BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 30-01-2015 11:30 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Per Seerup Knudsen Borgmester Ninna Thomsen, Københavns Kommune Erik Sejersten Flemming Pless Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Borgmester Helle Adelborg, Hvidovre Kommune Borgmester Ib Terp, Brøndby Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem Birgit Roswall, Gribskov Kommune Læge Christian Freitag Læge Line Soot Læge Benny Ehrenreich Afbud Side 1 af 19
INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Mål i Praksisplan for almen praksis 2015-2018 3. Kapacitet 4. Nye samarbejdsformer 5. Aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK 6. Orienteringssag: Lægedækning 2015 7. Lægehøring 8. Landsdækkende forum for fastholdelse og rekruttering i almen praksis 9. Justeret tidsplan for praksisplanen 10. Justeret arbejdsplan for Praksisplanudvalget 11. Eventuelt Side 2 af 19
1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN.. at Praksisplanudvalget godkender dagsordenen. Udvalgets beslutning: Godkendt. - Side 3 af 19
2. MÅL I PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS 2015-2018 Det ønskes, at Praksisplanudvalget tager stilling til visioner samt de overordnede mål i praksisplanen. at Praksisplanudvalget drøfter de politiske mål for praksisplanen at Praksisplanudvalget godkender struktur for politiske mål i praksisplanen Udvalgets beslutning: Strukturen for målene i praksisplanen bestående af visioner, målsætninger, delmålsætninger og anbefalinger blev godkendt. Udvalget tiltrådte, at visionerne for praksisplanen udfoldes i følgende målsætninger for praksisplanen: At understøtte god og lige adgang til behandling i almen praksis i hele regionen At understøtte en almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder indgår i gensidigt forpligtende samarbejde* med kommuner, hospitaler og den øvrige praksissektor med fokus på at sikre borgerne et sammenhængende forløb At understøtte en almen praksis, der bidrager til, at borgerne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling Udvalget besluttede endvidere, at der udarbejdes politiske delmål for hver af plandelene. Praksisplanen skal som bekendt medvirke til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse ved at beskrive de opgaver, som almen praksis skal løse. Det betyder, at praksisplanen skal være med til at udfolde sundhedsaftalens mål og visioner med fokus på almen praksis rolle. Derfor tager målene i almen praksisplanen udgangspunkt i visionerne for sundhedsaftalen. I bilaget beskrives det, hvordan visionerne udfoldes og konkretiseres yderligere i et målhierarki, som omfatter visioner, overordnede og underordnede målsætninger samt anbefalinger for planperioden, som udviklingen i og omkring almen praksis skal sigte efter, svarende til den måde, hvorpå der blev arbejdet med mål i praksisplanen for 2012-2015. Målhierarkiet består af: Visioner (med udgangspunkt i bl.a. visionerne for sundhedsaftalen) Overordnede målsætninger (formuleret med henblik på at opnå de overordnede visioner for sundhedsaftale og praksisplan) Underordnede målsætninger (formuleres for hver af praksisplanens dele, forholdes til målsætningerne fra sundhedsaftalen i relevant omfang) Anbefalinger (formuleres for hver af praksisplanens dele med henblik på at opnå de underordnede målsætninger). Det foreslås i øvrigt, at visionerne for praksiplanen udfoldes i følgende overordnede målsætninger for praksisplanen: At understøtte god og lige adgang til behandling i almen praksis i hele regionen At understøtte en almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder indgår i Side 4 af 19
gensidigt forpligtende samarbejde* med kommuner, hospitaler og den øvrige praksissektor med fokus på at sikre borgerne et sammenhængende forløb At understøtte en almen praksis, der bidrager til, at borgerne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling I forbindelse med hver af praksisplanens dele vil der blive udarbejdet et forslag til underordnede politiske mål for den enkelte plandel. * Almen praksis' forpligtelser konkretiseres i overenskomst eller underliggende aftale - BILAGSFORTEGNELSE 1. Politiske mål i Praksisplan for almen praksis 2015-2018 udkast Side 5 af 19
