2014-2022. ANS En by i udvikling

Relaterede dokumenter
Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

Foreninger i Ryde-Stendis. RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

en landsby i stærk udvikling

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Løkken er Motion og Bevægelse

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Bevaringsværdige bygninger

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Føvling Stenderup - Tobøl

Vision og strategi for Sdr. Hygum Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Lintrup. det idéelle hjørne

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Godt liv på landet i fremtiden

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

20. Tinghøj Tinghøj By Orten Mejls Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ventetid med drøn på Ansøgning til Skole+,

December Udviklingsplan for. Timring. Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø. Borgerforeningen for Timring

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Funder-Lysbro Fremtidens Lokalsamfund

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Giv dine synspunkter til kende...

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Fremtidens fritidstilbud

Mejeriet et stykke med grønt!

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

TOUR DE LANDDISTRIKT. Invitation til alle byer i landdistriktet

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

f f: fcykelpolitikken

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem.

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

LAG Struer beretning 2011

Lokal Udviklings Plan i Lindknud - Fremad med stålsat jernvilje..

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Småøernes Aktionsgruppe

Fritidspolitik. Udkast

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur

Minder om et sted. fra Sorensminde. Istandsættelsen af det lille hus er præget af stor. fællesskab omkring projektet.

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

Mads Nielsensvej i Langå. Salgsvilkår

1.0 Projektbeskrivelse

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009.

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

Strategi bolig med nærhed

Transkript:

2014-2022 ANS En by i udvikling Ansvarlig: Ans- og Grønbæk Lokalråd Vinter 2014

Indhold Indhold... 1 Forord... 2 Lokal Udviklings Plan... 3 Historie for området ved Ans og Grønbæk... 3 Tange sø... 4 Lokal analyse... 4 Beliggenheden... 4 Ans By... 5 Områdets landsbyer... 8 Befolkningsanalyse... 9 Input... 10 Vision... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Strategi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Handlingsplan (2014 og frem)... 12 Projektbeskrivelse Bevarelse af Tange Sø... 12 Projektbeskrivelse Turisme... 13 Forord Ans-Grønbæk er et område i fortsat vækst. Befolkningstallet stiger, og der etableres stadig nye boligområder. Byen summer af aktivitet. Her er et hav af foreninger, og et rigt forretningsliv. Det går altså godt. Vi skal kæmpe for at denne udvikling fortsætter. Derfor skal engagementet plejes og understøttes. Denne udviklingsplan er et led i dette arbejde. Udviklingsplanen er udarbejdet af Ans-Grønbæk Lokalråd sammen med borgere fra Ans og Grønbæk med bistand fra Landdistrikternes Hus A/S. Udviklingsplanen er en del af LAG Silkeborgs projekt Udvikling af lokalsamfund, foreninger m.m. i Silkeborg Kommune med tilskud fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet 2007 2013. Side 2

Lokal Udviklings Plan Historie for området ved Ans og Grønbæk Navnet Ans, som kommer af ordene å og næs, kendes allerede i 1399 som Ansze. Fra midt i 1400-tallet kendes den nuværende stavemåde. Udgravninger viser, at området har været beboet allerede i jernalderen (ca. 500 år før Kristi fødsel). Placeringen har været ideel, da Gudenåen var et godt fiskested samt en god transport- og handelsvej. Udviklingen af byen, der egentlig kun var nogle få gårde og nogle spredte huse, begyndte i perioden 1854 1858 med udbedringen af trækstien langs Gudenåen fra Tange via Ans og Kongensbro til Svostrup. Denne opgangsperiode, hvor der var ca. 100 pramme i drift mellem Randers og Silkeborg, varede kun til omkring 1890-erne, hvor al transport var overgået til jernbanerne. I den periode var Ans center for en driftig ladeplads, hvorfra der udskibedes korn, træ og teglsten. På et tidspunkt var der 26 teglværker i sognet, desuden satte Finderupslægten sit store præg på byen og egnen handels- og udviklingsmæssigt. I perioden frem til 1950-erne lå bebyggelsen i Ans langs Østre- og Vestre Langgade, Markedsgade, Søgade, Teglgade og Søndermarksgade. Ans havde nu udviklet sig til et center for håndværk og detailhandel. I 1943 blev, der bygget 4 nye skoler i sognet. Skolerne lå i Brårup, Iller, Grønbæk og Ans. Fra 1975 blev Ans skole sognets eneste skole med ca. 450 elever. Allerede i 1930-erne og 40-erne så mange i sognet, at udviklingen primært ville komme til at foregå i Ans. Man besluttede derfor, at der udover den smukke middelalderkirke i Grønbæk også skulle etableres en kirkegård i forbindelse med, at der blev bygget en kirke i Ans. Ans kirke blev indviet i 1958, dermed er Grønbæk sogn et af få sogne med 2 kirker. Tilflytningen og boligbyggeriet til Ans tog for alvor fat omkring 1960 og er vokset støt lige siden. Ans er et af de selvstændige bysamfund i Silkeborg kommune, der har haft den største procentvise tilvækst. Side 3

