Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund.

Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. Af ERIK WESTERBY. Medens Bopladserne med Harpuner, Mikroliter og andre Efterladenskaber fra Maglemosetidens Jægere og Fiskere ligger i Moser inde i. Landet, skyldes vor Viden om Efterfølgerne fra Ertebølletid derimod hovedsagelig Fund fra Kysterne, og Køkkenmøddinger med et typisk Inventar af Kærneøkser, Skivespaltere, Tværpile, Benprene, Lerkar osv. findes overalt i det nordlige Danmark langs den øverste Litorinastrandlinie og formentlig fra omtrent samme Tid som denne. Bopladserne af denne Art synes efter deres Beliggenhed i Forhold til Strandlinien ikke at være ældre end Landsænkningens Maksimum, og medens Sporene af Bølgeslag i mange Køkkenmøddinger meget vel kan forklares ved Højvande eller lignende, findes der paa den anden Side uomtvistelige Vidnesbyrd om Ertebøllekulturens Fortsættelse under den begyndende Landhævning. Det er forlængst paavist, at man ikke i denne Forskel paa Fundene fra de to Kulturperioder kan se noget Bevis for en kulturel Modsætning mellem en Indsøkultur og en Kystkultur, idet eventuelle Kystbopladser fra Maglemosetid eller den daarligt oplyste Mellemperiode som Følge af den senere Landsænkning ganske naturligt maatte ligge langt under Havets Overflade. Undersøiske Fund med Harpuner og lignende, bl. a. fra Københavns Frihavn 1 ) og fra Doggerbanken 2 ), viser, at der virkelig er Muligheder til Stede, men egentlige Kystbopladser, som ikke blot kunde give et Bidrag til den almindelige Opklaring af Overgangstiden, men ogsaa medføre J ) Om Fundet fra Københavns Frihavn, i en Mose 4 m under Havets Overflade, og om Fundet fra et Moselag omtrent i Niveau med Havfladen ved Søholm nær Klampenborg, se bl. a. ERIK WESTERBY, Stenalderbopladser ved Klampenborg, 1927, p. 127 ff. og p. 137. 2 ) Om en paa Doggerbanken opfisket flntandet Harpun, som har en ikke ringe Betydning for Bestemmelsen af disse Harpuners Alder, se J. G. D. CLARK, The Mesolithic Age in Britain, 1932, p. 115. De af mig 1 en Afhandling om den mesolitiske Tid i Norden, Ymer 1931, p. 41 IT. anførte engelske Harpunfund er saaledes blevet forøget: 17*

232 ERIK WESTEBBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. en Udjævning af den omtalte særlige Modsætning, er det dog hidtil ikke tykkedes at paavise. Medens Opdagelse af Bopladser under Vandet nu vilde være mindst lige saa tilfældig som Fremdragelsen af Mosefundene, skabes der imidlertid ved det nordlige Danmarks Hævning siden Litorinatiden i et begrænset Omfang en Mulighed for systematisk Forfølgelse af Kystbeboelsen et Stykke tilbage i Tiden, og selvom de saaledes muliggjorte Fund i Regelen vil have været udsat for stærke Forstyrrelser og Ødelæggelse af Bopladslag, der kunde have givet en geologisk Datering, kan man paa den anden Side eventuelt ved selve Beliggenheden faa en Datering, som ikke er mulig ved Overfladefund fra det Indre af Landet. Paa tidligt tørlagte Steder vil der ganske vist være en Mulighed for, at Sagerne kan stamme fra Tiden efter Sænkningens Maksimum, men saafremt man paa Arealer, som indtil Nutiden synes at have været dækket af Vand, finder baade Redskaber, Spaaner, Affald, Knuder og andre Vidnesbyrd om Leven og Virken paa Stedet, vil der være et ret stærkt Bevis for Fundets Alder. Den følgende Meddelelse handler om nogle Forsøg paa at undersøge Mulighederne for Fund af denne Art. Kolindsund. Som det fremgaar af AXEL JESSENS Undersøgelser. (D. G. U., II Række, Nr. 35), var Kolindsund i Litorinatiden en Del af et langt Sund mellem Randers Fjord og Kattegat ved Grenaa; det var oprindelig indtil 20 m dybt, men efterhaanden dannedes betydelige marine Lag paa Bunden. Med Landhævningen omdannedes Sundet til en stor Indsø, der strakte sig fra Kolind omtrent til Grenaa, og i Aarene fra 1874 1883 blev det endelig tørlagt. : Den tidligere Søbund viser sig som en jævn Flade, der skraaner ganske svagt fra Landvandskanalerne langs Siden ned mod Kanalen i Midten, saaledes at Højdetallene i Regelen varierer fra s- 2 til H- 6 Fod. Langs Skrænterne ved Sundets Sider findes ofte en jævnere Skraaning med rullede Strandsten, og paa samme Maade kan de smaa og lave Næs, som skyder sig ud i Sundet, ofte bestaa af rullede Strandsten, undertiden med indlejrede Lag af Strandskaller. Blandt disse Strandsten, kan findes enkelte stærkt rullede Flintspaaner, saaledes som ved Elholm i en Højde af ca. 6 Fod o. H. og ved Pognæs umiddelbart ved Nulkurven. Oldsager i større Mængde har jeg dog kun kunnet finde ved Sundets Sydside overfor Ginnerup (Fig. 1). Foran Foden af et fremspringende Bakkeparti findes her, overfor»gamledæmning«, en godt 150 m bred»terrasse«(fig. 2), hvis Højde inde ved Kanalen er

