DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige forhold i udviklingslande Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i hele verden. Udgivet af Plan International og Red Barnet Bruxelles, oktober 2006, Plan International og Red Barnet Redigeret af Helen Veitch, konsulent i børns rettigheder Der skal lyde en tak til alle de børn, der har givet os feedback i forbindelse med tidligere udkast til brochuren, herunder børn fra Plan Sudan og Plan Vietnam, Simon Nummela og Monika. 1

Ordliste (A-Z) Barn: Et barn er en person under 18 år. Børnearbejde: Der er tale om børnearbejde, når børn tvinges til at arbejde i stedet for at gå i skole. Når børn udfører arbejde, som skader dem (f.eks. når deres arbejdsdag er lang, eller de arbejder under farlige forhold), kaldes det farligt børnearbejde. Børneprostitution: Der er tale om børneprostitution, når et barn har sex med en voksen mod betaling eller for at skaffe sig noget, de har brug for, f.eks. mad eller et sted at sove. Den Europæiske Union (EU): EU er en gruppe af 25 europæiske lande, som har oprettet en union (det er måske lettere at forstå, hvis man forestiller sig unionen som en klub, hvis medlemmer er blevet enige om, at visse beslutninger skal træffes af klubben og ikke de enkelte medlemmer). Formålet er at gøre det lettere for landene at handle med hinanden og at samarbejde om fred og velstand. Oprindeligt havde unionen, som blev oprettet i 1957, kun seks medlemmer. Siden da er antallet af medlemmer steget, der er vedtaget mange nye EU-love, EU-samarbejdet er blevet udvidet og den måde, organisationen arbejder på, er ændret, alt sammen med det formål at skabe et område med fred og velstand. Diskrimination: Der er tale om diskrimination, når et barn eller en gruppe af børn behandles uretfærdigt af en anden og som regel mere magtfuld gruppe. Europa-Kommissionen: Europa-Kommissionen er et organ, som optræder på vegne af Den Europæiske Unions medlemslande. Den er uafhængig af medlemslandenes regeringer. Den fremsætter forslag til love, politikker, handlingsplaner og strategier. Den har det daglige ansvar for EU-politikkernes gennemførelse og anvendelsen af EU's penge. Kommissionen fører desuden tilsyn med, at alle overholder EU's traktater og love. Den har mulighed for at gribe ind over for dem, der bryder reglerne, og om nødvendigt indbringe dem for De Europæiske Fællesskabers Domstol. FN-konvention om børns rettigheder: Dette dokument, som er vedtaget af FN, indeholder en oversigt over børns rettigheder. Det er samtidig en aftale mellem verdens forskellige lande om at overholde de samme love vedrørende børns vilkår. Samtlige regeringer i verden med undtagelse af to har tilsluttet sig konventionen om børns rettigheder og dermed forpligtet sig til at sikre, at alle børn har de samme rettigheder. Kandidatland: Det er et land, som har søgt om optagelse i Den Europæiske Union, og hvis ansøgning er officielt godkendt. For øjeblikket er der to kandidatlande, nemlig Kroatien og Tyrkiet. Før et kandidatland kan optages i EU, skal det opfylde en række krav. Meddelelse: Når der i Europa-Kommissionen opnås enighed om en ny lov eller en ny politik, udarbejder den en meddelelse, hvori den forklarer, hvad det nøjagtigt går ud på. Medlemslande: Medlemslandene er de lande, der er medlem af Den Europæiske Union. Ordet anvendes ofte som betegnelse for landenes regeringer. EU har for øjeblikket 25 medlemmer, nemlig Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, 2

Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Politik: Tilkendegivelse af, hvad der tænkes gennemført eller ikke gennemført. Roma: Romaerne er en befolkningsgruppe med fælles kulturel baggrund, som for størstedelens vedkommende lever i Syd- og Østeuropa, Vestasien, Latinamerika, den sydlige del af USA og Mellemøsten. Traditionelt har de fleste romaer talt romani, men i dag taler de ofte det sprog, der tales i det område, hvor de bor. Romaer og især deres børn er ofte udsat for diskrimination og har ikke de samme muligheder som andre. Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet): I Rådet for Den Europæiske Union mødes ministrene fra alle medlemslande, og det er emnet, der er afgørende for, hvem der deltager. Det er derfor landbrugsministrene, der deltager i Rådets landbrugsmøder, udenrigsministrene, der deltager i Rådets møder om udenrigspolitik osv. Det er Rådet, der vedtager Kommissionens forslag. Seksuelt misbrug: Der er tale om seksuelt misbrug, når nogen tvinger eller narrer én til at dyrke sex eller indgå i et seksuelt forhold. Et seksuelt forhold omfatter kys, berøring og samleje. I de fleste lande er det strengt forbudt for en voksen at have et seksuelt forhold til et barn. Social udstødning: Der tales om social udstødning, når et barn eller barnets familie lider under en række beslægtede problemer som f.eks. arbejdsløshed, dårlig uddannelse, lavindkomst, dårlige boligforhold, høj kriminalitet, dårligt helbred og opløste familier. Tiltrædelsesland: Det er et kandidatland (se nedenfor), der har opfyldt en række krav, og som er blevet godkendt til optagelse i Den Europæiske Union (EU). De seneste lande, der er blevet optaget i EU (i 2004), er Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien, og den 1. januar 2007 optages Bulgarien og Rumænien. Trafficking af børn: Der er tale om trafficking af børn, når et barn købes, bringes et andet sted hen eller sælges (de bringes som regel til et andet land) for at arbejde, f.eks. som tigger, rengøringshjælp/tjenestepige eller som prostitueret (se ovenfor). Udviklingssamarbejde: Det er støtte fra Den Europæiske Union til fattige lande, så indbyggerne har tilstrækkelig mad og bedre adgang til lægehjælp, uddannelse, gode boligforhold og veje. Vold mod børn: Der er tale om børnevold, når en person (en voksen eller et barn) bruger sin styrke eller magtposition til med vilje (og ikke ved et uheld) at skade et barn. Volden kan føre til legemsbeskadigelser eller skade barnets følelser, dets psykiske og generelle sundhedstilstand og almindelige velvære. 3

Hvad drejer dette dokument sig om? Det er et resumé af en meddelelse (et officielt dokument) fra Europa-Kommissionen med titlen Mod en EU-strategi for børns rettigheder. Resuméet er skrevet for børn og unge mellem 13 og 17 år. Målet er at forklare: hvorfor der er brug for en strategi (plan) for børns rettigheder hvilke områder der vil indgå i strategien hvordan Europa-Kommissionen vil hjælpe med at få planen omsat til handling. Baggrund Europa-Kommissionen betragter børns rettigheder som et af sine vigtigste arbejdsområder. I april 2005 startede den et projekt med det formål at sikre, at børns rettigheder indgår som en vigtig del af alle EU-politikker. I marts 2006 bad Ministerrådet medlemslandene om aktivt at være med til at afskaffe fattigdom blandt børn. Meddelelsen Mod en EU-strategi for børns rettigheder er baseret på disse to tiltag. I meddelelsen forklares det, hvordan en EU-strategi kan bidrage til, at børns rettigheder medtænkes og tages alvorligt i EU's politikker og i medlemslandene. Hvorfor er der brug for en EU-strategi om børns rettigheder? For børn på verdensplan: Der er en enorm kløft mellem, hvad der burde gøres for børn (f.eks. med henvisning til de internationale konventioner som FN-konventionen om børns rettigheder), og hvordan virkeligheden ser ud for børn. I det virkelige liv er millioner af børn verden over fattige, de tilbydes ikke tilstrækkelig god lægehjælp, de har ikke mulighed for at gå i skole, og de tvinges til at arbejde. Blandt de børn, som arbejder, er mange tvunget til at arbejde under farlige og vanskelige forhold, f.eks. som børnesoldater i kamp. Piger har ofte ikke de samme muligheder som drenge. Mange piger tvinges til at gifte sig og få børn i en meget ung alder. HIV/AIDS er et stort problem for børn og unge i store dele af verden, enten fordi deres forældre bliver syge og dør, eller fordi de selv bliver smittet. Store grupper af børn er særligt sårbare, f.eks. handicappede børn og børn, der lever på gaden. For børn i EU: Der er også mange fattige børn i EU. Racisme er et tiltagende problem (især for børn, der betragtes som outsidere, hvilket f.eks. kan skyldes, at de kommer fra et andet land eller har en anden religion). Vold mod børn i familien eller i skolen er også et problem. For mange familier og børn i de europæiske tiltrædelses- og kandidatlande gælder, at de er hårdt ramt at de ændringer, som deres lande har været nødt til at foretage for at blive medlem af Den Europæiske Union. Fattigdommen er steget markant, og børneprostitution, sexmisbrug og trafficking af børn og børnearbejde findes i et vist omfang i alle EU-lande. Børn, der ikke kan bo sammen med deres forældre, og Romabørn er særligt i fare for at ende i børneprostitution, at blive misbrugt seksuelt eller at 4

