Kapitel 2 Bosætning - by og land

Kapitel 2 Bosætning - by og land

Bosætning I 2008 vedtog byrådet en bosætningspolitik, der baseres på målgruppen familier med børn og borgere med en arbejdsmæssig tilknytning til kommunen. Gruppen er som helhed økonomisk velfungerende, skaber dynamik og liv i kommunen og tilfører kommunen den relevante arbejdskraft. Nord for Randers er der generelt færre tilflyttere end i syd. Nord for Randers er det målsætningen at fastholde boligbyggeriet på det nuværende niveau - især i tilknytning til centerbyerne. I landsbyerne skal der være mulighed for et begrænset boligbyggeri for at understøtte deres udviklingsmuligheder. Bosætning Hertil kommer, at vækst i aldersgruppen (typisk 25-50 år) udligner den aldersskævhed, som er i Randers Kommune. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune har ændret sig meget de seneste år. Før 2003 var der en fraflytning på 500 personer årligt. I dag har kommunen en befolkningstilvækst. Der sker også en forskydning i aldersgrupperne, da der fødes forholdsvis få børn, og der bliver flere ældre i de kommende år. Der er store forskelle på befolkningsudviklingen i forskellige dele af kommunen. Der er flest tilflyttere til dele af Randers, Assentoft, Spentrup, Langå, Stevnstrup og Hornbæk. Især syd for fjorden er der flere landsbyer med en pæn tilflytning og befolkningsvækst. Der efterspørges både nye og ældre boliger. Byrådets mål er, at den samlede bosætning fortsat skal øges. Byrådets vision om at nå 100.000 indbyggere i kommunen er et ambitiøst mål, der indebærer, at de seneste års byggeri på ca. 500 boliger årligt skal øges. Hvis boligbyggeriet skal øges yderligere, er det nødvendigt, at der er en stor bredde i byggeriet. Hidtil har parcelhusbyggeriet været meget dominerende, og det er næppe muligt at øge det væsentligt. Vi skal kort sagt bruge hele paletten med variation i husstørrelser, boligtyper, ejerformer, materialer etc. For at understøtte udbuddet af brugte familieboliger skal byggeriet af boliger til 50+ generationen øges. Det handler om gode tæt/lave boliger, lejligheder, etc. I nye boligområder tilstræbes en blandet boligsammensætning med hensyn til ejerform og bygningstyper. Ny bebyggelse

Side 17 NV N Ø V SV Boligområder oversigtskort Boligområder NØ S SØ

Bosætning Især hvis områder udbygges over længere tid, er der fordele ved blandede boligformer. Byrådet vil aktivt støtte eksperimenter med nye boligformer herunder miljø og trafikforbedringer på boligområdet. Endvidere ønsker byrådet, at der skal være fokus på boforholdenes betydning for integrationen af udlændinge i kommunen. Der skal arbejdes for en alsidig, frivilligt baseret beboersammensætning i kommunens boligområder. Bymønster Randers Kommune er ved kommunesammenlægningen blevet en stor kommune, som rummer bysamfund i stort set alle størrelser. Randers by er med sine 60.000 indbyggere kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser. Byen er et socialt og kulturelt mødested og et kraftcenter for hele Randers Kommune. Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg fungerer som forstæder til Randers by og er mere eller mindre vokset sammen med byen. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup, der har over 2000 indbyggere, fungerer som centerbyer. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og 2000 indbyggere og fungerer som lokalcentre, der servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Randers Kommune har 22 landsbyer under 750 indbyggere og 64 mindre landsbyer under 200 indbyggere. Byrådets mål er, at den enkelte by har mulighed for at udvikle sig og samtidig bidrager til at styrke kommunens sammmenhængskraft og samlede udvikling. Bymønstret understøtter og styrker en fortsat udvikling af Randers by som kommunens centrale kraftcenter, samtidig med at der er rum til en fortsat udvikling af kommunens øvrige byer med respekt for størrelse og forskellighed. Villavej i Assentoft