3. KAPACITET Praksisplanudvalget har givet input til kapacitetsdelen på deres møder den 8. oktober og den 25. november, og der er nu udarbejdet et udkast til kapacitetsdel. Praksisplanudvalget skal tage stilling til tekstforslaget på den samlede kapacitetsdel. at Praksisplanudvalget godkender tekstforslag til kapacitetsdelen. Udvalgets beslutning: Det første udkast til tekst blev tiltrådt. Der er fremkommet rettelser, der skal indarbejdes af PAS. Punktet genoptages derfor på Praksisplanudvalgets møde den 20. marts 2015. Det anbefales, at der i PAS gøres overvejelser vedr. overlap mellem forskellige krav fra lovgivning, overenskomst og praksisplan, så det er tydeligt og operationaliserbart. Kapacitetsdel til praksisplanen Praksisplanen opdeles i tre dele: Kapacitet, Samarbejde og Kvalitet. Praksisplanudvalget har givet input til kapacitetsdelen på deres møder den 8. oktober og den 25. november, og der er nu udarbejdet et udkast til kapacitetsdel. Praksisplanudvalget skal tage stilling til tekstforslaget på den samlede kapacitetsdel (udkast vedlagt i bilag 1). Kapacitetsdelen er opbygget på følgende måde: Indledningsvist skitseres målsætninger for kapaciteten, konklusionerne fra Sundhedsaftalen samt de nye muligheder i Sundhedsloven. Herefter beskrives lægedækning og praksisstruktur, herunder: Overenskomstens bestemmelser om lægedækning, Lægedækningsundersøgelsen 2014 Planlægningsområder Praksisstruktur og nye samarbejdsformer Akutbetjening og sygebesøg Rekruttering og fastholdelse Endelig skitseres service og tilgængelighed, herunder både tilgængelighed for borgerne og tilgængelighed imellem de relevante aktører. Der udestår input til kapacitetsdelen på tre områder: 1. Nye samarbejdsformer 2. Sygebesøg og akutbetjening, som varetages af PAS. 3. Ny model for lægedækning, som varetages af PAS. Disse dele vil indgå i den samlede kapacitetsdel, som forventes fremlagt for udvalget den 13. maj. Side 6 af 19
Når de resterende input til kapacitetsdelen foreligger jf. ovenstående, vil den samlede tekst vedr. kapacitet blive forelagt Praksisplanudvalget, forventeligt d. 13. maj. BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til kapapitetsdel 230115 med PAS' bemærkninger Side 7 af 19
4. NYE SAMARBEJDSFORMER Nye samarbejdsformer er et af de temaer, som Praksisplanudvalget (PPU) har valgt at få belyst i forbindelse med udarbejdelse af en ny praksisplan. Praksisplanudvalget skal tage stilling til, om afsnittet om nye samarbejdsformer kan indarbejdes i praksisplanen. 1. at Praksisplanudvalget drøfter temaet i relation til almen praksis - som beskrevet i bilaget - herunder hvilke særlige emner og anbefalinger, der skal indgå som centrale fokuspunkter under temaet nye samarbejdsformer 2. at Praksisplanudvalget godkender, at der arbejdes videre med temaoplægget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen Udvalgets beslutning: I beskrivelsen af modellerne skal indgå en afgrænsning af, hvilke patientpopulationer og ydelser modellen beskriver. Med denne bemærkning blev indstillingen tiltrådt. Nye samarbejdsformer er et af de temaer, som Praksisplanudvalget har valgt at få belyst i forbindelse med udarbejdelse af en ny praksisplan. Nye samarbejdsformer ses i to perspektiver i praksisplanen: 1. et tværsektorielt perspektiv, hvor almen praksis indgår i udviklingen af nye tværsektorielle samarbejdsformer 2. et mere snævert perspektiv, som handler om, hvordan organisering internt i almen praksis og praksissektoren generelt kan understøtte en forbedret indsats og et forbedret tværsektorielt samarbejde Nye samarbejdsformer rummer således både sundhedsaftalens perspektiv om mere integrerede samarbejdsmodeller mellem kommune, almen praksis og region samt et mere snævert monosektorielt perspektiv, hvor praksisfællesskaber og organiseringen af almen praksis er i fokus. I dette temaoplæg er parternes ønsker trukket tydeligt frem. Nye samarbejdsformer er særskilt behandlet som tema, men har stærke tråde ind i emnerne lighed i sundhed, kronisk sygdom og den ældre medicinske patient samt kvalitet og også til kapacitetsdelen. Samarbejdet vedr. akutpladser og sygebesøg er tidligere besluttet indarbejdet, som en del af nye samarbejdsformer, men da der er nedsat en særskilt arbejdsgruppe, der skal arbejde med dette emne, indgår disse områder ikke i nærværende temaoplæg. Den endelige placering af nye samarbejdsformer ind i praksisplanen vil ske ud fra en afvejning af, hvor afsnit og anbefalinger mest hensigtsmæssigt står skrevet ind. Side 8 af 19
