DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL og Jørgensen T.: Contribution of the thermolabile methylenetetrahydrofolate reductase variant to total plasma homocysteine levels in healthy men and women. Inter99 (2). Genet Epidemiol. 2003 May;24(4):322-30. Homocystein og køn, alder og MTHFR genotype Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom. Udover alder og køn, er den genetiske variation i MTHFR-enzymet af betydning for homocystein-koncentrationen i blodet. I Inter99 studiet har vi undersøgt den samlede effekt af køn, alder og MTHFR genotype (CC, CT, eller TT) for homocystein-niveauet. I alt deltog 2.788 personer i undersøgelsen. Resultaterne viste, at mænd havde at højere homocystein end kvinder. Betydningen af aldersgruppe afhang af hvilken genetisk variant af MTHFR-enzymet man havde. For CC- og CT-varianterne steg homocystein med stigende aldersgruppe, mens for TT-varianten faldt homocystein-niveauet med stigende aldersgruppe. I overensstemmelse med dette havde personer med TT-varianten højere homocystein end CC og CT især blandt de yngre aldersgrupper. MTHFR-varianten forklarede ca. 6% af forskellene i homocysteinkoncentration i denne population. Vi konkluderede, at køn, alder og genetisk variation i MTHFR-enzymet har betydning for homocysteinniveau. Resultaterne tyder desuden på, at betydningen af alder afhænger af MTHFRgenotype. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M. og Jørgensen T.: Effect of lifestyle factors on plasma total homocysteine concentrations in relation to MTHFR (C677T) genotype. Inter99 (7). Eur J Clin Nutr 2004 Aug;58(8):1142-50. Betydning af livsstil for homocystein Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom. Homocystein-niveauet menes at afhænge af et samspil mellem gener og miljø (livsstil). I Inter99-studiet har vi undersøgt om forskellige livsstilsfaktorer (kostvaner, motion, rygning, kaffe, te, alkohol) betyder noget for homocystein-koncentrationen i blodet. Desuden har vi undersøgt, om betydningen af disse livsstilsfaktorer var større for genetisk disponerede personer. I alt indgik 2.788 personer i undersøgelsen. Resultaterne viste, at rygning, usunde kostvaner, højt indtag af kaffe samt både afholdenhed og et højt indtag af vin var forbundet med et højt homocystein-niveau. Modsat var et middel indtag af vin

og et højt indtag af øl forbundet med et lavt homocytein-niveau. Endvidere tydede resultaterne på, at betydningen af disse livsstilsfaktorer måske er størst blandt genetisk disponerede personer. Disse fund antyder, at livsstilsændringer muligvis kan sænke homocystein og dermed reducere risikoen for udvikling af hjertekarsygdom i befolkningen. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M. og Jørgensen T.: Changes in life style andtotal homocysteine in relation to MTHFR (C677T) genotype: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr. 2006 May;60(5):614-22. Ændring i livsstil og homocystein Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom, og en sænknig af homocysteinniveauet kan derfor muligvis forebygge hjertekarsygdom. I Inter99-studiet har vi undersøgt om livsstilsændringer efter et år kan sænke homocystein-koncentrationen i blodet. Endvidere har vi undersøgt, om ændring i livstilsrelaterede biomarkører er relateret til ændringer i homocystein. Slutteligt har vi undersøgt, om disse ændringer afhænger af den genetiske disposition dvs. genetisk variation i MTHFR-enzymet. I alt deltog 915 personer i undersøgelsen. Resultaterne tydede på, at ingen af de undersøgte livsstilsændringer (rygning, fysisk aktivitet, kostvaner, kaffe, te og alkohol) havde betydning for ændring i homocystein, heller ikke blandt de genetisk disponerede. Der sås heller ingen effekt af at være i høj-intensitet-livstils-interventionsgruppen. Imidlertid var ændringer i flere af de livstilsrelaterede biomarkører (vægt, kolesterol, blodtryk) af betydning for ændring i homocystein. Resultaterne tyder på, at homocystein ikke kan sænkes ved ændring af livsstil. Desuden antyder de, at homocystein af andre grunde kan være relateret til visse livstilsrelaterede biomarkører. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Toft U., Fenger M., Jørgensen T., Johansen N. og Linneberg A.: The association between atopy and factors influencing folate metabolism: is low folate status causally related to the development of atopy? Int J Epidemiol 2006 Aug;35(4):954-61. Epub 2006 Jun 9. Folatmangel og allergi Folatmangel er relateret til flere sygdomme karakteriseret af et non-allergisk th1 immunrespons. Hvorvidt folat også har betydning for allergiske sygdomme karakteriseret ved et allergisk th2 immunrespons er uvist. I Inter99 studiet har vi undersøgt sammenhængen mellem allergi og forskellige vitaminer og andre biomarkører af betydning for omsætningen af folat i kroppen. I alt 1.671 personer deltog i undersøgelsen. De biomakører, som blev undersøgt, var: kostindtag af methionin, folat, vitaminerne B12, B6 og B2 samt homocystein og genetisk variation i MTHFRenzymet. Resultaterne viste, at forekomsten af allergi var større for personer med TT-varianten af MTHFRenzymet. Højt methionin og vitaminindtag var forbundet med en nedsat forekomst af allergi især blandt personer med TT-varianten af MTHFR-enzymet. Homocystein var ikke relateret til allergi. Vores resultater antyder, at folat kan have betydning for udvikling af allergi.

Resumé af artikel af Pilgaard K, Færch K, Poulsen P, Larsen P, Andersson EA, Pisinger C, Toft U, Aadahl M, Pedersen O, Hansen T, Borch-Johnsen K, Vaag A and Jørgensen T: Impact of size at birth and prematurity on adult anthropometry in 4744 middle-aged Danes The Inter99 study. J DOHaD. 2010;1:319-328. Betydningen af størrelse ved fødslen og for tidlig fødsel for kropssammensætning i voksenlivet hos 4,744 danskere Inter99 studiet Lav fødselsvægt er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme i voksenlivet. Da fedme er tæt forbundet med disse sygdomme kan en mulig sammenhæng mellem fødselsvægt og fedme måske forklare noget af sammenhængen mellem fødselsvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Formålet med dette studie var derfor at undersøge, hvordan fødselsvægt og for tidlig fødsel påvirkede kropssammensætningen i voksenlivet hos 4.744 danskere fra Inter99-studiet. Information om fødselsvægt og fødselstidspunkt blev indhentet fra originale jordmoder-journaler, og kropssammensætningen blev vurderet ud fra vægt, højde, BMI samt talje- og hofteomkreds. Størrelsen ved fødslen var tæt relateret til højde og vægt i voksenlivet, men kun svagt relateret til BMI og ikke til talje/hofte-ratio. Børn født for tidligt var mindre væksthæmmede og voksede sig større i løbet af livet end børn født med lav fødselsvægt til terminen. Alt i alt tyder det ikke på at udvikling af fedme kan forklare sammenhængen mellem lav fødselsvægt og type 2 diabetes. Resumé af artikel af Andersson EA, Pilgaard K, Pisinger C, Harder MN, Grarup N, Færch K, Sandholt C, Poulsen P, Witte DR, Jørgensen T, Vaag A, Pedersen O og Hansen T.: Do gene variants influencing adult adiposity affect birth weight? A population-based study of 24 Loci in 4,744 Danish individuals. PLoS One. 2010 Dec 1; 5(12):e14190. Fedme og fødselsvægt I genome-wide association studies (GWAS) har man i den seneste tid identificeret mange genvarianter, som påvirker vægt og kropsbygning hos voksne. I dette studie undersøges, om disse kendte fedme-genvarianter også har haft en effekt på fødselsvægten eller ponderalt index hos personer i Inter99-populationen. I alt var der data fra jordemoderjournaler for 4.740 personer. Lineære regressionsanalyser blev udført og en additiv genetisk model blev antaget. Disse analyser viste, at ingen af de testede fedme-genvarianter associerede med fødselsvægt eller ponderalt index efter korrektion for multiple test. Desuden blev der heller ikke fundet nogen interaktion mellem fedme-risikovarianterne og fødselsvægt i forudsigelsen af fedme i voksenlivet. Disse resultater tyder på, at virkningerne af disse genvarianter overvejende opstår i det postnatale liv. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and changes in cardiovascular risk factors: a prospective study of a general population. Cardiology 2012;123(1):62-70. D-vitaminstatus og ændringer i risikofaktorer for hjertekarsygdom

