Nyt TopNet i luften inden jul



Relaterede dokumenter
Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk :00:45

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Lean giver tid til børnene

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Børnehave i Changzhou, Kina

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

Arbejdsark i Du bestemmer

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

Børneblad. Præstø. Har du mødt Adam?

Kompagni-Nyt. April kvartal Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Indsamlerevaluering 2012

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Bilag 10. Side 1 af 8

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Udsigt til billigere mode på nettet

Af journalist Sofie Pedersen

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Dansk ishockey savner klarhed ved hjernerystelser

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Bestyrelsens beretning for året Kære andelshavere, (og 14 lejere)

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Baggrunds materiale omkring:

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Delprøve 2A: Ekstremsport. Teksthæfte. Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet

Sådan bruger du Spor. Schultz

Undersøgelse af Lederkompetencer

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Dukketeater til juleprogram.

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Farv denne skønne løve i alle de. cirkusfarver du kan finde på! Tryllesøstrene. Manden på ethjulet cykel har skifte køretøj

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Sæsonens første træningsdag

En lille familiesolstrålehistorie

Mariagerfjord Lungekor blæste godt mennesker omkuld

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/ The Board Game

Beretning generalforsamlingen 2013

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Svanemærket Printet i Danmark ISBN: 1. udgave, 1. oplag (paperback) (PDF e-bog)

3 trin til at håndtere den indre kritik

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud?

Evaluering Opland Netværkssted

BONUSMATERIALE TIL INSTITUTIONER Hvem er du? Spil VÆR LYDHØR, OPMÆRKSOM OG EMPATISK

TIL GENNEMSYN. Indhold

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Aktier til medarbejdere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

Interview med drengene

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr november et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Velkommen til Kaffemøde

November ÅRGANG

Transkript:

FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 22, 05.12.2003 Nyt TopNet i luften inden jul Videndeling: Det bliver lettere og hurtigere for Topdanmarks medarbejdere at finde information på selskabets intranet, når anden generation af TopNet om en uge går på nettet Af Kim Betak Pedersen En gennemgribende modernisering gør fra næste uge Topdanmarks intranet TopNet langt mere overskueligt. Det nye system, der går i luften den 12. december, gør det lettere at finde informationer, så medarbejderne sparer tid. Samtidig bliver det lettere for især nye medarbejdere at komme ind i systemet. "Tidligere skulle medarbejderne kende forretningen temmelig godt for hurtigt at kunne finde sine informationer. Det betød, at især nye medarbejdere skulle bruge lang tid på at søge informationer," forklarer Anette Isidor fra ebusiness-afdelingen. Hun er tovholder på det omfattende projekt med at modernisere TopNet. Anden generation af TopNet gør op med det princip, at de enkelte forretningsområder og stabe i Topdanmark havde hver sit domæne i form af en såkaldt opslagstavle. Her blev informationer lagt ind og opdateret, men det var brugerne selv, som skulle tænke sig frem til, hvor den information, de havde brug for, kunne være placeret. Ifølge Anette Isidor var det med til at gøre det vanskeligt for medarbejderne at få overblik over informationerne. "For eksempel skulle assurandørerne måske holde øje med ti forskellige informationskilder, for at holde sig orienterede," siger hun. Informationen på afdelingernes opslagstavler i den snart historiske version af Top- Net er placeret ud fra den organisatoriske sammenhæng. Det betyder for eksempel, at information om rejseforsikring findes på skadeafdelingens opslagstavle. Den form for struktur i informationerne bliver historie fra næste uge. Logisk tilgænglighed "Det nye TopNet er opbygget, så informationer kan lagres og bruges på tværs i organisationen. Det bliver underordnet, hvor de kommer fra, og de bliver tilgængelige på det samme logiske sted, nemlig den fælles vidensbank," forklarer Anette Isidor. For yderligere at lette adgangen til informationer indeholder den kommende version af TopNet også en søgefunktion, som svarer helt til de søgemaskiner, der findes på internettet. Eneste forskel er, at der kun søges på Topdanmarks intranet. Hvis en medarbejder er helt på bar bund med hensyn til at starte sin informationssøgning, er det bare at gå til søgefunktionen på det nye TopNets forside. Det nye TopNet ligner en hjemmeside på internettet. Og selv om det er udviklet til at gøre det lettere, hurtigere og mere overskueligt at finde oplysninger, så bliver der tale om et skifte, der også stiller krav til brugerne. "Vi skal ændre Topdanmarks kultur omkring nyheds- og informationsformidling. Medarbejderne skal være mere opsøgende selv. To gange om dagen bør de gå ind og se, om der er kommet information, som er relevant for dem. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning, men når vi er ude over den, er jeg sikker på, at alle vil opleve anden generation af TopNet som en stor forbedring," siger Anette Isidor. Når medarbejderne møder på arbejde den 12. december og logger på deres computere, vil TopNet være helt fornyet. Fra samme dag vil medarbejderne kunne tage et e-lærings-kursus i det nye TopNet via deres computer. Den nuværende version har været i brug siden 1999. kbn@topdanmark.dk Med denne udgave af Focus følger en folder, som giver svar på mange spørgsmål omkring det nye TopNet. Skade pudser skrivestilen af side 3 Danmarks 18. bedste arbejdsplads side 4-5 Fra underdirektør til kunderådgiver side 7