Udbyneder Udbyover Havndal Kastbjerg Dalbyneder Sødring Dalbyover Udbyhøj Enslev Vinstrup Kærby Råby Knejsted Blenstrup Gjerlev Dyrby Tørring Øster Tørslev Gassum Fårup Stouby Hald Hvidsten Tvede Asferg Spentrup Lindbjerg Bjergby Kondrup Kousted Linde Mellerup Mejlby Råsted Støvring Lem Borup Harridslev Sønderbæk Gimming Læsten Albæk Øster Bjerregrav Vestrup Tjærby Svinding Uggelhuse Randers Tånum Ålum Langkastrup Assentoft Tebbestrup ØsterVelling Helstrup Virring Stevnstrup Grensten Langå Hørning Haslund Dansvad Torup Side 19 Nørbæk Værum Væth Karlslund Årslev Jebjerg Ølst NV N NØ Ø V SV S SØ Bymønster og centerstruktur Kommunecenter Randers By Centerbyer 3 stk. over 2000 indbyggere Lokalcentre 6 stk. mindre end 2000 indbyggere Landsbyer 22 stk. mindre end 750 indbyggere Mindre landsbyer 38 stk. mindre end 200 indbyggere

Bæredygtig byudvikling Randers kommune lægger vægt på at fremme rent miljø og en grøn og miljøbevidst profil i både det offentlige og private rum. til arbejdspladsen, men også kort afstand til de funktioner, vi bruger i hverdagen så som indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter, rekreative områder, institutioner mv. Bosætning Mennesker, der bor og arbejder i lyse, behagelige og rene omgivelser, er mere produktive, kreative og mindre syge. Boliger og arbejdspladser af høj kvalitet med fokus på miljø understøtter væksten i samfundet. I en tid med stigende energipriser er bæredygtig og energieffektiv byudvikling også økonomisk sund fornuft. I takt med at Randers by bliver større, vokser miljøbelastningen i nærområdet. Et af de store miljøproblemer er energiforbruget til transport. Ved at indrette vores byer så vi bruger kollektiv trafik mere end i dag, kan vi mindske energiforbruget. Vi skal tænke tæthed og tilgængelighed ind i byplanlægningen. Større tæthed i de nye, og eksisterende boligområder samt en øget tilgængelighed, til de ting vi bruger, mindske energiforbruget. Samtidig skal byens områder være et godt sted at leve-bo og arbejde. Der skal ikke alene være kort afstand fra boligen Det er også vigtigt, at tænke den måde, vi bygger vores huse på, ind i planlægningen. Det vil sige byggeri med bedre materialer, mindre energiforbrug og bedre udearealer. Når der udlægges nye boligområder, kan målet for bebyggelsen f.eks. være såkaldte 0-energihuse. Regnvand kan i større grad anvendes lokalt, og byggemodning med genbrugsmaterialer og mere holdbare materialer kan også tænkes ind. Byfortætning er også et vigtigt led i denne strategi Randers kommune vil sætte konkret handling bag de nationale målsætninger om CO2 reduktioner og energibesparelser. Det gør vi i kommuneplanlægningen og i vores sektorpolitikker. I rammerne for lokalplanlægning kan der fastsættes bestemmelser om, at lokalplanerne skal indeholde bæredygtige tiltag. Byrådet vil endvidere lave bæredygtige lokalplaner, hvor de bæredygtige elementer, planloven giver mulighed for, indarbejdes. Etageboliger i Randers

