Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt
|
|
- Tina Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni maj 20
2 Børne- og Kulturforvaltningen August 20
3 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 3 Indledning I maj 20 begyndte Ringsted Kommune at afprøve en ny mødeform, kaldet Familie møder. Forud gik en proces, hvor de involverede medarbejdere i overensstemmelse med de politiske beslutninger på området for sårbare børn, unge og familier havde udviklet denne nye mødeform. I perioden fra maj til september 20 blev der afholdt ni Familie møder, og erfaringerne fra disse ni møder blev i oktober 20 beskrevet i en evaluerings rapport, der mundede ud i en række anbefalinger til mindre justeringer af mødeformen. Erfaringerne fra de første ni møder var så gode, at forvaltningen besluttede at fortsætte pilotperioden for at samle tilstrækkelig erfaring som grundlag for et oplæg til en politisk beslutning om den fortsatte anvendelse af Familiemøder. Ved udgangen af maj 20 havde der været afholdt i alt tyve Familiemøder et erfarings grundlag, som var stort nok til at give en status på erfaringerne med Familiemøderne og samtidig give et godt grundlag for at vurdere de konsekvenser, det har at bruge Familie møder som mødeform. Nærværende evalueringsrapport opsamler og beskriver forvalt ningens erfaringer fra de tyve Familiemøder afholdt i perioden. juni maj 20. Når der ikke har været afholdt mere end 20 Familiemøder skyldes det dels, at brugen af møderne har været en ny metode, som kun nogle rådgivere er blevet oplært i brugen af, dels at det i en række sager har været meningsfuldt at afholde netværksmøder eller på anden måde inddrage barnets og familiens netværk. Til grund for denne evalueringsrapport ligger følgende: Evalueringsskemaer fra møderne. Til alle Familiemøder er der uddelt evaluerings skemaer til mødedeltagerne i alt 8 evalueringsskemaer er besvaret. Løbende afholdelse af møder med de uddannede mødeledere for at reflektere over Familiemøderne, som de opleves fra mødeledernes perspektiv. Løbende diskussioner i forvaltningens ledergruppe, herunder opfølgning på de anbefalinger der blev givet i evalueringen af første pilotperiode fra oktober 20. Faglige vurderinger fra de medarbejdere, der har været tæt på hele forløbet og har erfaring med mødeledelse og udviklingsprocesser. Hvad er et Familiemøde? Familiemødet er kort fortalt et møde, der samler de vigtigste private og professionelle personer i en families netværk i forbindelse med, at en socialrådgiver forbereder en for anstaltning efter Serviceloven. Opgaven på Familiemødet for den professionelle deltager er at give faglig sparring og bidrage med viden og faglige vurderinger i forhold til udredningen af det enkelte barns og den enkelte families resurser og udfordringer. Familiens børn er som udgangspunkt med til Familiemødet. Familiemøderne er udtryk for en erkendelse af, at det ikke er os som medarbejdere, der skal inddrage familien, men omvendt. Det er familien og familiens medlemmer, der hver dag lever med det, som vi ser udefra og betegner som problematisk eller bekymrende.