Topdanmark hopper på fremtidsvognen slå til, hvis der kommer et godt tilbud. Det er jo fantastisk at få udvidet sin horisont på en formiddag. Tema-møderne er interessante på alle niveauer - både som medarbejder i Topdanmark, IT-medarbejder og som samfundsborger, siger Martin Jensen. Lederudvikling: Topdanmark kigger efter stjernerne og tager de helt store briller på. Selskabet har meldt sig ind i Institut for Fremtidsforskning og inviterer ledere og specialister til at få udvidet deres horisont Af Julie Rasmussen Det handler ikke så meget om luftpudebiler, klimakontrol og kolonisering af Mars, selvom navnet Institut for Fremtidsforskning måske lugter lidt af det. Grunden til, at Topdanmark har meldt sig ind og nu opfordrer selskabets ledere og specialister til at deltage i instituttets tema-møder, er egentlig ret jordnær og handler mere om at følge med i samfundets udvikling fra første parket. Vores ledere skal inspireres udefra og have øjne og ører åbne for, hvad der foregår også uden for eget regi, siger personaleudviklingskonsulent Marianne Person fra Topdanmarks personaleafdeling. Siden aftalen blev en realitet tidligere på efteråret, har omkring 15 medarbejdere benyttet sig af tilbuddet. Martin Jensen fra økonomiafdelingen har indtil videre deltaget i to tema-møder. Måske har jeg en tendens til at overse det lange perspektiv i det daglige, så jeg er glad for at få mulighed for at komme på nogle tema-møder, hvor man tænker længere frem i tiden og ser på tingene med lidt andre øjne end normalt, siger Martin Jensen. Det ene af de to tema-møder, han har deltaget i, handlede specifikt om teknologi i fremtiden og var relevant for hans arbejde som IT-ansvarlig i Topdanmark. Jeg tog med for at høre, om der var noget nyt på tapetet, som jeg ikke tidligere havde hørt om. Heldigvis viste det sig, at jeg egentlig er meget godt med, for der var ingen store overraskelser, men det var stadig meget interessant. Specielt var det spændende at høre om den kommende udvikling i bioteknologien og de etiske udfordringer, det giver for forsikringsbranchen, siger han. Det andet seminar havde en ganske anden karakter, og Martin Jensen deltog nok mest for sjov. Ja, og dog. For det var med ham den excentriske fysiker Holger Bech Nielsen, og det er jo dybt seriøse og store emner, han snakker om lige fra elementarpartikler over tidsrejser til kosmologi. På den anden side er det flere år siden, jeg har grinet så meget, siger Martin Jensen. Han har foreløbig ikke planlagt at deltage i flere arrangementer, men han vil løbende følge med i udbuddet og Kigge op i ny og næ Det er blandt andet, fordi Topdanmark skal passe på ikke at blive for indforstået, at selskabets personaleafdeling har taget initiativ til aftalen med Institut for Fremtidsforskning. Der kan være tendens til, at man får lidt bind for øjnene, når man bevæger sig inden for samme branche i mange år, så der er risiko for, at vi bliver for indforståede. Vi er nødt til at kigge op en gang i mellem og se, om der er andre måder at tænke på og andre brancher, vi kan lære noget af. Vi skal udfordres af andre perspektiver, siger Marianne Person. Aftalen med Institut for Fremtidsforskning er et led i Topdanmarks lederudviklingsproces. Det er vigtigt, at vores ledere har føling med, hvad der rører sig i befolkningen ude hos vores kunder. Og folkene på instituttet er dygtige og har et fagligt godt udgangspunkt, siger Marianne Person. ujr@topdanmark.dk Topdanmarks ledere og specialister har nu mulighed for at deltage i tema-møder hos Institut for Fremtidsforskning. Foto: Claus Boesen/Media Press 2

