Hørsholm Handicapråd Referat Emne: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Sted: Mødelokale D1 Dato: Torsdag d. 29. august 2013 kl. 15.15 17.15 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Christel Lous (CLO) Gerhard Krohn (GKR) Birgitte Ertberg (BER) Christian Skytt (CSK) Thorkild Gruelund (THG) Klaus Poulsen (KPO) Hanne Dengsøe (HDE) Anja Theresa Sahan (ASA) sekretær POB (Politik og Borgerservice) Fraværende: Annette Wiencken (ANW) Pernille Schnoor (PESC) Gæster: Mette Hesselberg, leder af Team Rådhus, Center for Teknik Marianne, sygeplejerske, Center for Sundhed og Omsorg Ebbe Ro Madsen, ledende psykolog, Center for Børn og Voksne Hanne Bohn Vinkel, leder af skoleområdet, Center for Dagtilbud og Skole 1. Godkendelse af dagsorden 2. Bemærkninger til referat 3. Forløbsprogrammer tilbagemelding v/ Hanne Dengsøe 4. Status på økonomi v/ Thorkild Gruelund 5. Status på inklusion 6. Høring af udbudsmateriale på stomi og urologi produkter v/ Center for Sundhed og Omsorg 7. Tilgængelighed ifm. valg den 19. november v/ Mette Hesselberg 13-09-2013 1
8. Charter om borgerinddragelse 9. Ankesager på det specialiserede socialområde v/klaus Poulsen 10. Benchmark på det specialiserede voksenområde v/klaus Poulsen 11. Eventuelt 1. Dagsorden Ingen bemærkninger til dagsordenen. Da der til mødet var inviteret en del gæster, blev punktrækkefølgen tilrettet. 2. Bemærkninger til referat ASA orienterede om en rettelse fra Hanne Dengsøe: Punkt 3, 3. afsnit: HDE tilføjede, at Hørsholm kommune har afgivet svar til Tilsynsrådet I stedet skal der stå: HDE har undersøgt, om Hørsholm kommune mangler at afgive svar, hvilket ikke syntes at være tilfældet. Referatet rettes til, og opdateres på hjemmesiden. 3. Forløbsprogrammer tilbagemelding v/ Hanne Dengsøe HDE efterlyste, at der på dagsordenen sættes flere ord på de enkelte punkter. Det gør det nemmere at forberede sig for de gæster/ansatte der skal komme og orientere om forskellige emner. HDE orienterede herefter om forløbsprogrammer. Der er i forskellige regi udarbejdet forløbsprogrammer for en række diagnoser. Disse har til formål at definere sundhedsfaglige tiltag eller indsatser der som minimum skal ydes fra regionen, almen praksis og fra kommunen. Der er intet lovgrundlag eller lovkrav ift. forløbsprogrammerne. Det er frivilligt om man som almen praksis eller kommune vil tilslutte sig. Derudover er det ikke et krav, at man som kommune selv skal levere indsatsen. Man må gerne benytte eksterne leverandører eller indgå aftaler med andre kommuner. Det er i sundhedsaftalerne at man som kommune aftaler, om man vil forpligte sig. Der findes forløbsprogrammer indenfor: Cancer Senhjerneskadede børn og voksne 13-09-2013 2
Diabetes 2 KOL Hjerte og kar Demens Lænd og ryg (akut) Hørsholm Kommune har forpligtet sig til at tilbyde forløbsprogrammer indenfor følgende områder: Diabetes 2 KOL Hjerterehabilitering Demens Cancer I forhold til diabetes, KOL og hjertesygdomme samarbejdes der med Fredensborg Kommune. Dette for at få volumen og en større faglig ekspertise. I forhold til cancer samarbejdes der med Gribskov Kommune og Helsingør Kommune. Hørsholm Kommune arbejder alene om forløbsprogrammet for demens. Hanne orienterede om allerede afholdte og planlagte forløb for hver af de 5 sygdomsgrupper. FSU gav utryk for at, Hørsholm Kommune fratager borgerne retten til senere at deltage i et program i Hørsholm, hvis man har været forhindret i at komme til de