Ledelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren



Relaterede dokumenter
Begejstring, bemyndigelse og belastning i ledelse af professionelle

Synergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner

En attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer?

Ledelse af professionelle primadonnaer

Den der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil

Kompetenceudvikling af professionelle

Loyal civil ulydighed

Lars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management. Disposition

Videnmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt?

Ledelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse

Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes

Kvalitet i den offentlige service set i et ledelsesperspektiv

Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv

Ledelse af frivillige primadonnaer

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Fusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Kendetegn ved innovative organisationer

Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Den refleksive leder i en verden under radikal forandring

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede

Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer

Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Skolebestyrelsen som forandringsmotor

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

i erhvervslivets udvikling

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Faktaark om social kapital 2014

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Videre ad gode veje til indflydelse

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Manual til gruppearbejde

Videnssamfund og livsduelighed

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Psykisk arbejdsmiljø

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Hanne Dorthe Sørensen,

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Professionel faglighed

Skatteministeriets ledelsespolitik

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Ledere og Chefer

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Udkast til Ungdomspolitik

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Master of Public Administration

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Strategier i Børn og Unge

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Ny skole Nye skoledage

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

INSPIRATION TIL DIALOG - SAMMENLIGNENDE SKEMA VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

Forord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

HR-organisationen på NAG

Transkript:

Ledelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS www.riseandshine.dk

Disposition Mit observationspunkt Ledelsesudfordringer Reformbølge Høje krav og færre hænder Mistillid og retskrav Ledelsesuvante organisationer Produktet er begejstrede mennesker der gør hvad der skal til!! Ledelsestemaer Ledelse i overbestemte systemer At få mennesker til at handle anderledes Ledelse af autistiske professionelle Bemyndigende ledelse af meget differentierede medarbejdergrupper Refleksiv ledelse i organisationer i hurtig udvikling

Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Konkurrencekraft, kompetencebehov Forskningspolitisk Råd Bornholms Gymnasium Evaluering af Vejledningssystemet

Ledelse Ledelse er at få mennesker til at overgå sig selv Ledelse er en proces, hvor ledere og medarbejdere skaber hinanden og organisationens ledelseskultur Mennesker, der vil, kan få enhver ledelsesform til at fungere Ledelse udføres af alle Ledelse skal afspejle organisationens produkt

Ledelsesvilkårene Strukturreformen Gymnasiereformen Kvalitetsreform Høje forventninger Få incitamenter Vægt på ledelse

Nye krav til skolen og andre offentlige servicevirksomheder Dokumenteret kvalitet i globalt perspektiv Effektivitet konkurrenceudsættelse Mistillid og måling Innovation Individorienteret / rettighedsbaseret service Rammebetingelse for erhvervslivet

Høje krav og færre hænder Lang historik med effektiviseringer lille yderligere potentiale uden radikale nybrud Politisk konkurrence om at øge forventningerne Stærk konkurrence om medarbejdere og med faldende arbejdsstyrke

Ledelsesuvante organisationer Mange offentlige organisationer har historisk udgangspunkt i det ledelsesfremmede men er på vej Mange offentlige ledere er begrænset erfarne fra samme tradition Primitive centrale styringsredskaber Bevilling, måling, straf Den væsentligste grund til at man forlader en arbejdsplads er en dårlig relation til ens umiddelbare chef!

Produktet: Globalt konkurrencedygtige medarbejdere Ydelser der interesserer de globalt set velstående Høj teknisk, kulturel og æstetisk kvalitet øget efterspørgsel efter omsorg oplevelse og udødelighed Det enestående Optimal serviceproduktion på det lokale marked

Konkurrencekraft KK = S*RS*R/O Snedighed, egen, og netværk Råstyrke, kapital, fysiske værdier, kundebase etc Rammebetingelser, social og fysisk infrastruktur Omkostninger, løn, skat, råvarer

Arbejdsprocesser i DK Et fagligt indhold Et tværfagligt indhold, hvor folk med forskellig baggrund arbejder sammen om at løse opgaven Et element af innovation i opgaven, et kreativt aspekt, der lægger op til at gøre tingene på nye måder Et element af kundetilpasning; at forstå behov og tilpasse den individuelle løsning eller produktet til at kunne dække behovene Et værdielement; æstetik, design, energivenlighed e.l. over hele produktets levetid, social og etisk ansvarlighed Grundfos

Efterspørgsel efter arbejdskraft Begejstrede medarbejdere, der gør det der skal til i en turbulent virkelighed Stigende efterspørgsel efter flerdimensionalt kompetente medarbejdere Fagligt, kreativt, mental mobilt, socialt Faldende efterspørgsel efter lavt eller endimensionalt kompetence medarbejdere Kortuddannede, statiske, snævre

Ledelse i overbestemte systemer Overkrav Rid med høj hastighed i alle retninger Bære ansvaret for prioritering Skabe begejstring for det der faktisk lykkes Begejstring for de andres sejre

At få mennesker til at handle anderledes Organisatorisk Formidling forandring Intellekt - Forstå Muligt Følelser - Ville Ønskværdigt Fysik - Nødvendigt Signaloverførsel Troværdigt Opmærksomhed Set Hørt Forstået

Begejstring og livsperspektiv Primadonnaer Familiemennesker De sære

Primadonnaerne I særklasse dygtige Egocentriske Ledelsesfremmede Autister

Familiemenneskene Et liv udenfor arbejdspladsen Omstilling ikke kvalitet i sig selv Stabil kernearbejdskraft

De anderledes Køn, uddannelse, handicap, kultur, adfærdsnormer Inspirationskilde Stort potentiale Ledelsesmæssigt krævende