Skadechef Lars Halling forventer stadigt stigende kundetilfredshed i takt med, at Topdanmarks medarbejdere vænner sig til den nye skrivestil. Foto: Claus Boesen/Media Press Skade følger op på ny skrivestil Sprogprojekt: Kunder, der oplever en skade, skal have så enkel og personlig behandling som muligt, når de er i kontakt med Topdanmark. Nyt og øget fokus blandt høj og lav i skadeafdelingen skal skabe endnu større tilfredshed hos kunderne Af Troels Leth Kunderne er mere tilfredse med Topdanmark end nogen sinde før. Det hænger sammen med Topdanmarks HUSK-værdier, der sikrer, at alle medarbejdere med kundekontakt så vidt muligt altid er opmærksomme på at gøre kunderne tilfredse. I skadeafdelingen er det blandt andet den nye skrivestil, der har været med til at øge tilfredsheden, siden sprogprojektet blev afsluttet for et år siden. Skadeafdelingen var blandt de mest ivrige for at lære den nye skrivestil, men ikke alle medarbejderne i Skade har endnu vænnet sig til stilen. 20 procent har således svært ved helt at lægge de gamle vaner på hylden, viser en undersøgelse fra slutningen af november måned. Derfor har Skade i samarbejde med sprogmedarbejderne taget hul på en opfølgningsrunde, hvor hver eneste medarbejder kan få sin skrivestil pudset af. Målet er, at alle skal gennemføre en skrivetest inden maj næste år. Skadedirektør Lars Halling forventer, at alle medarbejdere inklusive ham selv gennemfører skrivetesten til den tid. Men han er på det rene med, at det for nogle medarbejdere kan være svært at skrive individuelle breve i det nye, uformelle sprog. "Det er klart, at det for nogle vil være svært at vænne sig til den nye måde. Men når bare viljen er der til at lære det, er jeg sikker på, at de sidste 20 procent nok skal komme efter det, og at de til næste år også kan leve op til den nye skrivestil. Men hvis viljen mangler hos enkelte medarbejdere, så har de et problem, for skrivestilen gælder alle," siger Lars Halling. Samtaler giver pote For at sætte ekstra fokus på den nye skrivestil er det besluttet, at samtlige ledere i Skade skal gennemføre en prøve i den nye skrivestil inden årets udgang. De øvrige medarbejdere skal klare prøven senest den 1. maj. For at nå det mål indledte sprogcenteret i september en seks måneder lang opfølgning på sprogprojektet. Under opfølgningen skal alle medarbejdere til en personlig samtale med en af sprogkonsulenterne for at sikre, at alle er fortrolige med den nye skrivestil. På møderne kan de medarbejdere, som måske har svært ved skrivestilen, få vejledning. En service, som Maria Ljungberg fra Ansvarsskade synes er en god idé. "Jeg fik sat nogle ting på plads, da en sprogmedarbejder læste og kommenterede nogle af mine individuelle breve. Det var meget lærerigt. For eksempel lærte jeg, at jeg skal skrive 'hvis' i stedet for 'såfremt'. Men i nogle sammenhænge tror jeg ikke, at jeg helt kan undgå at skrive 'såfremt'. Men jeg vil selvfølgelig forsøge," siger Maria Ljungberg, der i øvrigt har fået ros fra en kunde, der var glad for Topdanmarks nye skrivestil. "Det var en mand, som ringede til mig om behandlingen af en skade. Han var meget glad for det venlige og let forståelige brev, jeg havde sendt til ham. Det var rart at høre, selvom brevet var et af vores standardbreve, som jeg altså ikke selv havde forfattet. Men det fortalte jeg ham ikke," siger Maria Ljungberg, der ikke er bange for skrivetesten næste år. Nødvendig vilje Lars Halling og den øvrige skadeledelse har fra begyndelsen bakket hundrede procent op om sprogprojektet og den igangværende opfølgning. Og han har store forventninger til resultatet. "Vi skal gøre os umage med at besvare alle de spørgsmål, kunden stiller, på en let og forståelig måde. Det hjælper den nye skrivestil os med, og samtidig får vi understøttet vores værdier om at være hjælpsomme og uformelle. Det skaber større kundetilfredshed og færre kundehenvendelser, så vi får mere tid til andre opgaver. Vi tror meget på sprogmedarbejdernes idéer om at indføre en ny skrivestil med let forståelige budskaber uden kringlede og upersonlige formuleringer. Derfor meldte Skade sig som en af de første afdelinger, da sprogarbejdet begyndte for tre år siden. Og vi kan se, at kunderne er mere tilfredse med vores informationer i dag," siger Lars Halling. tre@topdanmark.dk 3