Tilvæksten i byen/sognet kan også illustreres ved skolens udbygning: Bygget 1943 Større tilbygningsarbejder: 1963 (klasselokaler) 1975 (klasselokaler, mellemtrinnet) -1976 (hal) 1980 (faglokaler) 1990 (større ombygning) 1994 (SFO) 2005 (klasselokaler, indskolingen) 2013 (større ombygning, Udskolingen). Skolens afdeling for børn med autistiske udviklingsforstyrrelser (som ligger i egne bygninger) er moderniseret og ombygget, så de fremstår som velfungerende undervisningslokaler og fritidslokaler (SFO) I 1972 fik Ans egen børnehave. Omkring årtusindeskiftet var der i skoledistriktet også en skovbørnehave og en idrætsbørnehave. Disse er nu sammenlagt med Ans Børnehave, som i 2012 er kraftig udbygget og renoveret, så den fremstår som en moderne institution med plads til 140 børn. Tange sø I 1920 afsluttedes et enormt statsligt projekt. Nemlig opdæmningen af Gudenåen. Strækningen mellem Kongensbro og Bjerringbro var det sted på Gudenåen med størst fald pr. meter. Helt præcist et fald på 10 meter over en strækning på 14 kilometer. Her var der en gylden mulighed for at udnytte vandets kraft til produktion af el. Tangeværket har produceret strøm til området siden. Tange sø er ca. 10 km. lang, 1 km. på det bredeste sted og dækker et areal på 625 hektar. Siden 1920 har Tange sø haft enorm betydning for lokalområdet. Det er et smukt sted med store rekreative og ornitologiske kvaliteter. Søen er virkelig elsket, og den fylder meget i områdets selvforståelse. Specielt i de senere årtier har Tange sø været genstand for en til tider ophedet debat på nationalt plan. Stærke kræfter ønsker Tange sø tømt, og Gudenåens løb genetableret, så laksen kan vandre uhindret gennem å-systemet. Tømningen af Tange sø møder indædt modstand fra lokalt hold. Lokal analyse Beliggenheden Nedenstående analyse af lokalområdet har dannet grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af vision og strategi. Lokalområdet ligger i den nordøstlige del af Silkeborg Kommune. Området strækker sig fra Ans By, Tange Sø og Gudenåen i øst. Mod vest grænses der op til Hinge og Levring sogne. Mod nord grænser området op til Viborg Kommune og mod øst til Favrskov Kommune. Alling Å afgrænser planområdet mod syd. Området har et varieret landskab med tydelige spor fra istiden. Alling Ådal mod syd og Gudenådalen mod øst rejser sig med skovklædte skrænter til mere flade, opdyrkede arealer mod nord og vest. Landbrugslandet er bakket med flere små søer, skove og spredte landbrugsejendomme. Side 4

Området rummer store naturmæssige-, geologiske-, landskabelige- og kulturelle oplevelsesværdier som i særlig grad knytter sig til Alling Ådalen og Gudenådalen med Gudenåen, der gennemstrømmer Tange sø. Ådalene er kortlagt som særlige bevaringsværdige landskabsområder, og Tange Sø er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Rute 26 Århus-Viborg og Rute 46 Silkeborg-Randers går gennem den østlige del af planområdet og landevejen til Kjellerup og Skive. Rute 186 ligger i den nordlige del. Den største by i området er Ans. Herudover er der landsbyerne Grønbæk og Iller samt Kongensbro. I området ligger også 2 sommerhusområder, Kongensbro og Trinderupgård ved GL. Kongevej og ved Gudenåen og Alling Å. I området ligger flere råstofgraveområder. Nedenstående oversigt viser, at Ans i forhold til byens størrelse stadig har et rigt forretnings- og erhvervsliv i forhold til mange byer af samme størrelse. 1890 1920 1940-1950 1975-1985 1990-2008 Butikker 8 26 15 14 Håndværkere 23 28 14 15 Virksomheder 2 4 18 27 Ans By Ans ligger i Gudenådalen ved bredden af Tange Sø. Byen er omgivet af lyng- og skovklædte bakker og skrænter samt eng og sø. De stejle skråninger, der gennemskæres af mindre dale, danner en smuk baggrund for byen og er med til at give den karakter. Byens nære omgivelser rummer mange rekreative kvaliteter. Mellem de skovklædte skråninger og Tange Sø er der ubebyggede flade arealer, henholdsvis nordvest og sydøst for Tange sø. Disse arealer er, sammen med et tredje dalstrøg fra vest, med til at understrege byens beliggenhed i landskabet og danner grønne entreer til Ans by. I dag består byen af den gamle bymidte med bebyggelse overvejende i 1-3 etager samt fritliggende enfamiliehuse. Flere parcelhusområder mod syd (Fuglekvarteret og Søndermarksgade) og vest (Egernvej og Hjortevej), er bygget fra 1960'erne og frem til i dag. Senest er området ved Hjortevej og Søndermarksgade udvidet. Først i det nye årtusinde blev, der bygget 4 punkthuse med 5 etager i byens nordlige del mellem Århusvej og Vestre Langgade. Disse huse er placeret med en fin udsigt over Tange Sø. Der ligger to mindre erhvervsområder i byen, og et større område ved Bodalen vest for byen. Side 5

