Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 31. maj 2013 Uge 22

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 31. maj 2013 Uge 22 Vi skal en gang for alle have stoppet debatten om sårbare og robuste jorde det er noget vrøvl, og det giver ingen mening Hvem der har fundet på vendingen om de sårbare og robuste jorde, vides ikke. Ingen vil vel helt kendes ved den. Uanset hvad bliver vendingen brugt igen og igen. Af Jørn Jespersen, af den nuværende miljøminister Pia Olsen Dyhr, af fødevareminister Mette Gjerskov, tidligere minister Henrik Høegh og ikke mindst af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, både ved møder og i medlemsbreve. Hvor kommer begrebet sårbare og robuste jorde fra? Jeg stødte første gang på vendingen ved et møde med Jørn Jespersen, daværende formand for Natur- og Landbrugskommission, sammen med BL-næstformand Peter Rosendal. Vi blev spurgt om, hvordan vi havde tænkt os, at der skulle ske en udligning økonomisk, mellem de landmænd, der ville få lov til at gøde mere og de, der blev begrænset i at anvende gødning eller blev reduceret væsentligt. Peter Rosendal og jeg var helt uforstående over for den model, og den kunne vi under ingen omstændigheder stå på mål for. Men Jørn Jespersen havde forstået, at det var den model som landbruget ønskede. Nej, vi skal da ikke ud i at omfordele kvælstoffet mellem danske landmænd. Det er syg tanke. Det er jo rendyrket socialisme. Tværtimod skal vi væk fra kvoter og ufaglige begrænsninger. For at noget kan repareres, skal det være i gået stykker Hvis forskere kan bevise, at det nitrat, der kommer ud gennem drænrørene, skader vandmiljøet i recipienten (de indre danske fjorde), må vi analysere og måle, hvor det kommer fra. Derefter kan vi, hvis det er nødvendigt, lave korrigerende handlinger, de steder, hvor tabet til vandmiljøet er for stort. De mange steder, hvor tabet er lille og ubetydeligt, giver det ingen mening med begrænsninger. Vi skal i fællesskab i landbruget lave aftaler med ministerierne, om hvad det maksimale indhold af nitrat i vandløbene må være. Og jeg skriver bevidst i fællesskab. Det er ikke op til Landbrug & Fødevarer alene, at repræsentere danske landbrug i de forhandlinger. Der er alt for mange eksempler, gennem de sidste 25 år, på love, der er lavet ud fra manglende faglighed. Alene de tre vandmiljøplaner hviler på udokumenterede påstande. Landbruget har et stort ansvar for at kræve, at love hviler på fakta og ikke følelser. Det store spørgsmål er, har de vidst, at det var forkert? Jeg ved ikke, hvad der er værst. Ikke at vide det, man burde vide, eller vide det og ikke gøre noget? Når jeg arbejder med grundlaget for vandmiljøplanen, som en del af retssagen mod Fødevareministeriet, støder jeg gang på gang på forhold og fakta, som burde have været brugt til at stoppe lovene. Jeg tænker tit på om man i landbruget vidste, at grundlaget for lovene var forkert elle ej. Hvorfor fandt danske landmænd sig i at skulle halvere kvælstoftabet for 25 år siden, til trods for, at ingen kunne bevise, at det ville virke på vandmiljøet? Nu er der gået 25 år og historien viser, at det ikke virker, men alligevel finder landmændene, organisationerne og samfundet sig stadig i, at lovene koster danske landmænd mere end fem milliarder kroner om året uden at stille krav om at lovene fjernes eller ændres, så de er baseret på fakta. Der stilles stadig nye krav til landbruget om at fjerne mere kvælstof. Ingen gider forholde sig, at der ikke findes mere kvælstof, der kan fjernes og at de tons kvælstof, som skulle reduceres inden 2015, så rigeligt allerede er nået. Det er for embedsfolk og ministerier uinteressant.

