December Udviklingsplan for. Timring. Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø. Borgerforeningen for Timring

Transkript

1 December 2010 Udviklingsplan for Timring Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Borgerforeningen for Timring

2 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Indhold Indhold: Udviklingsplaner...2 Indledning...3 Timring by og lokalområdet...4 Historisk tilbageblik...7 Visioner og mål...8 Indsatsområder...10 Projekter...12 Projektkatalog...20 Handleplan...21 Udviklingsplanen - et samarbejdsprojekt Denne udviklingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem borgerne i Timring, Timrings borgerforening, LAG -Herning, Herning Kommune og NIRAS A/S i efteråret Et eksemplar af planen kan downloades på Udviklingsplaner LAG Herning er Herning Kommune besluttede i foråret 2010 at igangsætte udarbejdelsen af udviklingsplaner for seks landsbyer. Planerne skal medvirke til at skabe aktive og levedygtige lokalsamfund og sikre, at Herning kommune fortsat er kendetegnet ved sine mange velfungerende landsbyer. Hensigten med udviklingsplanerne er: Hensigten med udviklingsplanerne er: Vise nye veje og handlinger og medvirke til at skabe fremskridt i lokalområdet Synliggøre områdets kvaliteter og muligheder Styrke samarbejde og fællesskab både i lokalområdet samt mellem lokalområdet og kommunen Bygge på en stærk lokal forankring og ikke mindst at inspirere de enkelte lokalsamfund til i højere grad selv at tage hånd om udviklingen. TIMRING Borgerne er vigtige personer i udarbejdelsen af udviklingsplanerne. Planen er lokalområdets egen plan, da der lægges stor vægt på at udnytte de lokale kvaliteter og kræfter. Samtidig afdækker planerne en række kommunale opgaver, som også skal løftes for at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt borgerengagement i udviklingen på landet. Timring i Herning Kommune 2

3 Udviklingsplan for Timring 2010 Indledning Timring er en landsby med en beliggenhed tæt på Vildbjerg. I Timring drager vi fordel af denne nærhed, på grund af de servicetilbud Vildbjerg tilbyder. Samtidig begrænser nærheden imidlertid også vores egne servicetilbud. Vi har dog stadig egen skole, daginstitution og hal, som er ramme for vores møder og aktiviteter og hvor vi afholder større arrangementer. I denne udviklingsplan har vi valgt at sætte fokus på 1. Nærheden til Vildbjerg, 2. Tilbudene til borgerne i Timring og 3. Timring som boligby. Vi ønsker at skabe en attraktiv boligby, der i samarbejde med Vildbjerg kan tilbyde funktioner af høj kvalitet og gode servicetilbud. I Timring skal der findes steder, hvor byens borgere kan mødes og dyrke deres fællesskab, hvad enten der er tale om store eller små arrangementer eller det er inde eller ude. Vi skal kunne færdes sikkert på byens hastighedsdæmpede veje og cykle eller gå trygt på stierne. Det skal også være muligt at bevæge sig rundt i den omkringliggende natur på smukke stier ad spændende ruter. Udviklingsplanens indhold Udviklingsplanen indeholder både vores ønsker og en plan over, hvordan vi mener, de kan blive til virkelighed. Udviklingsplanen indeholder følgende: Timring lokalområde i korte træk Historisk tilbageblik Vores vision og værdier Indsatsområder, som beskriver de områder og projekter, der skal gang i En prioriteret handleplan med en beskrivelse af de projekter, vi prøver at sætte i gang her og nu Sådan er udviklingsplanen blevet til D. 11. oktober 2010 blev der afholdt borgermøde i Timring, hvor lokalområdets borgere, Timring Borgerforening, Lag-Herning, Herning Kommune og NIRAS var repræsenteret. Efter en byvandring, hvor der blev forklaret om problemstillinger og tiltag i byen, blev de fremmødte delt i grupper. Her skulle gode og knap så gode ting ved byen diskuteres og vendes til mulige tiltag for byens udvikling. Ideerne og forslagene fra mødet blev efterfølgende samlet op og indarbejdet i et første udkast til Udviklingsplanen for Timring. Andet borgermøde blev afholdt d. 8. november 2010, hvor udkastet til udviklingsplanen blev fremlagt for borgerne og diskuteret. På dette møde var der fokus på formålet med de forskellige projekter og på hvordan de kunne realiseres. Efter dette borgermøde blev planen rettet til og færdiggjort. Gruppearbejde ved første borgermøde Gruppearbejde ved første borgermøde 3