Der har i de senere år været en større vækst i indbyggertallet i Ans by, og der vises interesse for at bosætte sig her. Der bor ca. 1830 indbyggere i Ans by (2013). Det er en tilvækst siden 2006 på 285 indbyggere, svarende til 18,5 %. Byen har en god central beliggenhed ved rute 26 Århus-Viborg og rute 186 til Kjellerup og Skive, og med en kort afstand til Silkeborg (Rute 46 Silkeborg Randers), Kjellerup, Bjerringbro og Rødkærsbro. Et fint veludbygget stisystem forbinder byområderne, og sikrer nem adgang til naturen og byens serviceområder. I området findes gode cykelruter langs Alling å til Grønbæk, Iller og Ans - og herfra videre til Sahl og Bjerringbro. Langs Gudenåen og Tange sø ligger Pramdragerstien, der går fra Silkeborg til Randers. Ans er en aktiv by med mange faciliteter, enestående natur, et rigt foreningsliv og med en god central beliggenhed. Der er gode vej- og busforbindelser til Århus, Viborg, Randers, Bjerringbro, Kjellerup og Silkeborg. Derudover er der 2 daglige busforbindelser i hver retning til København og Thisted. Byen har gode rekreative muligheder. Blandt andet Tange Søbred med en lille lystbådehavn, ophalerplads, en teltplads og shelterplads med bålhus til kanoroere ved Tange Sø. Her findes også klubhuset for sejlklubben og jolleklubben. Centerområdet i Ans ligger i bymidten omkring det centrale vejkryds og langs Søndermarksgade. Her er der 2 dagligvarebutikker og et større udvalg af mindre butikker og serviceerhverv bl.a. Jyske Bank filial (lukket januar 2015), pengeautomat og døgnboks opsat af Spar Nord (2015), og Lægehus med 5 faste læger og 2 tandlægeklinikker. I området er der to velrenommerede kroer med en lang historie. Kongensbro Kro ligger direkte ned til Gudenåen, og Ans Kro (Pramdragerkroen) ligger i bymidten. Ans Skole, der ligger midt i byen, er en 2 sporet distriktsskole med ca. 420 børn. og dækker klassetrinnene fra 0-9 årgang. I forbindelse med skolen er der SFO. Skolen har også en afdeling for børn med autistiske udviklingsforstyrrelser dækkende 0-9. årgang på ca. 50 elever. Hertil er også knyttet SFO og klub. Børnehuset, der ligger i Teglgade, er en ny stor børnehave med plads til ca. 140 børn. Byens plejehjem Søvangen ligger midt i byen og har plads til 26 beboere. Aktivt idræts- og foreningsliv AIKC, Ans Idræts- og Kulturcenter, har flere kultur- og fritidstilbud med idrætshal, varmtvandsbassin, motionscenter og større arealer til fritidsformål. Derudover er der i tilknytning til skolen og fritidsklubben mindre arealer til idrætsformål, samt en multibane, der er til rådighed for offentligheden. Idrætslivet holder til i AIKC-hallen og Ans skoles hal, samt på fodbold- og tennisbaner i tilknytning til AIKC-centeret. Side 6