Randers by og store byomdannelsesområder Det er vigtigt, at der er mennesker, liv, leg og bevægelse i bykernen. Randers by har i kraft af sin størrelse med alle de funktioner og tilbud, man kan kræve af en by et fortrin i forhold til alternative bosætningskommuner. I forhold til andre byer er der et stort potentiale for fortætning. Omdannelse af gamle industrigrunde til bolig og byformål rummer et stort potentiale. Der kan bo mange mennesker, der skaber liv i byen også efter butikkernes lukketid. Det understøtter Randers funktion som storby og appellerer til de urbane målgrupper. Bykernen har mange arkitektoniske kvaliteter og ligger meget smukt i landskabet. Gaderne og de mange gamle huse viser byens historie. Disse træk skal bevares og gøres endnu tydeligere. I Randers by skal nyt boligbyggeri især foregå som omdannelse af gamle erhvervsområder. Byrådet vil arbejde for, at der gradvist skabes en større befolkningstæthed tæt på centrum, da det er vigtigt for at bevare en levende bymidte, for at udnytte den kollektive trafik, og for at understøtte handelslivet og det kulturelle liv. Dette er i sig selv vanskeligt, alene af den grund at de fleste stiller stadigt større krav til vores bolig. Blandt andet bruger vi stadigt mere plads pr. beboer i vores boliger. Omdannelse skal ikke bare give mange nye boliger, men også tilføre byen nye rekreative områder og bygge på områdets historie og egenart eller appellere til målgrupper med særlige interesser, ønsker til boform eller lignende. Hvis ikke der sker en aktiv byomdannelse, vil de gamle industriområder på sigt forslumme. Byrådet vil afsætte de fornødne midler og opkøbe relevante tomter, hvor det er muligt og gå offensivt ind i offentligt-privat samarbejde om en aktiv omdannelse af de tidligere industrigrunde. Gennem en målrettet byomdannelse skal byen åbnes og å, vand og by skal tænkes sammen. Der skal etableres bedre adgang, grønne kiler, der forbinder byen og åen, opholdssteder og faciliteter, der indbyder til hyggeligt ophold og rekreativ udfoldelse. Side 21 Dårlige bliger

Bosætning Randers Havn vil på lang sigt være et vigtigt byomdannelsesområde, men byggeri på havnen vil tidligst kunne begyndes omkring 2015-2016. På havnen findes en unik mulighed for at skabe en selvstændig bydel med et meget nært samspil med midtbyen. Ved byfornyelse kan der fokuseres på forebyggende indsats og inddragelse af borgere og beboere i indsatsen. Byfornyelse skal stimulere privat selvfornyelse, og der stilles krav om privat indsats og medfinansiering. I de førstkommende år vil Thors Bakke, Falbegrunden, J. O. Kraghs Plads og Kasernen have størst vægt som byudviklingsområder i Randers by. Thorbryggeriets gamle industriarealer er under omdannelse til et mangfoldigt centerområde med mulighed for op til 230 boliger. Det markante terræn udnyttes til at etablere boliger med unikke lysforhold og udsigtsmuligheder. Den gamle Kaserne er under omdannelse til en helt ny bydel. Projektet kaldes By i byen og vil rumme op mod 400 nye boliger. Planen bevarer og genanvender de fleste af kasernens eksisterende bygninger. Det giver mulighed for nybygning af et næsten tilsvarende etageareal. Samlet bliver der mulighed for ca. 17.500 m² kultur, sport og fritid, ca. 6.500 m² uddannelse og institutioner, ca. 22.000 m² erhverv og ca. 18.000 m² boliger. Ca. 5.000 m² kan anvendes til særlig arealkrævende butikker eller stærkt specialiseret udvalgsvarehandel i direkte tilknytning til kulturelle formål, forlystelser, eller offentlige formål, f.eks. teater, idræt, klubber, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, hospitaler, klinikker eller lignende. Agco Dele af Agco den tidligere Dronningborg maskinfabrik anvendes ikke længere til produktion. Der arbejdes med planer for at udvikle området til et boligområde med diverse mindre centerfunktioner og offentlige formål. Det drejer sig om et samlet areal på ca. 130.000 m². Der kan ikke siges noget præcist om antallet af boliger, før områderne er afgrænset, og der er taget stilling til vej, jernbane og de dele af virksomhederne som opretholdes, og der er truffet valg om boligformer. Skønsmæssigt er der formentligt en rummelighed på 200-250 boliger. Thors Bakke Thor Byggeriet

