Revision af takstreglerne Temamøde om styringsaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, Aalborg, den 8. april 2014 Oplæg ved Maria Pilegaard, KL s Økonomisk Sekretariat
Baggrunden for revisionen Der har igennem en årrække været udfordringer ift. tolkningen af takstbekendtgørelsen: Fastsættelse af overhead Regulering af over- og underskud Anvendelse af abonnementsordninger
Iværksættelse af analyse Social- og Integrationsministeriet besluttede i 2011 at iværksætte en undersøgelse af takstbekendtgørelsens anvendelse i praksis: Baggrund: Uoverensstemmelser mellem regler og praksis Formål: Undersøge styrker og svagheder ved takstbekendtgørelsen Kvalificering af regelgrundlaget for takstberegning og -styring
Gennemførelse af analyse Analysen blev gennemført af BDO ultimo 2011 Datagrundlag: Temadage med deltagelse fra 26 kommuner og 5 regioner og supplerende telefoninterviews Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse besvaret af 73 kommuner og 3 regioner Refererede til Social- og Integrationsministeriet som ejer af projektet. Dog indgik KL og Socialstyrelsen i en følgegruppe.
Resultater af BDO-analysen Generelt: Der mangler tillid til takster, og der opstår parallelle styringsformer Der bruges megen tid på beregning af takster Forskellig praksis på tværs af landet, herunder som følge af rammeaftaler Konkret: Taksten tager ikke højde for ændringer i borgerens støttebehov og leverede ydelser i løbet af året Taksten tager ikke højde for ændrede omkostningsforhold i løbet af året Taksten er typisk en gennemsnitsberegning, som slører sammenhængen til hvilke ydelser, den dækker Efterfølgende afregning vedr. over- og underskud i taksten slører sammenhængen til de faktisk leverede ydelser
Hvor peger det hen af? Afgrænse omkostningselementer og simplificere beregninger Tilpasninger af/til konteringsregler Opstramning af bekendtgørelse ift. de største udfordringer, herunder regulering af over- og underskud samt belægningsprocenter Differentiering af takster Frekvens af takstberegning Incitamentsunderstøttende afregning af over- og underskud
Evaluering af kommunalreformen Evalueringen af kommunalreformen blev iværksat i 2012 Formål: Understøtte: Høj kvalitet i offentlige ydelser Effektivitet Styring og tværgående prioriteringer Klar ansvarsfordeling mellem myndigheder Nærhed til borgeren Ændring af takstreglerne blev gjort til en del af evalueringen af kommunalreformen Ændringsforslag udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Social- og Integrationsministeriet (formand), Økonomiog Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL
Revision af takstreglerne Fælles regelsæt Takster er vejledende Takster fastsættes på baggrund af ydelsespakker Lettelse af administrative byrder ved beregning Mulighed for at beholde dele af overskud lokalt Underskud på 5 pct. kan ikke indregnes i taksten Efterregulering af objektiv finansiering af sikrede pladser
Nye regler hvornår? Hvornår?: Ny takstbekendtgørelse skal udstedes i forlængelse af den reviderede servicelov sfa. evalueringen af kommunalreformen Er fremsat den 26. marts 2014 i Folketinget som L165 Forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2014, dog dele vedr. takstregler først den 1. januar 2015 Ny takstbekendtgørelsen kommer tidligst (sen)sommeren 2014 Forventet ikrafttrædelse af ny takstbekendtgørelse den 1. januar 2015.
Nye regler hvorfor? Hvorfor?: Det overordnede formål med de nye takstregler er følgende: Forbedre incitamenter til effektiv drift Sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud Sikre øget sammenhæng mellem ydelsesbeskrivelse og takst/pris Understøtte udbuddet af særligt specialiserede pladser
Nye regler hvad? Hvad?: De følgende indholdsbeskrivelser baseres på KL s forventninger pba. deltagelse i arbejdet med evalueringen af kommunalreformen Hvad ændres ikke?: Takstbetaling er fortsat udgangspunktet Taksterne skal fortsat beregnes efter et omkostningsbaseret princip på grundlag af samtlige tilbuddets omkostninger
Fælles regelsæt Nugældende regler: Tre forskellige regelsæt for hhv. private, regionale og kommunale tilbud. Mere eller mindre enslydende regelsæt. Udfordring: Usikkerhed om forskelle og ligheder. Kommende regler: Ét fælles regelsæt for private, regionale, og kommunale tilbud. Forventeligt enkelte undtagelser for private tilbud, der fortsat skal have lov til at tjene på driften.
Takster er vejledende Nugældende regler: I dag forudsættes de godkendte takster, der offentliggøres på Tilbudsportalen at være endelige. Kommende regler: Vejledende takster bør være retvisende, men vil samtidig kunne være genstand for forhandling i de konkrete aftaler. Ingen krav om forhandling! Hensyn: Bedre overensstemmelse mellem pris, modtagne ydelser og borgerens behov.
Takstfastsættelse pba. ydelsespakker Nugældende regler: Taksterne skal fastsættes for de enkelte ydelser. Udfordring: Det kan være svært at gennemskue den samlede pris. Kommende regler: Mulighed for takstfastsættelse for ydelsespakker. Et tilbud kan have flere ydelsespakker, evt. afhængig af målgruppe og problemtyngde. Fordel: Beskrivelsen af ydelsen afspejler i højere grad, hvad der reelt købes.
Lettere administration ved takstberegning Nugældende regler: Usikkerhed om hvorvidt alle elementer skal beregnes fuldt omkostningseffektivt eller der er mulighed for at aftale standardiserede beregningsmetoder, fx fastsættelse af fælles overheadandel i rammeaftalen. Kommende regler: Mulighed for, at elementer i beregningsgrundlaget, der har karakter af standardelementer kan fastsættes som en procentdel af tilbuddets budget. Mere lovliggørelse og præcisering af hidtidig praksis end nye regler.
Mulighed for at beholde overskud Nugældende regler: Alt overskud skal indregnes i taksten i efterfølgende års takster balance på sigt. Udfordring: Intet incitament til at driftsoptimere. Kommende regler: Mulighed for at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet. Formål: Understøtte incitament til at effektivisere og sikre budgetoverholdelse. Der indføres en grænse for, hvor store akkumulerende overskud, der kan genereres over en årrække.
Krav om at beholde 5 pct. af underskud Nugældende regler: Alt underskud skal indregnes i taksten senest to år efter, at dette er opstået. Udfordring: Intet incitament til at sikre budgetoverholdelse. Kommende regler: Underskud op til 5 pct. skal dækkes af driftsherren/tilbuddet selv. Kun underskud over 5 pct. kan indregnes i efterfølgende års takster. Formål: Understøtte incitament til budgetoverholdelse og løbende kapacitetstilpasning.
Efterregulering af objektiv finansiering Nugældende regler: Ingen regler om efterregulering af objektiv finansiering for sikrede pladser. Regionernes socialdirektørforum har selv aftalt praksis for efterregulering, herunder løbende ekstraopkrævninger. for sikrede pladser Kommende regler: Ensretning med øvrige sociale tilbud, dvs. krav om efterregulering ved indregning i efterfølgende års opkrævninger. Ingen løbende ekstraopkrævninger større budgetsikkerhed for kommuner.
Øget fleksibilitet i finansiering Kommunerne får mere fleksible muligheder for lokalt at finde finansieringsløsninger, der kan understøtte at særligt specialiserede indsatser udvikles og bevares. Fleksible finansieringsmodeller: Abonnementsordninger Forpligtende købsaftaler Delt finansieringsansvar Lånepulje: Lettelser i etableringsomkostninger