Ans IF - en fusion af 4 idrætsforeninger har følgende aktiviteter: Håndbold Fodbold Motion/fitness Svømning + varmtvands svømning Gymnastik Badminton Tennis Søsport Volleyball Dagidræt Rigt foreningsliv Ans Borgerforening Ans Handelsstandsforening Grønbæk Borgerforening Ans og Omegns kvinder Ans Folkedansere Ans Ungdomsklub Pensionistforeningen Billardklubben Ans Brugerrådet ved plejehjemmet Søvangen Bevarelsen af Tange Sø Lokalhistorisk arkiv De grønne pige- og drengespejdere Ulveunger Smutter Spejdere Indre Mission Klub Ekstra Club Light Musikforeningen POLYFON Kondiklubben: Morgenduk Torsdagscafé for kvinder Tawøl (Ans bryghus) Ans by har egen hjemmeside (www.ansby.dk). Menighedsrådet udgiver i samarbejde med foreningerne, hvert kvartal, et sogneblad: Fællesnævneren. Lokalrådet for Ans-Grønbæk er dækkende for hele sognet. Varetager områdets overordnede interesser for hele området. Side 7

I området er der mange tilbagevendende arrangementer. Bl.a. kan nævnes Tange Sø Folk Festival, der afvikles ved bredden af Tange sø, Pramdragerfest (byfesten), Veteranbil-træf, som afvikles på Markedspladsen, og Traktortræffet i Brårup. Endvidere afvikles der rally hver påske i den store grusgrav ved Kongensbro. Byens handelsstandsforening afholder hvert år Open by night. Hvert år afholdes Tange Sø-løbet. Områdets landsbyer Grønbæk Grønbæk er en unik landsby med et særligt kulturmiljø. Landsbyen ligger nord for Alling Ådal og sydøst for Ans. I området findes der særlige landskabs- og geologiske interesser. Bebyggelsen ligger hovedsageligt langs Præstevangen og består her af beboelseshuse. Her ligger flere historiske bygninger, og de giver en god fornemmelse af, at landsbyen tidligere har haft en historisk betydning. Vest for kirkegården ligger landsbyens sportsplads, og et areal i landsbyens nordlige udkant ved Præstevangen anvendes som p-areal, og som adgang til Erik Glippings jagthytte Landsbyen er udpeget som et særligt kulturmiljø pga. de mange historiske bygninger, herunder ruinerne af Erik Glippings jagthytte, hospitalet. (Hospitalet var i gammel tid hjem for fattige og svage. Nu fungerer det som feriehus for dialysepatienter), Middelalderkirke, præstegård og flere andre gårde(heriblandt Kongensgård). Gennem Grønbæk går hovedvej 46 Silkeborg-Randers, dette bevirker at der er meget trafik igennem landsbyen, herunder også meget tung trafik. Iller Landsbyen er opstået langs Iller Byvej som et par landbrugsejendomme og en smedje. Der er senere opført et par mindre ejendomme mellem landbrugsejendommene. Der er knapt 30 husstande i landsbyen. Iller ligger syd for Ans med en storslået udsigt mod øst. Landsbyen ligger omgivet af marker med god kontakt til det åbne land. Bebyggelsen ligger tæt på vejforløbet Iller Bygade og består af enkelte gårde og beboelseshuse. Mod øst ligger et nyt område med jordbrugsparceller. Side 8

Befolkningsanalyse Området et vækstområde. Der er befolkningstilvækst i sognet som helhed. År Indbyggertal 1997 2428 2001 2514 2005 2536 Befolkningstilvæksten i selve Ans by. 1959 1970 1984 2006 2013 Ca. 600 857 Ca 1400 1536 1821 Til eksempel: I denne periode blev der bygget 275 parcelhuse og 17 erhvervsbygninger. Side 9

Input Ans og Grønbæks lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde i januar 2014. Formålet var at samle borgene i Ans og Grønbæk til et visionsmøde, hvor fremtidsmulighederne skulle diskuteres. Vi lavede blandt andet en analyse for vores område. De vigtigste punkter er listet nedenfor i skemaet. Styrker Svagheder Muligheder Trusler Styrker: Erhvervsliv/forretningsliv. Skole og institutioner. Foreningsliv. Befolkningstilvækst. Natur -herunder Tange sø. Fællesskab. Beliggenhed. Side 10

