Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne imellem Aanaa Utoqqaat Illuanni - Sammisaqartunukartarit Aanaa på Alderdomshjemmet - Vær med i aktiviteter Ilaquttat naleqartorujussuupput Familien er meget vigtig Kattaliit kalaallisuuliortuartoq Katrine syr altid nationaldragt Sammisassaqartitsineq pingaarnerpaassaaq Aktiviteter er det vigtigste
Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat E-mail: sila@gh.gl Tlf.: 346675 Fax: 324547 SILA PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA Naqinneqarfia Tryk: Naqitat A/S Amerlassusii oplag: 24.000 ISSN 1603-0745 Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup PAARISA-lluunniit akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller PAARISAs opfattelse, og disse derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. SAQQAA / FORSIDE: Leiff Josefsen ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: sila@gh.gl SKRIV TIL OS SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næstkommende numre. Skriv til redaktionen på e-mail: sila@gh.gl SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq; sila isumaqartinneqarpoq inuup siluarsuaanik, silamik avatingiisigisatsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangiisitsinni sila, aammali oqaaseq isumaqarpoq isumassutsimik silaqassutsimillu. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila både udtrykker verden og vejret omkring os, samtidig med at betydning af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. Imai Indhold 4 Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq 6 Respekt generationerne imellem 8 Aanaa Utoqqaat Illuanni - Sammisaqartunukartarit 10 Aanaa på Alderdomshjemmet - Vær med i aktiviteter 12 Sammisassaqartitsineq pingaarnerpaassaaq 14 Aktiviteter er det vigtigste 16 Ilaquttat naleqartorujussuupput 18 Familien er meget vigtig 20 Kattaliit kalaallisuuliortuartoq 22 Katrine syr altid nationaldragt Assiliisoq/Foto: Kristine S. Kreutzmann
Inuup ineriartornerani naleqqatut killiffittulluunniit meeraaneq, inersimasuuneq utoqqaanerluunniit inuiaat akornanni uuttuutitut isiginiarneqartarput. Qangaaniilli kulturitsinni perorsagaassutigaarput utoqqaat (meeqqallu) ataqqinartuusut, inoqutigiinnilu ilisimasalittut misilittagartuutullu isigineqarlutik, taamaattoqarneralu tunngavigalugu ulluinnarni ingerlatsineq siunnersuinerlu pingaarnertut akisussaaffigitinneqartarlutik. Siulitta misilittagaat ilisimasaallu ataavartumik, kisianni aamma piffimmut atuussinnaaqqullugit nutarsagassanngorlugit ineriartortinnerisigut kulturitsinnik attassisussanngorlugit ingerlateqqinneqartarput. Oqariaaseq; siulitta misilittagaat kingulissatta atussagaat! ullumikkut inuiaat nutaanngoriartuinnartuni aamma utoqqaqatit akornanni atorluarneqarsinnaalluarput. Inuianni sukkasuumik nutaanngoriartorfiusumi ineriartorfiusumilu qanga ullumikkullu utoqqanngorneq qanoq isikkoqarpa aammalu qanoq imaqarpa? Inuiaqatigiit peqqissut utoqqarnit tunngavilerneqartarpoq. Uani normumi immikkut sammivarput: Inuiaqatigiit eqeersimaartut. Utoqqaat samminerisigut assigiinngitsunik allaaserisaqarpugut. Utoqqaat isummersuutaat, utoqqaat illuanni ningiup pingaartitai piareersarnissamullu siunnersuutai atuarneqarsinnaapuut isummersorfigineqarsinnaallutillu. Atuarluarna! Samfundet anser gerne barndommen, voksenlivet eller alderdommen som pejlemærker for menneskets livsforløb. Nu og i tidligere tider bliver vi i vores kultur opdraget til, at de ældre (og børn) er respektable, og i husstanden blev de ældste æret som de vise og erfarne. På denne baggrund var det deres ansvar at få dagligdagen til at fungere samt at rådgive. Vore forefædres erfaringer og viden bliver bestandig videregivet som led i samfundets kulturelle udvikling, men de bliver også løbende fornyet og udviklet, så de tilpasset kan benyttes i de nye tider. Mundheldet: Kommende generationer skal bruge vore forefædres erfaringer! kan sagtens bruges i det stadig udviklende samfund samt blandt de ældre. Hvad vil det sige og hvad indebærer det at blive ældre i gamle dage og i dag - i et moderne og hurtigt udviklende samfund? Et sundt samfund er grundlagt af de ældre. I dette nummer af SILA er hovedtemaet: Et aktivt samfund. I tilknytning til dette emne er der forskellige artikler om de ældre. Her kan man læse om ældres meninger, om de værdier en forstander på et alderdomshjem sætter pris på samt få forslag til, hvad man skal forberede sig på. Vi håber, SILA kan give inspiration til et aktivt liv som ældre. God læselyst!