4 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Timring BY OG lokalområdet Timring ligger syd for Vildbjerg i en afstand af kun 3 kilometer til Vildbjergs centrum. De to byer er således næsten vokset sammen og adskilles kun af et mindre åbent og ubebygget område, hvor Vildbjerg Skole er placeret. Byen ligger 20 km vest for Herning, og 28 km syd for Holstebro. Den offentlige transport til Herning foregår enten med bus over Vildbjerg eller med tog fra Vildbjerg til Herning. Toget kører mod Herning ca. en gang i timen. Timring ligger i et åbent fladt landskab omgivet af marker. Hovedparten af byen ligger syd for Trehøjevej, men er i de senere år blevet udvidet med Bjerregårdsvænget, der ligger nord for vejen - på vej mod Vildbjerg. En bro over Trehøjevej skaber forbindelsen til Vildbjerg. Syd for Timring findes Bolsvad Bæk, der løber sammen med Vorgod Å øst for byen. Åen danner lidt nordligere den østlige grænse af haven ved herregården Møltrup. Skolen Timring Skole er en landsbyskole med ca. 130 elever fra klasse. Skolen er kendt for sin børnestavning som praktiseres i indskolingen. Desuden er skolen med i Landsbyskoler i net, hvor viden deles på tværs af skoler. Der er for nyligt blevet anlagt en ny legeplads ved skolen. Det er sket ved en stor frivillig arbejdsindsats fra byens borgere. Vildbjerg Skole og Timring Skole arbejder endvidere tæt sammen om elevoverdragelse de to skoler i mellem, men også om fx musik- og teaterarrangementer. Myretuen Myretuen er en SFO og fritidsklub, som er tilknyttet Timring Skole. I Myretuen lægges der vægt på at skabe et fristed for børnene med mange forskellige aktiviteter af både kreativ og fysisk karakter. Der lægges desuden vægt på børnenes medbestemmelse og på at give børnene mulighed for at være en del af et større socialt fællesskab. 4

5 Udviklingsplan for Timring 2010 Erhvervsområdet Børnehave Møltrup Herregård Timring Børnehave er placeret i den gamle skolebygning i Timring. Den er delt op i tre kategorier, Spirene, Græshopperne og Mariehønerne og der kan i alt være ca. 50 børn. Børnehaven arbejder i det daglige sammen med både skolen og SFO en og der er mulighed for at benytte både sportspladsen og naturen omkring. Hallen Skolen Myretuen Kirken Vorgod Å Bolsvad Bæk Funktioner i og omkring Timring 5

6 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Hallen Hallen danner ramme om Timrings idræts-/ og sportsforeninger. Her er der bl.a. mulighed for at spille håndbold, fodbold og badminton og afholde mindre arrangementer som kurser, fester og lignende. Kirken Timring Kirke er en gammel kirke fra omkring 1100-tallet. Kirken er blevet bygget om og udvidet i 1919, hvor bl.a. kirketårnet blev bygget til kirken. Udover de faste gudstjenester bruges kirken i dag til bl.a. Gospel kids, hvor børn fra klasse kan mødes og synge kirkesange med rytme og bevægelse. Erhvervslivet I Timring findes der forskellige virksomheder, som overvejende er placeret i byens nordlige del. Blandt virksomhederne kan bl.a. nævnes JCN, Thor Design og HC-Rengøring. Herudover findes der virksomheder inden for forskellige fagområder. 6

7 Udviklingsplan for Timring 2010 Historisk tilbageblik Timring ligger ikke langt fra Adelsvejen, og udgjorde i middelalderen en afstikker fra ruten for de, der ønskede at besøge Bakkeø og Vældebjerget. Det var på dette tidspunkt kirken i Timring blev bygget med Sankt Trab som helgen. Tæt på sognets kirke sprang da også en helbredende kilde. Ikke langt derfra lå møllestedet, som senere blev til gården Møltrup, der blev til herregård i 1500-tallet. Den korte afstand og forbindelsen mellem Møltrup og Timring Kirke, har medført at Møltrup herregård har taget del i vedligeholdelsen kirken. I dag er Møltrup herregård et optagelseshjem for hjemløse eller folk med alkohol- eller misbrugsproblemer. Et konstruktivt samarbejde mellem Timring og Møltrup herregård, har lettet arbejdet i forbindelse med mange arrangementer i Timring. Historisk oversigtskort (c) KMS 7