Svagheder Manglende cykelsti over Tange sø. Usikkerhed omkring Tange Sø. Centerområdet omkring rutebilsstationen fremstår rodet og uattraktivt. Krydset ved kirken i Grønbæk er farligt. Muligheder Centerområdet udvides for beboelse handel og erhverv, samt forskønnes. Turisme. Tange Sø og Grønbæk som fokus. Mulighed for attraktive grunde. Bevare og vedligeholde det brede foreningsliv. Trusler Manglende udstykningsmuligheder for bolig og erhverv. Usikkerhed omkring Tange Sø. Manglende vedligehold af private og kommunale fællesarealer. Desuden besluttede vi en række indsatsområder, som vi vil arbejde videre med. Besluttede indsatsområder Ansvarlig Bevarelse af Tange Sø (Forening eksisterer) Axel Hansen Turisme i området Joan Nielsen Udvikling af midtbyen Trafiksikkerhed, inkl. Cykelstier Frede Haurum Søren Andersen Morten Høgh- Nielsen Niels Villumsen Side 11

Ud fra visionsaftenens output er vi kommet frem til en vision som er gældende for hele området. VISION Med udgangspunkt i analysen og indsatsområderne, har borgerne formuleret en vision for lokalsamfundet Ans og Grønbæk: Bevarelse af Tange Sø. Handel og erhverv i fortsat fremgang. Udvikling af turisme. Udvikling af bosætningsmuligheder. Bevarelse og udbygning af offentlig transport. Foreningsliv understøttes. Styrke sammenhængskraften i området. Bevar skole til 9. klasse, børnehave og plejehjem. Strategi: 2014 og frem Borgerinddragelse og tæt kontakt til politikerne. Løbende indsatsområder med skiftende arbejdsgrupper. Jævnlige borgermøder med aktuelle emner. Handlingsplan (2014 og frem) Der er nedsat 4 arbejdsgrupper. Se side 10. Projektbeskrivelse Bevarelse af Tange Sø Denne del af projekbeskrivelsen er udarbejdet af den eksisterende forening: Foreningen til bevarelse af Tange Sø (WWW.TANGESOE.DK). Der er nedsat en aktionsgruppe, der gerne skal udvides snarest for at ende med en folkebevægelse til bevarelse af dansk natur. Hvad er egentlig dansk natur. Langt den største del af Danmarks natur er så nænsomt som muligt blevet ændret, for at give os danskere mulighed for at udvikle samfundet. Er Tange Sø afvikling af vores samfund? Vi kan ikke bringe vort samfund 100 år tilbage. Formålet er, at forsøge, at stoppe tilbageførelsen af Gudenåen og dalen til 1918 tilstanden. Vi håber på alliancer med: Silkeborg Kommune, Viborg Kommune, Aarhus Kommune (lejerskolen), Cyklisterne(Cyklistforbundet), Ornitologerne, almindelige fiskere, øvrige brugere af søen sejlads/søsport/motorbåde, naturvidenskabens hus, energimuseet. Side 12

Tilbagevendende konkurrencer kan skabe opmærksomhed omkring Tange Sø. Det kunne være en årlig bedste oplevelse ved Tange Sø konkurrence eller en årlig fiskekonkurrence. Projektbeskrivelse Turisme Baggrund, formål, beskrivelse Nye turismetiltag skal tiltrække andre typer befolkningsgrupper til området i forventning om en andel af disse fremover vil ønske at flytte hertil. I området er der mange seværdigheder af forskellig art. Flere med eksisterende initiativer, der endnu ikke er blevet sat fokus på. Dette projekt vil ligge endnu en facet til det meget aktive liv, der hersker i Ans og omegn til gavn for både lokale og turister. Der ønskes at tillægge mere synlighed omkring de natur-, geologiske- samt historiske seværdigheder, der ligger i området (især omkring Grønbæk). I samme ombæring skal der også laves større synlighed omkring de allerede (meget lokalt) kendte ruter der findes i området. Dette sker for at give turister og lokale større mulighed for at være aktive og bevæge sig mere i naturområdet på tilladte ruter/stier. Aktiviteter 2 år sigte Der ønskes følgende inden for de næste 2 år: 1. 2 ruter er etableret i Grønbæk og Ans der giver turister og lokalbefolkning mulighed for at bevæge sig på tilladte stier og samtidig opleve de natur-, geologiske-, biologiske og historiske seværdigheder der findes på egnen. Der påtænkes at lade QR koder samt geocashing være medvirkende til at gøre oplevelsen mere interaktiv. 2. Skiltning ved Søbredden i Ans om de muligheder der findes i byen for indkøb, forplejning, aktiviteter, seværdigheder. 3. Skiltning i Ans ved midtbyen med kort over de mest seværdige kendepunkter i lokalområdet og tilkendegivelse af hvordan man kommer derhen (kort og afstandsmål) 4. Skiltning i Grønbæk med kort over ruter i området og markering af de seværdigheder der er adgang til. Der er udarbejdet en udførlig projektbeskrivelse for turismeinitiativerne. Side 13