2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes økonomi. Derfor er konjunkturerne vigtige. Lav økonomisk vækst og høj ledighed kan betyde lavere skatteindtægter for kommunen. Dels via personskatter og dels via kommunens andel af selskabsskatterne. Samtidig betyder høj ledighed et pres på kommunens sociale ydelser. Der synes at være en bedring på vej i de internationale konjunkturer. Figur 1 viser den økonomiske vækst i henholdsvis Euroområdet, USA og Japan. Væksten i Euroområdet har været stagnerende med en svag nedadgående tendens fra 2011 til 2013. I løbet af 2013 kan der dog spores en svag vækst på 0,7 %. USA har haft en stabil vækst siden 2010 med årlige vækstrater i omegnen af 2 %. I 2013 tog væksten i USA yderligere fart og var oppe på 3,0 %. Japan har ligeledes haft vækst i 2013, hvor vækstraten var på 1,4 %. Figur 1. Udviklingen i BNP 2005 2012 i Euroområdet, USA og Japan, opgjort kvartalsvis. Indeks 2005=100 115 110 105 100 Euroområdet USA Japan 95 90 Det er 5 år siden, at finanskrisen satte ind efterfulgt af lavkonjunktur og højere ledighed. Fra 2008 til 2009 faldt bruttonationalproduktet med 5,9 %. I løbet af 2010 steg det med 2,5 % og har herefter ligget på et nogenlunde konstant niveau. Siden 2010 har der ikke været nævneværdig vækst i dansk økonomi. I året 2010 var vækstraten 1,6 %, i 2011 1,1 %, i 2012-0,5 % og i 2013 0,4 %. Det vil sige, at produktionen i dansk økonomi i 2013 er 3,7 % lavere end i 2008.
Figur 2. Udviklingen i BNP 2005 2013, opgjort kvartalsvis. Indeks 2005=100 1700 1650 1600 1550 1500 1450 1400 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Beskæftigelsen Ledigheden i Danmark steg kraftigt i forbindelse med krisen i 2008-2009, jf. figur 3 nedenfor. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2010 steg ledigheden fra 68.670 helårspersoner (svarende til 2,3 % af arbejdsstyrken) til 165.430 helårspersoner (svarende til 5,5 % af arbejdsstyrken), altså en stigning på 141 %. Fra 2010 og frem til 2013 har ledigheden ligget på et niveau i omegnen af 160.000 helårspersoner. I løbet af 2013 og 1. kvartal af 2014 har der været et fald i ledigheden. I 4. kvartal 2012 var ledigheden på 163.000 helårspersoner, og i 1. kvartal 2014 er den på 138.000 helårspersoner. Ovenstående tal omfatter de forsikrede ledige. Opgør man den danske ledighed efter internationale definitioner, som f.eks. anvendes af EUROSTAT, og som også medtager uforsikrede men arbejdsmarkedsparate ledige, er ledighedstallet for juni 2014 på 188.000 helårspersoner, svarende til en ledighedsprocent på 6,5. Ifølge EUROSTAT s opgørelse har der været faldende tendens siden maj 2012, hvor den udgjorde 230.000 helårspersoner svarende til en ledighedsprocent på 7,9. Figur 3. Udviklingen i ledighed 2005 2014, 1.000 helårspersoner opgjort kvartalsvis, sæsonkorrigeret 250 200 150 100 50 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Tabel 1. Antal fuldtidsbeskæftigede 2009 2010 2011 2012 2013 Hele landet 2.817.957 2.699.879 2.676.095 2.673.552 2.660.349 Egedal 22.589 21.959 21.614 21.522 21.554 Kilde: Danmarks Statestik, Statestikbanken I tabel 1 ses, at beskæftigelsen i hele landet er faldet fra 2.817.957 helårspersoner i 2009 til 2.660.349 helårspersoner i 2013, svarende til 5,6 %. I Egedal Kommune er beskæftigelsen i samme periode faldet fra 22.589 helårspersoner til 21.554 helårspersoner, svarende til 4,6 %. Det er bemærkelsesværdigt, at ledigheden er faldet, men beskæftigelsen ikke er steget. Eftersom arbejdsstyrken ikke er mindsket i perioden, kan en mulig forklaring være, at dagpengereformen har medført, at en gruppe af ledige falder uden for dagpengesystemet og dermed ikke tæller med i ledighedsstatistikken. Andre forklaringer kan være, at flere personer lader sig pensionere eller at flere unge er påbegyndt en uddannelse. Efterspørgsel Den samlede indenlandske efterspørgsel er summen af følgende elementer: Privat forbrug Boliginvesteringer Erhvervsinvesteringer Lagerinvesteringer Offentligt forbrug og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel og eksporten udgør den samlede efterspørgsel i økonomien. Figur 4 ovenfor viser udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og eksporten. Figur 4. Den årlige vækst i den indenlandske efterspørgsel og eksport for årene 2005 2013 10 8 6 4 2 0-2 -4 Vækst i indenlandsk efterspørgsel Vækst i eksport -6-8 -10 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel faldt i forbindelse med krisen 2008 2009. Efter en beskeden stigning i 2010 har den ligget på et nogenlunde konstant niveau uden vækst. I 2013 var der en vækst på 0,6 %.
