25 års jubilæum for Det store Bedrag



Relaterede dokumenter
Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Miljøtilstanden i Køge Bugt

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Næringsstoffer i vandløb

Bagrund. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Sagsnr P

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Usserød Å projektet

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Nitrat i økosystemer

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Varmere klima giver mere iltsvind

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 3 Renseanlæg

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

2. Spildevand og rensningsanlæg

Transkript:

25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL

Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg må omfatte biologisk og kemisk rensning inden for to år. Landbrugets ulovlige udledninger må bringes til ophør inden for seks måneder. Landbrugets samlede belastning af miljøet med gødningsstoffer må halveres inden for to år. Tilskudsordningerne - både de danske og EF s - må laves om nu, så landmanden tilskyndes hertil og til yderligere nedbringelser. Industriens ulovlige udledninger må bringes til ophør inden for seks måneder. Alle udledninger fra industrien - både påbegyndt før og efter miljøbeskyttelsesloven af 1973 - må gennemgås og nyvurderes inden for to år.

Der var iltsvind i Kattegat i 1986

Der var mindre ilt i 1986

Der var ingen kvælstof i Kattegat i 1986

Iltindholdet er reduceret med 10 % i indre fjorde VM1 VM2 VM3

Der mere ilt i fjorden (recipienten), end i omliggende farvande 2010 Iltsvind, på grund af kraftig regn Figur 9. Oversigt over iltsvind omkring Sjælland på baggrund af målinger foretaget 1. juli-18. august. Blå havområder indikerer intet iltsvind i perioden. Gule områder indikerer iltsvind (<4 mg/l) og røde områder indikerer kraftigt iltsvind (<2 mg/l). Stationer er markeret med røde stjerner og den laveste iltkoncentration, der blev målt på stationen i perioden. Et 0 indikerer, at der ikke er foretaget målinger på stationen i perioden. Fra Miljøcenter Roskilde.

I 2011 var det omvendt! Hvorfor? Muslingeskrab i Isefjorden? I perioden 1.-6. juli blev der skrabet muslinger i den nedre Isefjord Figur 8. Iltsvind omkring Sjæl-land i juli-august. Blå prikker an-giver intet iltsvind i perioden, gule prikker angiver iltsvind (< 4 mg/l) og røde prikker indikerer kraftigt iltsvind (< 2 mg/l). Ved hver station er angivet den laveste iltkoncentration, der blev målt i perio-den. Fra Naturstyrelsen Roskilde og Nykøbing F.

Sammenhænge? Ilt ved bunden Nitrat ved bunden

Sammenhænge? Ilt ved bunden fosfor ved bunden

Fosfor den store skurk Bund Overflade 1.November 2010

Rødt tidevand Sammenhæng mellem kvælstof og

Redfieldkonstanten Jo lavere N:P forhold jo flere blågrønalger

Skybrud i København 2.juli

Hvordan ser det ud i dag?

Siden første Vandmiljøplan. Har landbruget mere end halveret kvælstofforbrug Effekt: ålegræsset er blevet reduceret med 20 % iltsvind er mere udbredt i dag end for 24 år siden Frekvensen af iltsvind er stigende og iltsvind kraftigere Hvordan er det gået med fiskebestanden?

Fiskelandingerne er faldet tilsvarende kvælstof

Da spildevandet blev renset, kom der igen fisk i Øresund

Hvorfor siger DMU ikke noget? I 2006 udtalte daværende direktør i DMU Henrik Sandbech i citat fra en årsrapport fra Videnskabernes Selskab, om troværdighed: Hvis en organisation påtager sig faglig rådgivning, må den nødvendigvis fungere som en enhed, når den rådgiver. Man kan ikke have en afdeling, der siger et og en forsker i en anden, der modsiger dette. Og dermed underminerer den troværdigheden i den rådgivning, som organisationen har udarbejdet. To konfliktende råd fra en institution giver selvfølgelig ingen mening. Konklusion: hellere en forkert rådgivning, end en modsigende Derfor er 90 % af forskerne enige. De andre har fået nyt arbejde!

Vi har stillet DMU nogle spørgsmål 1. 37 års fuldskalaforsøg i Canada? (kvælstof ingen effekt på vandmiljøet) 2. Svenske forskere, der udtaler tilsvarende for Kattegat? 3. Er holdning omkring troværdighed stadig den samme som under Sandbech? 4. Kvælstofbegrænsning betyder at økosystemet er overforsynet med fosfor? 5. I Roskilde fjord er fosfor 10 gange så højt som kvælstof. Hvordan kan professor Stiig Markager udtale at ålegræsset er forsvundet på grund af den massive kvælstofforurening? 6. Hvordan opnår man ny erkendelse i DMU, hvis ikke der er flertal fra start?

Nye tider For 25 år siden vidste vi ikke bedre Det gør vi nu! Er det ikke tid for evaluering? I Middelalderen troede man at jorden var flad. Nu ved man bedre. Sådan bliver det også omkring kvælstofs rolle For de der har ret får ret!