Øget tilfredshed med Topd Medarbejdertilfredshed: Topdanmark bevæger sig stille, men sikkert og solidt frem på listen over de bedste arbejdspladser i Danmark. Med fremgang på 51 ud af 57 målepunkter og generelt stor tilfredshed med arbejdspladsen rykkede Topdanmark i 2003 to pladser frem Af Anders Lehmann Med en forbedring på to pladser arbejder Topdanmark sig i øjeblikket opad på en liste, hvor forventninger og krav til arbejdspladserne generelt er skærpet i løbet af det sidste år. Trods øget kamp i toppen over de bedste arbejdspladser er Topdanmark med en placering som nummer 18 i 2003-undersøgelsen kravlet opad på listen over de arbejdspladser, medarbejderne selv vurderer som et godt sted at arbejde. "Det er langtfra en udvikling, vi kan tage for givet, så vi er selvfølgelig glade for at se den positive udvikling. Vi kan se, at der er en stolthed internt i virksomheden, så vi kan kun være glade," siger Topdanmarks personaleudviklingschef Søren Pahl om resultatet af undersøgelsen. Placeringen, som er opnået i konkurrence med 101 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er gennemført i et samarbejde mellem analysevirksomheden Oxford Group i København, Great Place to Work Institute i USA og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Plads til forbedring Også personaleforeningens formand, Luise Hanssing er tilfreds med resultatet af undersøgelsen. "Vi er glade for undersøgelsen, der viser, at Topdanmark er et godt sted at være, men vi har stadigvæk ikke så god en arbejdsplads, at det ikke kan gøres bedre," siger Luise Hanssing. 91 procent af de adspurgte medarbejdere siger i undersøgelsen, at Topdanmark alt taget i betragtning er et rigtig godt sted at arbejde. Det får dog ikke personaleafdelingen til at hvile på laurbærrene. "Helt overordnet så får den lokale og daglige ledelse et godt skudsmål, men der er selvfølgelig altid nogle punkter, hvor vi skal være opmærksomme, hvis udviklingen går den forkerte vej. Halvdelen af vores liv foregår jo på arbejdspladsen, og hvis vi ikke snakkede om de steder, hvor der skal ske forbedringer, så ville vi aldrig få justeret og korrigeret, hvor der var behov for det," siger Søren Pahl. Ingen af de forsikringsselskaber, Topdanmark typisk sammenlignes med, optræder på listen over de 50 bedste arbejdspladser, som er blevet offentliggjort. Alligevel er undersøgelsen værdifuld for Topdanmark, mener Søren Pahl: "Vi bruger først og fremmest resultaterne til indvortes brug, og vi kan følge med i vores egen udvikling på de enkelte målepunkter. Men det spændingsfelt, der opstår ved, at vi kan sammenligne os med andre virksomheder i undersøgelsen, er i sig selv nyttigt. Det er med til at holde fokus på tilfredsheden blandt medarbejderne og inspirere os til at gøre tingene endnu bedre, men det da ville være sjovt, hvis nogle af de andre forsikringsselskaber deltog i undersøgelsen," siger Søren Pahl. Kun navnene på de 50 bedste virksomheder er blevet offentliggjort, så muligheden for, at andre forsikringsselskaber deltager i undersøgelsen er dog til stede. Mere end "bare" arbejde Den uafhængige undersøgelse, der blev offentliggjort søndag den 23. november 2003, viser blandt andet, at der er fremgang på alle fem hovedområder i undersøgelsen: Troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Blandt de mange udsagn, som stort set alle medarbejdere kan tilslutte sig, er: Medarbejderne her får tildelt meget ansvar (89 procent) Ledelsen er ærlig og etisk korrekt i sin forretningsmåde (89 procent) Mit arbejde har betydning - det er ikke 'bare et arbejde (92 procent) Som ny på arbejdspladsen føler man sig velkommen (90 procent) 4