Nyere studier tyder på, at personer med lavere D-vitaminniveau i blodet har en større forekomst af hjertekarsygdom. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen Inter99 blev sammenhængen mellem D-vitaminniveauet i blodet ved studiets start og ændringer i risikofaktorer for hjertekarsygdom undersøgt hos mere end 4.000 personer. Resultaterne viste, at personer med højere D-vitamin udviklede lavere kolesterolniveau og en lavere forekomst af metabolisk syndrom end personer med lavere D-vitaminniveau, men der var ingen forskel i BMI eller blodtryk. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and cause-specific mortality: a general population study. PLoS One 2012;7(12):e52423. D-vitaminstatus og dødsårsager Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have en højere dødelighed sammenlignet med personer med et højere D-vitaminniveau. I en længere årrække blev mere end 9.000 voksne danskere fra to befolkningsstudier fulgt i det danske dødsårsagsregister for at undersøge sammenhængen mellem D-vitaminstatus i blodet og dødsårsag. Resultaterne viste ingen sammenhæng mellem D-vitamin og død af hjertekarsygdom eller kræft. Derimod havde personer med lavt D-vitaminniveau i blodet større dødelighed af sygdomme som leversygdom, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom sammenlignet med personer med højere D-vitaminniveau. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and incident cardiovascular disease and all-cause mortality: a general population study. Endocrine 2013 Jun;43(3):618-25. D-vitamin og udvikling af hjertekarsygdom og død Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have større risiko for hjertekarsygdomme og en højere dødelighed sammenlignet med personer med et højere D- vitaminniveau. I et registerbaseret studie af mere end 9.000 voksne danskere var der ingen sammenhæng mellem D-vitaminstatus i blodet og udvikling af hjertekarsygdomme. Til gengæld havde personer med lavt D-vitaminniveau i blodet højere dødelighed end personer med højere D- vitaminniveau, også når der blev taget højde for faktorer som alder, køn, uddannelse, rygevaner, alkoholforbrug og fysisk aktivitet. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Martinussen T, Thyssen JP, Melgaard M, Thuesen BH et al. Vitamin D status, filaggrin genotype, and cardiovascular risk factors: a Mendelian randomization approach. PLoS One 2013;8(2):e57647. Genetisk betinget højere D-vitamin og risikofaktorer for hjertekarsygdom Nyere studier tyder på, at personer med lavere D-vitaminniveau i blodet har en større forekomst af hjertekarsygdom. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra tre befolkningsundersøgelser blev sammenhængen mellem en genetisk markør for højere D-

vitaminniveau i blodet og risikofaktorer for hjertekarsygdom undersøgt. Resultaterne tyder på, at personer med et højere genetisk betinget D-vitaminniveau havde lavere kolesterolniveau, men der var ingen sammenhæng med blodtryk, BMI eller livvidde. Det er dog nødvendigt at få det bekræftet i flere studier. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Rasmussen K et al. Vitamin D status and 5-year changes in urine albumin creatinine ratio and parathyroid hormone in a general population. Endocrine 2013 Oct;44(2):473-80. D-vitamin og ændringer i albumin i urinen og parathyroideahormon Visse studier tyder på, at et lavt niveau af D-vitamin kan medføre en øget risiko for hjertekarsygdom og nedsat nyrefunktion. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen Inter99 blev sammenhængen mellem D-vitaminniveauet i blodet ved studiets start og ændringer i bl.a. albumin i urinen, der er en risikofaktor for hjertekarsygdom og nedsat nyrefunktion, undersøgt hos mere end 4.000 personer. Resultaterne viste, at personer med lavere D-vitamin hyppigere udviklede et højere niveau af albumin i urinen end personer med højere D-vitaminniveau. Resumé af artikel af Husemoen LL, Skaaby T, Jørgensen T Linneberg A et al. No association between loss-of-function mutations in filaggrin and diabetes, cardiovascular disease, and all-cause mortality. PLoS One. 2013 Dec 18;8(12):e84293. doi: 10.1371/journal.pone.0084293. ecollection 2013. Mutationer i filaggringenet er ikke associeret med diabetes, hjertekarsygdom og død. I denne artikel har vi undersøgt, om der er en sammenhæng mellem mutationer i filaggringenet og diabetes, hjertekarsygdom og dødelighed. Vi benyttede Inter99 data samt data fra Helbred2006, Copenhagen Allergy og MONICA10 studierne. Resultaterne tyder på ingen sammenhæng, men flere studier med længere opfølgningstid er påkrævet. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thyssen JP, Meldgaard M, Thuesen BH, Pisinger C et al. Filaggrin loss-of-function mutations and incident cancer: A population-based study. Br J Dermatol 2014 Mar 14. Filaggrinmutationer og udvikling af kræft Filaggrin er et protein, der dannes i huden og er en del af den naturlige hudbarriere. Knap 10% af danskere har mutationer i det gen, der koder for filaggrin, hvilket betyder, at de har en nedsat mængde af filaggrin i huden og større risiko for fx eksem og astma. Det er uvist, om disse personer også har en større risiko for sygdomme som cancer. Igennem en længere årrække blev mere end 13.000 voksne danskere fra fire befolkningsundersøgelser fulgt i det danske Cancerregister. De personer, der havde mutationer i filaggringenet, havde ikke en større forekomst af cancer som helhed eller specifikke typer af cancer.

Resumé af artikel skrevet af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Jeppesen J, Linneberg A. The association of atopy with incidence of ischemic heart disease, stroke, and diabetes. Endocrine 2014 Jun 12. Allergi og udvikling af hjertekarsygdom og diabetes Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere risiko for hjertekarsygdom og diabetes. Gennem en længere årrække blev 15.000 allergi-testede voksne danskere fra fem befolkningsundersøgelser fulgt i forskellige sygdomsregistre. Det at være allergisk var ikke forbundet med en højere eller lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller diabetes. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jorgensen T, Roswall N et al. Prospective population-based study of the association between serum 25-hydroxyvitamin-D levels and the incidence of specific types of cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2014 Jul;23(7):1220-9. D-vitamin og udvikling af cancer D-vitamin optages fra kosten og kosttilskud og dannes ved solbestråling af huden. Op imod halvdelen af alle voksne danskere har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have større risiko for forskellige typer af cancer sammenlignet med personer med et højere D-vitaminniveau. I en længere årrække blev mere end 12.000 voksne danskere fra tre befolkningsstudier fulgt i det danske Cancerregister. Der var ingen sammenhæng mellem D-vitaminniveau i blodet og udvikling af cancer som helhed eller af specifikke cancertyper ud over, at personer med højere D-vitamin i blodet havde en højere forekomst af ikke-melanom hudcancer. Denne sammenhæng afspejler formentlig, at de personer, der oftere opholder sig i solen og derfor har højere D-vitamin, også har en højere risiko for hudcancer pga. solen. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Roswall N, Thuesen BH, Linneberg A. Atopy and development of cancer: A population-based prospective study. JACI: In practice. 2014 Aug. Allergi og udvikling af cancer Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere eller lavere risiko for at udvikle cancer. Næsten 15.000 voksne danskere fra fem danske befolkningsundersøgelser er blevet allergi-testet og derefter fulgt i en længere årrække i det danske Cancerregister. Det at være allergisk var ikke forbundet med en højere eller lavere risiko for cancer. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Hammer-Helmich L, Linneberg A. Atopy and cause-specific mortality. Clin Exp Allergy 2014 Nov;44(11):1361-70. Allergi og dødelighed

Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere eller lavere dødelighed. I et registerbaseret studie af 15.000 allergi-testede voksne danskere fra fem danske befolkningsundersøgelser var det at være allergisk ikke forbundet med en højere eller lavere dødelighed. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Jorgensen T, Johansen JD, Menne T, Szecsi PB et al. Associations of filaggrin gene loss-of-function variants and human papillomavirus-related cancer and pre-cancer in Danish adults. PLoS One 2014;9(6):e99437. Filaggrinmutationer og HPV-relateret cancer Filaggrin er et protein, der dannes i huden og er en del af den naturlige hudbarriere. Knap 10% af danskere har mutationer i det gen, der koder for filaggrin, hvilket betyder at de har en nedsat mængde af filaggrin i huden og større risiko for fx eksem. Det er uvist, om disse personer også har en større risiko for andre sygdomme, der er relateret til en nedsat hudbarriere. Igennem en længere årrække blev mere end 13.000 voksne danskere fra fire befolkningsundersøgelser fulgt i det danske Cancerregister. De personer, der havde mutationer i filaggringenet, viste sig at have en større forekomst af cancer og forstadier til cancer, der er relatereret til humant papillomavirus. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Ahluwalia TS, Rossing P, Jorgensen T, Thuesen BH et al. Cause-specific mortality according to urine albumin creatinine ratio in the general population. PLoS One 2014;9(3):e93212. Albumin i urinen og dødelighed Personer med albumin i urinen har højere dødelighed og forekomst af hjertekarsygdom og diabetes end personer uden albumin i urinen. Det er uvist, om personer med albumin i urinen også har højere dødelighed af andre årsager. I en længere årrække blev mere end 9.000 voksne danskere fra to befolkningsstudier fulgt i det danske Dødsårsagsregister for at undersøge sammenhængen mellem albumin i urinen og dødsårsag. Resultaterne viste, at personer med mere albumin i urinen som forventet havde en større total dødelighed, og at de døde hyppigere af hjertekarsygdom og diabetes. Det så dog også ud til, at personer med mere albumin i urinen hyppigere døde af psykiske sygdomme, luftvejssygdomme og sygdomme i fordøjelseskanalen. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jorgensen T, Fenger RV et al. Vitamin D status and chronic obstructive pulmonary disease: a prospective general population study. PLoS One 2014;9(3):e90654. D-vitamin og kronisk obstruktiv lungelidelse D-vitaminmangel er hyppig blandt personer med kronisk obstruktiv lungelidelse. I et registerbaseret studie af mere end 12.000 voksne danskere fra tre forskellige befolkningsundersøgelser var der ingen sammenhæng mellem D-vitaminstatus i blodet og udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse.

Resumé af artikel af Bager P, Wohlfahrt J, Sørensen E Husemoen LL, Linneberg A et al. Common filaggrin gene mutations and risk of cervical cancer. Acta Oncol. 2014 Nov 10:1-7. [Epub ahead of print] Mutationer i filaggringenet og risiko for livmoderhalskræft. I denne artikel har vi undersøgt, om bærere af filaggrin-genmutationer har en øget risiko for livmoderhalskræft. Vi benyttede data fra Copenhagen Hospital Biobank samt Inter99, Monica10, Helbred2006 og Mor-barn-kohorten. Vi fandt, at bærere af FLG-mutationerne ikke havde en øget risiko for livmoderhalskræft.