4 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 4 Et Familiemøde er derfor familiens møde det er familien, der bestemmer, hvem der skal inviteres, og det er familien, der er vært ved mødet. Familiemødet finder sted fordi familien har valgt at inddrage os som medarbejdere i deres udfordringer. Hvert Familiemøde ledes af en særligt uddannet mødeleder. Der vil ikke være en referent til Familiemøderne og der vil heller ikke blive udarbejdet et formelt referat af møderne. Socialrådgiveren har almindelig notatpligt i forhold til mødet, og socialrådgiveren skal efter mødet sammenfatte sine notater i en præcisering af de vigtigste oplysninger, der vil blive brugt i det videre sagsarbejde, og udarbejde et mødenotat, der sendes til mødets deltagere. Helt konkret er det socialrådgiveren, der tager initiativ til et Familiemøde og sammen med familien undersøger, hvilke konkrete personer der skal inviteres, og udarbejder en kort beskrivelse af baggrunden for, at mødet holdes. Det er altså de medarbejdere, som er tættest på familien og barnet, der bliver inviteret med til Familiemødet. Familiemødet har udelukkende rådgivende karakter. Den konkrete beslutning om en for anstaltning og bevilling hertil sker i Børne- og Familierådgivningen, dog skal beslutningen træffes i samarbejde med den relevante skoleleder, såfremt foranstaltningen indebærer beslutning om (ny) skoleplacering. At den konkrete beslutning om en foranstaltning er centraliseret i Børne- og Familieråd givningen betyder, at økonomistyringen og styringen af den faglige udvikling på området bliver lettere og mere præcis end det fx gør sig gældende ved Distriktsrådsmøder. Familiemøder er mere uddybende beskrevet i vedlagte Bilag. Hvorfor Familiemøder? Siden 2007 har det været besluttet, at visitationen i Ringsted Kommune af tilbud efter Serviceloven skulle ske på Distriktsrådsmøder. Disse møder har udgjort et tværfagligt forum, hvor faste deltagere mødtes ca. hver 4. dag for at diskutere børn og familier med særlige behov og om nødvendigt træffe beslutning om en eventuel foranstaltning. I praksis har en række udfordringer gjort, at man ikke altid har kunnet følge denne beslutning slavisk. Der har løbende været en ihærdig indsats for at forbedre Distriktsrådsmøderne, blandt andet gav man fra 2009 central sekretariatsbistand til afholdelse af møderne. Som en konsekvens af dette konstante fokus på at forbedre mødeformen blev en tværfaglig medarbejdergruppe i 20 bedt om at beskrive, hvordan Distriktsrådsmøderne kunne blive så meningsfulde som muligt i forhold til dels barnet og familien dels den kommunale beslutningsproces. Dette arbejde førte til udviklingen og beskrivelsen af Familiemøderne. Metoden Familiemøder er således baseret direkte på erfaringerne med Distriktsråds møderne og udviklet af medarbejdere med betydelig og konkret erfaring fra Distriktsråds møderne. Men hvad er det ved Distriktsrådsmøderne, der ikke fungerer optimalt? I processen med at forbedre møderne, dukkede især fire elementer op:
5 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 5 Økonomistyring: Det er tanken, at hvert Distriktsråd skal have ansvaret for deres del af den samlede økonomi på området for sårbare børn, unge og familier. Dette kan imid lertid ikke lade sig gennemføre i praksis, da de enkelte Distriktsråds økonomi er så lille, at det er stærkt påvirket af uforudsigelige hændelser fx tilflytning af en familie med handikappede børn. Hertil kommer, at det er svært at styre økonomien eller områdets faglige udvikling i en bestemt retning, fx at bruge anbringelser i plejefamilier i stedet for anbringelse på opholdssteder. Inddragelse af børn og familier: De børn og familier, som drøftelserne på Distriktsrådsmøderne handler om, deltager sjældent på møderne. Mødeformen med en række sager, der skal diskuteres på mødet gør deres tilstedeværelse og dermed deltagelse vanskelig. På den måde går man glip af væsentlig information. Forbrug af medarbejder-resurser: En af målsætningerne med Distriktsrådsmøderne er, at det er de medarbejdere, der er tættest på barnet, der skal træffe beslutningerne omkring barnet. I praksis er det sjældent, at medarbejderne i Distriktsrådene (der jo er faste medlemmer) netop er de medarbejder, som til daglig er tættest på barnet. Derfor opstår den situation, at der på møderne både sidder Distriktsrådets faste fagfolk (rådgiver, psykolog, talepædagog m.v.) og andre fagfolk med tilsvarende titel, der deltager i del af mødet, der vedrører et barn, som netop disse fagfolk er tilknyttet. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til resurseforbrug. Tværfaglig sparring: Ofte har den tværfaglige sparring på Distriktsrådsmøderne været begrænset, da indstillinger til beslutning i Distriktsrådet ofte kun har indeholdt et forslag til foranstaltning, og der derfor er begrænset råderum til at foreslå og drøfte andre løsninger. Information om Familiemøderne Medarbejderne på hele børneområdet er løbende blevet informeret om Familiemøderne både om selve metoden og om brugen af Familiemøder. Det er sket via skriftlig orientering i flere omgange og via præsentation og diskussion på leder- og personalemøder. Fokus har i første omgang været at sikre en god forståelse for Familiemødet hos social rådgiverne i Børne- og Familierådgivningen. Hvis det politisk besluttes at indføre Familie møder som permanent mødeform, skal der ske en tilsvarende grundig information af med arbejderne på skoler, i dagtilbud og i sundhedsplejen. Evalueringsskemaer Efter hvert Familiemøde er samtlige mødedeltagere blevet bedt om at udfylde et eva lueringsskema. Svarene på den del af spørgsmålene, der kan tolkes som et udtryk for graden af mødedeltagernes tilfredshed med møderne, er afbildet grafisk og vedlagt som Bilag 2. Evalueringsskemaerne er udarbejdet i tre versioner en version til forældre, en version til socialrådgivere og en version til øvrige mødedeltagere. Der er indkommet i alt 37 besva relser fra forældre, 9 besvarelser fra socialrådgivere og 62 besvarelser fra øvrige møde deltagere. Der har været tilfælde, hvor mødedeltagerne har fået udleveret et evaluerings
6 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 6 skema i en version, der var beregnet for en anden type mødedeltager, og selv om nogle af spørgsmålene i de forskellige versioner af evalueringsskemaet er identiske, er der selv følgelig også forskelle. Derfor ses det i Bilag 2, at antallet af svar/respondenter (N) for nogle spørgsmål er lavere end ovennævnte antal af indkomne evalueringsskemaer. Overordnet udtrykker alle tre målgrupper (forældre, socialrådgivere og øvrige mødedelta gere) stor tilfredshed med Familiemøderne. Forældrene synes i høj grad, der bliver brugt tilpas tid til at tale om de ting, de selv synes er vigtige, og de giver generelt udtryk for, at det er en god oplevelse at være med til møderne. Når forældrene bliver spurgt om, hvor vidt Familiemødet har støttet dem i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien fremover, er oplevelserne lidt forskellige: To tredjedele af forældrene synes, at mødet i overvejende eller ligefrem stor udstrækning har støttet dem i at tage sådanne beslutninger, mens en tredjedel oplever, at mødet ikke har støttet dem i dette. Det er som nævnt ikke meningen, at der på Familiemødet skal træffes beslutninger om eventuelle foranstaltninger og bevillinger, men da vi ved, at nogle forældre sidder med et ønske om, at der bliver truffet den slags beslutninger på mødet, kan det ikke udelukkes, at denne gruppe forældre har haft deres uindfriede ønsker i tankerne, da de svarede på spørgsmålet. Også socialrådgiverne oplever, at der på Familiemøderne bliver brugt tilpas tid til at tale om de ting, de synes er vigtige. De oplever i høj grad, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, de finder vigtige, og angiver, at de får ny viden i løbet af møderne. Socialråd giverne synes i overvejende grad, at møderne er med til at åbne op for nye muligheder for familierne, og at de er en god måde at samle de vigtigste mennesker, som kan hjælpe familien. De oplever i vid udstrækning, at Familiemøderne er familiernes møde, og der er stor enighed blandt socialrådgiverne om, at alle på Familiemødet har mulighed for at komme til orde og give familien nye muligheder. Ligesom blandt forældrene er der også blandt socialrådgiverne mere spredte oplevelser, når der spørges, hvorvidt møderne støtter forældrene i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien fremover. De øvrige mødedeltagere udtrykker ligesom de to andre grupper, at der på møderne bliver brugt tilpas tid på at tale om ting, som de synes er vigtige, ligesom de i høj grad oplever, at der bliver lyttet til det, de siger på møderne. Alt i alt kan det konstateres, at der i vid udstrækning er stor tilfredshed med Familie møderne både blandt forældre, socialrådgivere og øvrige mødedeltagere. Form, struktur, organisering o.l. kan selvfølgelig finjusteres yderligere hen ad vejen fx omkring mødets evne til at støtte forældrene i at tage beslutninger om, hvad der skal ske i familien frem over men overordnet set må det konkluderes, at Familiemødet forekommer at være en både positiv og givende mødeform, som det absolut er værd at fortsætte med. Opsummering og vurdering Familiemødet er en mødeform, der er udviklet i Ringsted Kommune, og som baserer sig direkte på erfaringerne med Distriktsrådsmøderne. Metoden er udviklet af medarbejdere med indgående erfaring fra Distriktsrådsmøderne og har blandt andet haft til formål at imødegå nogle af de ulemper, der knytter sig til Distriktsrådsmøderne. Efter igennem et år at have været afprøvet tyve gange er erfaringerne, at Familiemødet opleves som en succes både af familier, fagfolk og forvaltning. Sammenlignet med Di striktsrådsmøderne er de kendte fordele ved Familiemøderne blandt andet: Større