I temaoplægget indgår følgende forslag til anbefalinger til praksisplanen: almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber udbredelsen af større lægehuse almen praksis indgår i udviklingen af principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og afprøve modelprojekter almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse almen praksis fortsat indgår i afprøvningen af relevante telemedicinske løsninger, med henblik på et styrket samarbejde med og om den enkelte patient i et tværsektorielt perspektiv - i tæt samarbejde, forankret i Telemedicinsk Videncenter der arbejdes videre med almen praksis adgang til diagnostisk bistand af høj kvalitet hospitaler og kommuner i samarbejde med almen praksis systematisk arbejder med udvikling af alternativer til indlæggelse, f.eks. gennem specialistrådgivning og sub-akutte ambulante tider at optimere ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten i arbejdsgange, så almen praksis aflastes af hospital, kommune og andre praksisydere hvor kontakt til egen læge ikke behøver at være en forudsætning for videre undersøgelse og behandling Det bemærkes, at temaet ikke vil blive præsenteret af en oplægsholder. På baggrund af den politiske drøftelse i PPU vil sekretariatet indarbejde nye samarbejdsformer i praksisplanen. BILAGSFORTEGNELSE 1. Nye samarbejdsformer Side 9 af 19
5. AFTALE OM OPRYDNING I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERING AF FMK Der skal tages stilling til, om parterne vil tiltræde aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK. at Praksisudvalgets parter tiltræder aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK. Udvalgets behandling: Kommunerne og Region Hovedstaden meddelte, at man kan tiltræde aftalen. PLO-H kunne ikke tiltræde aftalen på mødet. Indstillingen er således ikke tiltrådt. Der er imellem KL, Danske Regioner og PLO underskrevet et enighedspapir vedrørende oprydning i FMK i forbindelse med implementering. Dertil er udarbejdet udkast til en implementeringsaftale, der for at kunne træde i kraft skal indgås lokalt. De centrale parter opfordrer de regionale samarbejdsparter (i dette tilfælde de kommunerne i Region Hovedstaden, regionen og PLO-Hovedstaden) til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. februar 2015. Arbejdet med oprydning i forbindelse med igangsætning er midlertidigt og forventes afsluttet ved udgangen af 2015. Der vedhæftes enighedspapir mellem de centrale parter, hvoraf fremgår den overenskomstmæssige baggrund, tidsplan samt økonomi (bilag 1). Endvidere vedhæftes aftale om oprydning i forbindelse med implementering af FMK (bilag 2). Parterne skal op til mødet tilkendegive, hvorvidt aftalen kan tiltrædes. Der vil blive mundtligt orienteret om dette. - BILAGSFORTEGNELSE 1. Enighedspapir PLO, KL og RLTN 2. Implementeringsaftale FMK Side 10 af 19
6. ORIENTERINGSSAG: LÆGEDÆKNING 2015 Det fremgår af Vejledning om praksisplaner for almen praksis, at den årlige rapportering på lægedækningen forelægges Praksisplanudvalget til brug for udvalgets arbejde. at Praksisplanudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Lægedækning 2015 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis, 3, foretage en høring af alle praksis i regionen. I høringen skal praksis kunne tilkendegive ønsker til antal patienter. Regionen gennemførte denne høring som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fandt sted i perioden 29.09.-24.10. 