Eksporten faldt ligeledes i 2008 2009, men har haft en pæn vækst i 2010 og særligt 2011, hvor den var på henholdsvis 3,0 og 7,0 %. Det er således i høj grad eksporten, som har holdt hånden under dansk økonomi siden krisen i 2009. Offentlige finanser Lav vækst og højere ledighed har ført til pres på de offentlige udgifter og indtægter. Høj ledighed fører til pres på udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. Samtidig betyder ledighed og lav vækst, at skatteindtægterne er under pres. Figur 5. Offentlig saldo som pct. af BNP 6 5 4 3 2 1 0-1 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-2 -3-4 -5 Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi forår 2013 Figur 5 viser den offentlige saldo, det vil sige det samlede over-/underskud som procent af bruttonationalproduktet. Som det ses, var der pæne overskud på 4 til 5 %, som blev reduceret til underskud i størrelsesordenen -2 til -4 % fra 2009 og frem. De ovennævnte faktorer er den primære årsag til forringelsen af de offentlige finanser. Dertil kommer udgifter i forbindelse med bankpakkerne i kølvandet på finanskrisen. Prognose for dansk økonomi Alt i alt synes billedet af dansk økonomi at være, at der siden 2008/2009 har været en stagnation med lav vækst, lav efterspørgsel, et højere niveau af ledighed og underskud på de offentlige finanser. I 2013 har der dog været tegn på faldende ledighed, samtidig med en mulig bedring af de internationale konjunkturer. Skal der mere gang i økonomien, kræver det en større efterspørgsel, enten indenlandsk efterspørgsel eller eksport. Eksporten er steget med over 10 % siden 2009, hvorimod den indenlandske efterspørgsel stadig halter bagefter og befinder sig på et lavere niveau end før krisen 2008/2009. Tabel 2 Udvalgte hovedtal i prognose for dansk økonomi 2013 2014 2015 2016 2020 Realvækst i BNP (%) 0,4 1,4 2,0 2,4 2,5 Indenlandsk efterspørgsel, realvækst (%) 0,6 2,1 2,9 3,1 2,8 Eksport, realvækst (%) 1,2 2,7 3,6 3,2 4,8 Realvækst i aftagerlande (%) 1,1 2,3 2,7 2,9 2,7 Ledighed (1.000 personer) 153 145 139 131 124 Offentlig saldo i % af BNP -0,9-1,8-2,8-2,0 0,7 Kilde: Det økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2014
Tabel 2 viser udvalgte nøgletal fra Det Økonomiske Råds prognose for dansk økonomi fra foråret 2014. Der forventes en stigning i væksten i BNP. Væksten har været beskeden fra 2010 (jf. figur 2), men forventes at stige til 1,4 % i 2014, 2,0 % i 2015 og 2,4 % i 2016. Dette niveau forventes fastholdt frem til 2020. I forhold til forventningerne pr. september 2013 har Finansministeriet nedjusteret forventningerne til vækst for dansk økonomi for 2014 fra 1,6 til 1,4% Samtidig ses en stigning i den indenlandske efterspørgsel, som forventes at være 2,9 % i 2015. Dette niveau forventes ligeledes at holde frem mod 2020. Eksporten forventes også at stige i de kommende år. I 2015 forventes væksten i eksporten at være 3,6 %. Denne stigning kan i høj grad tilskrives forventninger om højere vækst i aftagerlandende. Væksten i aftagerlandende er et vægtet gennemsnit af væksten i 39 lande som aftager størstedelen af Danmarks eksport, vægtet efter eksportandel. I prognosen forventes et opsving i dansk økonomi. Opsvinget er båret af en stigning i den indenlandske efterspørgsel og af eksporten. Opsvinget forventes at medføre et fortsat fald i ledigheden, som forventes at være 124.000 fuldtidsledige i 2020. Derimod forventes stadig et underskud på de offentlige finanser på 2,8 % i 2015. Underskuddet forventes dog at blive mindsket og vendt til et overskud på 0,7 % i 2020.