2 Det er nye tider for Landbrug & Fødevarer Jeg indrømmer, at vi, i den annonce, som har været i Effektivt Landbrug torsdag, igen i dag fredag og igen i morgen lørdag, er hårde ved Landbrug & Fødevarer. Men det er vi nødt til. Vi har pligt til at reagere, når vi oplever, at vores søsterorganisation er på vej ud af en forkert vej. Det er rettidig omhu. Landbrug & Fødevarer skal vænne sig til, at de ikke længere alene kan repræsentere dansk landbrug. Vi vil ikke acceptere, at de igen er med til at lave love, der ikke bygger på et fagligt grundlag. De skal også have ros Til gengæld er vi ikke for stolte til at rose, når vores søsterorganisation gør noget godt, og det gør de jo det meste af tiden. For eksempel oplever jeg, at Landbrug & Fødevarer i retorik og handling er helt på linje med Bæredygtigt Landbrug omkring vandplanerne. Begge organisationer ønsker, at Naturstyrelsen trækker planerne tilbage. Reparerer dem og udsender nogle nye, lavet efter forskrifterne i Vandrammedirektivet, i god tid inden At genudsende de samme gamle vandplaner, kun med en længere høringsfrist, giver ingen mening, når der allerede ligger to retssager og en lang række klager og venter på vandplanerne i samme øjeblik som de endelige vandplaner igen er blevet vedtaget. Her har Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug en fælles opgave, som vi sammen med politikerne skal have taget fat på snarest muligt. Vi skal have stoppet og udsat vandplanerne, og det tror jeg vi kan gøre sammen. Store vandprøvedag juni Henover weekenden udtager medlemmer i de Regionale Selvstyrende Grupper vandprøver i 50 vandløb/åer fordelt over det danske land. Vandprøverne bliver taget i vandløbet lige før udløbet i recipienten (de indre fjorde). Prøverne bliver nedfrosset i to dage, inden de samlet sendes til et akkrediteret laboratorium og målt for Nitrat N og Total N. Formålet med at udtage analyserne er at få konstateret, hvor meget Nitrat N og Total N, der løber ud i recipienten. Som jeg har skrevet utallige gange, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor meget nitrat, der løber ud af drænrørene, hvis ikke det er et problem i recipienten. Vi skal jo ikke reparere noget, der ikke er gået i stykker.

3 Døde områder vokser i verdenshavet på grund af mangel på nitrat I sidste uge blev artiklen Døde områder vokser i verdenshavet frigivet af avisen Ingeniøren. Den beskriver, at der er opstået store døde områder i verdenshavene på grund af mangel på nitrat. Det bekræfter den viden, som vi hele tiden har holdt fast ved: Nitrat er vigtig for at opretholde den økologiske balance i økosystemet. Det giver ingen mening at fjerne alt nitrat fra vandmiljøet. Hvad skal planterne, herunder ålegræsset, så leve af? Og hvis der ikke er noget at leve af for planterne, er der heller ikke noget at leve af for fiskene. Det fik mig til at fiske en gammel planche frem, som vi lavede for et år siden. På planchen kan man se udviklingen fra første vandmiljøplan i 1987 i kvælstofindholdet i de indre fjorde (blå). Ålegræsset (grøn) og landinger af fisk (rød) i de indre danske farvande. Der er vist tale om en klar tendens: Jo mindre kvælstof i de indre farvande, jo mindre fødegrundlag for fiskene, jo færre fisk. Hvad er det, vi har gang i, spørger jeg bare. Vi begrænser kvælstof. Det koster landbruget milliarder. Samtidig fjerner vi levegrundlaget for planter og dermed fisk i vore indre fjorde. Men det kunne jo være, at det kun gælder for verdenshavene? Måske er sagen en helt anden i de danske fjorde? Jamen lad os da kontrollere nitratindholdet i for eksempel Roskilde Fjord. Roskilde er en af de mest belastede fjorde i Danmark. Der er i vores tid, sjældent iltsvind i Roskilde Fjord længere. Til gengæld er der heller ikke meget liv. Roskilde Fjord mangler nemlig kvælstof. I hvert fald nitrat! De nyeste analyser fra Roskilde Fjord viser et indhold af Nitrat-N på 4,1 mikrogram pr. liter. Det svarer til 0,3 promille af indholdet i drikkevand. Altså 3000 gange mindre end i drikkevand. Til sammenligning er

