Hørningskolen. - en kommunal skole til 20.2-børn. Anne Kjeld Pedersen og Lene Straarup
|
|
- Helena Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Kjeld Pedersen og Lene Straarup Hørningskolen - en kommunal skole til 20.2-børn I forbindelse med kommunalreformens ikrafttrædelse år 2007 og amternes nedlæggelse ved samme lejlighed kommer der til at ske mange forandringer, også på det specialpædagogiske område. I denne artikel beskrives, hvordan en mindre kommune har valg at strukturere deres specialundervisning for 20.2 elever. I den følgende artikel beskrives, hvordan lærerkollegiet udarbejdede et værdisæt for skolen. Da grundtakstreformen blev et faktum i år 2000, betød det, at en del mindre kommuner, som indtil da havde betjent sig af amternes 20.2-tilbud begyndte at regne på, hvad man kunne få hjemme i kommunen for den andel af udgiften, som kommunen nu skulle betale selv i det amtslige tilbud. Sådan vil det uden tvivl gå igen nu, når de kommuner, der har overtaget de amtslige institutioner selv kan bestemme prisen på pladser, købt af andre kommuner. Det bliver med garanti dyrt. Derfor vil der blive gjort mange overvejelser og lagt mange budgetter for, om det ikke var bedre at etablere et mindre tilbud i egen kommune frem for at sende penge og børn over kommunegrænserne. En sådan kommunal 20.2-skole har vi opbygget i Hørning Kommune syd for Århus. Hørning er en lille kommune med ca indbyggere, der efter 1. januar 2007 vil være en del af Ny-Skanderborg Kommune. Der er tre folkeskoler, hvor de to dækker hele skoleforløbet, mens den tredje kun går til 7. klasse. Det siger sig selv, at så lille et befolkningsunderlag ikke kan danne basis for en specialiseret specialskole, og det blev da også en af de første udfordringer, som vi blev nødt til at tage op. At rumme både børn med retardering, forskellige udviklingsforstyrrelser, ADHD og autismespektrumforstyrrelser i samme hus forekom mange at være direkte uansvarligt og de fleste at være halsløs gerning. Det har derfor været tvingende nødvendigt at revurdere klassisk specialpædagogik og gå nye veje i bestræbelserne på, at alle børn skulle have de bedste udviklingsbetingelser. Til at hjælpe os med at finde disse veje har vi haft god rådgivning og sparring fra børnepsykiatrisk hospital, og der 27
2 Specialpædagogik gik ikke lang tid, før vi var sikre på, at det var helt rigtigt at fortsætte af disse spor. Det altafgørende er, at alle grupper har et trygt sted at trække sig tilbage til, og at børnene kan være sikre på, at der altid er en voksen i nærheden til at hjælpe i tilfælde af konflikt. Diagnoser Diagnoser siger ikke alt om et menneskebarn, og vi har set, at sådan noget som interesser, kemi, modenhed mm. er lige så vigtige faktorer for udviklingen af venskaber mellem børnene som, at de har fælles diagnose. siger ikke alt om et menneskebarn, og vi har set, at sådan noget som interesser, kemi, modenhed mm. er lige så vigtige faktorer for udviklingen af venskaber mellem børnene som, at de har fælles diagnose. I Hørningskolen er der opstået gode venskaber på tværs af diagnosegrupper, og vores erfaring er, at børnene henter ressourcer fra hinanden i såvel faglig som social sammenhæng. Vores model er udviklet gennem de sidste fem års arbejde i Bakkehuset/ Hørningskolen. Skolen rummer på nu værende tidspunkt 28 børn, som for de tyves vedkommende er udredt på Børnepsykiatrisk Hospital med diagnoser som ADHD, blandet udviklingsforstyrrelse, Aspergers syndrom, autisme, forstyrrelser af sprog, retardation og Tourettes syndrom. Der er altså tale om børn, som traditionelt ville være selvskrevne til en amtslig skoleplacering, børn som ikke har glæde af at være i en specialklasse på en almindelig folkeskole med fælles mælkebod, skolegård, skolefest, motionsdag osv. De slipper nu for at blive kørt mange kilometer hver dag i taxa og kan faktisk for en dels vedkommende gå eller cykle i skole! Det hører for øvrigt også i vores definition med til det udvidede begreb om den inkluderende skole, at specialbørnene er synlige i gadebilledet og ikke køres ud af byen, mens de fleste endnu sover. Grundlæggende bygger specialskolen på en gruppe medarbejdere, som har en stor specialpædagogisk viden. Den har nogle bragt med til huset fra andre arbejdssteder, mens andre har været flittige til at opsøge litteratur, kurser og andres erfaring, plus at der løbende har været en vidensudveksling mellem pædagoger og lærere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere (psykolog, fysioterapeut og talepædagog). Denne basis er vigtig til forståelse af, hvordan det kan lade sig gøre at udforme en overordnet pædagogik, som gælder for hele skolen, for alle børn, uanset hvilken diagnose eller om de har en diagnose eller ej. Der er fire grundlæggende værdier, der som præmisser ligger bag praksis, og som har været med i arbejdet i Hørningskolen helt fra begyndelsen. 