7 Familiemøder evaluering af et pilotprojekt Side 7 inddragelse af børn og familier, højere grad af deltagelse af fagfolk, der er tæt på barnet og familien i hverdagen, samt bedre udnyttelse af medarbejderresurserne. Det vurderes, at forskellige forhold omkring Familiemøderne kan videreudvikles og for fines, men at Familiemødet som mødeform har fundet sine ben at stå på og forekommer at være en positiv måde at mødes på for alle de involverede parter. Desuden vurderes det, at Familiemøderne har nogle fordele på nogle af de områder, hvor Distriktsrådsmøderne har vist deres svagheder. Sammenhæng til Børne- og Ungepolitikken Det overordnede mål med Familiemøderne er, at leve op til Børne- og Ungepolitikkens mål om at skabe de bedst mulige opvækstvilkår og vækstmuligheder for børn i Ringsted. Dette bidrager Familiemøderne til ved: En tidlig, tværfaglig indsats. Familiemøderne er i sin natur tvær(multi-)faglige og kan afholdes så snart der bliver ytret en bekymring om et barn. Inddragelse af børn og familier. Familiemøderne giver barnet/familien større indflydelse på samarbejdet med de professionelle fagpersoner. Brug af netværk. Familiemødet aktiverer familiens netværk og kan være med til at finde resurser i netværket, der ellers ikke ville have været aktiveret. Perspektivering Indsatsen på Familiemøderne skal ses i sammenhæng med en række øvrige tiltag på området. Fra august 20 deltager rådgiverne fra Børne- og familierådgivningen på Koordineringskonferencer på skoler og i dagtilbud. Målsætningen er at styrke det tværfaglige, tidlige arbejde og give flere perspektiver på de børn og familier, som har brug for noget ekstra. På samme måde arbejdes der i udviklingsprojektet Mithras tværfagligt og organisatorisk med at virkeliggøre Børne- og ungepolitikkens målsætninger, blandt andet ved at konkretisere indsatsen for at sikre mere inklusion af børn i folkeskolen. I efteråret 20 vil er i Mithras blive lavet nye indsatsområder for den kommende periode.
8 Side 8 Familiemøder Familiemødet er et møde, der samler de vigtigste private og professionelle personer i en families netværk i forbindelse med, at en socialrådgiver forbereder en foranstaltning efter Serviceloven. Opgaven på Familiemødet for den professionelle deltager er at give faglig sparring og bidrage med viden og faglige vurderinger i forhold til udredningen af det enkelte barns og den enkelte families resurser og udfordringer. Udgangspunktet er, at der afholdes Familiemøde i alle sager, hvor rådgiveren vurderer at der vil blive iværksat en foranstaltning efter Serviceloven samt i alle sager, hvor der allerede er iværksat en foranstaltning. I konkrete tilfælde kan det være mere meningsfuldt at afholde koordineringskonferencer, netværksmøder mv., eller inddrage netværket på en anden måde. Familiens børn er som udgangspunkt med til Familiemødet. Dels er børnene de vigtigste parter i de spørgsmål, der drøftes på mødet, og dels er barnet i forvejen vidende om alt, hvad der er af ubehagelige oplysninger om familiens liv. Der kan dog være situationer, hvor det overhovedet ikke giver mening at have børnene med, fx hvis barnet er for lille til at forstå, hvad der bliver sagt, eller hvis konfliktniveauet mellem de voksne er meget højt. Det er socialrådgiveren sammen med familien, der er ansvarlige for at vurdere, om børnene skal med. Det er mødelederens ansvar at sikre, at mødet bliver en god oplevelse for børnene, når de er med til et Familiemøde. Familiemøderne er udtryk for en erkendelse af, at det ikke er os som medarbejdere, der skal inddrage familien, men omvendt. Det er familien og familiens medlemmer, der hver dag lever med det, som vi ser udefra og betegner som problematisk eller bekymrende. Et Familiemøde er derfor familiens møde det er familien, der bestemmer, hvem der skal inviteres, og det er familien, der er vært ved mødet. Familiemødet finder sted, fordi fami lien har valgt at inddrage os som medarbejdere i deres udfordringer. Familiemøderne holdes på et anerkendende og resursefokuseret grundlag. Det betyder, at mødet anerkender de tanker og følelser, deltagerne har, og at man forsøger at opnå størst mulig præcision i de bekymringer og de udviklingsmuligheder, der ses for familien. Familiemøderne kan i mange tilfælde erstatte netværksmøder, som ellers skulle have været holdt, og i nogle situationer være et supplement til de netværksmøder og andre møder, der holdes med og omkring barnet/familien. Hvert