Bombardier Også for Bombardier det tidligere Scandia - arbejdes der med udviklingsplaner for den fremtidige anvendelse. Området har stor betydning som byomdannelsesområde med potentiale som en samlende bydel mellem fjorden og Dronningborg. Bombardiers 22 ha. har en unik placering nær bymidten, havnen og fjorden. Forudsætningerne er til stede for at skabe en levende bydel med sin egen identitet, hvor vi blander erhverv, boliger, service og grønne rum. Byrådet lægger vægt på, at de historiske spor integreres i det fremtidige byområde. De gamle bevaringsværdige fabrikshaller og stedets eksisterende kvaliteter vil være udgangspunkt for en succesfuld omdannelse. Bombardier er en væsentlig del af kulturarven i Randers og rummer en vigtig industrihistorie. Vognfabrikken, der er grundlagt i 1861, blev en af provinsens mest markante industrivirksomheder og en hjørnesten i Danmarks togindustri. Siden 1896 har virksomheden haft sin nuværende placering i Toldbodgade. udviklingsplan, der tager hensyn til områdets nuværende funktion og samtidig udvikler området som en del af byen, efterhånden som de eksisterende funktioner ophører. Falbe Falbegrunden er et 25.000 m² stort område. I byomdannelsen vil vi lægge vægt på at genanvende eksisterende bygninger i videst muligt omfang. Der er mulighed for at lave boliger, liberale erhverv og offentlige formål. Kærsmindebadet Når planerne for en afløser for Kærsmindebadet et nyt vandkulturhus er realiseret, skal arealerne ved Kærsmindebadet overgå til boliger. I området er der en rummelighed på ca. 100 boliger i nær forbindelse med det rekreative område. Der kan evt. indrettes fritids- og plejefaciliteter i dele af de eksisterende bygninger. Området åbner mulighed for rækkehuse/gårdhuse, tætlav bebyggelse, lejligheder og ældreboliger. Side 23 I dag er der kun virksomhed på en del af området. Byrådet vil lave en dynamisk og langsigtet Ladegårds bæk åbnes op på Scandiagrunden og udgør rygraden i en bypark, som en del af et sammenhængende grønt forløb langs Ladegårds bæk og Bækkestien fra nord til fjorden i syd.

Ny bydel: Munkdrup Byudviklingen i forlængelse af Paderup mod syd, udnytter styrkerne ved Randers infrastruktur optimalt. Området ligger godt placeret i forhold til storcenter, uddannelsesinstitutionerne, E45 og i forhold til det kommende nordlige hængsel samt en eventuelt kommende letbane til Århus. Munkdrup skal udvikles så den eventuelle fremtidige linjeføring af letbanen integreres og udnyttes bedst muligt. Munkdrup bliver et byudviklingsområde med særlig fokus på bæredygtighed. Visionen er et område, hvor den nyeste viden inden for bæredygtighed kombineres med spændende ny dansk arkitektur. Dele af området - især de områder, der er udpeget til fremtidige byudviklingsområder ligger i såkaldte OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser). Byudvikling i OSD-områder stiller helt særlige krav til planlægningen. Se kap. 5. Området byder på store rekreative naturområder langs Brusgård møllebæk. I lokalplanlægningen af boligområderne skal de grønne områder, stiforbindelser og forholdet til landskabet og beskyttelsesinteresser tænkes ind. Bevaringen af den grønne kile ved Paderup mose indgår i planlægningen. Når der bygges nye boliger i området, er det vigtigt, at vi ser på alternative bosætningsformer og bebyggelser, der kan være med til at skabe en tæthed i området. Bæredygtig planlægning skal sikre, at man på den ene side kan få de miljømæssige fordele ved en kompakt, tæt og blandet bebyggelse med lavt ressourceforbrug Bosætning service erhverv Paderup blvd. Hammelvej offentlige formål offentlige formål boliger boliger boliger rekreativt område Paderup Mose Århusvej boliger Motorvej E45 boliger rekreativt område boliger boliger De nye byudviklingsområder ved Paderup og Munkdrup. rekreativt