Qanga, ullumikkut siunissamilu ataqqeqatigiinneq pillugu isummersortipparput Aasiammiu Karl Siegstad 75-inik ukiulik Ataqqeqatigiinneq tamaat isigalugu - Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq tamaat isigalugu oqaatigissagaanni ima oqartariaqarpoq: Meeraanermiilli asanninneq pissarsiarisimagaanni ataqqinninneq pigiliunneqartarpoq. Taamaalilluni meeqqat kusanartumik inertitertarput. Imigassamik ikiaroornartumillu atuigaangatta meerannguit pisuussuteqanngitsut sunnerneqartarput, allaat pisuussutiginngisaminnik pinerlunniarnermik aallutaqalersarlutik. Taama aallartippoq Karl Siegstad Qanga kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq - Pingaarnerpaaq tassa meeqqap asanninnermik tunineqarnissaa. Tamanna ilaqutariit iluanni ajunngitsorsuarmik kinguneqartarpoq. Uagut meeraagatta oqqattunik allatulluunniit nuanniitsunik tusanngisaannarpugut takussanatalu. Meeqqamuna silarsuaaranngua paareqqissaartariaqartoq ataqqinnittunngussappat. Soorlu nalunngisaqarpunga nukappiarannguamik inunnguutsiminik isaruaqartariaqartumik assullu uteriitsorujussuarmik. Kamakkaangami isaruannguaminut allaat eqqarlugit kamarujussuartarpoq, assut tujorminartumik. Siullermik sakkortuumik pisaraluarparput. Kisianni atuakkamik nassaarpunga taamaattut qanoq perorsarneqarsinnaanerannik imalimmik. Nuliaralu oqaluuteriarluta angajoqqaavi oqaloqatigaagut taanna malinniaqqullugu. Taanna malillugu perorsaaqataanerput aallutilerparput, piffissarlu atugarput sivisunngilaq, taava taanna nukappiarannguaq siumut aallarpoq. Massakkullu inuusuttunnguanngorpoq 18-it tungaannut ingerlalluni. Soorunami ilaatigut piffissaqartarpoq aqukkuminaalluni, kisianni siullermernit maanna ajunnginnerujussuuvoq. Tassa imaappoq: taassuma meerannguup pissusaa ataqqillugu, asanninnermik tuniorarlugu oqaloqatigisarlugulu siumut aallartinneqarsinnaavoq. Tassa ataqqinninnermik tunillugu, taava inoqatiminut ataqqinnittunngorsinnaavoq. Taama oqaluttuarpoq Karl Siegstad. Ullutsinni ataqqeqatigiinneq - Inuit ullumikkut inuiannut allanut nallersuunniarnermut akornaminni ataqqeqatigiinnissaagaluaq puigorluinnartarpaallusooq, tamannalu meeqqanut assorsuaq
Assiliisoq/Foto: Storm Siegstad Karl Siegstadip kinguaariit akornanni ataqqeqatigiissagaanni toqqammavissatut siunnersuutai: aserorsaataasarpoq. Massakkut ullutsinni meeqqanut oqaaqqissaariniaraluarluni akisarput: Illit susassarinngilarma. Taamatut oqartarneq angajoqqaanit aallaaveqarpoq, angajoqqaat taama immaqa pinianngikkaluarlutik isigititsinermikkut tusaatitsinermikkullu meeqqat taamatut sunnersinnaavaat. Tassa ullutsinni inoqatinut ataqqinninneq annikillisimasupilussuuvoq, tamanna miserratigineqarsinnaanngilaq. Taama oqarpoq Karl Siegstad Aasianniit. Ataqqeqatigiinneq siunissami qanoq issava? Taama naggaterpiaatigut isummersortitarput Karl Siegstad Aasianneersoq aperaarput. Imalu akivoq: - Inuit imminnut ataqqeqatigiinnerulissappata tamanna angajoqqaaniit aallartittariaqarpoq. Meeqqat inunngorneranniilli ataqqinninnermik asanninnermillu takutitsivigisariaqarput. Meeqqat tarningi pissuserissaarnermik immersorneqartariaqarput, soorlu qanga meeqqat biibilimit suut mianersuutassaanersut eqqartorneqartarput. Tassa aamma ullumikkut atuartitsinerup tamanna sanngeequtigaa. Biibilimik sammisaqartitsinngippallaarneq. Taama naggasiivoq Kaali. Allattoq: Pauline L. Abelsen 1. Inuunermi meeqqanut tunniutassaq siulleq tassa asanninneq. 2. Meeraq sakkortuumik perorsarneqassanngilaq. Meerannguit qajassuullugit perorsarneqassapput. 3. Meeqqap isigisani tusaasanilu kingornuttarpai. Meeraq tusaanerlutsitaq isiginerlutsitarlu kingornussaqartarpoq peqqarniinnermik, inuunerlunnermik, akeqqersornermik, sinnganermik allanillu inuup ineriartuutaani seqummakumi meerannguup pisuussutiginngisaanik. 4. Angerlarsimaffimmi tunngaviliisartoq tassaavoq ilaqutariiussuseq ilaquttallu. 5. Maligassiuissagaanni pissuserissaarneq, qanilaarneq, nassuiaassilluarneq, naalagaqarsinnaanermik naalannissamillu perorsaaneq. 6. Eqqaamajuk meeraq ilikkajasuummat, isigisaminik tusaasaminillu issuaajumatusarluni. 5
Assiliisoq/Foto: Storm Siegstad Karl Siegstads forslag til, hvad der skal til, for at vise gensidig respekt mennesker imellem: 1. Det første,man skal give barnet i dets liv, er kærlighed. 2. Barnet skal ikke opdrages hårdt. Børn skal opdrages med forsigtighed. 3. Barnet arver dét det ser og hører. At lade barnet høre og se ubehagelige ting resulterer i, at det bliver voldsomt, får dårlig livsførelse, bliver fjendtligt eller jaloux og andre følger, som barnet kan få fra en ødelagt livsførelse. 4. Det,der er grundlaget i hjemmet, er familieliv og ens familie. 5. Når man skal være et godt eksempel, skal man opdrage med god opførsel, menneskelighed, være i stand til at forklare sig godt, kunne adlyde og opføre sig godt. 6. Husk på,at et barn er meget lærenemt. Barnet gør som det ser og hører. Vi lod 75-årige Karl Siegstad fra Aasiaat komme med sine tanker om gensidig respekt i gamle dage, i dag og i fremtiden Gensidig respekt generelt - Når man skal sige noget om gensidig respekt generationerne imellem, kan det siges sådan: Hvis man fra barnsben af har fået kærlighed, viser man også respekt. På den måde bliver børnene gode voksne. Hvis vi er brugere af alkohol og euforiserende stoffer, blive de uskyldige børn påvirket, og endda kan de uforskyldt komme ind på en kriminel bane. Således indleder Karl Siegstad. Respekt generationerne imellem i gamle dage -Det vigtigste er at give barnet kærlighed. Det kommer der det bedste ud af inden for familien. Da vi var børn, hørte vi aldrig skænderier, ej heller hørte eller så vi andre ubehagelige situationer. Det er barnets lille verden, man skal værne meget om, hvis det skal blive respektfuldt. Jeg kender for eksempel en lille dreng, der har en medfødt
synsfejl, han skulle gå med briller og er meget stædig. Når han bliver gal, går han amok og smider endda med sine briller, hvilket er meget ubehageligt. I første omgang var vi ellers hårde ved ham. Men jeg fandt en bog med instruks om, hvordan man kan opdrage. Jeg talte med min hustru, og vi henvendte os til hans forældre og foreslog at følge denne vejledning. Vi deltog i opdragelsen ved at følge vejledningen nøje, og vi brugte ikke ret lang tid, før drengen kom i den rigtige retning. Nu er han en ung mand på vej mod de 18 år. Naturligvis er der tider, hvor han er svær at styre, men han har det meget bedre i dag end før. Det vil sige; vi respekterede barnets opførsel, vi gav ham kærlighed og talte med ham, og således kunne han komme i den rigtige retning. Vi gav ham respekt, og så kunne han respektere sine medmennesker. Det fortæller Karl Siegstad. Respekt i vore dage -I dag er det som om, folk i deres iver for at blive ligestillet med andre folkeslag, glemmer at vise gensidig respekt, og det i høj grad med til at ødelægge børnene. Når vi i dag prøver at irettesætte dem, svarer de bare; Det rager ikke dig. At sige sådan stammer fra forældrene, selv om det måske ikke er forældrenes hensigt. Forældrene har påvirket børnene med deres gøren og laden. Sådan er respekten for vore medmennesker blevet meget mindre i vore dage. Det kan vi ikke benægte. Det siger Karl Siegstad fra Aasiaat. Hvordan bliver gensidig respekt i fremtiden? Det spørger vi Karl Siegstad fra Aasiaat om. Dertil svarer han: - Hvis mennesker skal vise mere respekt, må det starte fra forældrene. Man skal vise respekt og kærlighed til børn fra fødslen. Man skal indprente børnenes psyke med god opførsel. For eksempel fortalte man tidligere børnene, hvad man skal være forsigtig med fra Biblen. Det er det svage punkt med henvisninger til i dag. Man beskæftiger sig for lidt med Biblen idag. Det slutter Karl med. Skrevet af: Pauline L. Abelsen Oversættelse: Aage Lennert 7
Allattoq Arnaq Nielsen Beathe Falksen 73-inik ukiulik, meerarpassuarnit ilisarisimaneqartoq Aanaa -tut aanaartoorami Utoqqaat Illuanut tassanngaannartumik nuuppoq. Utoqqaqatini utoqqaat illuanut nuuttussat siunnersorpai sammisaqartoqartillugu peqataajuaqqullugit, qiimmassaataasarmat Ini iserlugu anginngilaq. Najugaqartup iigaani asserpassuit qanigisai nivingapput uummarsaataallutik. Inoqanngikkaluaruniluunniit eqqoriarneqareersinnaavoq utoqqaq tamaani najugaqartoq. Siniffimmi eqqissiivilluni issiavoq Beathe Falksen Aanaa. Akuttunngitsumik oqaluasaallattaarpoq aalajangersimasumik sammisaqanngikkaluarluni. Ukioq 2008 aggustip qaammataagaa Nuummi Utoqqaat Illuannut nuussimavoq, aallaqqaammut ippingiatorsimaqaaq avatangiisit taamak ittut sungiusimannginnamigit, maannali sammisaqartitsinernut najugaqartunullu allanut akuleruttalerami kiserliorpallaarunnaarsimavoq. Aanaartoorsimavutit - Taama nakorsamik oqarfigitikkama tupaqaanga. Malugisinnaavaralu timima talerpiatungaa aqussinnaajunnaarsimallugu. Nukillaarsimavormi, taama oqaluttuarpoq Beathe Falksen apriilip qulingata missaani ukioq 2008 napparsimavimmi iternini pillugu. Tamatuma kingorna napparsimavimmiit Utoqqaat Illuannut nuuppoq. 2004-milu uillarsimagami inigisamini kisimiittunngorsimavoq. Inigisaminullu uteqqikkaluaruni timimi talerpiatungaa nukillaarsimammat siornatigutulli nammineersinnaajunnaarsimavoq. Utoqqaat illuannut nooqqaarneq Beathe Falksen utoqqaat illuanut nuukkami kiserlioqqaarsimavoq, utoqqaqatini iluamik ilisarisimannginnamigit. Timimilu nukillaarnerata kingorna issiavimmik kaassuartakkamik atuisunngorsimavoq, pisinnaasai killeqalersimammata. - Qujanartumik sulisut inussiarnisaartaqaat, sullissilluarlutillu. Aammami manna atortorissaaqaaq, Beathe Falksen Utoqqaat Illuannut nooqqaarnini pillugu oqaluttuarpoq. Utoqqaqatiminut akuleruttalerpoq Utoqqaat illuanut nooreersimatsiarluni kiserliortarnini qatsullugu arlaannik sammisaqartoqartillugu peqataasalerpoq. Ullummi tamaasa najugaqarfigisaani najugaqartunut tamanut ataatsimoorussamik assassoqatigiittarput arlaannilluunniit sammisaqarlutik. - Sammisaqartilluta ataatsimut nuannisartaqaagut. Oqaluasaartut tusarsaajuartarput, illartaqaagut immitsinnut aliikkusersuuttaqigatta. Atuakkanik atuartuartoq Beathe Falksen aanaartuunngikkallarami arlaannik suliaqarujoortuartarpoq. Ilaatigut nunatsinni ilisimaneqarluartoq Aanaap illua uigigaluani peqatigalugu ingerlallugu. Illu innuttaasunit takornarianillumi ornigarneqarluartarpoq. Maannali qangatut pisinnaannginnami allamik aliikkutaqartalerpoq. - Atuakkat atuarujoorlugit nuannarisaqaara. Atuakkat oqalualaat qangarnisat atuassallugit nuannarinerpaasarpakka, ilaatigullumi atuakkat naareeraluarlugit aamma uteqqissinnaasarlugit, Beathe atuakkani arriitsumik qiviarlugu sallaatsumik qungujulluni naggasiivoq.
Assiliisoq/Foto: Leiff Josefsen - Utoqqaat illuannut pigama siornatigutullu pisinnaajunnaarama atuakkanik atuarneq aliikkutarillualersimavara, Beathe Falksen oqaluttuarpoq. - Efter jeg kom til alderdomshjemmet, er jeg begyndt at læse masser af bøger, siger Beathe Falksen. Beathe Falksenip utoqqarnut siunnersuutai tallimat: 1. Utoqqaqatitit akuleruffigikkit 2. Arlaannik aliikkutaqartarit, assersuutigalugu assassorlutit, atuarujoorlutilluunniit 3. Inuit utoqqaat illuannut isertut inussiarnisaarfigisakkit, qiimmassaataajuaannarput 4. Arlaannik ataatsimoorussamik sammisaqartoqartillugu ilaasarit 5. Ilaquttatit/qanigisatit pulaaqqusakkit 9
Skrevet af Arnaq Nielsen Den 73-årige Beathe Falksen, som af mange børn er bedst kendt som Aanaa, flyttede uventet til alderdomshjemmet, efter hun blev ramt af en hjerneblødning. Hun opfordrer de ældre til at være med i aktiviteter, når de flytter til alderdomshjemmet Værelset er ikke så stort. Der hænger masser af billeder med hendes nærmeste på væggen, som gør rummet levende. Selv hvis der ikke er mennesker til stede, kan man gætte, at det er en ældre dame, der bor på værelset. Beathe Falksen, Aanaa sidder roligt på sin seng. Hun hyggesnakker ind i mellem, uden noget bestemt emne. Hun flyttede ind på alderdomshjemmet i Nuuk i august måned 2008. De første par måneder har været hårde for hende, for hun er ikke vant til omgivelserne, men efterhånden går det bedre. Hun er også begyndt at blande sig med de andre der bor på alderdomshjemmet. Så hun er ikke så ensom, som hun ellers var i de første par måneder. Du er blevet ramt af en hjerneblødning - Da lægen fortalte mig de ord, kom jeg i chok. Jeg kunne føle, at jeg ikke kunne styre den højre del af min krop, den var blevet lammet, fortæller Beathe Falksen om dengang hun kom til bevidsthed på hospitalet i april måned 2008. Derefter flyttede hun til alderdomshjemmet i Nuuk, da hun ikke kunne flytte tilbage til sin gamle lejlighed. Hun boede alene i sin lejlighed, fordi hendes mand døde i 2004. Efter hun blev lam i højre side, kunne hun ikke længere gøre det, hun plejer at gøre og har kunnet før. Første tid på alderdomshjemmet De første par måneder var Beathe Falksen meget ensom på alderdomshjemmet, da hun ikke kendte de andre. På grund af lammelsen var hun begyndt at bruge kørestol, som hun også skulle vænne sig til. - Personalet er meget venligt, og arbejder rigtig godt. Stedet her er også udstyret med masser af moderne udstyr, fortæller Beathe Falksen om sin første tid på alderdomshjemmet. Begyndte at være sammen med andre Da Beathe blev træt af at føle sig ensomt, begyndte hun at komme til de aktiviteter, der er på alderdomshjemmet. Der er aktiviteter hver dag for dem, der bor der. - Vi har det rigtig hyggeligt, når vi er sammen. Der er nogen, der fortæller historier. Vi griner meget, når vi laver sjov med hinanden. Læser masser af bøger Dengang Beathe Falksen var ved godt helbred før hjerneblødningen, var hun altid i gang med noget. For eksempel har hun sammen med sin afdøde mand bygget tørvehuset Aanaas Hus, som mange i Grønland kender til. Huset er velbesøgt af befolkningen og turister. Nu har hun fundet en alternativ hverdagshobby. - Jeg læser masser af bøger. Jeg kan bedst lide at læse gamle fortællinger. Selv når jeg har læst dem færdig, kan jeg godt finde på at læse dem igen, slutter Aanaa med et smil. Nuummi Aanaap illua Tørvehuset Aanaas hus ved Nuuk 10
Assiliisoq/Foto: Leiff Josefsen Fem gode råd fra Beathe Falksen til andre ældre: 1. Vær sammen med de andre ældre, der bor på alderdomshjemmet 2. Sørg for at have noget du kan lave, for eksempel håndarbejde eller læse bøger 3. Vær venlig over for folk, der kommer ind på alderdomshjemmet, det giver glæde 4. Vær med i de aktiviteter, der er 5. Få ofte besøg af din familie og dine nærmeste Beathe Falksen ulluinnarni qulingiluap qeqqaniit sisamap qeqqata tungaanut utoqqaqatini ilagalugit assassortarfimmi assigiinngitsunik suliaqarujoortarpoq. Beathe Falksen laver håndarbejde sammen med de andre ældre, der bor på alderdomshjemmet hver dag fra halv 9 til halv 4. 11
- Ullut tamaasa utoqqaat illuini uninngaannalerluni pikkunaallisinnaasumi sammisassaqartitsinissaq tamatumallu ullut tamaasa naammassiniarnissaa ningiut, aamma sineriammi, akisussaaffigaat. Taama oqarpoq Nuummi utoqqaat illuanni ningiu Zoe Mariah Elsner. Taanna utoqqaat niaqorsorlutik assassortinneqartarnerat pillugu oqaloqatigaarput. Allattoq: Pauline L. Abelsen Assiliisoq/Foto: Leiff Josefsen Niaqorsorluni assassorluni sunniutai Siullermik Zoe Mariah Elsner aperaarput niaqorsorluni assassornermi pinnguarnermiluunniit suna anguneqartarnersoq, akivorlu: - Utoqqaat paasiniassammassuk riah Elsner nangipporlu: - Utoqqaat susoqartunut ilaaleraagamik uninngaannarunnaartarput. Sunut tamanut piumassuseqarnerulersarput. Arlalippassuarnik assassorneq pinnguaatinilluunniit pinnguarneq sunniuttarpoq. Utoqqarnut qutaasarpoq assassornissamut qanoq piumassuseqartiginerannut. Ilaanni utoqqarnik tikiuttoqartarpoq piumassusilerujussuarnik. Kisianni soorlu utoqqaat illuanni toqusoqarsimatillugu najugaqartut aliasorujussualersinnaa suli saperatik. Inuttut misigisara inuttut nuannersumik sunniutta sarput, nakkassutigisarlugulu. Taa mikku suli pisinnaallutik. Aamma rami. maalisoqaraangat najugaqartut nuannaarnarpoq. Minnerunngitsu sapinngisamik aallunniartarpagut, millu puigortunngornissamut pina Piumassuseqarneq sumut nuannaaqqilernissaat pingaarute veersaatitut atorneqarsinnaam killinnermik aallaaveqartarpoq qarluinnarmat. Taama oqarpoq mat. Taama aallartippoq Zoe Ma - Utoqqaat sumut killinnerat apeq Zoe Mariah Elsner. 12
Uninngaannalersimasut allatut sammineqartarput Utoqqaat arlaannik pissuteqarlutik, immaqa nappaammik aanaartoornermilluunniit pissuteqarlutik uninngaannalertariaqarsimasut sulisunit allatut sammineqartarput. Tamannalu pillugu Zoe Mariah ima oqarpoq: - Soorlu inaannut iserfigalugit tussiutinik nassarluta tussiarfigiartortarpagut, imaluunniit erinarsorfigalugit. Aamma aviisit, Sermitsiaq, AG Nuuk Ugeaviisilu atuffassissutigisarpagut. Taamaalillutik utoqqaat uningaannaraluarlutik pisunut malinnaasinnaaniassammata. Kisianni isersimaffigineri 15 minutsinit sivisunerussanngilaq, qasutinnissaat pinaveersaassagatsigu. Taama oqarpoq Zoe Mariah Elsner. Nuummi utoqqaat illuata kammassui Kaj Olsen Jørgen Kleeman Angutit Erinarsoqatigiit NIPI koret Nuummi utoqqaat illuanni sammisassat utoqqaat peqatigilluinnarlugit aalajangersarneqartarput. Aamma palaseqarfimmiit ullut 14-ikkaarlugit pulaartoqartarpoq, utoqqaat upperisamik aallunnissaat periarfissinneqartarluni, taamaalillutik atuffanneqarlutik tussiarlutillu pisinnaasarput. 13
Af Pauline L. Abelsen Oversættelse: Aage Lennert Assiliisoq/Foto: Leiff Josefsen Formålet med håndarbejde er at bruge hjernen Først spurgte vi Zoe Mariah Elsner, hvilke resultater for hjernen man opnår, når man laver håndarbejde, og hun svarer: - For at de ældre kan forstå, at de stadigvæk kan. Hver enkelt person finder ud af, at hun stadig kan mange ting. Dette ikke mindst, fordi håndarbejde kan bruges som forebyggelse mod demens. Sådan indleder Zoe Mariah Elsner, og fortsætter: andre aktive, holde de op med at være passive. De får viljen til at gøre alt muligt. Håndarbejde eller spille spil indvirker på mange andre ting. Det indvirker på de ældre som menneske. Livssituationen påvirker viljen Livssituationen er forskellige for alle, ligesom den enkeltes vilje til at ændre egen livssituation er. Nogle gange flytter der ældre, der har stor vilje. Vi oplever ofte stor og det kan medføre at nogle beboere går ned. Hvis det er tilfældet, koncentrerer vi os om beboerne, det er vigtigt, at de bliver glade igen. Det siger Zoe Mariah Elsner. De, der er blevet passive, får anden terapi De ældre, der af en eller anden grund er blevet passive, for eksempel på grund af sygdom eller fordi de har fået hjerneblødning, - Når de ældre blander sig med sorg, når nogen afgår ved døden, får en særlig terapi af de ansatte. 14
- Det er også ude på kysten, forstanderens ansvar, at de ældre aktiveres, hvis de er gået i stå i dagligdagen. Aktiviteter skal foregå hver dag. Det siger forstander for alderdomshjemmet i Nuuk Zoe Mariah Elsner. Vi får en snak med hende om at beskæftige de ældre med håndarbejde. Her skal hjernen nemlig bruges. Assiliisoq/Foto: Leiff Josefsen Zoe Mariah giver et par eksempler: - Vi kommer ind på deres værelse med salmebog og synger for dem, eller vi synger sammen med dem. Vi læser også op af aviser for dem, for eksempel Sermitsiaq, AG og Nuuk Ugeavis. På den måde kan de ældre følge med i begivenhederne, selv om de er blevet passive. For at undgå træthed bruger vi ikke mere end 15 minutter af gangen for den enkelte, siger Zoe Mariah Elsner. Alderdomshjemmets gode venner Kaj Olsen Jørgen Kleeman Angutit Erinarsoqatigiit (Mandekoret) NIPI koret Aktiviteter på alderdomshjemmet i Nuuk bliver aftalt i tæt samarbejde med de ældre. Der kommer også besøg fra Præstegældet hver 14. dag, hvor de ældre får mulighed for at beskæftige sig med religion, hvor de får oplæsning og synger salmer. 15
Utoqqaat utoqqaat illuannut nuunnialerunik piareersimasariaqarput imaluunniit piareersarneqassallutik, Nuummi utoqqaat illuanni ningiu, Zoe Mariah Elsner oqarpoq Allattoq Pauline L. Abelsen Sapaatip akunneri pingasut sisamat piareersarneqartarput Siullermik Zoe Mariah Elsner aperaarput utoqqaat illuannut nuunniaraanni qanoq iliortoqartarnersoq. Imatullu nassuiaavoq: - Kommunemiit siumoortumik nalilersuinermi ataatsimiititaliamit nalunaarfigineqaraangama kina imaluunniit kikkut nuussanersut, taava utoqqaat nuuttussat ornittarpakka pulaarlugit. Tassani 1 1½ tiimi missaani oqaloqatigisarpakka piareersarlugit. Aamma nassuiaattarpakka inuuneq nutaaq aallartissagaat. Minnerunngitsumillu utoqqaat illuanni inooriaaseq qanoq ittuunersoq oqaluttuuttarpakka. Aappassaanik pulaaraangakkit ilaqutaasut ilaasarput. Ilaqutaasut pingaaruteqartorujussuummata kaammattortarpakka piffissaq siulleq ullut tamaasa pulaartaqqullugit. Pulaarlunga piareersaasarnikkut malugisarpara nuuttussat ilaqutaasullu toqqissisimanerusartut, aammalu ilaqutaasut sulisunut ataqqinninnerusarlutik. Pingajussaanik ornikkaangakkit tassa aasarpagut. Utoqqaallu illuanut iserteraangaata tikilluaqquneqartarput, naneruutit ikiterlugit utoqqaqataannullu ilisaritillugit. Pigisatigut inuttullu piareersimaffissat - Ikittuararsuupput utoqqaat namminneerlutik utoqqaat illuannut nuukkusuttut. Amerlanertigut ilaqutaasut, kommunemiit pulaartartut peqqissaasulluunniit oqarsinnaasarput tassa piffissanngortoq ataavartumik nakkutigineqartariaqalertut, taamaalillutik utoqqaat illuanut nuuttariaqalersut. Taama oqarpoq Zoe Mariah Elsner, nangipporlu: - Utoqqaat illuannut nuunnialernermi nuuttussap aalajangertariaqarpaa suut nassarniarnerlugit, tassami pialuuterpassuit ajoraluartumik tamaasa nassarneqarsinnaanngillat. Tassa toqqaasariaqarpoq. Tamatumani aamma pineqarpoq inuttut piareersimanissaq. Piareersimaffigisariaqarpoq inuppassuit akornannut nuuttussaaneq. Utoqqaat utoqqalinertik akuerinngikkaagamikku kamanneq, ingutsineq allarpassuillu nuanniitsut atorneqalertarput. Utoqqalinerli akuerigaanni tamakku tamarmik tammartarput inuunerlu nuannernerusumik ingerlalersarluni. Taamaammat nuunnermi utoqqaqatinut akuulluarnissaq kaammattuutigerusuppara. Taama oqarpoq Zoe Mariah Elsner. Tassanngaannarli aamma nuuttoqartarpoq Zoe Mariah Elsner aamma oqaluttuarpoq soorunami ilaatigut tassanngaannaq utoqqaat illuannut nuuttoqartartoq. Oqarporlu: - Sanamiit nuuttoqarnissaanik innersuussisoqartillugu sapaatip akunneri arlallit piareersarnissaannut periarfissarisinnaaneq ajorparput. Tasamanilu sulisut oqaloqatiginikuuakka ullut sisamat piffissaqarusullunga piareer 16
Assiliisoq/Foto: Utoqqat illuat Nuuk Alderdomshjemmet Nuuk sarnissaannut. Aamma tassani ilaquttat naleqartorujussuupput, piffissaq siulleq pulaaqattaartariaqarput. Ataatsimummi tamaat isigalugu ilaquttat avissaavittariaqanngillat. Utoqqaat aperigaangakkit suut pingaarnerpaatinneraat, akisarput ilaquttatik pingaarnerpaasut. Taamaammat ilaqutaasunut kaammattuutigerusuppara utoqqartatik akuttunngitsumik pulaartassagaat, utoqqaat pulaarneqarneq ajortut aliasulersarmata nikalluutigalugulu. Naggataatigullu utoqqarnut siunnersuutigerusuppara utoqqaat illuannut nuunnermi eqeersimaartuugitsi. Utoqqaat illuannut nuunnerup ajunngitsortaanik eqqarsaateqartaritsi ajortut piiarlugit. Taava inuuneq oqinnerusumik qiimanarnerusumillu ingerlalissaaq. Taama naggasiivoq Nuummi utoqqaat illuanni ningiu Zoe Mariah Elsner. Assiliisoq/Foto: Utoqqat illuat Nuuk Alderdomshjemmet Nuuk Utoqqaat anaalerivissiortut Fastelavn i alderdomshjemmet 17
Når de ældre skal flytte til alderdomshjemmet skal de være forberedte eller forberedes på det, siger forstander for alderdomshjemmet i Nuuk, Zoe Mariah Elsner Skrevet af: Pauline L. Abelsen Oversættelse: Aage Lennert Ældre forberedes i tre til fire uger før indflytning Først spurgte vi Zoe Mariah Elsner, hvad man gør, forud for at flytte til alderdomshjemmet. Dertil svarer hun: - Når jeg får besked fra kommunens visitationsudvalg om, hvem der skal flytte ind, så tager jeg ud til de ældre og besøger dem. Jeg taler med dem i 1 1½ time for at forberede dem. Jeg forklarer dem, at de nu skal starte på et nyt liv. Ikke mindst fortæller jeg dem om, hvordan livet er på alderdomshjemmet. Under mit andet besøg, deltager familien. Idet familien er meget vigtig, opfordrer jeg dem til at besøge den ældre hver dag i den første tid. De forberedende besøg, giver som resultat, at både den person, der skal flytte, og familien er mere tryg. Desuden ser vi, efterfølgende familien respekterer personalet mere. Det tredje besøg er når vi afhenter den nye beboer. Når de flytter ind, bydes de velkommen. Vi tænder stearinlys og præsenterer dem for de andre beboere. Bohave og personlig parathed - Det er meget få, der frivilligt beder om at flytte til alderdomshjemmet. I de fleste tilfælde er det familien, kommunens besøgspersonale eller sundhedsplejersker, der siger, at det nu er tid til, at de får permanent pasning, og således er nødt til at flytte til alderdomshjemmet. Det siger Zoe Mariah Elsner, og fortsætter: - Når man skal til at flytte til alderdomshjemmet, må man tage stilling til, hvilke ting man vil have med, idet de desværre ikke kan tage alle deres ejendele med. De er nødt til at udvælge. Her skal man også tænke på personlig parathed. Den kommende indflytter skal forberede sig på, at flytte ind blandt mange andre mennesker. Hvis de ældre ikke accepterer, at de er blevet gamle, får de for vane at blive vrede, bagtale andre eller andre ubehagelige vaner. Men når man accepterer, at man er blevet gammel, glemmer man alle disse ting, og livet går videre på en god og positiv måde. Derfor opfordrer jeg for det meste, at man skal blande sig godt med de andre beboere, siger Zoe Mariah Elsner. Der er også akutte flytninger Zoe Mariah Elsner fortæller, at der til tider naturligvis også er akutte flytninger. Hun siger endvidere: - Når der kommer anbefalinger fra Sana om, at der er nogen, der må flytte ind straks, har vi ikke muligheder for at gennemføre det forberedende arbejde over flere uger. Jeg har understreget overfor personalet dér, at jeg gerne vil have mindst fire dage til at forberede den nye beboer. I disse tilfælde er familien også meget 18
Assiliisoq/Foto: Utoqqat illuat Nuuk Alderdomshjemmet Nuuk vigtig, hvor de må besøge dem tit i den første periode. Generelt skal familien jo ikke adskilles permanent. Når jeg spørger de ældre om, hvad de anser som det vigtigste, svarer de, at familien er det vigtigste. Derfor vil jeg opfordre familierne til, at besøge deres ældre jævnligt, idet de ældre, der ikke får besøg, bliver kede af det og bliver mismodige. Til sidst vil jeg opfordre de ældre; I skal være aktive, når I flytter til alderdomshjemmet. Tænk på de positive aspekter ved at flytte til alderdomshjemmet, og væk med de negative. Så vil livet gå nemmere og mere muntert. Således afsluttede forstanderen for alderdomshjemmet i Nuuk, Zoe Mariah Elsner. Assiliisoq/Foto: Utoqqat illuat Nuuk Alderdomshjemmet Nuuk 19
Katrine Berthelsen, Kattaliit, 75-inik ukioqartoq ataatani toqummat ilaqutariinni arnaannaagamik ilani pilersorniarlugit aalisartunngorsimavoq. Uinereernermili kingorna kalaallisuuliorneq aallutarilerpaa. Maannalu nunaqqamminit avataaneersunillu piniarfigineqartuartarpoq Nunaqarfinnguami Niaqornaarsummi sila isseqisoq illumut kialaannguamut iserpunga. Illup silataani paarlernilu ammit, taakkununngalu atortussat takussaapput. Inimi anngajaami isersimavoq Katrine Berthelsen, Kattaliit. Kattaliit utoqqalereeraluarluni kalaallisuuliortarnermigut nunaqarfimmini tammatsaaliisut kingulliit ilagaat. Tupinnanngilarlu nunaqqamminit aammalu avataaneersunit iminneqartuartarnera. Kalaallisuuliortarnerli suli aallutilernagu allamik suliaqarsimavoq. Saaffigineqartuartoq Katrine Berthelsen 1978-imi qaratsamigut aanaartoorami, nakorsamit suleqqusaajunnaarpoq. - Suliaqanngileraangama uernalersarpunga. Taamaattumik assakka uninneq ajorput, mannalu tikillugu Upernavimmiit Qaqortoq tikillugu iminneqartuartarpunga kalaallisuuliuutequsunik, Katrine Berthelsen illarlunilu oqarpoq. Aalisartuuneq Katrine Berthelsen ataataarukkami ilaquttaminut pilersuilerpoq. Illunilu angutaannaasut ilagalugit aalisariartarpoq, Niaqornaarsummi tunitsivimmut tunisassaminnik. - Tuperfeqartarpugut. Tassanilu aalisakkat nammineerluta suliarisarpagut, kingornalu pujortuleeqqamik tunitsivimmut tuniartortarpavut, anaanagami qatanngutikkalu arnaannaagatta pilersuisariaqarama, Kattaliit oqaluttuarpoq. Kalaallisuuliorneq kingornutaraa Kattaliit kalaallisuuliornermik anaanaminit ilinniartinneqarsimavoq. Apersortittussanngoramilu kalaallisuussami ilaa suliarisimallugu. - Anaanama kalaallisuunik aallartitsissuppaanga, taakkulu ilaat nammineerlunga suliaraakka. Naammassimmata eqqissiallaqaanga, aammami kalaallisuut naammassillugit taamaannartarpoq, suliarujussuusaramik, Kattaliit oqaluttuarpoq. Ajugaarusussuseq pigisariaqarpoq Katrine Berthelsenip kalaallisuuliorneq ukiuni 60-init amerlanerusunit misilittagaqarfigigamiuk nalunngilluinnarpaa qanoq qaqugukkullu kalaallisuut suliarigaanni pitsaanerusoq. Taamaattorli kalaallisuuliortalerusuttunut piumasaqaateqarsoraa. - Kalaallisuuliorluni aallartissagaanni ajugaarusussuseq pigisariaqarpoq. Assersuutigalugu ameq kaminnut atugassaq arlaleriarlugu kinillugulu unnerneqartarpoq. Amerlu piuminaakkaluarpalluunniit suliarineqartariaqartarluni, taamaattumik aallartikkusuttunut kaammattuutissara tassatuaavoq uteriitsuunissaq, Katrine Berthelsen naggasiivoq. 20
Allattoq assiliisorlu: Arnaq Nielsen Aajukua Katrine Berthelsenip kalaallisuuliassaanut atortussaasut pingaarnerpaat ilaat, puisit amii, illuata silataaniittut. Aana Katrine Berthelsen assassortilluni ininnaamini. Uani avittarluni taskiliorpoq. 21
