Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri?

BILAG 1

Bilag 1.0 Interview spørgsmål Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri? Hvordan er du blevet introduceret til parametri? Hvordan forstår du parametri? I hvor høj grad oplever du at denne arbejdsmetode adskiller sig fra tidligere metoder? Hvilke programmer har du erfaring med ift. at arbejde med parametri, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan er dit syn på parametri som stilart kontra værktøj? Er parametrisk design i arkitektur kun karakteristisk for ikoniske bygninger, eller kan de bruges til almen arkitektur også? Når du arbejder med parametri, forholder du dig da til om hvorvidt det er en stilart du bestræber dit arbejde efter, eller om det blot er et værktøj som forenkler, hjælper til eller er et kreativt indspark i, arbejdsprocessen?

Bilag 1.1 Hej Bjørk Mange tak fordi du vil hjælpe os med vores projekt. Vi har udarbejdet nogle spørgsmål, som vi ville være meget beærede over hvis du gad at give nogle kommentare til dem ud fra dine egne holdninger og synspunkter i forhold parametri. Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri? Svar: Har brugt en del parametriske værktøjer ifm. resaerch/undervisning på Holmen arkitektskole. Første tegnestue jeg blev ansat til at arbejde med et decideret paramtrisk software var Henning Larsen på faceden til Reykevik Koncerthus. Senere har jeg arbejdet for GXN (del af 3XN) på restaurant NOMA s nye køkken. Paremetri er blevet lidt af a paraply-betegenelse, så siden introduktionen af det første (arkitektvenlige) programmer der havde parametriske værktøjer, har der været meget forskillige brug af begrebet parametri. Det meste arbejde har en snært af paremetri, men ovennævnte er alle projekter der har haft parametre/ drejeknapper som blev ændret og implementeret i processen. Hvordan er du blevet introduceret til parametri? Svar: At arbejde med design som produkt af regler har fanget min interesse fra første år på arkitektskolen. Måske endna før. I starten var tegneprogrammer meget statiskte, så jeg benyttede en del regneark, hvor jeg kunne manipulere data, og indasatte så disse data manuelt i tegneprogrammerne. Dengang (2003) var den gængse opfattelse at en kreativ process ikke kunne reduceres til data, så for de få intereserede i hvad senere kan kaldes den parametriske bølge, var der store elementer manuelle copy/paste så vores vejledere havde mulighed for at give kritik på et tradidtionelt grundlag løbende gennem projektet.

Bilag 1.2 Noter på baggrund af telefonisk Interview af Jan Amundsen Arkitekt Jan Ammundsen er partner hos tegnestuen 3XN. 3XN er en tegnestue der arbejder integreret med parametri i deres designprocesser, og ifølge Ammundsen er der ca. 80% af de skitserende arkitekter som arbejder med parametriske værktøjer. De bruger hovedsagligt Rhino og Grasshopper, og udnytter programmernes muligheder for gentagelser af algoritmer til forskelligartede udtryk. Det han godt kan lide ved parametri, er, at designet ikke har et specielt forudindtaget udtryk, men at man hele tiden kan ændre og justere, og på den måde nå det ønskede udtryk gennem iteration. Tegnestuen har tegnet Den Blå Planet, og har designet den delvist parametrisk. Grundstrukturen/placeringen af søjler samt en enkelt-krum alu-flade er udviklet i Grasshopper. Han mener ikke at man kan designe 100% parametriske, men at de parametriske værktøjer kan bruges hvis det er hensigtsmæssigt. Han forklarer at brugen af parametriske værktøjer ikke nødvendigvis definerer et særligt visuelt udtryk, og man derfor som sådan ikke kan tale om en specifik stilart, men at alt design bærer præg af det værktøj/redskab der er benyttet til udviklingen af dette. Altså man vil med brugen af parametriske værktøj kunne genkende nogle former som det værktøj muliggør, og derfor vil resultatet se anderledes ud, end hvis det var udviklet på anden vis. Dette begrunder han ved at forklare, at hvis man udvikler et design ved hjælp af redskaber som blyanter eller pap, vil resultatet bære præg af de muligheder og begrænsninger de givne redskaber tillader. Jan Ammundsen siger at han forestiller sig at hvis man googler parametri, vil søgeresultaterne formodentligvis være nogle vildt konstruerede bygninger eller møbler, som umiddelbart ser parametriske ud, men som højst sandsynligt ikke har noget med parametrisk design at gøre. Altså vil det kun være det visuelle udtryk man vil få søgeresultater på, fremfor noget der egentligt er designet parametrisk.

BILAG 2

BILAG 3

BILAG 4

kilde: http://www.zaha-hadid.com/architecture/city-of-dreams-hotel-tower-cotai-macau/