2014. I undersøgelsen spørges alle praksis om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt praksis. Spørgeskemaundersøgelsen giver et individuelt tilpasset skema til hver praksis, således at der besvares med et antal patienter, som er lovligt i fht. overenskomstens regler. Udvalget fik på møde d. 7.11.2014 en orientering om foreløbige resultater af høringen (svarprocent 64), ved høringens afslutning var svarprocenten på 67. Efter høringen har regionen sammenholdt høringsresultaterne om lægernes ønsker til patientantal med de faktiske antal tilmeldte patienter og den gældende praksisplans anbefalinger. Stigning i antal tilmeldte sikrede Antallet af tilmeldte sikrede er steget med 26.706 fra 2013 til 2014. Den største stigning er sket i Syd (Amager, Vallensbæk, Vesterbro og Valby) og i Midt (i Gentofte og Lyngby-Taarbæk). Byen har også en væsentlig stigning, mens Nord er næsten neutral og Bornholm har et lille fald. Færre kapaciteter end i 2013 Antallet af lægekapaciteter er faldet med ti fra 1. oktober 2013 til 1. oktober 2014. Tre kapaciteter er ophørt uden overdragelse til ny læge, og syv kapaciteter er inddraget i overensstemmelse med samarbejdsudvalgets beslutning, idet de praksis, som har fået tildelt disse kapaciteter, ikke har fået dem besat med en læge inden for den aftalte tidsfrist (der aftales en tidsfrist mellem læge og region, indenfor hvilken lægen skal have fundet en ny kompagnon). De besvarende læger ønsker mange patienter I gennemsnit ønsker de læger, som har besvaret høringen, 1.840 tilmeldte sikrede pr. kapacitet. I beregningen af den samlede kapacitet tillægges de praksis, som ikke har besvaret høringen, 1600 patienter pr. kapacitet, dog undtaget de få læger som har dispensation til lukning under normtallet. På denne måde beregnes, at lægepraksis i regionen kan varetage i alt 1.868.197 tilmeldte patienter, svarende til 1.754 tilmeldte patienter pr. kapacitet. Sammenholdes dette med det faktiske antal tilmeldte patienter i 2014 er der et overskud i regionen samlet på 103.492 patienter. Der er områder i regionen, hvor lægerne ifølge høringen ønsker færre tilmeldte patienter, end det faktiske Side 11 af 19
antal tilmeldte patienter i området. Dette gælder i Hovedområde Byen, i bydelene Vanløse og Indre By. Og i Hovedområde Syd, i kommunerne Dragør, Glostrup, Høje-Tåstrup og Vallensbæk. Ligeledes ønsker lægerne på Bornholm færre patienter end det faktisk tilmeldte antal patienter. Nogle læger ønsker at udvide med en ekstra kapacitet, og nogle ønsker dispensation til mindre end 1600 patienter På spørgsmålet 'Har du indenfor det kommende år ønsker om at udvide med en ekstra kapacitet?' svarer 11 % 'ja'. På spørgsmålet 'Har du inden for det næste år tænkt dig at anvende overenskomstens 7, stk. 3, som giver mulighed for, at læger under særlige betingelser kan søge om lukning ved et lavere antal gruppe 1- sikrede end 1600 pr. lægekapacitet?' svarer 9 % 'ja'. Disse besvarelser er ikke afspejlet i lægedækningsberegningen, da sådanne dispensationer forudsætter godkendelse i samarbejdsudvalget. Ikke behov for udvidelse af lægekapaciteten pr. 1.4.2015 Ud fra beregningen af den samlede kapacitet i regionen, er der ikke behov for flere kapaciteter. Et evt. behov for lokalt at udvide kapaciteten vil kunne tilgodeses inden for de 1.065 nuværende kapaciteter, idet 21 af disse kapaciteter pr. 1.10.2014 udgøres af passive kapaciteter. Det er kapaciteter, som er tildelt praksis, hvor ikke alle forventes at få dem besat inden for den aftalte tidsfrist. Efter ændringen af sundhedsloven ( 57a og 57a, stk. 2) fastsætter regionsrådet placeringen af kapaciteter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis. En oversigt over lægekapaciteter, antal tilmeldte sikrede og lægernes ønsker til antal tilmeldte sikrede, fordelt på regionens områder ses i bilag 1. Nuværende behov for lægedækning i sårbare områder Der er i indeværende år en række områder, hvor der er konkrete udfordringer i forhold til lægedækningen. Det drejer sig om Bornholm, Vestegnen og Brønshøj-Husum. I disse områder samarbejder regionen med kommunerne og de praktiserende læger om løsninger. Der kan konkret blive behov for at opslå kapaciteter i disse områder. Dette kan gøres indenfor rammen af den samlede kapacitet. Fremtidigt behov for lægedækning i sårbare