8 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Vision for Timring Vision Grundlaget for Timrings fortsatte udvikling er: Vi har gavn af de mange faciliteter i Vildbjerg og området omkring os. Vi har nogle gode steder at bo. Vi har både daginstitution, SFO og ikke mindst skole. Timring skal være en by med et visionært samarbejde, der skal sikre, at byens institution(-er) og skole har en høj kvalitet og en unik karakter. I Timring skal vi skabe de bedste forudsætninger for et attraktivt boligmiljø. Samarbejdet skal udfolde og udvikle sig mellem byens borgere, foreninger og erhvervsdrivende og ikke mindst skal samarbejdet med de omkringliggende byer styrkes. Det er især herved, vi kan sikre en optimal udnyttelse af lokalområdets tilbud og faciliteter. Samarbejdet i Timring skal udfoldes omkring langsigtede og visionære formål: Vi vil specialisere os og skabe kvalitet på få udvalgte og nøje prioriterede områder og generelt være bevidste om vores rolle i både et regionalt og lokalt perspektiv og samspil. Vi vil skabe Visionært samarbejde Institutioner af høj kvalitet Attraktivt bolig miljø 8

9 Udviklingsplan for Timring 2010 Indsatsområder Projekter Skolesamarbejde med Vildbjerg skole Den gamle planteskole Stisytem Udvikling af Myretuen Institutioner og skole Hastighedsdæmpning Boligmiljø Aps-Selskab Fornyelse af torvet Udflytning af støjende erhverv Udstykning Natursti Abstrakt Konkret 9

10 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Indsatsområder & projekter For at komme fra vision til idé og videre til handling, er der udpeget to indsatsområder udpeget for Timring. Det er områder, hvor der er ideer til at understøtte og udvikle byens kvaliteter. De to indsatsområder er: 1 Institutioner og skole Samarbejdet er en central faktor i forhold til at sikre kvaliteten og specialiseringen af byens servicefunktioner, institutioner og skole. Vi samarbejder allerede på flere områder i Timring, hvilket er en stor succes. Mellem skolen og Myretuen er der således et tæt samarbejde i gang bl.a. omkring aflevering af børn i skolen, udvidede informationsforhold i forbindelse med børnenes indskoling osv. Herudover er der et samarbejde i gang mellem Timring og Vildbjerg Skole. Fx er der fællesarrangementer omkring musik og teater, men også - og i særlig grad - omkring overleveringen af elever fra klasse. Dette er kun en del af mange eksempler på samarbejde, som findes på tværs af foreninger og institutioner i byen Institutioner i Vildbjerg 2 Boligmiljø En kvalitet ved Timring er boligområdernes forskelligartede karakter fra storparceller, parceller på langstrakte fredelige villaveje til de små murmesterhuse i byens centrum. Denne kvalitet skal forstærkes og udbygges bl.a. igennem et samarbejde mellem byens borgere og erhvervsdrivende, så Timring i fremtiden kan karakteriseres ved sine attraktive boliger og sin bymæssige kvalitet. Boligmiljø Institutioner i Timring Samarbejde 10

11 Udviklingsplan for Timring 2010 Vildbjerg skole Udstykninger Sikker skolesti Stisystem Erhverv Stisystem Trafiksikring Torvet Timring skole og Myretuen Planteskole Områder indsatsområdet Institutioner og skole arbejder med Områder indsatsområdet Boligmiljø arbejder med 11