og høj udnyttelsesgrad - og på den anden side kan honorere kravene til, at moderne boliger skal have et godt dagslys, attraktiv placering samt adgang til gode friarealer. I kommuneplanens rammer sættes der særlige betingelser for bebyggelsens art, omfang og udformning, så der sikres fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. at der er et godt udbud af offentlige og private serviceydelser, at de fungerer som selvstændige byer med en god dagligvareforsyning og ikke mindst, at de har en optimal adgang til E45 og Århus. Disse byer vil indgå med en betydelig vægt som egentlige tilflytningsbyer og byvækstområder. I den nordlige del af Stevnstrup mod Randersvej udlægges et nyt større boligområde i denne kommuneplan. Mellemstore byer Spentrup, Helsted, Harridslev og Dronningborg har karakter af forstæder til Randers. Byerne har en stor tilflytning af borgere med arbejde i Randers og i nogen udstrækning pendlere. Helsted er stor set fuldt udbygget, men de øvrige byer skal fortsat have en betydelig boligudbygning. Dronningborg og Harridslev lider dog under de trafikale forhold ved Randers Bro. På lang sigt, får disse to byer øget betydning som byudviklingsområder, når staten måtte etablere forbindelsen over/under Randers Fjord. Langå, Hornbæk og Assentoft samt i mindre grad Stevnstrup har også karakter af forstæder, men disse byer er også efterspurgte af tilflyttere fra andre kommuner. De har alle det til fælles, På landet Randers skal være kendt for progressive og forskelligartede landsbyer og alternative boformer. Randers Kommune har med sin geografi og landsbyhistorie et enormt potentiale, som skal udnyttes. Der findes i Randers Kommune ganske særegne landsbyer som f.eks. de nedre landsbyer ud langs fjorden om end der også findes landsbyer med reelle udkantsproblemer. I disse år sker der en markant fraflytning fra landområder til de større byer i Danmark. I Randers Kommune er det ikke så udtalt; men uden for byerne og især i kommunens nordligste områder er der stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Tallene er ikke høje, men tendensen er der. Dette skal modvirkes, og det kræver, at området som helhed opleves som attraktivt. Side 25 Byrådet ønsker at styrke i landdistrikterne og forebygge risikoen for forslumning og affolkning. Fokus på byernes og landsbyernes særegne historie, udseende mv. En af de store styrker på landet er, at vores kulturarv f.eks. gamle landbrugsejendomme eller bygninger fra andelstiden og vores landskab, er en synlig del af lokalområdet. Men det kan også være en af de store svagheder for en landsby. Hvis bare en enkelt bygning i en landsby er i forfald, bliver byen let valgt fra af mulige købere. Dermed er en ond cirkel begyndt. Byrådet har vedtaget en handleplan for dårlige boliger. Skilt ved Kulturhuset i Langå De landsbyer og områder, der ligger tæt på E45 og har god adgang til busser, er særligt attraktive for bosætning.