Mcdd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 8 [1933]. 233 Fig. 1. Kort over en Del af Kolindsund med Bopladsen Syd for Ginnerup. Ilojdelal i Fod. Afstand mellem Kurverne 5 Fod. Den prikkede Linie angiver den omtrentlige Grænse for Sand, Strandsten og Oldsager. Ved Krydset Rester af en Kokkenmødding (Gaarden ligger nu lidt østligere). Ved Punkt 17,3 N. O. for Gaarden fandtes enkelte Spaaner. Efter Maalebordsbladet. i - < ' - smmwassi. F"ig. 2. Bopladsen ved Ginnerup. L'dsigt mod Syd fra»terrassen«med Strandsten. Gaardens Stuehus ligger paa Resterne af en Køkkenmødding.

234 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. ca. 3 Fod o. H., medens den udadtil strækker sig til omkring Nulkurven. Terrassen fortsætter ca. 1% km mod Øst, idet den danner en langstrakt Rygning med en Højde af ca. 2 3 Fod o. H., dog med en enkelt lille Knude paa 5,3 Fod o. H. og adskilt fra»kysten«ved en Lavning. Baade Terrassen mod Vest og Ryggen længere mod Øst syntes hovedsagelig at bestaa af Sand med flere eller færre Strandsten, som gav Markoverfladen dens Præg; der saas dog ogsaa Lag af Strandsten af mindst 1 m Tykkelse, og et Par Steder var der i Sandet eller Gruset mindre Pletter med en Del Skaller af Østers, Hjertemusling og Blaamusling samt Strandsnegl. Saavel paa Terrassens vestlige Del som paa Ryggen i en Længde af mindst 700 m fandtes paa Markoverfladen blandt Strandstenene talrige Oldsager af Flint, i Regelen stærkt rullet, men undertiden dog næsten uden Spor deraf, og en enkelt rullet Spaan fandtes i det skalførende Sand ved den omtalte lille Knold. Der var først og fremmest en stor Mængde Affald og Spaaner samt en Del Blokke og Knuder, men desuden fandtes nogle egentlige Redskaber, nemlig: 4 Kærneøkser, alle temmelig svære og den ene ret særpræget ved sin Bredde, samt 2 Forarbejder til Kærneøkser og 1 Nakkeende af Kærneøkse. 1 tresidet Hakke (Fig. 3, a). 1 svær Skraber. 1 Kniv (Fig. 3, d). 1 Flækkeskraber med lige Æg og en Spaanskraber. 3 retoucherede Spaaner (Fig. 3, c). 1 Stikkel med Afslagning fra Flækkens Basis (Fig. 3, b). Forekomsten af forskellige Arter af Redskaber sammen med Blokke, Spaaner og Affald viser selve Stedets Karakter af Boplads. Sagerne laa gennemgaaende fra 0 til 3 Fod over Havets Overflade, og forudsat en lokal Landhævning paa ca. 4 å 4% m 1 ), skulde Stedet have ligget under Vand fra en ikke uvæsentlig Tid før Sænkningens Maksimum indtil forrige Aarhundrede. Meget tyder paa, at der har været en stærk Strøm, saaledes at Vandet har rodet godt rundt med Sagerne, og man har sikkert deri Forklaringen paa Mangelen af finere Stykker, hvadenten det nu vilde have været ' Tværpile eller andre Mikroliter; den fuldstændige Mangel af Skivespaltere samtidig med Forekomsten af Økser kan derimod ikke forklares paa denne Maade. Mellem Kanalen og Bakkerne var en lille Højning paa indtil 17,3 Fod dækket af rullede Strandsten, hvoriblandt der fandtes et Par rullede Spaaner, og oppe paa Bakkeskrænten fandtes i en x ) ELLEN LOUISE MERTZ, Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark, D. G. U., II. Række, Nr. 41.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 8 [1933]. 235 Højde af ca. 25 Fod Rester af et egentligt Køkkenmøddinglag. Det svarer omtrent til Beliggenheden af Køkkenmøddingerne paa den anden Side af Fjorden ved Fannerup, hvor Bopladsen fra den yngre Stenalder dog gik ned til ca. 5 m o. H. Fig. 3. Oldsager fra Boplads Syd for Ginnerup. 2 / 3 nat. Stor. Tastum Sø. Ved en lille Vig af Tastum Sø ved Skive, udfor Stenbrogaard, findes lidt udenfor 5 Fods Kurven et tæt Lag af Østers. Mellem Skallerne skal der i de senere Aar være fundet Knogler, Hjortetaksøkser og Prene men derimod ingen Flintsager, som nu efter Sigende opbevares i Nationalmuseet. Det burde konstateres, om det drejer sig om en Boplads, eller om Sagerne blot er tabt under Østersskrabning. Lammefjorden udtørredes som bekendt i forrige Aarhundrede. Langs»Kysten«er der gravet en Kanal, og den tidligere Fjordbund