områder På trods af, at regionen ikke samlet set har lægemangel, er det en tendens igennem en årrække, at det er sværere at rekruttere og fastholde læger i sårbare områder. På baggrund af lægedækningssvarene samt en konkret vurdering af lægernes alder bl.a. i flere af de sårbare områder, kan der forudses vanskeligheder med at fastholde tilstrækkelig lægedækning i en række kommuner på Vestegnen, i Halsnæs, på Bornholm og enkelte steder i planområde Byen. Praksisplanudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en ny model for lægedækning, som fremadrettet tager højde for sårbare områders særlige forhold. - BILAGSFORTEGNELSE 1. Lægedækning og lægernes ønsker høring 2014 Side 12 af 19
7. LÆGEHØRING Den endelige opgørelse af resultaterne fra høringen af lægerne i efteråret i er færdig og forelægges Praksisplanudvalget. at Praksisplanudvalget godkender, at høringssvarene indgår i arbejdet med praksisplanen. Udvalgets beslutning: Indstillingen blev tiltrådt. I høringen af almen praksis i september-oktober 2014 indgik en række spørgsmål formuleret af Praksisplanudvalget. Disse spørgsmål relaterer sig til lægernes samarbejde med kommunerne og til praksisplanlægningen generelt. Der ønskes en drøftelse af resultaterne. Lægernes svar på disse spørgsmål sammenfattes kort her og kan ses i tabelrapporter i Bilag 1 og Bilag 2. I disse bilag ses svarene fordelt på kommuner og bydele i København, samt fordelt på regionens fire hovedområder. Undersøgelsen blev besvaret af 67% af almen praksis i regionen. I det omfang, der i det videre arbejde er brug for yderligere bearbejdning af data, vil disse blive produceret. En del læger ønsker eller kunne måske tænke sig at flytte På spørgsmålet Har du inden for det kommende år ønsker om at flytte? svarer 4% af lægerne Ja (svarende til 21 læger) og 48% svarer Måske. Heraf svarer 22 læger, at de kunne tænke sig at flytte til lokaler, hvor der er kommunale eller regionale sundhedstilbud. 33 læger svarer, at de kunne tænke sig at flytte sammen med andre læger. Se i øvrigt tabellen for de andre svarmuligheder. Næsten alle læger henviser til kommunens forebyggelsestilbud På spørgsmålet Hvor ofte henviser du til et af kommunens forebyggelsestilbud? svarer 55% af lægerne at de ugentlig henviser til kommunale forebyggelsestilbud, mens 33% svarer at de ca. en gang om måneden henviser dertil. 12% af lægerne henviser dertil mere end to gange ugentlig. Ikke alle læger anvender SOFT-portalen På spørgsmålet Hvor ofte anvender du SOFT-portalen på sundhed.dk? svarer 25% af lægerne, at de aldrig anvender SOFT-portalen. 46% af lægerne svarer, at de anvender portalen månedligt, mens 23% svarer at de anvender portalen ugentlig, og 6% anvender portalen mange gange ugentlig. Halvdelen af læger føler de mangler kendskab til kommunens sundhedstilbud På spørgsmålet Mangler du tilstrækkelig kendskab til kommunens sundhedstilbud? svarer 56% af lægerne, at de i nogen grad mangler kendskab til sundhedstilbuddene i kommunen, og 11% svarer, at de i høj grad mangler kendskab. Mens 33% af lægerne svarer, at de slet ikke mangler kendskab til disse tilbud. De fleste læger har kendskab til det kommunalt lægelige udvalg På spørgsmålet Hvilket kendskab har du til det arbejde, der foregår i det kommunalt lægelige udvalg? svarer 70% af lægerne, at de har stort eller noget kendskab til dette udvalgs arbejde. Lægernes kommunikation med hjemmeplejen har forskellig form Side 13 af 19
På spørgsmålet Har du en aftale med hjemmeplejen i kommunen om telefontid, bagomnummer, mulighed for at ringe, eller ingen af delene?, svarer 58% af lægerne, at de har en aftale om mulighed for at ringe, 44% har aftale om bagomnummer, og 32% har aftale om telefontid. 