Familiemøde ledes af en særligt uddannet mødeleder. Mødelederen skal blandt andet sikre, at alle deltagere kommer til orde, at mødets formål nås, samt frigøre social rådgiveren fra rollen som mødeleder. Forvaltningen (sekretariatet for Familiemøder i SPT) forestår rekruttering og uddannelse af mødeledere. De institutioner/afdelinger, møde lederne rekrutteres fra, vil ikke blive tilbudt frikøb af mødelederne. Til gengæld forsøges uddannelsen og indholdet i opgaven at gøres så attraktivt, at det vil opleves som vigtigt og kompetenceudviklende for den enkelte medarbejder at løfte opgaven. I princippet kan familien invitere til Familiemøde mange gange i forbindelse med den enkelte sag, men udgangspunktet er, at der afholdes et Familiemøde i starten af under søgelsen (med særligt blik på tilskæring af problematikkerne, hvad der skal ske mens 50-undersøgelsen foregår og indsamling af viden om tidligere indsatser og relevante interessenter) og et Familiemøde i slutningen af undersøgelsen (med særligt blik på valg af indsats, effekten af en foreslået foranstaltning og udarbejdelse af handleplan). Man kan sige at det første møde skal skabe ny viden gennem faglige diskussioner og refleksioner,
9 Side 9 mens det andet møde har fokus på den faglige diskussion om, hvad der skal til for at barnet kan komme tilbage fra foranstaltningen, dvs. hvornår foranstaltningen har tjent sit formål. Derudover skal socialrådgiveren sammen med familien invitere til Familiemøde med henblik på opfølgning af den iværksatte handleplan som minimum en gang om året. Dette møde tænkes sammen med en re-visitation i den/de relevante tilbud. Det betyder blandt andet, at skolelederen vurderer skoledelen. Der vil ikke være en referent til Familiemøderne og der vil heller ikke blive udarbejdet et formelt referat af møderne. Socialrådgiveren har almindelig notatpligt i forhold til mødet, og socialrådgiveren skal efter mødet sammenfatte sine notater i en præcisering af de vigtigste oplysninger, der vil blive brugt i det videre sagsarbejde, og udarbejde et mødenotat, der sendes til mødets deltagere. Der vil ikke blive udarbejdet eller fremsendt skriftligt mødemateriale til Familiemøder. Såfremt socialrådgiveren efter et Familiemøde som et led i udarbejdelsen af en 50-undersøgelse har behov for at på præciseret eller dokumenteret vurderinger eller erfaringer fra andre medarbejdere, som er fremkommet på et Familiemøde, kan socialrådgiveren som hidtil anmode om sådan dokumentation. Familiemødet skulle gerne give mulighed for, at kvaliteten af dette samarbejde stiger, ved at det er mere tydeligt for socialrådgiveren, hvad der skal spørges ind til, og samtidig tydeligt for medarbejderen, i hvilken sammenhæng dokumentationen skal bruges. Helt konkret er det socialrådgiveren, der tager initiativ til et Familiemøde og sammen med familien undersøger hvilke konkrete personer, der skal inviteres, samt udarbejder en kort beskrivelse af baggrunden for at mødet holdes. Dette sendes til sekretariatet, der sørger for invitation og booking af mødelokale og mødeleder. Familiemødet har udelukkende rådgivende karakter. Den konkrete beslutning om en for anstaltning og bevilling hertil sker i Børne- og Familierådgivningen, dog skal beslutningen træffes i samarbejde med den relevante skoleleder, såfremt foranstaltningen indebærer beslutning om (ny) skoleplacering. Ansvaret for et ensartet serviceniveau i kommunen vil ligger i Mithras-styregruppen, der vil følge arbejdet med Familiemøder tæt. Selvom der således ikke træffes beslutninger på et Familiemøde, kan man godt forestille sig at nogle af mødedeltagerne undervejs i mødet finder det relevant, at lave aftaler med hinanden, fx at en familie aftaler med en skolelærer at skrive i elevens kontaktbog eller på forældreintra, hvordan weekenden er gået for familien. Sådanne aftaler vil det være op til deltagerne selv at følge op på. Desuden vil socialrådgiveren i forbindelse med planlægningen af Familiemødet også lave en efterfølgende aftale med familien, så alle ved, hvornår der træffes beslutninger i den konkrete sag, og af hvem. Dette bør også fremgå af mødelederens afrunding på mødet, fx Jeg ved, at der er aftalt et møde mellem socialrådgiveren og familien den 24. november, hvor I i fællesskab kan beslutte, hvilken støtte der er brug for til Nicklas, efter at I har fået de informationer, der er blevet givet på dette møde. Familiemøderne giver nogle udfordringer af organisatorisk karakter, men til gengæld er det målsætningen at børn og familier oplever, at de selv har bestemmende indflydelse på samarbejdet. Den måde, arbejdet som udgangspunkt bliver organiseret på, er at Familie møder altid holdes torsdag mellem kl. 4 og 8. Det betyder, at andre aftaler i dette tids
