På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Relaterede dokumenter
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Nitrat retentionskortlægningen

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Næringsstoffer i vandløb

Hvor sker nitratudvaskning?

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

Vandområdeplaner

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Fortynding i søer og fjorde

Transkript:

NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker Lajer Højberg, GEUS AARHUS UNIVERSITET

Baggrund NST Modelstrategiprojekt Implementering af modeller til brug for Vandforvaltningen Modelværktøjer til brug for vandforvaltningen, herunder vandplanlægningen og vandmiljøovervågningen Delprojekt Oplandsmodel til belastning og virkemidler Modelværktøj til beregning af N-transport og omsætning fra Jord til Fjord og effekt af virkemidler Nye N-reduktionskort Grundvand Overfladevand Samlet reduktion fra jord til fjord Kvælstof pilotmodel for Odense Fjord

Baggrund Rammer Projekt start: sommer 2013 Model og reduktionskort skal anvendes i 2. generations vandplaner Udgangspunkt i eksisterende værktøjer, der kun i begrænset omfang kan nås at videreudvikles Skal etableres på nuværende viden, ingen nye undersøgelser eller dataindsamling Deltagere Naturstyrelsen NaturErhverstyrelsen Miljøstyrelsen GEUS Århus Universitet, DCE, DCA DHI (pilotmodel)

Overordnet tilgang Udvikling af national model Kobling af eksisterende værktøjer Integration af nationale data om kvælstoftransporter Kalibrering af model mod observationer Justering af modelbeskrivelse og N-omsætning til bedst mulig overensstemmelse mellem observerede og simulerede værdier Beregning af reduktionskort baseret på en længere periode for at eliminere år til år variationer Vurdering af usikkerhed på beregnede kvælstoftransporter og nitrat reduktionsprocenter

Oplandsmodel til belastning og virkemidler N-udvaskning NLES, statistisk model til beregning af udvaskning fra dyrkede arealer, der er koblet til data for dyrkning og gødskning Typetal for øvrige arealer

Oplandsmodel til belastning og virkemidler Transport og reduktion grundvand National vandressource model (DKmodel) til beregning af strømninger (partikelbaner) kombineret med redoxgrænse

Oplandsmodel til belastning og virkemidler Andre kilder Rensningsanlæg Industri Regnvandsbetinget overløb Spredt bebyggelse Atmosfærisk deposition Organisk kvælstof

Oplandsmodel til belastning og virkemidler Transport og retention overflade vand Statistiske modeller udviklet på basis af review af international modeller og data fra overvågning

Oplandsmodel til belastning og virkemidler Oplandsmodel Kobling af modelberegninger på oplandsniveau i GIS

Særlige udfordringer En stor del af den nitrat der forlader rodzonen reduceres i grundvand Store rumlige forskelle afhængig af grundvandsstrømninger og redoxgrænse NiCA resultater Kræver detaljeret kortlægning og modelstudie

Lokale forhold kan have betydning for omsætning på lille skala Dræningsforhold - generelt ukendt Placering af dræn Effektiviteten af dræn Lavbundsområder og ådale Særlige udfordringer (DCA) Kendskab til lokale strømningsveje Kendskab til placering og geokemi

Skala vs observationer Store oplande integrerer effekt af forskellige processer -> ikke muligt at verificere betydning af lokale variationer Behov for observationer til test af model og vurdering af usikkerhed på den skala som model ønskes anvendt på Nationale data ~ 340 stationer Middel areal ~ 100 km 2 Typeoplande ~15 km 2

Usikkerhed Resultater vil være behæftet med usikkerhed Videnshuller (procesforståelse og beskrivelse heraf), behov for data og feltstudier samt modeludvikling Usikkerhed i observationer og del-modelresultater (udvaskning, grundvand, overfladevand) Heterogenitet, variationer i de naturlige forhold, der ikke er kendte Der er en nedre grænse for på hvilken skala modellen kan testes og anvendes Skala for modelberegning identisk med mindste skala med observationsdata

Polygontema til beregninger Deloplande med middel areal på 1500 ha udgør beregningsenhederne i oplandsmodellen (ID15) Oplandstørrelse med observationer Beregning af tilført og reduceret indenfor hvert opland Routing ned gennem systemet Ingen differentiering indenfor ID15 opland Middel størrelse 1500 ha (mindste skala for resultat)

Kalibrering/ validerings stationer 183 kalibreringsoplande ~ 50 små oplande (ID15 oplands skala eller mindre) 159 valideringsopland ~ 30 små oplande (ID15 oplands skala eller mindre) Ikke overlappende kalibrerings-/valideringsoplande

Oplandsmodel - anvendelse Beskrivelse af variationer på ID15 niveau Kan anvendes til fokusering af indsat i områder med indsatsbehov ved kombination af Reduktionskrav til marine områder Mængde der udvaskes Estimeret reduktion i grundvand og overfladevand Kan ikke anvendes til differentiering på skala mindre end ID15 niveau

Antal : 484 Middel : 89 km 2 Median: 40 km 2 Antal : 3126 Middel : 14 km 2 Median: 14 km 2

Nitratmodel Et meget stærkt værktøj Samlet data relevant for kvælstoftransport og distribueret rumligt Oversigt Bedre mulighed for identificering af evt. fejl i data Udtræk og aggregering af data på ID15 eller akkumuleret (tid og sted) Beregningsværktøj der giver os mulighed for test af forskellige hypoteser Kvantificering af hvor meget det betyder Viden om national fordeling Grundlag for forbedret beskrivelse og differentiering af nationale forskelle i kvælstoftransport og omsætning

Konklusion Første version af national nitratmodel udviklet Differentiering mellem, men ikke indenfor ID15 oplande Ønskeligt at komme længere ned på skala Er muligt, men Behov for detaljering (skala) skal holdes op med den usikkerhed der vil være forbundet hermed NiCA viser stor usikkerhed på grid skala (1 ha) Teknisk muligt at komme ned op vilkårlig lille skala For praktisk anvendelse er der en endelig grænse for hvor langt ned i skala det er muligt at komme Yderligere detaljering og forbedring af model kræver forbedret: Proces- og konceptforståelse (særlige udfordringer) Kortlægning og metodik for håndtering af heterogenitet