Hvorfor dør de mindst syge?
|
|
|
- Ejnar Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
2 Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko for komplikationer, som forringer livskvalitet Faldende risiko for at dø for tidligt Men Stigende antal personer med diabetes 2015: ca : ca : ca Giver Stigende udgifter mange år frem Aktuelt er merudgifterne 32 mia/år Diabetic Medicine 33, , 2016 Clinical Epidemiology 2015:7;421-29
3 Gamle undersøgelser: år Forskellige: målgrupper invitation / rykker / deltagerprocent test / testgrænser interventioner livsstil, sjældent medicin opfølgningstid udbydende institution deltagende personalegrupper
4 ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primary care Screening studiet Målgruppe: mennesker i alderen år April December 2006 Behandlingsstudiet 343 lægehuse fandt 3,057 mennesker med diabetes ved screeningen Rutine Intensive 5 års opfølgning første hjerte-kar-tilfælde, dvs. død af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde, bypassoperation for åreforkalkning eller amputation Lancet Jul 9;378(9786):
5 Højrisiko strategi Trin 1 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 2 Ikke-fastende BG, HbA 1c og risikovurdering for hjerte-kar-sygdom (Heart SCORE 1 ) Trin 3 og 4 WHO kriterier 1999 faste bg og OGTT Risk assessment Spørgeskema Identification of hyperglycaemia Blood prøver Diagnosis Diabetes of diabetes diagnose Målgruppe: N= Kom til blodprøvescreening N= Fik diagnosen: Diabetes N=3,057 (0.8%, range % 2 ) 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes, 6 med høj risiko for hjertekarsygdom 1 European Heart Journal (2003) 24, Diabet Med Nov;28(11):
6 Relative risiko for første hjerte-kar-tilfælde dvs. død af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde, bypass-operation eller amputation Land Danmark Hazard Ratio (95% CI) 0.83 (0.59 to 1.16) England 0.80 (0.55 to 1.17) Holland Samlet (I-squared = 0.0%) 0.96 (0.45 to 2.03) 0.83 (0.65 to 1.05) Til fordel for intensiv Til fordel for rutine Lancet Jul 9;378(9786):
7 % som fik medicin Medicin før screening Rutine Intensiv Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende Lancet Jul 9;378(9786):
8 % som fik medicin Medicin før screening og 5 år senere Rutine Intensiv Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år Lancet Jul 9;378(9786):
9 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Change Baseline to 5 year Routine Care Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
10 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
11 Risikofaktorer ADDITION Danmark 1 screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Generelle helbredsundersøgelser 2 Hospitaler m.fl. Praksis Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786): Meta-analyse; British Journal of General Practice, Januar 2011
12 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
13 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
14 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
15 Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Rutine minus Intensiv behadnling efter 5 år Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l HbA1c % BMI Vægt Kg Rygere % Lancet Jul 9;378(9786):
16 Udvikling af hjerte-karsygdom Tidlig opsporing nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom 38% risikoreduktion 29% risikoreduktion Intensiv 3 års forsinkelse rutine beh. Rutine 6 års forsinkelse rutine beh. Herman. Diabetes Care 38:1449, 2015
17 Total dødeligheden (%) Registerdata total dødelighed Klinisk diagnose Danske Diabetesregister; køns og alders justeret ADDITION rutine Den Danske befolkning; køns og alders justeret År efter screening Carstensen et al. Diabetologia 2008;51:
18 Paradoks: De mindst syge dør dobbelt så hyppigt som de mest syge! Ikke diabetes; NGT og HbA1c <6,0% Mest syge diabetikere; HbA1c 6,5% Middelsyge diabetikere; HbA1c 6,0-<6,5% Mindst syge diabetikere; HbA1c <6,0 N DØDE uanset årsag (95% CI) 16, % ( ) % ( ) % ( ) % ( ) Behandlingssucces på højt internationalt niveau for de mest syge i almen praksis Plads til forbedring - Under- af de mindst syge! ADDITION STUDIET Prim.Care Diabetes 6(3), (2012).