10 Side rum for alle relevante medarbejdere altid skal kunne rykkes, for at medarbejderen kan deltage i et Familiemøde.
11 Side Gennemsnit 7,9 Meget uenig Svært at sige Meget enig Gennemsnit 7,6
12 Side 2 Ingen Svært at sige Meget stor Gennemsnit 5,4
13 Side 3 Gennemsnit 8,4 Gennemsnit 9,
14 Side 4 Gennemsnit 7,8 Gennemsnit 7,4
15 Side 5 Gennemsnit 8,6 Gennemsnit 8,4
16 Side 6 Gennemsnit 9,4 Ingen Svært at sige Meget stor Gennemsnit 6,9
17 Side 7 Gennemsnit 7,6 Gennemsnit 8,3
Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereTILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.
Center for Særlig Social Indsats Den: 11. december, 2014 Acadre: 14/25865 TILSYNSRAPPORT: Tilbuddets navn Center For Job og Oplevelse Højvangen 11 3060 Espergærde Afd.: Vinkeldamsvej Leder: Karsten Grubert
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereSammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov
Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereFORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune
FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereEvaluering af sproggrupperne
Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereFastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud.
Struktur på skole- og dagtilbudsområdet, 2009 NOTAT Direktøren Fastlæggelse af rammerne for den fremtidige udvikling af skoler og dagtilbud. Børne- og Undervisningsudvalget har i en række møder fra april
Læs mereAFRAPPORTERING Ovinehøj
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 AFRAPPORTERING Ovinehøj www.svendborg.dk Lovpligtigt anmeldt tilsyn den 6. september 2013 kl. 9.00 Deltagere i tilsynssamtalen:
Læs mereDagsorden. til Børn & Familieudvalg
Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereDe gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.
Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereUanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 07-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børneuniverset Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereTilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård
Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereVirksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset
1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereReferat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012
Referat af dialogmøde om tilfredshed med botilbuddet Gefion torsdag den 13. september 2012 Deltagere: 13 pårørende fra Gefion, områdechef Lissi Nielsen samt driftschef. Referent:. 19. september 2012 Psykiatri
Læs mereUdviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereRammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT
Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereUdkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS
Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Til stede: Peder Ring, Danske Regioner Per Hvenegaard, TL Birgit Andersen, H:S
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereInklusion og eksklusion Kendskab giver venskab
Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereOPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereUanmeldt tilsyn. Børneby Øst- Barnets hus. Frølundvej 49, Hammerum Morten Kristensen og Per Pedersen. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 21-04-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børneby Øst- Barnets hus Frølundvej 49, Hammerum
Læs mereUdkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT
Udkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT Børne- og Kulturforvaltningen I notatet beskrives først et udkast til en proces for vedtagelse af en ny politik på Børne- og familieområdet,
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereMøde mellem forældrebestyrelsesrepræsentanter og Roholmhaven ifbm. Mælkebøtten og ny struktur
Møde mellem forældrebestyrelsesrepræsentanter og Roholmhaven ifbm. Mælkebøtten og ny struktur 1. juli, 2015 Kære forældre til børn i Roholmhaven Den nye struktur er nu ca. to måneder gammel og i bestyrelsen
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereVuggestue og børnehave. Tilbuddets målgruppe. Afdelinger. 2 forældre. Fokusgruppe forældre
Tilsyn Anmeldt tilsyn 16.4. 2013 Asylet Skolegade 28 7400 Herning Leder: Marianne Vorre Tilsynsførende: Else Hansen Joan Dahl Nørgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til formål er at
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mere