Boligbyggeriet skal ske, så det udnytter eksisterende veje, spildevandsanlæg mv. Byudviklingen skal finde sted inden for de udlagte byudviklingsområder. Derudover gælder at i de enkelte mindre landsbyer må boligbyggeriet altid udgøre op til 10 boliger på 4 år. I mange år har der været fokus på jordbrugsparceller. I praksis er der ikke mange, der er interesserede i denne boligform, og ofte ender de som parcelhuse på nogle meget store grunde uden sammenhæng med den øvrige landsby. Hvis der viser sig interesse, vil Randers Kommune arbejde for at etablere en eller flere mindre parceller i tilknytning til en landsby med adgang til mindre landbrugsarealer, der således kan forpagtes. Det almene byggeri skal have en øget andel af det samlede byggeri. Dette skal ikke ske i store enkeltstående områder, men spredt i kommunens boligområder blandet med andre boligformer. Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper. I områder med mange almene boliger - og i nogle parcelhusområder - skal der bygges nye boligtyper. F.eks. kan dele af den eksisterende boligmasse omdannes til ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. Bosætning Almene boliger Byrådet vedtog en politik for det almene boligområde i 2009. Det er på det almene boligområde, kommunen har størst direkte indflydelse på boligbyggeriet. Kommunen vil deltage aktivt i udviklingen af nye almene boliger. Det er muligt at stille krav til f.eks. materialer, miljøforhold, boligstørrelse, adgangsforhold, byggeriets anskaffelsesforhold og dermed huslejeniveau. I områder med mange almene boliger skal der som udgangspunkt ikke bygges flere. Kun hvis ganske særlige forhold taler for det, kan der blive tale om yderligere udbygning - f.eks. hvis byggeriet forbedrer hele boligområdet. Parcelhuse og familieboliger Det er et grundvilkår, at der skal ændres på aldersfordelingen i Randers Kommune. De meget store ældre årgange er på vej ud af familieboligerne, og der er relativt få til at flytte ind i dem. Landsbymiljø

Der kommer et stigende udbud af parcelhuse og familieboliger, og det er primært i disse børnefamilierne vil bo. Randers kommune skal kunne levere varen på familieboligområdet, men vi skal også turde tænke nyt og tilbyde en bred palet af boliger til familien. Det er byrådets mål, at der er et varieret udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere over hele kommunen. Randers Kommune vil udvikle nye typer af familieboliger, som kan tilbyde det samme som det klassiske parcelhus og gennemføre byggekonkurrencer om innovative kvalitetsboliger. Natur og boligområder skal sammentænkes i den kommunale planlægning. Parcelhusbyggeri er konjunkturfølsomt og afhænger i høj grad af de generelle økonomiske forhold i Danmark, men det påvirkes også af lokale forhold som udbuddet af ledige grunde mv. I 2006 2007 blev der bygget 470 parcelhuse i kommunen. Frem til 2002 blev der bygget ganske få boliger set i forhold til andre jyske bykommuner. I dag er byggeriet i Randers tættere på de andre østjyske kommuner, og det øger presset på jord til byudvikling. Side 27 Villakvarteret på Skovsyrevej

Opgørelse over rammebelagte ubrugte arealer til byvækst By/Område Boligformål Antal ha. Erhverv Antal ha. Ubrugte hektar til byvækst Rammenavn Asferg 1 0 1 4.21.B.7 Assentoft Drastrup 35 30 65 2.02.B.3 2.02.E.5 Blommevej 0 4 4 1.07.E.2 Fårup 0 4 4 4.04.B.5 4.04.E.1 Gjerlev 0 4 4 5.18.E.3 Hald 0 1 1 5.20.BE.4 Bosætning Havndal 6 11 17 5.04.B.5 5.04.E.1 Neptunvej i Paderup 0 8 8 1.09.C.3 O. Hornbæk syd 30 0 30 1.05.B.7 O. Hornbæk Viborgvej 0 4 4 1.05.E.E Frederiksdalvej etape 4 0 18 18 1.10.E.2 Sdr. Borup 0 48 48 1.10.E.8 Spentrup 13 1 14 4.02.B.5 4.02.E.1 Tjærbyvang etape 2 33 0 33 1.08.B.2 1.08.B.12 Udbyhøj 2 0 2 5.11.B.2 Ø. Bjerregrav 3 0 3 3.03.B.16 I alt 123 133 256