19 % i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Procent i med kolesterolsænkende medicin per praksis Uddannelse i almen praksis virker Intensiv vs. Rutine-: 65% vs. 33% i kolesterolsænkende efter 2 år 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Dec;31(12):
20 % i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Risiko for et kardiovaskulært tilfælde Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio ( ) 3.1 ( ) 2.6 ( ) Intervention: ( ) 2.9 ( ) 2.0 ( ) Control: ( ) 3.9 ( ) 3.0 ( ) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Sep 3. doi: /dme
21 % i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Risk for all-cause mortality Risiko for Odds død Ratio uanset årsag Adjusted for age, gender, prevalent IHD, stroke and cancer diagnosed before screening, lipid lowering drugs before screening, smoking, HbA1c, cholesterol, SBP, DBP, Justeret for alder, køn, hjertekarrisiko ved screening samt hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening BMI and follow-up time Odds ratio: ( ) 1.6 ( ) 2.9 ( ) Intervention: ( ) 4.5 ( ) 1.8 ( ) Control: ( ) 3.2 ( ) 7.3 ( ) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Sep 3. doi: /dme
22 Højrisiko strategi Trin 1 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 2 Ikke-fastende BG, HbA 1c og risikovurdering for hjerte-kar-sygdom (Heart SCORE 1 ) Trin 3 og 4 WHO kriterier 1999 faste bg og OGTT Risk assessment Spørgeskema Identification of hyperglycaemia Blood prøver Diagnosis Diabetes of diabetes diagnose Målgruppe: N= Kom til blodprøvescreening N= Fik diagnosen: Diabetes N=3,057 (0.8%, range % 2 ) 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes, 6 med høj risiko for hjertekarsygdom 1 European Heart Journal (2003) 24, Diabet Med Nov;28(11):
23 Evidens for tidlig opsporing Ikke erkendt diabetes 1 Reduktion i hjertekarsygdom (29-38 %) og tidlig død (17-24 %) 1 Ingen negativ psykologisk påvirkning 2 Screening er cost-effektivt 3-6 Under - plads til forbedring 13 Høj risiko for diabetes (IGT) Reduktion i øjenforandringer (retinopati) 7 Reduktion i udvikling af diabetes 8 Blodsukkersænkende medicin normalisere blodglukose blandt mere end 50% 9 Reduktion i risikofaktorer for hjertekarsygdom 10 Reduktion i metabolisk syndrom med livsstilsændringer (41%) og metformin (17%) 11 Reduktion i hyppighed af urinvejsinkontinens blandt kvinder 12 1 Diabetes Care 2015 Aug;38(8): BMJ 2007;335:486 3 Health Technol Assess 2013;17: Health Policy Plan Oct;30(8): Diabetes Care 2010;33: Lancet 2010;375: Diabetologia 2011 Feb;54(2): Diabetologia 2013;56: Endocr Pract 2012;18: Scand J Public Health 2009;37: Ann Intern Med Apr 19;142(8): Diabetes Care 2006;29: Diabet Med Dec;31(12):
24
25
26
27
28
29 Tre vigtigste budskaber Tidlig opsporing af diabetes bør går hånd i hånd med tidlig opsporing af hjertekarsygdom, man finder nemlig 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes og 6 med høj risiko for hjertekarsygdom alle med et forebyggelsespotentiale Samlet ser vi en høj skvalitet i almen praksis Men der er plads til forbedring Bedre brug af lipidsænkende og blodtrykssænkende medicin kan give bedre livskvalitet med færre komplikationer og et længere liv Specielt blandt de mindst syge.
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:
13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Sociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. [email protected]
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak [email protected] Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Diabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Alkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Undersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Børn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Fact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Kolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
En tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Lægens kerneopgaver. Frede Olesen
Lægens kerneopgaver Diagnosticere og behandle sygdom - absolutte indikationer Asymetri: mød eksperten Indsatsen mod kroniske sygdomme og lidelser sund aldring Rådgiver og fortolker af oplevelser og symptomer
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Sammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Den fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
DATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