anmark som arbejdsplads Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde (91 procent) Ud af de i alt 57 målepunkter, som indgår i undersøgelsen, er der fremgang på 51. Tre målepunkter er uændrede, mens tre andre er gået lidt tilbage. De tre punkter som får en lavere bedømmelse af de 250 medarbejdere, der blev tilbudt at deltage anonymt i undersøgelsen, er: Ledelsen anerkender hændelige fejltagelser som en del af arbejdet Jeg regner med arbejde her, indtil jeg går på pension Alle tager deres del af slæbet for at få tingene til at fungere. Personaleudviklingschef Søren Pahl, der her er fanget på Store Lederdag, kan glæde sig over, at stadig flere medarbejdere bliver glade for at arbejde i Topdanmark. 91 procent af medarbejderne mener, at Topdanmark alt i alt er et godt sted at arbejde. En fremgang på 4 procentpoint i forhold til 2002-målingen. Foto: Claus Boesen/Media Press Selvom stadig flere føler, at der er en "familie" og holdånd på arbejdspladsen, mener færre medarbejdere, at alle tager lige del i slæbet for at få tingene til at fungere, viser undersøgelsen. En udvikling, som ikke mindst personaleforeningen er meget opmærksom på. "Jeg hylder fællesskabet - vi er afhængige af hinanden. Fælleskabet løfter, bevarer og viderefører vores kultur, og derfor er det vigtigt, men vi kan også se, at udviklingen i samfundet generelt går i retning af større individualitet. Opgaven består i at få samspil mellem fællesskabet og ønsket om individuel honorering, når man yder en ekstra indsats. Derfor er udviklingen i retning af individuel løn nok en udvikling, som vi ikke kan stoppe, fordi flere og flere kan lide det. Men det er vigtigt, at vi får indarbejdet fælles elementer," siger Luise Hanssing. Også personaleafdelingen er meget opmærksom på udvikling i fællesskabsfølelsen og udviklingen hen mod individuel honorering "Vi er absolut stadig på et fuldt ud acceptabelt niveau, men vi er selvfølgelig meget opmærksomme på udviklingen, og vi arbejder i øjeblikket også at udvikle bonussystemer, der honorerer dem, der yder en ekstra indsats," siger Søren Pahl. Syv-års krise Undersøgelsen viser samtidig, at de medarbejdere, som har været i Topdanmark mellem seks og ti år, generelt er mest kritiske. "Det kender jeg ikke den dybere årsag til, og det var heller ikke en tendens, vi så i sidste år undersøgelse. Det kan måske skyldes, at mange medarbejdere står i et vadested, når de har været i en virksomhed i cirka syv år. Og det stiller krav til de lokale ledere om, at være opmærksom på at involvere medarbejdere i nye opgaver og være opmærksom på at støtte initiativer fra medarbejderne. Lidt populært sagt, så er hvedebrødsdagene ovre, og medarbejderne overvejer, om de skal blive i virksomheden eller ej. Derfor er det ekstra vigtigt, at lederne er meget opmærksomme på at gøre det tydeligt, at der er muligheder for medarbejderne for at springe på nye bølger af opgaver eller "vogne", som ruller. Der er mange muligheder for at prøve nyt i Topdanmark," siger Søren Pahl. Og personaleforeningen vil da heller ikke drage nogle hurtige konklusioner på undersøgelsen. "Det er et spændende udviklingspunkt for medarbejdersamtalerne, og det ændrer ikke ved, at jeg først og fremmest er glad for, at undersøgelsen har vist, at medarbejderne føler, de betyder noget," siger Luise Hanssing. adl@topdanmark.dk 5