4 totalfosfor- indholdet (TP-indholdet) aktuelt på 30 mikrogram/liter. Altså mere end syv gange højere end nitratindholdet. Og så påstår man, at der er for meget nitrat i Roskilde Fjord! Forskerne skulle skamme sig. Vi er nede på et niveau, hvor det er svært at måle det. Alligevel skal landbrugsarealerne, der afvandes til Isefjorden, begrænses i kvælstof. Ekstra efterafgrøder, randzoner, stigende harmonikrav. Begrænse noget, der ikke findes! Det er jo galimatias. Hvad med de andre fjorde? I Limfjorden ved Nibe og Gjøl Bredning, er Nitrat N-indholdet aktuelt under 24 mikrogram pr. liter. Hvilket også er meget lavt og i hvert fald ikke belastende for vandmiljøet. I Lovns Bredning, hvor der hvert år er iltsvind i stor stil, er nitrat N-indholdet p.t. under 500 mikrogram. Det kan synes af meget i forhold til de to andre fjorde. Til gengæld er TN (totalkvælstof) ca. 800 mikrogram, hvilket er usædvanligt højt i forhold til Nitrat-N. Det tyder for mig på, at der ligger enorme mængder gammelt organisk materiale i Lovns Bredning, som miljøet hvert år kæmper med. Uanset hvad årsagen er, har vi en opgave med Lovns Bredning og Skive Inderfjord. Jeg mener, at landbruget skal deltage aktivt i at få analyseret årsagerne til det høje indhold af næringsstoffer i fjordene. Det er bemærkelsesværdigt, at fjordene blandt andet afvander fra et stort naturareal (Hjelm hede) og store arealer med plantager. Her burde Fiskevandsdirektivets 14 parametre være anvendt for mange år siden, så årsagen til at Lovns Bredning og Skive Inderfjord opfører sig anderledes end de andre danske fjorde kunne være belyst. Vi vil gerne være med til at løse problemerne i de danske fjorde, hvis problemerne skyldes landbrugsdriften. Men det skal forskerne kunne dokumentere. Vi i landbruget vil ikke være med til at reparere noget, der ikke er gået i stykker. Kvælstof er ikke bare kvælstof Som jeg også vil komme ind på til mødet i Agerskov på mandag, er kvælstof ikke bare kvælstof. Planterne der gror på markerne er næsten ligeglade. De kan optage nitrat, ammonium, amid (urea) og sågar ammoniak i små doser. Men er der et overskud, som planterne ikke bruger, fra omsætning af rødder og andet organisk materiale, udvaskes det som nitrat. De andre kvælstofkilder udvaskes ikke, men bindes til

5 jorden, hvor bakterier nedbryder dem. Overskuddet udvaskes som nitrat. Derfor er det relativt simpelt at finde ud af, hvor kvælstof kommer fra. Hovedparten af nitrat kommer som tab fra landbruget, andre kvælstofformer kommer fra spildevand og industrien. Hvorfor er det væsentligt? Jo, fordi nitrat tilfører ilt og liv til vandløbene. De andre kvælstofformer fjerner ilt fra vandløbene. Derfor er det problematisk udelukkende at fokusere på at begrænse nitrat, som er den gode form for kvælstof, uden samtidig at fjerne de andre kvælstofkilder. Det medfører vandløb med mere uklart vand og mindre ilt. Planterne (grøden) i vandløbene kan fint leve af organisk kvælstof. Men det kan fiskene ikke. Hvis der ikke er nitrat i vandløbene, forsvinder ilten, og så dør fiskene. Så kom Fødevareministerens hævn NaturErhvervstyrelsen er nu i fuld gang med at kontrollere de formastelige, der har brugt deres sunde fornuft og undladt randzoner. Ved et kontrolbesøg fra NaturErhvervstyrelsen er det vigtigt at forholde sig korrekt. Randzoneloven er ikke lovlig uden en kompensationsordning. Den findes ikke og har heller ikke været godkendt af EU- Kommissionen siden november Derfor har de, som ikke har udlagt randzoner, heller ikke gjort noget forkert. Det er ikke ulovligt at bryde en ulovlig lov. Det er vigtigt, at ingen erklærer sig skyldige. Vi har lavet et udkast til et klagebrev, som kan sendes til NaturErhvervstyrelsen efter et kontrolbesøg. Se mere under næste punkt. Men husk at optræde høfligt og imødekommende. Kontrolløren kan ikke gøre for, at han har fået et møgjob. Brug i stedet kræfterne på at overbevise personen om at grundlaget for loven er forkert. Klag til NaturErhvervstyrelsen Da randzoneloven ikke er gældende uden en gyldig kompensationsordning, kan vi selvsagt ikke acceptere, at der kontrolleres på baggrund af en ulovlig lov. Det, formand Flemming Fuglede Jørgensen og Asger Møller Madsen blev udsat for i den forløbne uge, er uhyrligt, og det er misbrug af politiet, som har nok at andet at se til. Derfor har vi klaget til NaturErhvervstyrelsen og Mette Gjerskov. Vi vil have stoppet kontrollen på baggrund