Katrine Berthelsen, Kattaliit, der er 75 år, har siden sin fars død været fisker for at kunne forsørge sin familie, der kun bestod af kvinder. Efter hun blev gift, begyndte hun at sy nationaldragt. I dag er der bud efter hende fra hendes bygd og udefra I bidende kulde i den lille bygd Niaqornaarsuk, gik jeg ind i et varmt hus. Uden for huset og i ydergangen er der skind og dertil hørende materialer. I den rummelige stue sidder Katrine Berthelsen, Kattaliit. Selv om Kattaliit er blevet gammel, er hun én af de sidste i sin bygd, der holder traditionen med at sy nationaldragt i hævd. Det er ikke så underligt, at hun får bestillinger fra bygden og udefra. Hun havde dog anden beskæftigelse, inden hun startede med at sy nationaldragter. Altid bud efter hende Da Katrine Berthelsen fik hjerneblødning i 1978, forbød lægen hende at arbejde mere. - Når jeg ikke har noget at lave, bliver jeg søvnig. Derfor kan jeg ikke holde hænderne i ro, og i dag får jeg bestillinger på at sy nationaldragt fra Upernavik i nord til Qaqortoq i syd, siger Katrine Berthelsen med en latter. Livet som fisker Katrine Berthelsen begyndte at forsørge sin familie, da hendes far døde. Sammen med sine fætre tog hun ud at fiske, som hun solgte til fiskefabrikken i Niaqornaarsuk. - Vi havde en teltplads. Der forarbejdede vi selv al fisken, som vi senere fragtede med en motorbåd for at sælge til indhandlingsstedet, fordi jeg var nødt til at forsørge mine søstre og min mor, fortæller Kattaliit. Har arvet evnen til at sy nationaldragt Kattaliit har lært at sy nationaldragt af sin mor. Da hun skulle konfirmeres, syede hun selv noget af sin nationaldragt. - Min mor startede nationaldragten, som jeg skulle sy efter, og således syede jeg noget af resten. Det var en stor befrielse at blive færdig, og sådan er det altid, når man er færdig med at sy nationaldragt, fordi det er et meget stort stykke arbejde, fortæller Kattaliit. Man skal besidde en sejrsvilje Katrine Berthelsen har over 60 års erfaring med at sy nationaldragt, og ved derfor udmærket godt, hvordan og hvornår, det er bedst at sy en nationaldragt. Alligevel føler hun, at hun bør stille krav til de, der vil begynde at sy nationaldragt. - Man skal besidde en sejrsvilje, hvis man vil starte på at sy en nationaldragt. For eksempel skal man vaske og sætte skindet i blød flere gange, der skal bruges til kamikker, og frostblege det. Selv om skindet er vanskelig at forarbejde, er man nødt til at lave det, og derfor har jeg en opfordring til de, der vil starte med at sy nationaldragt, at det eneste der skal til, at de skal være stædige, slutter Katrine Berthelsen. 22
Tekst og foto af: Arnaq Nielsen Oversættelse: Aage Lennert Sælskind er ét af de vigtigste materiale til en nationaldragt Katrine Berthelsens yndlingsplads. Her broderer hun en skindtaske. 23
Saaffik Ilulissat 94 20 04 Tallimap kingorna. Efter kl. 17. 54 36 13 Ammasarfii ataa. - sisa. nal. 17-23. talli. - sap. nal. 17-12. Åbent man. - tors. kl. 17-23. fre. - søn. kl. 17-12. Piareersimasut / Beredskabstelefonen Imminornissamik pinaveersaartitsineq Selvmordsforebyggelse Nuuk 55 57 38 Ullut tamaasa ukioq naallugu nal. 8-23 ammasarpoq Åbningstid hverdag året rundt kl. 8-23 Kisimiinngilatit Sisimiut 86 57 55 Suliffiup avataani. Efter arbejdstid Qarajaq Aasiaat 89 10 06 / 56 52 83 Alzheimerforeninngimiit quppersagaq Frontotemporal demens Nappaat arajutsineqartartoq, kikkunik tamanik qassinilluunniit ukioqartunik eqquisinnaasoq maanna kalaallisut saqqummersinneqarpoq. Quppersakkap kalaallisoortaa PAARISA-mut inniminnerneqarsinnaavoq. www.paarisa.gl Qallunaatuua Danmarkimi peqatigiiffimmut inniminnerneqarsinnaalluni. www.alzheimer.dk fra Alzheimerforeningen findes nu på grønlandsk. Den grønlandske pjece kan bestilles hos PAARISA, www.paarisa.gl, mens den danske version af pjecen kan bestilles hos Alzheimerforeningen i Danmark www.alzheimer.dk AIDS-IMIK PAASINIAAVIK AIDSLINIEN 48 32 46 Ammasarpoq ataa. sisa.-lu nal. 19-22 Åbent mandag og torsdag kl. 19-22. Qanigisariittut siunnersuiffik Anonym familierådgivning Nuuk 31 41 51 Ammasarpoq marl. nal. 19-21, sisa. nal. 15-17 Sianerneq akeqanngilaq Sinerissamit tamarmit sianerfigineqarsinnaavoq Åben for rådgivning tirs. kl. 19-21, tors. kl. 15-17 Det er gratis for dig Mulighed for opkald fra hele kysten Attavik 146 Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaassuserlu isertorneqarsinnaalluni ajornartorsiu 4-5teqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit imminulluunniit toqussimasumik nalaataqarsimaguit. Ataasinngorneq nal.19.00 22.00 Pinngasunngorneq nal.19.00-22.00 Gratis anonym telefonrådgivning for dig som har en personlig krise eller er berørt af selvmord Mandag 19.00 22.00 Onsdag 19.00 22.00 SILA-mi ukiaru saqqummersussami immikkut sammineqassaaq: Ikiaroornartoq Temaet for efterårets nummer af SILA bliver: Hash