blive udsat for trafficking, fordi de er hårdest ramt af den stigende fattigdom og ikke får den samme beskyttelse fra de voksne og samfundet generelt. Disse børn har brug for mere hjælp og støtte end andre for at stoppe de ting, som de er udsat for. Børn, som ikke kan bo sammen med deres forældre, er i mange tilfælde nødt til at bo på store børnehjem, da de ikke kan optages i en plejefamilie, fordi der ikke findes en sådan ordning. I visse lande har miljøproblemer haft alvorlig indflydelse på børnenes sundhed (dette gælder f.eks. når floder er forurenede, og det ikke er sikkert at drikke vandet). Der kan ikke skelnes mellem børns behov og børns rettigheder. Overholdelse og fremme af børns rettigheder bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at dække deres basale behov som f.eks. adgang til et velfungerende sundhedsvæsen (gode hospitaler og lægemidler), gode skoler og uddannede lærere. Hvis børn f.eks. har ret til en uddannelse, bør der bygges gode skoler, uddannes flere lærere, og skaffes velegnet materiale til elever og studerende. Det er derfor meget vigtigt, at der udarbejdes en strategi eller handlingsplan til forbedring af børns vilkår overalt i verden, hvorved EU viser, at den tager børns rettigheder alvorligt. Hvad kan EU gøre? EU kan være med til at få børns rettigheder og behov prioriteret højere, når der internationalt og i de enkelte lande planlægges strategier og praktiske foranstaltninger. EU kan bistå medlemsstaterne i spørgsmål om børns rettigheder, og EU kan bringe medlemslandene sammen, udveksle eksempler på god praksis med medlemslandene og stille penge til rådighed for projekter vedrørende børns rettigheder. Hvad har EU gjort indtil nu? EU har gennemført forskellige politikker og aktiviteter om: trafficking af børn og børneprostitution vold mod børn asyl og indvandring retsforhold og familiespørgsmål uddannelse for børn og unge børnevenlige miljøer sikkerhed for børn på internettet og tv diskrimination og social udstødning børnearbejde væbnede konflikters påvirkning af børn. Europa-Kommissionen har desuden brugt de kriterier og regler, som tiltrædelses- og kandidatlandene skal følge. Kriterierne er blevet anvendt til at kontrollere, at disse lande på tilfredsstillende vis beskytter børnene og er opmærksom på børns rettigheder. 5