Tip en 13'er i Focus julekonkurrence Indsendt af: Navn: Afd.: Lokalnr.: Årets julekonkurrence er en stor udfordring for selv de klareste hoveder i koncernen. Vinderen bliver den heldige ejer af en flot julekurv med alskens lækkerier til juletiden. For at deltage i lodtrækningen, skal du klippe siden ud og sende den med intern post, så kommunikationsafdelingen har modtaget den senest onsdag den 10. december. Herefter vil der blive trukket lod blandt alle de rigtige besvarelser, og vinderen offentliggøres i næste nummer af Focus, som udkommer fredag den 19. december 2003. 6

Tidligere underdirektør i Alka, Ove Borgholt, nyder de sidste år af sit arbejdsliv som kunderådgiver i Topdanmarks butik i Tåstrup. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde op i Alka, jeg har meget mere tid til familie, venner og fritid, siger en tilfreds Ove Borgholt. Foto: Claus Boesen/Media Press Oves nye job i top Karriere: Ove Borgholt sagde i 1998 farvel til direktionsgang, penge og prestige som underdirektør i Alka Forsikring, og skiftede til en mere tilbagetrukket stilling som kunderådgiver i Topdanmarks butik i Tåstrup Af Oliver Newton Et selvvalgt trin ned af karrierestigen for at få mere tid til familie, venner og fritidsinteresser fik i 1998 Ove Borgholt til at sige farvel til en stilling som underdirektør i Alka. En beslutning, som vakte undren i omverdenen, men også en del beundring. Men først og fremmest en beslutning, der åbnede for en byge af spørgsmål fra omverdenen til, hvorfor Ove Borgholt frivilligt sagde farvel til den prestigefyldte stilling. Jeg spurgte simpelthen mig selv: Ove, hvorfor er du i forsikringsbranchen? Jeg havde arbejdet med forsikring det meste af livet, og nu hvor jeg havde nogle år tilbage på arbejdsmarkedet, gjorde jeg mig nogle tanker om at starte helt forfra. Om et liv uden forsikring, siger Ove Borgholt, da han skal fortælle om baggrunden for sit trin ned af karrierestigen i en alder af 56 år. Forud var gået 39 år i forsikringens tjeneste. En karrierevej, som tog sin begyndelse, da han som kun 17-årig begyndte som forsikringselev hos De Private Assurandører, og som oprindelig skyldtes noget af en tilfældighed. Han gik i realen på skolen Efterslægten i København, og havde ikke tænkt over, hvad han skulle lave efter sin skoletid. En dag kom der en repræsentant for De Private Assurandører ind i klassen og tilbød en elevplads til den elev i klassen, der havde det bedste karaktergennemsnit. Det var ikke Ove. Han var nummer tre, men da de to foran ham ikke var interesserede, blev Ove spurgt. Han valgte at slå til. Jeg vidste dårligt nok, hvordan man stavede til forsikring, men det har jeg da lært siden hen, siger Ove Borgholt. Nye perspektiver At det var en tilfældighed, der gjorde, at forsikringsbranchen blev hans arbejdsmæssige løbebane, var også en af årsagerne til, at han i 1998 