12 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Institutioner og skole - projekter Planteskolen Omdannelsen af den gamle planteskole er et af de projekter, der allerede er igangsat. Her samarbejdes der på tværs af mange grupper i byen om at udvikle arealer til formål, som er til glæde for hele Timring. Endnu er der ikke besluttet noget endeligt, men funktioner som kroket, fællesareal med hytte og bålplads, hundeluftergård og lignende har været nævnt. Der bliver arbejdet med at anvende enkelte af de nuværende rækker af planter til at skabe mindre rum i området, herved bliver der plads til flere mennesker af gangen uden de forstyrrer hinanden. Skolen og børnehaven, der er placeret lige ved den gamle planteskole, er også intresseret i at få del i området. Som en del af deres natur- og teknikfag, kan de bruge noget af området til at plante og dyrke planter som en del af undervisningen. Desuden kan spejderne anvende hytten og bålplads, som supplement til deres udendørs arrangementer. De ældre borgere i byen, der spiller meget krocket, kan også få deres eget område, hvor de kan spille. Skuret på området kan de bruge til at opmarganisere deres udstyr. Der har også været tale om, at der skal etableres et fælles toilet i bygningen. Den omdannede planteskole kan høre til et af de områder, som har forbindelse til byens omkringliggende stinet. Se mere under projektet Natursti 12 Skitseforslag til Den gamle planteskole

13 Udviklingsplan for Timring 2010 Timring skole Timring Skole har allerede i dag et godt samarbejde med både Vildbjerg Skole og daginstitutionen Myretuen. Byens borgere er glade for byens skole og ser den som et meget vigtigt aktiv for byen. I denne udviklingsplan forslås et endnu tættere samarbejde mellem de to skoler med henblik på i fællesskab at imødekomme de udfordringer landsbyskoler står overfor. Det er værd at bemærke, at Timring Skole i dag tilbyder høj undervisningskvalitet på læse- og skriveområdet og har et tæt samarbejde med Myretuen og børnehaven. Dette gør skolen meget attraktiv for især børn i de mindre klasser. Det foreslås, at der etableres et samarbejde mellem Timring Skole og Vildbjerg Skole, hvor Timring Skole sammen med Myretuen har ansvaret for de mindste klasser fra Vildbjerg, mens de større klasser flyttes til de mere moderne rammer og faciliteter på Vildbjerg Skole. Formålet med disse ændringer er, at betragte Timring og Vildbjerg Skole som én skole, hvor der i første række tages udgangspunkt i den enkelte skoles oplagte og nuværende kvaliteter. Myretuen og børnehaven Med Timring Skoles fokus på de mindre klasser ses der flere fordele og muligheder i samarbejdet mellem skole og daginstitution. Samarbejdet, der allerede i dag er velfungerende, kan bl.a. udvides ved, at nogle af skolens lokaler og legepladser inddrages i børnepasningen. En af idéerne med omdannelsen af den gamle planteskole og med hallen er, at disse indgår som mulige rammer for etablering af faciliteter til leg og aktiv udfoldelse i det grønne. Samtidig er det muligt, at børnehaven med skolens næsten nye lokaler og gode legepladser kan blive en moderne og unik daginstitution integreret i Timring/Vildbjerg Skole. For at aktivere et samarbejde mellem Vildbjerg Skole, Timring Skole, Myretuen og børnehaven foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor alle fire institutioner som minimum er repræsenteret. Arbejdsgruppen får til opgave at organisere samarbejdet samt udvikle, indkredse og/eller afprøve samarbejdsmetoder omkring en realisering af projektet. Vildbjerg skole Timring skole Myretuen Vildbjerg Skole, Timring Skole og Myretuen 13

14 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Skolesti Det foreslås, at der etableres en cykelsti fra Timring Skole til Vildbjerg. Stien vil bl.a. kunne sikre skolevejen for de større børn fra Timring, som skal til Vildbjerg Skole og på sigt (såfremt der etableres et samarbejde) sikre de mindre børn fra Vildbjerg, som skal til Timring Skole. Fra Vildbjerg er der langs Bjerregårdvej allerede etableret en separat cykelsti, som kan føres videre gennem Timring langs Birkmosevej og forbindes med Timring Skole. Med cykelstien skabes der bedre muligheder for at aktivere byernes samarbejde og sikre en gensidig udnyttelse af funktioner og servicetilbud. I denne forbindelse er vigtigt at bemærke, at der etableres sikre overgange over de veje, der skal krydses, som fx Møltrupvej. Eksisterende cykelsti Cykelsti Møltrupvej Sikker overgang Cykelsti Sikker overgang 14 Forslag til ny cykelsti Birkmosevej

