Begejstring, bemyndigelse og belastning i ledelse af professionelle

Transkript

1 Begejstring, bemyndigelse og belastning i ledelse af professionelle Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse. CBS

2 Disposition Min baggrund og ledelsessyn Nye betingelser for ledelse i det offentlige Begejstring Begejstring og livsperspektiv Er professionelle anderledes Bemyndigelse til selvledelse Ledelsesfremmede organisationer Belastning og refleksion Kompetenceudvikling af professionelle

3 Min ledelseshistorie Gymnasiet: Plenumdemokrati Ildfolket: Ledelse i frivillig organisation Energistyrelsen: Sektionschef SF: Amtsformand Mærsk Olie og Gas: Medarbejder Miljøstyrelsen: Kontorchef Dansk Industri: Afdelingschef og direktør Arbejdsmarkedsstyrelsen: Direktør Dansk Handel & Service: Markedschef Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Direktør CVL: Ledelsesforskning

4 Ledelse Ledelse er alle de processer, der adskiller en organisation fra en tilfældig gruppe af mennesker. Ledelse er en proces, hvor ledere og medarbejdere skaber hinanden og organisationens ledelseskultur Mennesker, der vil, kan få enhver ledelsesform til at fungere Ledelse handler om at få andre til at gøre noget, de ikke havde tænkt sig Ledelse udføres af alle Ledelsen skal spejle organisationens produkt

5 Menneskesyn Mennesker er: forskellige har talenter der kan udvikles kan bidrage ud over deres egne opgaver ønsker at være selvberoende ønsker at gøre deres arbejde godt ønsker at udvikle sig Virksomheden bør give mulighed for udfoldelse af den enkeltes potentiale indenfor organisationens mål

6 Nye vilkår for offentlige servicevirksomheder Reformbølge Større krav færre hænder Affortryllelse mistillid - dokumentation Fokus på effektivitet konkurrenceudsættelse Individorienteret / rettighedsbaseret service Rammebetingelse for erhvervslivet

7 Begejstring Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens En social følelse, der kan rive med/forføre

8 Begejstring som værktøj Uden begejstring går det slet ikke Forsigtig rationalitet fører til stilstand Gøre hvad der skal til / gøre hvad man er tvunget til Smertetolerance Begejstring som intelligensform En anden måde at afprøve og forhandle ufuldstændige data Konsensuskultur Afvigelsesundertrykkelse Stress og forførelse

9 Begejstring og livsperspektiv Primadonnaer Familiemennesker De sære

10 Primadonnaerne I særklasse dygtige Egocentriske Ledelsesfremmede Autister

11 Familiemenneskene Et liv udenfor arbejdspladsen Omstilling ikke kvalitet i sig selv Stabil kernearbejdskraft

12 De anderledes Køn, uddannelse, handicap, kultur, adfærdsnormer Inspirationskilde Stort potentiale Ledelsesmæssigt krævende

13 Organisationstemaer Primadonnaer Familiemennesker Ledelsesholdning Ledelsesfremmed Ledelsesaccepterende Forandringer En selvfølge eller udfordring Truende Kollegaer Godt hvis de er dygtige nok Vigtigt med menneskeligt ordentlige kollegaer Opgave prioritering Tidsregistrering Ledelsesteknikker Urimelig hvis det rammer egne opgaver Tåbelig da de alligevel arbejder rigeligt Vigtigt at få at vide, hvad man ikke skal lave Rart at kunne dokumentere at ens arbejdsforpligtigelse er opfyldt Formel autoritet Virkningsløs Respekteres nu og da Faglig kunnen hos lederen En forudsætning for respekt Det er godt Udfordrende mål Begejstrende Truende Lederen som eksempel Inspiration fra en ligemand Ikke vedkommende, da lederen ikke er en af vore Begejstring En forudsætning for engagement Det må ikke blive for meget Vilje til konflikt Respekt Respekt Omsorg Irrelevant Viser at lederen er et ordentligt menneske

14 Videnmedarbejdere Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog, og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen

15 Ingeniører og ingeniørarbejde Ingeniørerne er professionelle teknologer med fælles: Uddannelsesbaggrund: civil- eller diplomingeniør Sprog: matematisk teknisk Sandhedskriterium: hvis det virker er det sandt Erkendeinteresse: beherskelse Heltebillede: den miskendte men sejrende nørd Ingeniørarbejdet ligger i krydsfeltet mellem de fysiske og sociale virkeligheder De store reale risici der findes i spektret af virkeligheder betinger at ingeniørerne er fagligt tryghedssøgende Handle Tænke - Tale

16 Humanisten som fagprofessionel Uddannelse: Kandidat fra humaniora på et universitet Sprog: Humant orienteret emotionelt billeddannende Sanhedskriterium: Hvis det er gyldigt for mig/mange er det sandt Erkendeinteresse: Forståelse Heltebillede: SAK, feltantropologen Tale Tænke - Handle

17 Konservativ kompetence Dygtige medarbejdere ønsker at gøre det de er gode til Kunder forventer at købe afprøvede løsninger Ressourcer er til rådighed i forbindelse med løsning af opgaver Ny løsninger søges i nærheden af de kendte

18 Forandring Radikal Uvidenhedsfejl Inkrementel Monotont Banal fornyelse Uopmærksomhedsfejl Kedsomhed Elementært Sublim fornyelse Komfortzone Stresrelaterede fejl Sublim rutine Faglige overkrav Meget krævende Sværhedsgrad

19 Udviklingsbalancer Innovation Frisættelse Forskellighed Inkompetence Systematisk udvikling Radikal forandring Kreativt kaos Gradvis tilpasning Radikale spring Effektiv rutine Tryghed Homogenitet Kompetence Standardisering Punktvis udvikling

20 Grænseovergange Grænsegængere Mangfoldighedsledelse Overskridende teams Lederen som faglig grænsegænger Begejstret empatisk nysgerrighed

21 Motivprofiler Udvikling Kompetence Karriere Relationer Familie, fritid Løn Faglig dybde Anerkendelse Ledelse Kolleger Fagfæller Familie Venner Kollegakontakt Ledelse Faglig Bredde

22 Krav til individualiseringen Socialt acceptabel Individuelt attraktiv Administrerbar for administration og ledelse

23 Bemyndigelse

24 Personligt bemyndigende ledelse Lederen er leder uden at lægge vægt på det og tager ansvar for at den samlede ledelsesopgave løses Lederen er et tilstedeværende insisterende menneske uden at lægge vægt på det og går ind som person i kulturdannelsen i afdelingen Det forventes, at den enkelte træder ind i rollen som selvledende/medledende

25 Selvledelse/medledelse er en relation, hvor: medarbejdere og ledere følger et sæt af adfærdsregler, der tilsammen sikrer, at alle bidrager til udførelsen af organisationens koordinations- og ledelsesopgaver. den enkelte gives det videst mulige mandat til at tilrettelægge sit eget bidrag til opgavernes løsning under hensyntagen til den enkeltes erfaring kunnen og opgavernes art.

26 Forventninger til medarbejderne Initiativ Anfordring selvindsigt Organisationsansvarlighed

27 Forventninger til lederne Ledelse på anfordring og efter behov Bidrage med monopolviden Glæde ved andres sejre Fortolkning af organisation og omverden Italesættelse af ledelse i organisationen

28 Ledelsesopgaven: Dimensioner Målsætning Prioritering, planlægning, koordinering Positiv og negativ sanktionering Information Kompetenceudvikling Forventningsafstemning Italesættelse Fortolkninger og historiefortælling

29 Ledelsesopgaven: Udførelsen Hvad virker rigtig godt Hvad kan der vindes ved at gøre det bedre Hvad og hvem virker ikke så godt Hvad kan gå rigtig galt Hvordan kan vi samlet løfte dette

30 Erfaringer Kompenserer den fejlbarlige leder Frigør innovativt potentiale Markant øget initiativ og ansvarsstagning hos både ledere og medarbejdere. I såvel MST som DI og AMS. Italesættelse og atter italesættelse Bekymring for ansvar og fravær af leder Hvad med dem, der ikke kan? Problemer når forskellige ledelseskulturer mødes

31 Ledelsesfremmede organisationer Ledelseshandlinger, forstået som beslutninger om andres handlingsrum, er illegitime Ledelsesrollen, forstået som at ingen må være mere leder end andre, er illegetim Ledelsesinput har ingen virkning Ledelse finder bare ikke sted

32 Udviklingsbetingelser for ledelsesresistens Fravær af ydre krav Modstandsidentitet Ensomhed og autonomi i jobudførelsen Professionelle medarbejdere med høj jobkompetence og identitet Ideologisk betinget ledelsesmodvilje, fagbevægelse, 68 ere mm. Intern kultur og sprog vanskeliggør forståelse af omverdenens signaler

33 Belastninger fra den udførte ledelse Rid med høj hastighed i alle retninger Tillidsbrud Amanda Almindelig modbydelighed Omstillingstræthed Fremtidsangst Man kan lede en ledelsesaffirmativ organisation ind i ledelsesresistens

34 Omkostninger ved ledelsessvaghed Ubehagelige ledelsesopgaver udføres ikke Prioritering Negativ feedback Omkostningstilpasning Konfliktbearbejdning Forventningsforvirring Krydsende forventninger specielt i heterogene miljøer

35 Erfaringer Det er muligt at reducere ledelsesresistens både organisatorisk og individuelt Italesættelse er alfa omega Vedholdende troværdighed hjælper Selvledelse/medledelse kan anvendes i denne proces

36 Belastning Stressorer Travl belastet presset stresset udbrændt Usikkerhed mål kompetence vurdering Indflydelse offer tilskuer aktør

37 Belastning Symptomer Mental spændvidde Irritabilitet Søvnbesvær Hovedpine Nedslidt immunforsvar

38 Behandling Regenereringsperioder Feedback Bemyndigelse Mål- og værdisamtale Kollegaopbakning Selvbeskyttelseskultur

39 Kritisk bemyndigelse Italesætte både det faglige og det processesuelle Iscenesætte plads i tid og rum for refleksion Give rum for reel indflydelse Være respekterende fagligt og empatisk

40 Udvikling af kernekompetence Medarbejderen kan selv definere: Behov og udfordringer Opgaver der indeholder udvikling Relevante konferencer og anden efteruddannelse Grundlæggende accept af behovet for kompetecevedligeholdelse Kompetenceudvikling på anfordring

41 Udvikling af komplementære kompetencer Medarbejderen vil ofte ikke være opmærksom på: Behov og udfordringer Opgaver der indeholder udvikling Relevant efteruddannelse Modstand og overspringsøvelser Lederen må være initiativtager og tovholder

42 Kompletteringsbehov Grænsegængeri Innovation Projektdeltagelse Projektledelse Personaleledelse Formidling Salg At bringe sig selv til rådighed for en selv Selvbeskyttelse Eget brand