valgte at fratræde stillingen som underdirektør i Alka. Der skulle prøves kræfter med noget nyt noget uden forsikring og uden ledelse. Hele mit arbejdsliv havde stået i forsikringens tegn, og jeg havde i et stykke tid haft lyst til at leve et liv, hvor arbejdet ikke altid var centrum. Jeg ville gerne have mere tid til familie, venner og fritid. Det havde jeg mulighed for på det tidspunkt, fordi min økonomi var i orden, og så havde jeg troen på, at jeg nok skulle finde noget nyt, siger Ove Borgholt. En frihed, som Ove Borgholdt understreger ikke skyldes, at han blev en rig mand af sine tidligere job, men mere tillægger sin økonomiske uafhængighed en vis portion økonomisk snilde og sparsommelighed. I sin søgen efter en ny arbejdsplads var Ove Borgholt vidt omkring. Han ville gerne arbejde med noget mere praktisk, og søgte blandt 7 andet en stilling som alt-muligmand på et lager. Men direktøren turde ikke ansætte ham, fordi han mente, at den tidligere forsikringsdirektør var overkvalificeret til at bestride jobbet. Hvordan kan jeg være overkvalificeret til praktisk arbejde, tænkte jeg. Det havde jeg svært ved at acceptere, siger han. Efter flere lignende afslag valgte han på opfordring af en god ven at vende tilbage til forsikringsbranchen. Denne gang for at søge et job som kunderådgiver i Topdanmark. At jeg endte i Topdanmark, var det bedst tænkelige i min situation. Jeg måtte jo erkende, at jeg trods alt hører hjemme i branchen, siger Ove Borgholt, som dog måtte en tur på Forsikringshøjskolen for at gennemgå Topdanmarks startuddannelse, før han kunne bestride jobbet i butikken i Tåstrup. Han har nu været fem år i butikken i Tåstrup og har aldrig fortrudt det valg, han traf i 1998. Det bedste ved mit nuværende arbejde er, at jeg kommer i øjenhøjde med kunderne. Det er meget tilfredsstillende, at jeg kan bruge noget af min store erfaring til at hjælpe folk med deres problemer, og jeg er glad for, at Topdanmark valgte at satse på en ældre, rutineret herre, med en lidt usædvanlig baggrund, da de skulle besætte stillingen, siger Ove Borgholt. Plads til alle Ove Borgholt er ikke et enestående eksempel, mener personaleudviklingschef i Topdanmark, Søren Pahl. Det er helt naturligt, at der er plads til en mand som Ove Borgholt. Der findes flere eksempler på, at medarbejdere med mange stjerner på skuldrene får lyst til at drosle ned på omfanget af arbejdsopgaver. Det synes jeg, at der er plads til i Topdanmark, som er en virksomhed med plads til alle aldre. Vi arbejder målrettet for at skabe gode vilkår for alle vores medarbejdere. Der er mange, der er glade for deres job, og derfor bliver de hos os i lang tid, siger han. Topdanmark har fornylig opnået en 18. plads i kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser, en forbedring på to pladser i forhold til sidste år. Læs mere på side 4 og 5. oiw@topdanmark.dk