1. Læringssynet er konstruktivistisk, og Vygotskys godt brugte begreb om zonen for den nærmeste udvikling finder vi yderst relevant for tilrettelæggelse af al undervisning, både i fag og i adfærd, på individuelt og på gruppeniveau. Kvalitet i undervisning og pædagogik kan da måles på fagpersoners evne til at afdække, hvor barnet er NU og klarlægge, prioritere og 28
3 målsætte de næste udviklingsskridt hvad er det NÆSTE, som barnet skal tage fat på? Til at afdække elevernes nuværende niveau, fastsætte den næste udvikling, evaluere og dokumentere har vi gennem de sidste par år udviklet et system, som vi selv betragter som en specialpædagogisk Maggiterning, idet systemet med elevens NU og NÆSTE farver hele skolens virke, ligesom en Maggiterning giver hele suppen smag. Vi har omformuleret og detaljeret trinmålene for hovedfagene, så de kan anvendes til evaluering og målfastsættelse i vores regi, vi har udviklet måder, hvorpå vi kan inddrage eleverne i den løbende evaluering, og vi har arbejdet med metoder til at skitsere elevernes NU og NÆSTE, når det gælder den sociale, motoriske og følelsesmæssige udvikling. Med dette system sikrer vi, at al pædagogik og undervisning tager sit udgangspunkt i hvert enkelt barns vanskeligheder og behov. 2. Den følelsesmæssige udvikling kan ikke skilles fra den kognitive, og derfor er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at børnene kan etablere gode relationer med al den støtte og hjælp, de har brug for. Desuden indgår relationer i al form for læring, så pædagogikkens krumtap er den gode relation mellem barnet og den voksne. Vi ved godt, at det kan være Garderobe 29
4 Specialpædagogik meget vanskeligt for mange af børnene, netop dette med relationer, men vi ønsker ikke at undgå det svære. Det tilstræbes derfor også, at børnene efterhånden lærer at være en del af en klasse akkurat som i den almindelige skole. I stedet for en- til- en- undervisning efterfulgt af arbejdskasser, hvor eleverne stort set kan undgå at mødes, tænker vi inkluderende i den lille sammenhæng, hvor eleverne lærer at tolerere hinandens særheder og glæde sig over hinandens sejre. 3. Et menneske har krav på at blive set, mødt og anerkendt. Et menneskes trivsel afhænger i høj grad af den anerkendelse, det får fra sine omgivelser. Udviklingsmulighederne styrkes derfor i et miljø, der anerkender og sætter ord på potentialer og resurser. Et menneskes udviklingsmuligheder svækkes i et miljø, der fokuserer på fejl og mangler. Når børnene endelig ender på Hørningskolen, har de alle sammen været igennem dårlige oplevelser i skole og SFO, psykologundersøgelser, måske børnepsykiatrisk Hospital, og deres forældre har hørt - i mange omgange - på professionelle, der fortæller om alt det, deres børn IKKE kan, alt det der er problematisk, ikke alderssvarende, uhensigtsmæssigt osv. Det får skolen nu på skrift i diverse rapporter og U-breve, og det følger selvfølgelig med barnet som en viden, det er vigtigt at have, når man skal tilrettelægge den første undervisning, og når der opstår situationer med barnet, som man synes er svære at forstå. Men Idrætsdag 30
5 barnet og forældrene behøver ikke at høre om alle disse fejl og mangler mere. Nu skal der tales om, hvor udviklingen er på vej hen, hvad forældrene kan støtte op om, og hvad skolen har tænkt sig at gøre. Alt dette bliver skrevet ned en gang om året i den store handleplan for hvert enkelt barn. 4. Det er hverken fagpersoner, diagnoser eller forældre, der sætter grænser for, hvad et barn kan lære. Barnet skal tilbydes uanede muligheder for vækst på alle områder. En diagnose fortæller intet om, hvor langt barnet kan nå. En diagnose beskriver hvilke vanskeligheder, fagpersonerne må tage højde for i deres arbejde med barnet, og det er et krav til fagpersonerne, at de erhverver sig specialpædagogisk viden. Det er vigtigt at slå fast, at det vi taler om er en skole, og at alle børnene går der for at lære noget. De går der også for at tilegne sig de samme grundlæggende færdigheder i dansk og matematik som børn i den almindelige folkeskole, og vi er meget ambitiøse på børnenes vegne. For de ældre børns vedkommende kan der være mulighed for at følge enkeltfag på