svært tilgængelige tilbud i Fredensborg. Hørsholm Kommune bør enten skaffe transportmulighed til Fredensborg eller tilbyde et program i Hørsholm på et senere tidspunkt. Borgerne udviser stort engagement ved at deltage, hvorfor en smålig indstilling i værste fald vil betyde, at borgerne får der dårligere, og omkostningerne dermed stiger unødigt. KPO orienterede om et projekt vedr. hjerneskadede som der arbejdes med i Center for Børn og Voksne i samarbejde med Gribskov Kommune, Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune. Projektet besår af 2 dele. Dels et fælles forløb med fokus på kompetenceudvikling. Derudover et soloforløb med fokus på kompetence og tværgående relationer. Der vil snarest blive udsendt en pressemeddelelse ang. projektet. 13-09-2013 3
Rådet aftalte, at punktet bliver sat på dagsordenen i efteråret, og at enten Majken Wiingaard eller Jeanne Bertelsen bliver inviteret til at fortælle om forløbet. 4. Status på økonomi v/ Thorkild Gruelund THG fortalte, at kommunen i øjeblikket har mange penge, men at de ikke kan bruges idet vi skal holde os inden for servicerammen THG oplyste om de områder der i øjeblikket er i spil ift. besparelser. De områder hvor man overvejer besparelser er: - Svalegruppen på Alsvej. Da der ikke længere er den store efterspørgsel, og man overvejer derfor at halvere aktiviteten. - To-sprogsområdet - Ledelsen på Kammerhuset og plejeboligerne Sophielund lægges sammen. - En ændring i visitationen ift. indkøb. - SIND-Nettet. - Kørsel til Louiselund - Flytte rundt på Legeteket Man har en række nye initiativer der skal finansieres, og man vil derfor opleve mindre besparelser på andre områder. Derudover er der et ønske om, at åbne 9 pladser på Louiselund samt ønske om et akutteam på Louiselund 5. Status på inklusion v/ Hanna Bohn Vinkel og Ebbe Ro Madsen Hanna redegjorde for grundtanken ift. inklusion i Hørsholm Kommune. Man arbejder på at flytte sig fra en faglig kultur med fokus på barnets mangler, til en kultur hvor man ser barnet som værende en del af et fællesskab. At fokusere på omstændighederne og ikke kun på barnet. Det er et svært skift, idet det er en hel kultur og måde at tænke på der skal ændres. Læs mere om arbejdet med inklusion i Hannas powerpoint-præsentation i Inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud- skoler fritidsordninger CSK gjorde opmærksom på, at børns fællesskaber også findes udenfor skoletid og at der i arbejdet med inklusion er meget fokus på skole og sfo er. 13-09-2013 4
Ebbe oplyste, at mange kommuner i forbindelse med besparelser, har hjemtaget elever fra deres specialtilbud. Dette har man ikke gjort i Hørsholm Kommune. Som det ser ud nu anvender Hørsholm Kommune eksterne tilbud til ca. 45 børn. Dette tal er svagt faldende. Kommunen har 55 børn i specialtilbud internt i kommunen. Derudover benyttes læseklasser på Vallerød Skole, A-Huset på Hørsholm Skole og Slusen i Familiehuset. Specialklasserne på Usserød Skole har 60 pladser hvoraf 55 pladser benyttes. Dette tal er ligeledes svagt faldende. Når man indstiller til specialskole, sker det pba. en faglig vurdering, og det er vigtig at der er et godt samarbejde med forældrene. Det er dog ikke altid det fungerer optimalt og i nogle tilfælde går forældrene til klagenævnet. Ift. andre kommuner ligger Hørsholm Kommune procentvist pænt. FSU, spurgte til om man er i besiddelse af den samme faglige ekspertise, som man havde før amterne blev nedlagt. Ebbe oplyste, at der stadig benyttes regionale institutioner med et højt fagligt niveau. Den høje specialviden er derfor intakt indenfor dette område. På de øvrige specialskoler står det lidt anderledes til. Her blev den faglige viden ikke nødvendigvis bibeholdt. Der arbejdes derfor med at opbygge en specialviden indenfor disse områder, og denne viden vil man gerne have videre til folkeskolen. Derudover er der flere statslige organisationer der ved særligt vanskelige sager kan kontaktes. FSU gjorde opmærksom på, at forældrene ikke nødvendigvis er enige i at deres barn skal inkluderes. I Handicaprådet ønsker man, at forældrene selv skal kunne bestemme, og have en vetoret, hvis de ikke er enige i kommunens plan for barnet. Ebbe tilføjede, at det i lovgivningen er beskrevet, at det skal ske i samarbejde med forældrene og at kommunen ikke kan gøre noget fuldstændig imod forældrenes ønske. KPO gjorde opmærksom på, at der også er tilfælde, hvor kommunen ønsker segregering, og forældrene er imod det. JRI tilføjede, at der også skal tages hensyn til de andre børn. KPO oplyste, at der arbejdes på at skabe et holdningsskift hos forældre generelt, og dermed også skabe mere rummelighed 6. Høring af udbudsmateriale på stomi og urologi produkter v/ Marianne Jönsson 13-09-2013 5
FSU fortalte, at Handicaprådet i forbindelse med den udsendte høringsmail vedr. stomi- og urologiprodukter, savnede en mundtlig fremstilling. Det er vigtigt for brugeren at der vælges et godt produkt, og rådet vil derfor gerne vide hvad en fagperson mener om de forskellige produkter. Marianne Jönsson oplyste at, der i forbindelse med udbuddet har været afholdt nogle få møder. De 12 kommuner der er gået sammen om udbuddet har ikke diskuteret materialer og priser, men besluttet, at de produkter som borgeren får udleveret fra hospitalet, er de produkter man bruger. Det er derfor blevet lagt ud til firmaerne, og spurgt til hvad de kunne gøre det for. Det sikrer at dem der har stomi og kateter får de produkter de har brug for. Kommunens indstilling er, at vi betaler den pris det koster. Der er ingen begrænsninger på det område. Derudover ønsker man, at ansætte en stomisygeplejerske delt over flere kommuner. FSU oplyste, at formanden for Stomiforenigen fortæller, at man har haft gode oplevelser med udliciteringen FSU udleverede udkast høringssvar til deltagerne, hvori det anbefales ikke at gå efter den billigste pris, men det optimale produkt. FSU gjorde afslutningsvis opmærksom på den meget korte tidsfrist for aflevering af høringssvar. 7. Tilgængelighed if. Kommunalvalg den 19. november v/ Mette Hesselberg Mette Hesselberg, team leder for Team Rådhus redegjorde for kommunens forberedelser ifm. tilgængeligheden på de forskellige valgsteder. Hver enkel serviceleder er orienteret og opmærksom. Derudover er der en opstilling for hvert valgsted der ligeledes tager højde for tilgængeligheden. FSU oplyste, at der generelt ikke er erfaring med store vanskeligheder, men at indgangsforholdene kan være svære. Derudover kan der siden sidste valg været fortaget ombygninger der har betydet en forbedring eller forværring af forholdene. Mette oplyste, at der ingen af stederne er ændret i adgangsforholdene. På Usserød Skole skal man fortsat bag om bygningen og ind ad bagindgangen ved rampen. FSU spurgte til belysningen ift. synshæmmede. Mette oplyste, at man i de stemmebokse der benyttes af kørestolsbrugere, vil sætte skrivepultene længere ned. Mette vil følge op på om det har nogle konsekvenser ift. belysningen i boksene. 13-09-2013 6
Valgstedet Skovhuset er fortsat problematisk, men det er desværre ikke muligt at ændre forholdene. GKR gjorde opmærksom på, at der er dårlige forhold for handicapparkering ved skolerne. Mette oplyste, at der er mulighed for at køre helt ind til selve valgstedet, men undersøger sagen. 8. Charter om borgerinddragelse Materialet er tidligere fremsendt pr. mail, og blev derudover omdelt på mødet. FSU foreslår, at indstille til Kommunalbestyrelsen at de tilslutter sig charteren. KPO undersøger om punktet kan blive behandlet i et af fagudvalgene, evt. ØU. 9. Ankesager på det specialiserede socialområde v/klaus Poulsen: KPO uddelte oversigt over klagesager i Center for Børn- og Voksne for perioden januar 2012 30. juni 2013. KPO gennemgik oversigten og oplyste, at centeret samlet set ikke har mange klager. GKR spurgte til, hvor mange procent disse klager udgør. KPO oplyste, at det ikke er opgjort. Der er hele tiden x antal sager på området, så det er svært at gøre op, men det er en lille procentdel. Højst 5 %. GKR spurgte til, hvorfor der er så mange klager vedr. 114 (støtte til bil) KPO oplyste, at ansøgeren ofte har et ønske om en bestemt type bil. Vi skal gå efter bedst men billigst forsvarlige løsning. Klagerne går typisk på at man ikke har fået den type bil man har ønsket. Kommunen får i alt imellem 11 og 19 ansøgninger om året. KPO oplyster derudover, at kommunen desværre ikke altid overholder klagefristen, som siger at vi skal videresende sager indenfor 4 uger. Samtidig er sagsbehandlingstiden Ankestyrelsen meget lang. CLO spurgte til, om man tager sagerne op til revision, hvilket KPO oplyste, at man gør. KPO tilføjede, at bevillingerne både er til voksne handicappede, men også til forældre med handicappede børn, og at man er opmærksom på sidstnævnte gruppe. Derudover er sandsynligheden for at blive rask jo meget lille. HDE tilføjede, at borgeren også selv har oplysningspligt såfremt ens tilstand ændrer sig. 13-09-2013 7
Der er dog også andre behov der kan ændre sig. Er bilen eksempelvis tildelt for at brugeren kan komme til og fra arbejde og man ikke længere arbejder, er man ikke længere berettiget. 10. Benchmark på det specialiserede voksenområde v/klaus Poulsen KPO gennemgik undersøgelsen der er udarbejdet af Ballerup Kommune. Undersøgelsen viser, at man i Hørsholm Kommune laver dyre foranstaltninger og dyre anbringelser. Set ud fra et økonomisk synspunkt har kommunen klart et forbedringspotentiale. CSK gjorde opmærksom på, at pengene kan være givet rigtig godt ud, hvis de resulterer i eksempelvis skattekroner eller en højere livskvalitet hos brugerne. På den anden side kan man også spørge, om vi får nok kvalitet for de penge vi giver ud. KPO fortalte, at emnet har været drøftet. Tallene er nogle pejlemærker og skal de bruges til noget, skal man dybere ned i materialet. Der er nedsat diverse arbejdsgrupper og Hørsholm Kommune er tovholder ift. 85. Kommunen har dog ikke kunnet finde nogle direkte årsager, der kan forklare forskellene. Visitationskriterierne er nogenlunde de samme. Det har været en god proces, men man har ikke fået en viden der umiddelbart giver et svar. 11. Eventuelt CSK henstillede til at alle bilag vedr. mødet udsendes samtidig, da man ellers kan miste overblikket. JRI Roste FSU for høringsskrivelsen vedr. stomi og urologi Næste møde afholdes den 24. oktober kl. 15.15 13-09-2013 8