RUNDT OM TOPDANMARK REDAKTION Ordentligt menneske "Det er hele personen. Et ordentligt menneske på enhver vis. Retskaffen. Gode familieforhold. Rigtige synspunkter. Motiveret. Et ordentligt menneske." Hr. Mærsk Mc-Kinney Møllers begrundelse i DR's Søndagsmagasinet for, hvorfor valget faldt på Topdanmarks administrerende direktør, Michael Pram Rasmussen, som efterfølger på posten som bestyrelsesformand i A.P. Møller- Mærsk. Bedst til IR-info For andet år i træk ligger Topdanmark på en fornem tredjeplads på ranglisten for, hvor gode de danske børsnoterede firmaer er til at informere investorerne ved hjælp af deres hjemmesider. Nummer et på listen er ligesom sidste år Nordea. Nærmeste forsikringskonkurrent er Codan, der er nummer 18 på listen. Det skriver Børsen den 2. december. Giv månen skylden Statistikker fra det britiske forsikringsselskab Churchill Insurance Group PLC viser, at der i gennemsnit sker 14 procent flere trafikulykker ved fuldmåne end ved nymåne. Ifølge psykolog Thomas Nielsen, Aarhus Universitet, er det dog en misforstået sammenhæng. Han hævder derimod, at det er påvist, at der sker flere ulykker, indlæggelser og selvmord ved nymåne. Det skriver bladet Forsikring den 24. november 2003. Velkommen til Næste Focus 19.12.2003 Deadline 11.12.2003 Jan Kinch Erhverv Øst/assurandør Henriette Olesgaard Partnere Kundeservice Århus Betina Kjærsgaard Sørensen Partnere Kundeservice Århus Helle Soon Petersen Partnere Kundeservice Århus Katrine Vedtofte Haastrup Erhverv DF support Tobias Jacobsen Partnere Kundeservice Ballerup Henriette Lind Partnere Kundeservice Ballerup Joan S. Jensen Partnere Kundeservice Ballerup Bo Nielsen Salg 41/assurandør Charlotte Haucke Salg 43/butik Haderslev Inge Dollerup Petersen Autoskade På pension Pension i december Vivi Johansen, Skadecenter Ballerup Ely Obel Jensen, Skrivegruppen Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Kim Betak Pedersen, Julie Rasmussen, Oliver Newton og Troels Leth Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Navnlig navne 50 års fødselsdage Pia Poulsen Salg 46/support 50 år 12. december Preben Nielsen Erhverv Øst/assurandør 50 år 20. december Jens Møller Goul Landbrug 31/assurandør 50 år 22. december Birgitte Buchtrup Petersen Liv firma service adm. 50 år 23. december Søren Sørensen Salg 42/assurandør 60 år 20. december Pensionister Synnøve Skipper Rugvænget 8 2750 Ballerup 80 år 11. december Niels L. Petersen Hovedvejen 33 Kærbølling 6780 Skærbæk 75 år 19. december Udnævnelser Til overassistent Michael L. M. Knak Topalarm Torben O. H. Madsen Privat kundecenter Ballerup Sascha Wilsky Privat kundecenter Ballerup Annemette Hansen Privat kundecenter Ballerup Job i Top Medarbejder til Økonomisk Sekretariat i Topdanmark Liv, Ballerup Kontakt Eigil Sejling Berwald, telefon 44 74 44 61 IT- kundekonsulent til IT-Informatik Erhverv/Landbrug, Ballerup Kontakt Johnny Kinch Sørensen, telefon 44 74 32 29