15 Udviklingsplan for Timring 2010 Hastighedsdæmpning Flere steder i byen er der behov for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Når man kommer til Timring fra syd sker det ad Birkmosevej med skole og daginstitution på den ene side af vejen og den gamle planteskole på den anden side. En fremtidig omdannelse af planteskolen til fælles formål vil givet medføre et større antal krydsende fodgængere på Birkmosevej fx børn fra skolen og Myretuen. Derfor er det vigtigt, at der etableres en form for hastighedsdæmpende foranstaltning, der sænker farten, når man kører ind i byen. Dette skal medvirke til at øge trafiksikkerheden i Timring og især sikre byens børn. Langs Møltrupvej bliver der også kørt hurtigt i dag, både inde i Timring og udenfor. Stigningen omkring kirken og et mindre knæk på vejen midt i byen, gør det utrygt og farligt at krydse vejen, når der bliver kørt for hurtigt. Derfor foreslås det, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, som kan sikre skolevejen for de børn, der skal passere Møltrupvej til og fra skole. trafikdæmpning med plads til træer og parkering fri passage for større køretøjer Forslag til hastighedsdæmpning Hastighedsdæmpende foranstaltninger 15

16 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Boligmiljø - projekter Anpartsselskab Der findes flere tomme og forfaldne huse i Timring. Ved at danne et APS, hvor borgere i Timring og andre interessenter etablerer en startkapital, bliver det muligt at opkøbe husene, nedrive dem og herefter bygge nye kvalitetsboliger, der kan sælges. Et sådant tiltag vil på flere måder styrke helhedsindtrykket af byen og dokumentere, at der findes visionære og resultatorienterede samarbejdspartnere i Timring. Et startkapital kan etableres ved hjælp af folkeaktier, indsamlinger eller overskud fra byfester og lignende arrangementer. Kommer selskabet til at give overskud, kan det bruges på tilskud til andre aktiviteter i Timring. Torvet Torvet i Timring fremstår lettere forsømt og bruges udover parkering stort set kun til et eller to arrangementer om året. Det foreslås derfor, at der igangsættes et arbejde med at vurdere torvets fremtidige anvendelse og herefter foretage en forskønnelse, der bidrager til et positivt indtryk af byen. Torvets fremtidige karakter, funktion og udformning skal diskuteres og planlægges. Blandt andet skal der tages stilling til, hvorvidt torvet fortsat skal bruges som et (formelt) mødested eller om andre funktioner giver mere mening for byen som helhed. Der er forslag om at indrette torvet til en rasteplads for cykleryttere og cykelturister, der cykler ad Margueritruten gennem byen. Rastepladsen kan fx indrettes med en vandpost og markere et stop på en regional rute gennem Sørvad og Vind, som begge arbejder med lignende forslag. Et andet forslag handler om at etablere en skulpturpark i samarbejde med Tekocenter Danmark eller lignende institutioner. Skulpturparken vil udover at førskønne torvet kunne inspirere til andre kulturelle tiltag. Et gadekær kunne etableres som en del af skulpturparken, og muligvis indgå i en af skulpturne. Endelig bør det overvejes, hvorvidt en del af torvet skal inddrages som et areal i etableringen af en mere trafiksikker løsning, hvor Birkmosevej tilstøder Møltrupvej. Kunst ved Søbadet i Silkeborg 16 Forfaldent hus på Birkmosevej Torvet som det ser ud i dag

17 Udviklingsplan for Timring 2010 Cykelrasteplads Gadekær Pavillon i Vejle Skulpturpark Kunst i Vejle Skitse forslag til nyt torv 17