6 af en ulovlig lov, med det samme. Det er ikke rimeligt, at lodsejere skal gennem en sådan tur, når loven er ugyldig. Hvis du oplever at få kontrolbesøg på grund af randzoner, så er det Bæredygtigt Landbrugs opfordring, at du henholder dig til, at du efter din egen opfattelse ikke har foretaget dig noget ulovligt, men at du som vanligt har brugt din sunde fornuft og overholder godt landmandskab. Det er i den sammenhæng vigtigt, at man ikke erkender at have begået noget ulovligt, eller i øvrigt konkret oplyser, hvordan man har behandlet jorden i randzonerne. Det kan nemlig evt. tolkes som en tilståelse. Det er vores anbefaling, at man holder muligheden åben for at få sin sag prøvet for en dommer, og derfor skal man ikke erkende sig skyldig eller betale bødeforelæg mv. Vi har lavet en skrivelse, som man kan bruge som skabelon, og afsende som klage til NaturErhvervstyrelsen. Klage til Naturstyrelsen kan findes på hjemmesiden /nyhedsbrev.aspx Teknisk forhøring i kommunerne Vi er kun så småt begyndt at beskæftige os med vandplanerne. Jeg tror på, at vi kan få stoppet vanviddet, men det kræver at landbruget sætter sig sammen og laver en plan for hvordan. De sidste to uger har planerne været i teknisk forhøring hos kommunerne. I nogle kommuner har kommunalbestyrelsen behandlet planerne og ændringerne, inden planerne blev sendt tilbage til Naturstyrelsen. Men i en lang række kommuner er det biologer og embedsfolk, der har vurderet planer og sendt forslag til ændringer ind. Jeg er vidende om to kommuner, der har behandlet planerne på henholdsvis den ene og den anden måde. Og der er en verden til forskel på resultatet. Det er vel ingen hemmelighed, at biologerne kan have en anden dagsorden end hovedparten af politikerne. Det ses tydeligt på resultaterne af den tekniske forhøring. Jeg erkender, at jeg har sovet i timen. Vi burde have instrueret kommunalbestyrelserne om deres ansvar i den tekniske forhøring. Nu er vandplanerne blevet legaliseret ude i de fleste kommuner. Naturstyrelsen har en mærkværdig definition af begrebet borgerinddragelse, hvis de mener, at det betyder, at det kun er biologerne, der skal inddrages. Men sket er sket. Det ændrer dog ikke på at vandplanerne er lige så ringe, som dem der blev erklæret ugyldige. Opgaven bliver at få fortalt politikerne om vanviddet, så der ikke spildes flere ressourcer på denne opgave. Det første tab er det billigste, vi skal sikre at det ikke bliver større. Stormøde i Agerskov Agerskovgruppen inviterer til stormøde på Agerskov Kro mandag d. 3. juni kl. 11. Mødet er åbent for alle interesserede. Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden /nyhedsbrev.aspx