Opgørelse over rammebelagte nye arealer til byvækst By/Område Arealudlæg i Hektar Fremtidig anvendelse Rammenavn Hornbæk: Distrikt 1 - bydel 5 Nord for Viborgvej i Hornbæk 33 Erhverv 1.05.E.3 Syd for Viborgvej i Hornbæk 29 Erhverv 1.05.E.5 Syd for Viborgvej i Hornbæk 5 Erhverv 1.05.E.2 Ved golfbanen i Hornbæk 3,5 Bolig 1.05.B.18 Nord for Fladbrovej i Hornbæk 3 Erhverv 1.05.E.4 Paderup og sydbyen Distrikt 1 - bydel 9 Nord for Paderup Boulevard 17 Erhverv 1.09.E.3 Nord for Paderup Boulevard 18 Offentlige formål 1.09.O.5 Nord for Paderup Boulevard 14 Bolig 1.09.B.18 Munkdrup 18 Bolig 1.09.B.11 Munkdrup 14 Bolig 1.09.B.12 Munkdrup 8 Bolig 1.09.B.13 Munkdrup 12 Bolig 1.09.B.14 Munkdrup 6 Bolig 1.09.B.15 Munkdrup 3,5 Bolig 1.09.B.16 Munkdrup 9 Bolig 1.09.B.17 Sdr. Borup Distrikt 1 - bydel 10 Nord for Sdr. Borup 4 Erhverv 1.10.E.9 Nord for Sdr. Borup 3,5 Erhverv 1.10.E.10 Trifolium 27 Erhverv 1.10.E.11 Dronningborg: Distrikt 1 - bydel 8 Dronningborg 32 Bolig 1.08.B.13 Tjærbyvang etape 4 nord for Tjærby 13 Bolig 1.08.B.14 Assentoft: Distrikt 2 Vest for Assentoft ved Gl. Grenåvej 5 Bolig 2.02.B.14 Assentoft 0,5 Bolig 2.02.B.13 Langå: Distrikt 3 Nord for Langå 14 Bolig 3.02.B.11 Nord for Væth 0,5 Blandet bolig og erhverv 3.06.BE.3 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.8 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.9 Helstrup landsbyrammen udvides mod sydøst 1 Blandet bolig og erhverv 3.04.BE.1 Purhus: Distrikt 4 Vest for Sneppevej i Øster Bjerregrav 3 Bolig 4.03.B.18 Syd for Erhvervsparken i Øster Bjerregrav 8 Erhverv 4.03.E.2 Sønderbæk landsbyrammen udvides 0,5 Blandet bolig og erhverv 4.06.B.1 Spentrup 2 Bolig 4.02.B.12 Nørhald: Distrikt 5 Gimming landsbyrammen udvides mod syd 0,5 Blandet bolig og erhverv 5.28.BE.1 Side 29 Mejlby øst 2,5 Bolig 5.26.B.5 I alt 316