18 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Erhverv En stor del af Timrings eksisterende erhvervsvirksomheder ligger tæt på støjfølsomme boligområder. Med henblik på at sikre kvaliteten af byens boligområder bør det overvejes om nye potentielle erhvervsvirksomheder, der giver anledning til støj og tung trafik, i stedet bør placeres i de store erhvervsområder nord for Vildbjerg. Støjende erhverv flyttes Natursti Det foreslås at udvide det eksisterende stisystem og herved øge adgangen og mulighederne for at opleve det flotte landskab, som omgiver Timring. En udvidelse kan fx være en ny sti langs Bolsvad Bæk, til Vorgod Å, hvor der allerede er planer om at etablere en sti øst om Møltrup herregård og tilbage langs Møltrupvej. Der kan laves en genvej langs markskel, så man ikke behøver gå hele turen hver gang. Det muliggør samtidig en etapedeling af processen, så dele af stien kan bruges før det samlede stisystem er etableret Forslag til ny sti Udflytning af støjende erhverv til Vildbjerg En yderligere udvidelse af stien kan gå over Trehøjevej og videre til Bjerregårdvænget. Dette kan binde Bjerregårdsvænget tættere sammen med resten af Timring 18 Ny natursti i området

19 Udviklingsplan for Timring 2010 Udstykning Det forventes, at der også fremtiden blive behov for at udstykke nye byggegrunde i Timring. Men hvad skal der peges på? Når der udstykkes nye grunde til boliger nord for Trehøjevej, er afstanden til Vildbjerg Skole ikke stor, hvilket umiddelbart må vurderes som attraktivt for børnefamilier. Samtidig betyder en udstykning her, at Timring og Vildbjerg efterhånden vokser sammen, og det bliver mere oplagt at samarbejde. I området er der plads til at etablere en købmand, hvilket Timring kan få gavn af. Med etableringen af en cykelsti fra Timring til Vildbjerg vil det være muligt - også for pensionister - at betjene købmanden, hvilket vil forbedre mulighederne for, at denne aldersgruppe kan blive boende i Timring. En stor udstykning kan dog gå ud over Timrings landsbyidentitet. Placeres de nye udstykninger syd for Trehøjevej, styrkes derimod Timrings landsbyidentitet. Men de nye beboere får længere til skole, hvis samarbejdet mellem byerne udvikles. Desuden vil Bjerregårdvænget ligge som en enkeltstående enklave nord for Trehøjevej. Det foreslås, at der nedsættes en gruppe, som ser nærmere på udstykningsmulighederne i Timring. Arbejdet skal naturligvis ske i nær dialog med Herning Kommune Område udlagt til boligområde 19

20 Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Projektkatalog Status Boligmiljø Planteskole Institutionssamarbejde Skolesti Hastighedsdæmpning institutioner og skole Anpartsselskab Torvet Erhverv Natursti Udstykning 20

21 Udviklingsplan for Timring 2010 Handleplan Højt prioriterede projekter Hastighedsdæmpning Natursti Torvet Planteskole APS Realisering af projekterne Realiseringen af de prioriterede projekter vil primært bero på borgernes egne initiativer. Nogle af de prioriterede projekter er nemme at realisere, mens andre kræver et større arbejde med at kortlægge behov og muligheder for finansiering. For de sidstnævnte projekter kan projektskemaet til højre anvendes til at overskueliggøre det videre arbejde. Projektskema Prioritering projektets formål Projektets indhold Projektets status målgruppe finansiering organisering samarbejdspartnere køreplan Kortfattet argumentation der beskriver, hvordan projektet bliver prioriteret og hvorfor Hvad vil vi opnå? Hvilken betydning vil det have for lokalområdet, når projektet er realiseret? Hvad går det ud på? Hvad er baggrunden for projektet? Hvor står vi i dag? Hvad er det næste skridt? Er der noget, der skal undersøges nærmere, inden vi kan komme i gang? Hvilke målgrupper har projektet og hvorfor har de gavn/glæde af projektet? Hvordan skal det finansieres? Skal der søges om støtte fra andre steder? Hvor? Og hvem gør det? Hvem er involveret i projektet, og hvem kan gøre hvad? Hvilken arbejdsdeling er der, og hvem er ansvarlig for hvad (tid, økonomi, aktiviteter mv. )? Beskrivelse af en styregruppe/tovholder/projektansvarlig/kontaktperson? Er det en god idé at samarbejde med andre aktører, fx LAG Herning/kommune/interessenter/virksomheder/andre foreninger/borgerne generelt/udvalgtemålgrupper/nabobyer Her kan forløbet inddeles i faser, eller ud fra vigtige milepæle, evt. med tidsplan. 21

22