7

8 Åbent Brev til Fødevareministeren fra jurist Bjarne Nigaard, Bæredygtigt Landbrug 29. maj 2013 Kære Mette Gjerskov. Jeg har i forskellige medier i går og i dag kunnet se dig citeret for en vurdering af Bæredygtigt Landbrugs evner til at læse skrivelser fra EU i forbindelse med kompensation for randzoner. Med fare for at have læst også disse udtalelser fejlagtigt, så har jeg fået forståelsen af, at du mener, at vi ikke har læst og forstået de skrivelser, der er kommet fra EU, korrekt. Det er primært skrivelsen fra EU-Kommissionen fra den 26. februar 2013, samt seneste skrivelse fra EU- Kommissionen fra 23. maj 2013, der er relevante i sagen om kompensationen. Jeg tillader mig derfor at skrive til dig, i håb om, at du vil være i stand til at hjælpe mig og Bæredygtigt Landbrug hvad angår forståelsen af skrivelserne, for selvfølgelig er hverken du eller debatten tjent med, at vi fremkommer med fejlagtige beskyldninger. Det har vi på ingen måde noget ønske om. Jeg vedlægger kopi af de to breve til dig, i fald du skulle have fået dem forlagt. Jeg har fået det indtryk, at du mener, at den førstnævnte skrivelse fra EU-Kommissionen kan betragtes som en bekræftelse af, at Danmark vil kunne benytte landdistriktsmidlerne til at udbetale randzonekompensation. Det har jeg fået forståelsen af bl.a. ud fra følgende: Du skriver i besvarelse af spørgsmål S 1339 til Folketingets Fødevareudvalg (mine fremhævelser): Som oplyst i min besvarelse af S 1338 er det i spørgsmålet anførte kaos om udbetaling af randzonekompensation blevet manet i jorden af EU-Kommissionen, der i brev af 26. februar 2013 har bekræftet, at der uanset de p.t. ugyldige vandplaner fortsat kan ydes kompensation for randzoner via Landdistriktsprogrammet. EU-Kommissionen har tiltrådt, at der vil kunne udbetales randzonekompensation med virkning fra 1. september 2012, når der igen foreligger gyldige vandplaner. Landmændene vil dermed kunne søge kompensation, som forudsat. Som jeg hele tiden har pointeret, herunder i Landbrugsavisen d. 7. februar 2013, er der ikke tvivl om udbetaling af randzonekompensation, hvilket EU-Kommissionen således har bekræftet. Du har i den ovennævnte artikel oplyst bl.a. følgende: Randzonekompensationen kører helt som planlagt i EU-systemet. Du har helt ret i, at jeg ikke læser skrivelsen af 26. februar 2013 fra EU-Kommissionen som en bekræftelse. Jeg har derfor behov for, at du tydeliggør overfor mig, hvor i den benævnte skrivelse der fremgår en bekræftelse?

9 Jeg har dog tilladt mig at forespørge EU-Kommissionen, om deres egen skrivelse af 26. februar 2013 kan opfattes som garanti for eller bekræftelse af, at der fra landdistriktsmidlerne kan udbetales kompensation for randzoner. Jeg har den 23. maj 2013 fået følgende svar fra EU-Kommissionen: The letter of 26 February that is referred to in your replies to questions raised by the Danish authorities regarding the implications of the annulment of the river basin management plans for the implementation of the compensation scheme under the RDP. In reply to your question, the letter cannot be regarded as a guarantee or confirmation that, at the current date, it is sure that Denmark will be able to use the support scheme as originally planned. Jeg håber, du vil ulejlige dig med at forklare mig, hvad denne seneste skrivelse fra EU-Kommissionen betyder, hvis den ikke betyder det, jeg troede, nemlig at EU-Kommissionen oplyser, at brevet af 26. februar 2013 ikke er en garanti eller en bekræftelse. Jeg har bemærket, at du den seneste tid har understreget, at kompensationen fra EU-midler var afhængig af gyldige vandplaner. Det er jeg enig i, at den var. Men som jeg læser skrivelsen af 26. februar 2013 fra EU-Kommissionen, så er gyldige vandplaner alene én af flere betingelser der opstilles fra EU s side. Jeg har givetvis blot overset det, men kan du venligst henvise mig til, hvor og hvornår du har redegjort for de samlede betingelser, dvs. alle de i skrivelsen af 26. februar 2013 oplistede betingelser, som, ud over gyldige vandplaner, bl.a. handler om regulering med tilbagevirkende kraft, gennemført kontrol i hele perioden og ensartet lovgivning for hele perioden, hvis jeg ellers læser skrivelsen korrekt. Jeg skal gerne have ulejlighed med at bede EU-Kommissionen uddybe forholdet med betingelserne, hvis det kan være en hjælp. Da jeg ved, at sagen har stor betydning for flere, herunder i særdeleshed for dig, og da mine eventuelle læsefejl naturligvis skal korrigeres overfor alle relevante interessenter, har jeg tilladt mig at sende dette brev til dig som åbent brev. Jeg medvirker naturligvis gerne til, at dit svar tilsvarende udbredes, så debatten kan komme tilbage på det rette spor. Med venlig hilsen Bjarne Nigaard chefjurist Bæredygtigt Landbrug God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen