Kultur Indledning Kulturområdet er et stort og dynamisk område, derfor er ambitionerne med dette program ikke at kortlægge hele området, men i stedet påvise nogle gennemgående forslag. Der findes gennemgående udfordringer på kulturområdet bl.a. inklusion af unge og geografisk repræsentation som dette program ønsker at italesætte. Derudover er der stor forskel på kvaliteten af de rammer for kultur som forskellige lokaler byder på. Med dette program ønskes det at skitsere en ungradikal kulturpolitik, der fremmer diversitet, dynamik og dannelse. Kulturpolitiske principper Fri og nyskabende kultur er vigtige forudsætninger for, at samfundet kan udvikle sig, udfordre og oplyse borgerne. Ofte kan kulturel produktion og distribution fungere på frie markedsvilkår, eller skabes af civilsamfundet. Hvis kulturen udelukkende faciliteters af markedet og civilsamfundet, er der dog en risiko for, at nytænkningen risikovilligheden og mangfoldigheden forsvinder. Desuden er der en risiko for, at nogle mennesker ikke vil have mulighed for at deltage i kulturlivet. Ligeledes bør kulturen heller ikke være afhængig af politiske forhold. Et kulturliv, der er detailstyret ovenfra, risikerer at blive fattigt, tilsandet og ensformigt og derved miste det udfordrende element, der sætter spørgsmålstegn til konventionel tænkning og herskende samfundsnormer. alle borgere uanset alder, uddannelse, indkomst og bopæl, skal sikres adgang til et bredt udbud af kulturelle oplevelser og mulighed for at tilegne sig dannelse og deltagelse i foreningsaktiviteter og sport. der er gode økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for fri og uafhængig kunstnerisk produktion. der fortsat skal være et armslængdeprincip i fordelingen af midlerne til kulturen og kunsten. kulturkanonen, litteraturkanonen og Danmarkskanonen skal afskaffes, og lignende forsøg på at presse politisk bestemte standarder for god kultur og kunst ned over samfundet skal undgås. Den lokale kultur De danske kommuner er ansvarlige for at fordele op mod 80% af de danske kulturmidler, ikke til de glamourøse begivenheder, men til det frivilligheds Danmark, der hver dag sikre den lokale sammenhængskraft og udfylder danskernes behov for dannende samvær. Det grundlag, som foreningslivet og dets samarbejde med kommunerne danner om den lokale kultur, har
allerede skabt et utroligt rigt kulturliv, men desværre er disse rammer ikke i stand til at rumme al den kultur, der skabes på lokalt og regionalt plan. Radikal Ungdom ønsker at give alle samfundsgrupperinger de bedste betingelser for til at tage del i kulturlivet. Det er derfor helt centralt at udvikle økonomiske og bureaukratiske rammer, som gør det muligt at understøtte den diverse kulturskabelse. Det er derfor især vigtigt at skabe bedre rammer for økonomisk udfordrede og aldersgruppen 15-25 år, da der i disse grupper er markant underrepræsenterede i blandt kulturskabere. alle kommuner bør have forskellige kulturpuljer, hvor adgangskravene, dokumentationskravene og tidsfristen skal være afhængig af beløbet. Der skal i højere grad være mulighed for at ansøge om mindre beløb til mindre og kortvarige projekter. kommuner bør stille en fastansat i kulturforvaltningen til rådighed, til at hjælpe foreninger med at navigere det kommunale bureaukrati og bygge bro mellem kommunen og lokale kulturskabere. Denne ansatte kan naturligvis også have andre arbejdsopgaver, der ikke omhandler de frivillige foreninger. På kommunalt plan bør der udarbejdes retningslinjer for positiv kontakt med kulturlivet, herunder specifikke retningslinjer for at hjælpe bl.a. unge kulturskabere. et ungdomsorienteret kulturorgan, der varetager unges kulturelle og demokratiske interesser, f.eks. et ungdomshus eller et ungeråd, på sigt bliver en påkrævet kommunal opgave. kommunernes skal arbejde for at stille et åbent kulturhus til rådighed for det