24% af lægerne svarer ingen af delene, men da der ikke har været mulighed for at afgive andre svar, kan disse læger evt. have andre aftaler om kommunikation med hjemmeplejen. De fleste læger har afsat tid til akutte sygebesøg som ønskes af hjemmeplejen På spørgsmålet Har du afsat tid til akutte tider, hvor der bl.a. er mulighed for at tage på sygebesøg, hvis hjemmeplejen anmoder om det? svarer 75% af lægerne, at det har de. Nogle læger mangler information om hvordan de hurtigt kan foretage medicingennemgang På spørgsmålet Mangler du information om, hvordan du effektivt kan arbejde med medicingennemgang? svarer 27% ja. Mange læger oplever barrierer i fht. tovholderrollen for ældre medicinske patienter med polyfarmaci På spørgsmålet Oplever du barrierer i forhold til at varetage tovholderrollen for ældre medicinskepatienter med polyfarmaci i det tværsektorielle samarbejde med kommuner og hospitaler? svarer 62% ja. Lægerne angiver, at de oplever mange forskellige barrierer, og at barrierer både opleves i dialogen med hjemmepleje og i dialogen med hospital. Kun få læger har ved medicingennemgang fået en statusattest fra kommunen På spørgsmålet Har du fået tilsendt LÆ-125 (statusattest) fra kommunen i forbindelse med medicingennemgang? svarer 82% af lægerne, at de aldrig har fået statusattest fra kommunen i forbindelse med medicingennemgang. En del læger ville være interesseret i tilknytning til plejehjem mv. På spørgsmålet Ville du være interesseret i at være tilknyttet et plejehjem, center eller bosted? svarer 23% af lægerne (svarende til 110 læger) ja. 54% af lægerne svarer nej og 23% svarer ved ikke. En del læger vil være interesseret i at have deres praksis i fysisk tilknytning til kommunale eller regionale sundhedstilbud På spørgsmålet Selv om du måske ikke har konkret planer om at flytte, vil vi gerne høre, om du vil være interesseret i at have praksis i lokaler, hvor der er kommunale og/eller regionale sundhedstilbud? svarer 22% af lægerne ja. 24% af lægerne svarer ved ikke og 53% svarer nej. - BILAGSFORTEGNELSE 1. Høring Øvrige spørgsmål Hovedområdefordelt 2. Høring øvrige sp. hovedområder PROCENT 3. Høring øvrige spørgsmål kommunefordelt 4. Høring øvrige sp kommunefordelt procent Side 14 af 19
8. LANDSDÆKKENDE FORUM FOR FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING I ALMEN PRAKSIS Det nye Landsdækkende forum for fastholdelse og rekruttering i almen praksis er blevet nedsat og har afholdt første møde. Praksisplanudvalget orienteres om dette. at Praksisplanudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Under overenskomstforhandlingerne i efteråret 2013 lavede parterne en fællespolitisk udmelding af den 4. november 2013, hvori indgik beslutningen om nedsættelse af et landsækkende forum for drøftelse og erfaringsudveksling angående fastholdelse og rekruttering i almen praksis. Det Landsdækkende Forum har afholdt første møde den 9. december 2014. Per Seerup Knudsen vil orientere fra mødets afholdelse. Der er vedlagt kommissorium for det landsdækkende forum (bilag 1) samt deltagerliste (bilag 2). Deltagerne i forummet er de regionale formænd for praksisplanudvalgene, formændene for PLO- Regionalt, en række øvrige deltagere fra Praktiserende Lægers Organisation og repræsentanter fra RLTN (Regionernes Lønnings og Takst Nævn). BILAGSFORTEGNELSE 1. Kommissorium for Landsdækkende Forum 2. Deltagerliste til første møde i Landsdækkende Forum Side 15 af 19
9. JUSTERET TIDSPLAN FOR PRAKSISPLANEN På møde den 5. september 2014 godkendte Praksisplanudvalget tids- og procesplan for praksisplanen med bemærkning om, at der er tale om dynamiske dokumenter, da der kan opstå behov for at justere i planen. Tidsplanen afspejlede dermed sekretariatets daværende forventninger til arbejdet med praksisplanen. Der er nu behov for at justere tidsplanen, så den er i overensstemmelse med den aktuelle status for arbejdet med praksisplanen. at Praksisplanudvalget godkender den justerede tidsplan for praksisplanen. Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte den justerede tidsplan. Justering af tidsplanen Arbejdet med de enkelte temaer under praksisplanen og organiseringen af arbejdet i arbejdsgrupper har i nogle tilfælde medført et behov for at udskyde eller forlænge perioden der bliver arbejdet med en række af emnerne. Herunder har processen med at igangsætte arbejdsgrupperne og finde muligheder for at mødes vist sig at være mere tidskrævende end forudset. Blandt andet på den baggrund er det tidligere blevet besluttet at udskyde f.eks. medicinområdet. Inden for temaet 'Lighed i Sundhed' har det desuden ikke været muligt at igangsætte arbejdsgruppen i tide til at nå at producere et relevant input til det kommende møde i Praksisplanudvalget, hvorfor emnet foreslås udskudt til Praksisplanudvalgets møde d. 13. maj 2015. Eventuelle bemærkninger i forbindelse med den politiske behandling af emnet vil kunne indarbejdes inden et udkast til samlet praksisplan forelægges for Praksisplanudvalget ultimo juni 2015. På sidste møde i Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe blev den del af kapacitetsarbejdet der vedrører sygebesøg endvidere udsat på ubestemt tid på baggrund af uenigheder om fortolkning om kravene om decentralisering af ydelserne til sygebesøg. På den baggrund foreslår sekretariatet følgende justering af tidsplanen for praksisplanen: Kvalitetsdelen af praksisplanen fremrykkes, for derved at give mere arbejdstid til de efterfølgende temaer (herunder bl.a. lighed i sundhed, medicin og sygebesøg) Der indlægges et ekstra møde i Praksisplanudvalget ultimo juni (mhp. godkendelse af den samlede praksisplan), for derved at sikre tilstrækkelig tid til arbejdet med temaerne, inkl. de temaer som er blevet udskudt. At den samlede praksisplan sendes i høring ultimo juni frem til medio september 2014. At den samlede praksisplan sendes i endelig politisk behandling med henblik på endelig godkendelse ultimo februar/primo marts 2016 (af hensyn til evt. behov for koordinering med regionale og kommunale budgetprocesser for 2017). Der vedlægges i næste sag forslag til revideret arbejdsplan for Praksisplanudvalget i overensstemmelse med ovenstående. I forbindelse med den reviderede tidsplan tages der forbehold for, at arbejdet i arbejdsgrupperne forløber planmæssigt, herunder at udpegninger og fastlæggelse af mødedatoer foregår planmæssigt. Side 16 af 19
- BILAGSFORTEGNELSE 1. Tids- og procesplan almen praksisplan 2015-2019 Side 17 af 19
10. JUSTERET ARBEJDSPLAN FOR PRAKSISPLANUDVALGET Praksisplanudvalgets arbejdsplan er dynamisk og udvalget justerer løbende, efterhånden som arbejdet skrider frem. På baggrund af den justerede tidsplan er der brug for at ændre to mødedatoer. at Praksisplanudvalget godkender at arbejdsplanen justeres som følger: der indlægges et ekstra møde i Praksisplanudvalget den 22.juni, hvor udkast til samlet praksisplan kan godkendes til høring oktobermødet i Praksisplanudvalget flyttes den 13. november, så der sikres tilstrækkelig tid til at indarbejde indkomne høringssvar Udvalgets beslutning: Indstillingen blev tiltrådt, således at der indlægges et møde den 22. juni 2015, samt at oktobermødet flyttes til den 13. november 2015. Ny fase i arbejdet med praksisplanen Arbejdet med praksisplanen er på vej ind i en ny fase, hvor mange af de skemalagte temaer har været behandlet politisk i Praksisplanudvalget. Arbejdet kommer derved til at skifte karakter fra forberedelse af politiske drøftelser af temaer til i højere grad at have fokus på produktet - tekst til den kommende praksisplan. Det betyder, at de kommende møder i Praksisplanudvalget i stigende grad vil få fokus på konkrete tekstforslag. Formentlig vil det også medføre kortere dagsordener, men med en betydelig større vægt på bilagsmaterialet, som i højere grad vil bestå af forslag til tekst til den kommende praksisplan. Arbejdsplan for Praksisplanudvalget Der er udarbejdet et udkast til opdateret arbejdsplan for Praksisplanudvalget. I forhold til den tidligere godkendte arbejdsplan (godkendt i udvalget den 7. november 2014) foreslås det, at der indlægges et Praksisplanudvalgsmøde den 22. juni 2015 kl 12-14 i henhold til forslaget om justeret tidsplan for praksisplanen, hvorefter praksisplanen kan sendes i høring. Formålet er at sikre tilstrækkelig tid til arbejdet med temaerne, særligt under planens samarbejdsdel. at det planlagte Praksisplanudvalgsmøde d. 2. oktober flyttes til den 13. november 2015 kl. 12-14. Formålet er at sikre tilstrækkelig tid til at indarbejde høringssvar efter endt høring. - BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for PPU 2014-15 Side 18 af 19
11. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 19 af 19