EU-strategi for børns rettigheder Med en EU-strategi vil der blive større opmærksomhed omkring børns rettigheder, og de vil i højere grad blive taget alvorligt. Strategien er fastlagt af Europa-Kommissionen, men det er sket i et nøje samarbejde med en række organisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder. Strategien har seks mål, der hver især skal nås ved hjælp af en række foranstaltninger. Mål 1: Optimalt udbytte af eksisterende aktiviteter og indsats for at løse presserende problemer Kommissionen vil arbejde videre med børns rettigheder og fortsætte med at give penge til projekter, der fremmer rettighederne. Samtidig er der to ting, som kræver handling her og nu, og som er beskrevet nedenfor under Hasteaktioner : Hasteaktioner 1. Indførelse af et enkelt telefonnummer (6-cifret startende med 116) i EU til rådgivningstelefoner og hotlines for børn. 2. Lancering af en handlingsplan for børn som led i udviklingssamarbejdet. Planen vil have fokus på børns behov i udviklingslande. I begyndelsen af 2007 2007 Mål 2: Fastlæggelse af, hvad der skal prioriteres i det kommende EUarbejde Med fem års mellemrum vil Kommissionen nøje undersøge børns rettigheder og vurdere, hvor store fremskridt der er sket. Den vil diskutere resultaterne med både voksne og børn for at finde ud af, hvad der skal prioriteres i det kommende arbejde. Aktioner 3. Udarbejdelse af en fuldstændig oversigt over, hvorfor børns rettigheder stadig ikke overholdes. 4. Udarbejdelse af et dokument, der skal til høring i offentligheden, om prioriteringen af det fremtidige arbejde. 5. Indsamling af let sammenlignelige og anvendelige oplysninger om børns rettigheder. 2007-2008 2008 2007 og derefter Mål 3: Inddragelse af børns rettigheder som en naturlig del af EU's arbejde Naturlig inddragelse betyder, at man sikrer sig, at alle EU's politikker, love og foranstaltninger overholder børns rettigheder og er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten (f.eks. FN-konventionen om børns rettigheder). 6

Aktion 6. Sikring af, at EU overholder børns rettigheder i sit arbejde. 2007 og derefter Mål 4: Samarbejde mellem organisationer og diskussion af børns rettigheder Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem alle organisationer og folk, som arbejder med børns rettigheder, og begynde at inddrage børn i samtlige høringer, konferencer og andre former for arbejde, der drejer sig om deres rettigheder og behov. Aktioner 7. Oprettelse af en hjemmeside på internettet, hvor børns 2007 rettigheder kan diskuteres. 8. Involvering af børn i beslutningstagningen. 2007 og derefter 9. Oprettelse af en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen (en 2006 gruppe af mennesker fra alle afdelinger i Kommissionen), der skal diskutere børns rettigheder og planlægge arbejdet. Der vil blive ansat en person til at koordinere diskussionerne om børns rettigheder. Mål 5: Bedre forståelse for børns rettigheder og indsamling af viden Alle, som arbejder på at gøre børns rettigheder til en naturlig del af EU's politik, vil blive tilbudt efteruddannelse, så de bliver bedre til at gøre deres arbejde. Aktion 10. Medtænkning af børns rettigheder i EU's arbejde. 2007 og derefter Mål 6: Bevidstgørelse af børn om deres rettigheder Bevidstgørelse drejer sig om at få skabt større opmærksomhed omkring et emne eller område. Der er behov for en bevidstgørelsesstrategi for børn, så børnene får større viden om deres rettigheder og lærer at bruge dem. Aktioner 11. Bedre kommunikation om børns rettigheder 2007 og derefter 12. Formidling af oplysninger om børns rettigheder på en 2007 og derefter børnevenlig måde Hvordan skal alt dette gennemføres? Kommissionen vil afsætte penge til at gennemføre de aktioner, som er foreslået i meddelelsen. Der vil hvert år blive udarbejdet en rapport om de fremskridt, der er gjort. Hvad kan DU og andre børn gøre? Det er Europa-Kommissionens plan at høre børn om EU-strategien, og den vil have børn til at deltage i mange af de aktiviteter, der er beskrevet ovenfor. Børn får en chance 7

for at sige, hvad de mener om gennemførelsen af EU-strategien, og hvad de gerne vil have EU fokuserer på. Det er desuden op til børnene at bestemme, hvilken form diskussionen skal have, f.eks. møder, workshopper, nyhedsbreve, spørgeskemaer osv. - du bestemmer! 8