den nærliggende folkeskole, f.eks. i tysk og fysik. Det er naturligvis ikke relevant for alle børnene, men det er vigtigt, at alle børn får tilbudt nye muligheder, når de er parate, uanset diagnoser. For eksempel er der også et tydeligt skift mellem skole og fritid, selvom pædagogerne er de samme og lokalerne ligeså. Det skal være tydeligt for børnene, hvornår skoledagen er slut, og hvornår man går til mere lege- og hobbyprægede aktiviteter. Børnene i Hørningskolen er synlige i det lokale miljø. Nogle af dem er spejdere eller deltager i forskellige sportsgrene måske med en hjælper, mange af dem leger sammen i weekenderne, og forældrene kender efterhånden også hinanden. Det skaber et lokalt netværk, som er vigtigt for, at en familie med et handicappet barn kan fungere godt. Mange forældre med handicappede børn i amtslige tilbud oplever netop, at det er En diagnose fortæller intet om, hvor langt barnet kan nå. svært at lære deres børns klassekammeraters forældre at kende, for sandsynligvis bor de meget langt væk. Man hilser på hinanden et par gange om året på skolen, og så er der ikke mere kontakt, for man mødes ikke lige i Brugsen eller i de andre søskendes klasser. Også i forhold til legeaftaler uden for skoletiden vægter nærhedsprincippet tungt. Det er jo ikke altid, at legen kan vare en hel dag, måske er man nødt til at hente sit barn efter en halv time, og så kan det være for langt at køre fra den ene ende af amtet til den anden. Da byrådet i Hørning besluttede at holde børnene hjemme i kommunen, var tanken vel, at det kunne lade sig gøre at have 100 % inden for kommunegrænsen og i det samme tilbud. Det er der heldigvis lempet lidt på, så der er fortsat nogle få børn fra Hørning, der har et godt tilbud 31
6 Specialpædagogik i en af amtets specialklasser. Blandt andet er Hørningskolen ikke gearet til multihandicappede børn, blinde eller døve børn. Dernæst måtte vi sande efter nogle års erfaring, at børn med store socioemotionelle vanskeligheder var meget svære at rumme sammen med de andre børn. Det førte i 2003 til, at Hørning Kommune etablerede en heldagsklasse i en nedlagt landejendom, hvor disse børn kunne mødes med den adækvate pædagogik. For os er det en meget vigtig forudsætning for Hørningskolens succes, at vi ikke skal rumme børn, hvis væsentligste vanskeligheder beror på følelsesmæssige og sociale problemer. Vores erfaring er nemlig, at disse børn altid vil lægge sig øverst i hierakiet og enevældigt styre det sociale samspil i klassen og på legepladsen, til skade for de øvrige børns mulighed for en social og følelsesmæssig udvikling og i virkeligheden også til skade for barnet med store følelsesmæssige vanskeligheder, der behøver modspil, som det ikke kan få fra børn med de diagnoser, Hørningskolen rummer. På forvaltningsniveau blev der også fra starten oprustet til opgaven med ansættelse af både en pædagogisk konsulent og en skolekonsulent, som bl.a. har som deres arbejdsopgave at stå for visiteringen i samarbejde med PPR-psykologerne og skolens ledelse, og økonomien til børn med vidtgående behov På forvaltningsniveau blev der også fra starten oprustet til opgaven med ansættelse af både en pædagogisk konsulent og en skolekonsulent. er også placeret hos konsulenterne. Den centrale visitation har betydet, at der hele tiden forefindes et godt overblik over, hvilke børn, der kan være på vej til Hørningskolen, og hvilke børn med særlige behov, der skal have et andet tilbud. Det er ikke muligt at komme udenom denne sluse til skolen, hvilket vi ser som en stor styrke. Hørningskolen har været i en lang udviklingsproces fra sin spæde start som specialklasse for en enkelt gruppe børn på Bakkeskolen i Hørning med tilhørende særligt fritidstilbud i Bakkeskolens lokaler. I februar 2001 åbnedes Bakkehuset i en nabovilla til Bakkeskolen. En ny specialklasse begyndte, og samtidig fungerede Bakkehuset som børnehave for kommunens børn med særlige behov og som fritidstilbud til specialklassebørnene i de to klasser. I 1½ år fungerede Bakkehuset på disse præmisser med status af daginstitution med tilhørende formiddagsundervisning for skolebørnene, men da behovet for endnu en specialklasse kom, tog Hørning Kommune i august 2002 springet og gjorde Bakkehuset til en skole/ fritidsordning under Bakkeskolen, i øvrigt med en del personaleudskiftning til følge. Børnehavebørnene flyttede til en af kommunens børnehaver, som havde plads til at lave en særlig afdeling for børn med særlige behov, skolebørnene var nu fordelt i fire klasser og tre fritidsgrupper.
7 I august 2004 var Bakkehuset vokset til seks klasser/fritidsgrupper med i alt 31 børn. Pladsen var trang, og vi måtte stille en pavillon op på parkeringspladsen for at rumme to klasser. Derfor blev der i forvaltningen udarbejdet planer for en flytning af hele Bakkehuset. I august 2005 blev Bakkehuset en selvstændig specialskole med fritidsordning, og i februar 2006 flyttede vi til nye, gode lokaler og skiftede navn til Hørningskolen. Hørning Kommune bliver efter 1/ en del af Skanderborg Kommune, der foruden Hørning og Skanderborg kommer til at bestå af Ry og Galten kommuner. De tre andre kommuner har specialklasser på nogle skoler, men har i øvrigt tradition for at sende elever med vidtgående behov til de amtskommunale skoler, der ligger i nærheden. Hørningskolen vil således være den eneste selvstændige specialskole i den nye kommune med omkring indbyggere. Endnu er der, så vidt vi ved, ikke taget stilling til, hvorledes den vidtgående specialundervisning skal tilrettelægges i Ny-Skanderborg Kommune. Vi kunne selv pege på en model, hvor der blev oprettet flere små specialskoler som Hørningskolen, så nærhedsprincippet blev bevaret, og vi ville med glæde og begejstring indgå i et samarbejde med andre lignende skoler i en kommende storkommune. n 33
Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereVelkommen. i Centerklasserne Højvangskolen
Velkommen i Centerklasserne Højvangskolen Målgruppe Målgruppen omfatter normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og elever med hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD). Endvidere
Læs mereSkolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder
Skolesport Leg, Liv og Læring Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder Hun var så glad for at svømme, at hun hele ugen snakkede om at hun skulle svømme. Det første hun gjorde
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereKurser 2016 Familieplejere
Kurser 2016 Familieplejere Kursus Dato AMU kurser Konflikthåndtering Børn og unge med adfærdsog kontaktforstyrrelser Dokumentation d. 10+11+12.05 & 30.05 2016 d. 06+07.09 & d. 20+21 september d. 01+02+03.11
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereÅbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30.
Notat Center Børn og Unge Journalnr: 27.18.12-A00-1-16 Dato: 26-05-2016 Børnehaven Skibsted efter paragraf 32 i serviceloven Der er mulighed for to elevgrupper, som vil have hver deres økonomiske takst.
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVelkommen til Hals skoles DUS
Velkommen til Hals skoles DUS Skovsgårdsvej 1 9370 Hals Tlf. 99 82 40 38 På siden finder du information om: Ledelsen Åbningstider Takster DUS tilbuddet Personalegruppen Lidt om Dussen En dag i DUS Årsplaner
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereSpecialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014
Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereHøringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereAnalyse af familiehusene
NOTAT Dato 16.04.09 Analyse af familiehusene Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af familiehusene. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDa vi fik diagnosen, blev vi meget chokeret og kede af det. Men vi fik da også svar på nogle af spørgsmålene.
Astas historie Asta fik diagnosticeret 22q11 deletion syndrom, da hun var 6 år gammel i efteråret 2003. På det tidspunkt havde vi i mange år haft på fornemmelsen, at Asta var lidt særlig på nogle punkter.
Læs mereHøringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.
Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereBrønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol
Brønderslev Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. marts 2008 Lokale: Mødelokale 268, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 8.00-8.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/154
Læs mereBeretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012
Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Som det fremgår af skolens vedtægter, skal jeg give en beretning om året, der er gået. Jeg vil forsøge at beskrive skolens pædagogiske tiltag dels
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole
Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag
Læs mereDen Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereEgebjerg Friskole Egebjergvej 4, 5771 Stenstrup,Tlf: 62261706
Egebjerg Friskole Egebjergvej 4, 5771 Stenstrup,Tlf: 62261706 - den lille skole med det store hjerte Til Svendborg Kommune Egebjerg d. 16.12.11 Børne- & Unge udvalg Ansøgning om tilskud til overgangsprojekt
Læs mereBØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER
BØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER 2013 Lærings tema (Beskriv hvilket) Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Definition (Hvordan forstår vi
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereGeneralforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden
1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereEftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereReferat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00
Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereÅrsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014
Årsberetning 2013/2014 Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse April 2014 Tårnbygårdsskolen, specialskolen i Tårnby Her arbejder vi hen mod; - Inklusion i fællesskabet - Et godt skole hjem samarbejde -
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs mereTil. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereFamiliemøde r. evaluering af et pilotprojekt
Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af
Læs mereVelkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereSTRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)
GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mere