Organisationstemaer Primadonnaer Familiemennesker Ledelsesholdning Ledelsesfremmed Ledelsesaccepterende Forandringer En selvfølge eller udfordring Truende Kollegaer Godt hvis de er dygtige nok Vigtigt med menneskeligt ordentlige kollegaer Opgave prioritering Tidsregistrering Urimelig hvis det rammer egne opgaver Tåbelig da de alligevel arbejder rigeligt Vigtigt at få at vide, hvad man ikke skal lave Rart at kunne dokumentere at ens arbejdsforpligtigelse er opfyldt Ledelsesteknikker Formel autoritet Virkningsløs Respekteres nu og da Faglig kunnen hos lederen En forudsætning for respekt Det er godt Udfordrende mål Begejstrende Truende Lederen som eksempel Inspiration fra en ligemand Ikke vedkommende, da lederen ikke er en af vore Begejstring En forudsætning for engagement Det må ikke blive for meget Vilje til konflikt Respekt Respekt Omsorg Irrelevant Viser at lederen er et ordentligt menneske

Videnmedarbejdere Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog, og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen

Ingeniører og ingeniørarbejde Ingeniørerne er professionelle teknologer med fælles: Uddannelsesbaggrund: civil- eller diplomingeniør Sprog: matematisk teknisk Sandhedskriterium: hvis det virker er det sandt Erkendeinteresse: beherskelse Heltebillede: den miskendte men sejrende nørd Ingeniørarbejdet ligger i krydsfeltet mellem de fysiske og sociale virkeligheder De store reale risici der findes i spektret af virkeligheder betinger at ingeniørerne er fagligt tryghedssøgende Handle Tænke - Tale

Humanisten som fagprofessionel Uddannelse: Kandidat fra humaniora på et universitet Sprog: Humant orienteret emotionelt billeddannende Sandhedskriterium: Hvis det er gyldigt for mig/mange er det sandt Erkendeinteresse: Forståelse Heltebillede: SAK, feltantropologen Tale Tænke - Handle

Udviklingsbalancer Innovation Frisættelse Forskellighed Inkompetence Systematisk udvikling Radikal forandring Kreativt kaos Gradvis tilpasning Radikale spring Effektiv rutine Tryghed Homogenitet Kompetence Standardisering Punktvis udvikling

Forandring Radikal Uvidenhedsfejl Inkrementel Monotont Banal fornyelse Uopmærksomhedsfejl Kedsomhed Elementært Sublim fornyelse Komfortzone Stressrelaterede fejl Sublim rutine Faglige overkrav Meget krævende Sværhedsgrad

Grænseovergange Grænsegængere Mangfoldighedsledelse Overskridende teams Lederen som faglig grænsegænger Begejstret empatisk nysgerrighed

Motivprofiler Udvikling Kompetence Karriere Relationer Familie, fritid Løn Faglig dybde Anerkendelse Ledelse Kolleger Fagfæller Familie Venner Kollegakontakt Ledelse Faglig Bredde

Bemyndigelse

Personligt bemyndigende ledelse Lederen er leder uden at lægge vægt på det og tager ansvar for at den samlede ledelsesopgave løses Lederen er et tilstedeværende insisterende menneske uden at lægge vægt på det og går ind som person i kulturdannelsen i afdelingen Det forventes, at den enkelte træder ind i rollen som selvledende/medledende

Selvledelse/medledelse er en relation, hvor: medarbejdere og ledere følger et sæt af adfærdsregler, der tilsammen sikrer, at alle bidrager til udførelsen af organisationens koordinations- og ledelsesopgaver. den enkelte gives det videst mulige mandat til at tilrettelægge sit eget bidrag til opgavernes løsning under hensyntagen til den enkeltes erfaring kunnen og opgavernes art.

Forventninger til medarbejderne Initiativ Anfordring selvindsigt Organisationsansvarlighed

Forventninger til lederne Ledelse på anfordring og efter behov Bidrage med monopolviden Glæde ved andres sejre Fortolkning af organisation og omverden Italesættelse af ledelse i organisationen Smittende begejstring

Ledelsesopgaven: Dimensioner Målsætning Prioritering, planlægning, koordinering Positiv og negativ sanktionering Information Kompetenceudvikling Forventningsafstemning Italesættelse Fortolkninger og historiefortælling

Kritisk bemyndigelse Italesætte både det faglige og det processesuelle Iscenesætte plads i tid og rum for refleksion Give rum for reel indflydelse Være respekterende fagligt og empatisk

Tilpasningsdygtig ledelse Organisationerne skifter opgaver, organisering, medarbejdere og kultur Lederne skal kunne reagere adækvat på dette Fra fag til fag + human ressource + interessentkommunikation Interessentdialoger til bestemmelse af hvad der er oplevet kvalitet Refleksiv ledelse

Refleksiv ledelse Refleksiv situationsbevidsthed Double loop management Resultater gennem andre 1 linje ledelse i ledelsesfremmede organisationer 2. linje ledelse i politisk ledede organisationer og refleksiv ledelse 3. Topledelse i politisk ledede organisationer. Meningsgivende målingshierarkier Ledelsesakademi med forskningstilknytning Praksisforankret ledelsesudvikling

Refleksiv situationsbevidsthed Læring Refleksion Aktion Faglig sagsbehandling Proces Handlinger Observationer Resultater

Double loop ledelse Læring Ledelsesadfærd Verdensbillede Ledelsesobjekt

Belastning Stressorer Travl belastet presset stresset udbrændt Usikkerhed mål kompetence vurdering Indflydelse offer tilskuer aktør

Belastning Symptomer Mental spændvidde Irritabilitet Søvnbesvær Hovedpine Nedslidt immunforsvar

Behandling Regenereringsperioder Feedback Bemyndigelse Mål- og værdisamtale Kollegaopbakning Selvbeskyttelseskultur