Bosætning Kulturmiljøer og andre kulturhistoriske værdier Vores kulturarv er vigtig for at videreføre den historiske identitet, der er knyttet til Randers og Kronjylland. Kulturarven er vores historie om egnen, byerne og borgerne. Det er fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Det vil sige stort set alt, hvad vi har efterladt os op gennem tiderne. Netop i disse år er en stor del af vores kulturarv i fare for at forsvinde. Derfor vil byrådet bruge et bredt spektrum af redskaber for at imødegå dette. Det kan vi gøre gennem vores planlægning, administration, plejeforanstaltninger, støttemidler og gennem information. Sammen med Kulturhistorisk Museum og de lokalhistoriske foreninger arbejder kommunen for at pleje og sikre fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt øge befolkningens kendskab og adgang til vores fælles kulturarv. I dette arbejde spiller Bevaringsudvalget i Randers Kommune en aktiv rolle. Udvalget er nedsat af byrådet og fungerer bl.a. som rådgivende udvalg for Miljø og Teknikudvalget. Nogle kulturmiljøer og fortidsminder er fredede eller på anden måde beskyttede i form af lovgivning, beskyttelseszoner og indsigtslinier. Andre bevaringsværdige miljøer kan beskyttes gennem planlægning og sagsbehandling, mens endnu andre ikke er registrerede. I områder, hvor vi ved, at sandsynligheden for større fund er stor, er vi særligt opmærksomme på dette, når der skal etableres nye anlæg. Udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturlandskaber er bygninger eller menneskeskabte landskabelige træk med betydning for opfattelsen og oplevelsen af den danske kulturarv. Det kan være i kraft af arkitektoniske, landskabelige, historiske eller kulturelle værdier. Kulturarv og kulturmiljøer kan også være mere eller mindre usynlige. F.eks. skjulte fortidsminder og bopladser. Bevaringsværdige kulturmiljøer inddeles i følgende perioder. I Randers Kommune er der vigtige temaer i alle perioder. 1. Forhistorisk tid 2. Middelalderen 3. Storlandbruget 4. Landboreformerne 5. Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 6. Nyere tid Udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder ses på kort [x] og i retningslinjerne kap. 2. Helligåndshuset

Info Oplysninger om fredning og bevaringsværdier i Randers Kommune kan findes på www.kulturarv/fbb.dk Bevaring og styrkelse af landsbyer Landsbyer kan i kraft af deres ofte særegne struktur, særlige bebyggelsesmønster og byggestil samt indpasning til eller skarpe afgrænsning fra landskabet være vigtige kulturmiljøer. Fredede og bevaringsværdige bygninger I de tidligere Randers og Mariager kommuner er bygninger opført før 1940 registreret i kommuneatlas. Her er særligt bevaringsværdige bygninger (saveværdi 1 4) omfattet af bygningsfredningsloven, og disse må ikke nedrives eller facademæssigt ændres uden godkendelse. Dette er ikke det samme som en fredning. Fredede bygninger udpeges og beskyttes af Kulturarvsstyrelsen. Der er ikke lavet et samlet kommuneatlas i den øvrige del af kommunen. I disse områder er der ikke på samme måde en aktiv og systematisk bevaringsindsats ved sagsbehandlingen af nedrivnings- eller byggesager for en given ejendom. I løbet af planperioden vil byrådet igangsætte en samlet registrering og vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvor der er særlig stor koncentration af bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljø, er byrådet indstillet på at udarbejde bevarende lokalplaner i samarbejde med borgerne. Randers bykernes arkitektoniske kvaliteter og historie skal bevares og synliggøres og lokale bevaringsværdige kulturmiljøer udpeges. Forsamlingshus, missionshus, mejeri, landsbyskole, kirke, præstegård og firlængede gårde eller særlige udstykningsformer som stjerneudstykning, kan forstærke dette kulturmiljø og dermed udgøre en bevaringsværdig og særdeles værdifuld kulturarv. Et tydeligt og velbevaret kulturmiljø er også en vigtig parameter i forbindelse med øget bosætning i landdistrikterne. Byrådet vil styrke landsbymiljøerne. Karakteristiske bebyggelser skal bevares, og fremtidigt byggeri skal indpasses i landsbymiljøet. Dette kan gøres i form af byfornyelsesstøtte, støtte fra landdistriktspuljerne eller gennem lokalplanlægning for de små lokalsamfund. Potentialet og det særegne skal udnyttes - også i landdistrikterne, som i kraft af udviklingsplaner for landsbyerne og de mindre byer skal styrkes med fokus på historie, kulturmiljøer og struktur. Planlægningen skal tænkes i nye sammenhænge mellem natur, landsbyer og nye bosætningsmuligheder med respekt for naturen og kulturmiljøet. Side 31 Det åbne land