generelle kulturliv på lige fod med etablerede foreninger. Her kan kommunerne med fordel tage udgangspunkt i medborgerhuse som Roskilde Kommunes INSP!. Der oprettes kulturråd i alle af Danmark Regioner. Kulturrådene skal bestå af de enkelte kommuner i regionens kulturrådsformænd, de større kulturinstitutioner, medlemmer af lokale kulturbestyrelser og har til opgave at skabe og koordinere tværkommunale initiativer, samt at forvalte økonomien omkring disse projekter. forskningskravet for lokale museer kan afskaffes per begrundet ansøgning til fordel for et formidlingskrav. De nationale kulturinstitutioner De store nationale og statsfinansierede kulturinstitutioner, er de søjler, som resten af det dansk kulturliv hviler på. Udsigten til en potentiel kommerciel karriere, samt stoltheden over kvaliteten af de nationale kulturinstitutioner er således en central drivkraft bag frivilligt engagement i kultur landet over. Radikal Ungdom mener, at nationale kulturinstitutioner i høj grad bidrager til den almene dannelse af landets borgere. De nationale kulturinstitutioner forstås i det program som statsejede eller finansierede museer, teatre og orkester samt landsdelsorkestrene. De har til opgave at sikre landets kulturelle sammenhængskraft og historiske selvbevidsthed, samt motiverer landet borgere til at reflektere over livet, mennesket og samfundets tilstand
på dansk. Det er derfor også meget vigtigt, at institutionerne er så politisk uafhængige som muligt, så en kritisk demokratisk debat er mulig. Der ligger desuden stadig en udfordring i, at sikrer en divers repræsentation og målgruppe, der skal italesættes. alle statslige kulturinstitutioner skal ved ansøgning kunne blive tildelt midler til specifikke projekter som satellit udstillinger, hvis disse forbedre institutionens geografiske repræsentation. alle statslige eller permanent statsstøttede kulturinstitutioner skal påkræves at oprette en ungerådgivningsgruppe, samt rådgivningsgrupper bestående af andre underrepræsenterede gruppering, såfremt det findes relevant. alle statsbetalte museer skal have gratis entré. unge, når de fylder 18, udleveres de et kultur klippekort med kategoribestemte midler til rådighed, efter en model udarbejdet på kommunalt plan, til at bedst tilfredsstille lokalområdets behov alle statslige kulturinstitutioner med hovedsæde i landets større byer (København, Aarhus, Odense og Aalborg) udarbejder en strategi for at øge deres geografiske repræsentation. Statens Kunstfond bør oprette puljer fokuseret på økonomisk udfordrede kunstnere kunstfaglige udvalg under Statens Kunstfonds bør i højere grad tilstræbe et repræsentativt aldersspænd. Public Service Skal det repræsentative demokrati fungere, er det helt centralt, at borgerne har mulighed for at navigere i den komplekse verden som vi lever i, og har adgang til så saglige og objektive information om deres magthavere som muligt. For Radikal Ungdom er det derfor helt centralt, at medieverden og nyhedsstrømmen kan fungere autonomt fra det politiske landskab. Public service er til for at udfordre danskernes viden og holdninger, så vi undgår ekkokamre og polarisering, men i stedet styrker sammenhængskraften. Objektiviteten er desuden helt central, så vi så vidt muligt kan undgå fake news. Derfor ønsker vi at værne om armslængdeprincippet og fastholde Danmarks Radio som uafhængigt nyhedsmedie og kulturinstitution. public service-kontrakten bør baseres på brede politiske forlig forhandlet hver 5 år public service-kontrakten bør fastlægge DR forpligtigelse til udvikle tv-programmer og formater, som i højere grad faciliteter tovejskommunikation med seer-inddragelse DR fortsat bør have ret til at anvende alle platforme, som de finder relevante for at leve op til public service-kontrakten. public service-kontrakten bør forpligte DR til nuanceret og aktivt at dække de politiske processer i EU.
