste år. Det skyldes, at effektivitetskontrollen for 29 er på baggrund af data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT, således at antallet af bedrifter steg betydeligt. Tabel 9 viser effektiviteten i 29 sammenlignet med For 29 er der også vist de bedste og de dårligste 25 % målt på produktionsværdi pr. stiplads pr. år. 1 Flere af de analyserede faktorer har desværre ændret sig i negativ retning fra 28 til 29, men det kan også skyldes det faktum, at der er flere bedrifter med i analysen, og tallene kan derfor ikke siges at give et fuldt repræsentativt udtryk for udviklingen. Den daglige tilvækst er mindsket med 7 gram i forhold til 28, hvilket er et fald på,8 %, men set over de seneste 5-6 år har der været en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 15 gram. Ligeledes har foderforbruget pr. kg tilvækst også bevæget sig i den forkerte retning og er steget med godt 1 % eller,3. Den gennemsnitlige slagtevægt faldt med,9 kg til 81,4 kg, hvilket dog er tæt på gennemsnittet for de seneste 5 år, hvor vægten i snit har været 81,6 kg. I den seneste effektivitetskontrol er bemærkninger for brysthindear udgået, så det er ikke medtaget her. De bedste 25 % producerede væsentligt flere slagtesvin end de dårligste 25 %, nærmere bestemt 1.67 flere pr. bedrift i gennemsnit. Det fremgår desuden af tabel 9, at der er store forskelle i effektiviteten mellem de bedste og dårligste bedrifter. Hos de bedste 25 % er den daglige tilvækst 161 gram højere end hos de dårligste, eller 2 % større daglig tilvækst. De bedste 25 % brugte,38 mindre pr. kg tilvækst. Ligeledes er døde og kasserede 2,7 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. Tabel 9. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode * Bedste 25 pct. 29 Dårligste 25 pct. 29 Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram** pr. kg tilvækst** 2,82 2,8 2,79 2,74 2,77 2,6 2,98 Vægt ved indsættelse, kg 32,6 32,9 33,3 33, 31,9 31,6 32, Gennemsnitlig slagtevægt, kg 79,7 8,4 82,8 82,3 81,4 82,2 8,7 Gennemsnitlig kødprocent 6,2 6,3 6,3 6,4 6,2 6,2 6,1 Døde og kasserede, pct. 4,4 4,2 4,3 3,5 4,1 3, 5,7 * 29 følger kalenderåret. Øvriger år er fra oktober - oktober. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Daglig tilvækst * Figur 5. Udviklingen i den daglige tilvækst. 1 Produktionsværdi pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. Produktionsværdi pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. 28 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 29
Slagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2016
Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2017
Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs merePRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af
PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereINDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER
INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mere