public service-medier må ikke forpligtes til at fremstille noget politisk motiveret billede af Danmark. Medielicensen ændres, så der ved indkrævning tages højde for borgernes indkomst, samt specielle grupper som studerende, pensionister, kontanthjælpsmodtagere m.v. ingen public service-medier bør pålægges nogle rigide krav om den geografiske placering af hovedkvarter eller produktionsfaciliteter. Disse bør i stedet pålægges at udarbejde en generel strategi for geografisk repræsentation af de nyheder som rapporteres. hvis TV2 skal privatiseres yderligere, bør de regionale tv-kanaler forblive statsejede ellers skal DR udvikle et alternativt. Uddannelsen af kultur-talenter Rammerne om dansk kultur tegnes ofte af enkelte individer med særlige kompetencer eller engagement på lokalt plan. Udviklingen af nutidens talenter er altså en helt central del af udvikling af fremtidens kultur. I forhold til talentudvikling ser Radikal Ungdom dog på nuværende tidspunkt flere udfordringer. Radikal Ungdom mener derfor, at den midlertidige gymnasieordning for unge med særligt engagement i civilsamfundet bør udbredes til flere gymnasier programmer lignende Forfatterskolen for Unge, Musikalsk Grundkursus og Scenekunstnerisk Grundforløb bør udarbejdes for digitale kunstarter samt design og arkitektur Alle talentudviklingsprogrammer sidestilles med Team Danmark, og får dermed samme samarbejdsmuligheder med de danske uddannelsesinstitutioner. udviklingen af det talentskabende miljø bør vægtes med flere økonomiske ressourcer end udviklingen af det enkelte talent. alle statsfinansierede talentprogrammer og kunstneriske uddannelser bør udarbejde en trivselsstrategi med fokus på deres deltagernes mentale sundhed. alle unge gives mulighed for kontakt til en studievejleder med viden om de kunstneriske uddannelser, og at disse præsenteres som del af den obligatorisk gruppevejledning. at karriereudviklingsplaner fortsat bør udarbejdes og eksekveres for alle relevante kunstarter. alle talentprogrammer bør udvikle strategier mod relevant repræsentation af alle samfundsgrupper med fokus på lige adgang. Sport & E-sport Det frivilligt organiserede sport og idrætsliv i Danmark er unikt og fortjener fortsat støtte, dog skal vi være åbne overfor nye sportsgrene - også indenfor den digitale verden. E-Sport er et voksende fænomen og vi ser danskere præsterer fantastisk rundt omkring i verden i dens
forskellige underdiscipliner. Det er essentielt, at unge med interesse i E-sportens verdenen har mulighed for træning og fællesskab i foreninger. Det er spild af talent ikke at anerkende E- sport og give unge, spirende talenter den nødvendige støtte til en potentiel professionel karriere. E-sporten er dog i en unik situation, da organiseringen af hold og konkurrencer er langt mere kommerciel end i traditionelle sportsgrene, hvilket gør statsstøtte mere kompliceret. Radikal Ungdom derfor mener, at: der skal oprettes en hovedorganisation til digital sport og organiseret gaming. Denne opgave kunne med rette underlægges E-Sport Danmark og ses som E-sportens pendant til DIF. foreninger, der træner i Gaming og digital sport, skal have mulighed for at søge støtte, såfremt de på lige fod med andre sportsforeninger organiserer sig struktureret og demokratisk. E-sportens hovedorganisation skal have til opgave at organisere nationale turneringer for landets E-sports foreninger hvor det er relevant, og hvor et kommercielt alternativ ikke eksisterer i dag. talentfulde E-Sportsstjerner skal igennem Team Danmark programmet have mulighed for en forlænget ungdomsuddannelse på lige fod med organisationer under DIF. for de E-Sports discipliner, hvor det er relevant, bør e-sportens hovedorganisation have ansvaret for at udpege og forvalte det danske landshold. statslig støtte til E-sport skal kun gives i et omfang, der ikke er konkurrenceforvridende.