236 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. indenfor denne varierer i Regelen fra -Kl til -f- 4 m, bortset fra nogle mindre»øer«. Paa Markerne ses snart Ler og snart Sand, og medens der, bl. a. omkring Faarevejle,. findes betydelige marine Aflejringer med tætte Østerslag, ser man andetsteds Sand og Grus komme op til Overfladen, og man kan nu og da finde Flintspaaner, saaledes ogsaa paa et Par mindre Højninger, f. Eks. paa Hagestedøer (indtil 2 m o. H.). Egentlige Bopladser har jeg dog kun konstateret to Steder. Den ene fandt jeg mellem Sandby Bro og Hørve Bro, hvor der ca. 1 km Vest for Sandby Bro findes en Slags Sandrevle, som skyder sig frem fra Landvandskanalen ca. 1200 m i nordvestlig Retning (Fig. 4). Ogsaa udenfor Revlen er der større eller mindre Partier med Sand, men i Hovedsagen findes der dog mod Syd og Vest først Ler og længere borte Dynd med Saltvandsskaller, medens der paa det ret høje Terræn mod Nord og Nordøst er Ler og desuden uregelmæssige Partier med Sand eller, som omkring Punkt i, Dynd med Hjertemusling. Selve Revlen, der omtrent naar Nulpunktet, er derimod en sammenhængende Ophobning af Sand og Grus, varierende fra nogle faa Centimeter til ca. 1 m, ovenpaa Ler. De ret uregelmæssige Aflejringer bestod oftest af Grus øverst, undertiden med Skaller af Hjertemusling, og derunder fint Sand, men andetsteds saas dog endnu et Gruslag nederst, og i en lille Grusgrav (Fig. 4, d), fra -H 0,40 til -f- 1,25 m 1 ), var et Lag af Grus med mange haandstore og større Sten og Skalstumper og derunder fint Sand med enkelte Sten. Der konstateredes ingen Kulturlag, men paa den sandede og mer eller mindre stenede Markjord opsamledes talrige Spaaner, Flækker, Affald og Knuder samt nogle Redskaber ofte noget rullede, men nu og da helt friske, nemlig: 16 Kærneøkser - hvoraf en enkelt kort og bred (Fig. 5, d) er af en Form, som ogsaa forekommer paa Bopladsen ved Gislinge Bro samt 4 Nakkeender, 1 Forarbejde og 1 tvivlsomt Stykke; 3 Hakker, hvoraf een med but Ende (Fig. 5, e); 2 tykke Bor (Fig. 5, f); 3 Skivespaltere (Fig. 5, a), samt 2 tvivlsomme og daarlige Stykker, hvorhos en af Økserne i Formen, selvom ikke i Udførelsesmaaden, mindede om en Skivespalter; 1 Skivemejsel; 1 Kniv (Fig. 5, c); 3 Skiveskrabere (Fig. 5, b); 4 Flække- eller Spaanskrabere med lige Æg og 3 med skraa Æg; 1 Stikkel (Fig. 5, g); et Par retoucherede Spaaner og Flækker, samt en Del Flækker. Man bemærker dels Forholdet mellem Økser og Skivespaltere J ) Maalt efter en Generalstabskote og altsaa med en mulig Unøjagtighed paa nogle cm.

Fig. 4. Kort over en Del af Lammefjord. Højdetal i Meter, Kurveafstand 2,5 m. Prikkede Linier angiver Grænsen for Strandsten og Oldsager paa Bopladsen N. 0. for Gislinge Bro, og for Sand, Strandsten og Oldsager paa Bopladsen V. for Sandby Bro. Kryds angiver andre Findesteder for Oldsager paa Pletter med Sand og Sten. a: Grusgrav med Provehul. b: Grus og Sand med Hjertemusling paa fint Sand. c:. Østerslag. d: Grusgrav; 85 cm Grus med Sten og Skalstumper paa fint Sand. e: Dynd med Hjertemusling, f: 90 cm Muld og fint Sand, 10 cm Grus med Hjertemusling, derunder leret Sand. g: 1 m Muld og Sand med Skaller, derunder Ler. h: 35 cm Sand med Sten og Hjertemusling, derunder Ler. i: 60 cm Muld og Dynd med Hjertemusling, 20 cm Tørv, derunder fint Sand. j: 15 cm Sand med Hjertemusling, 15 cm Tørv, derunder Ler.

238 ERIK WESIERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. og dels de uomtvistelige Vidnesbyrd om en egentlig Boplads, som formodentlig efterhaanden blev overskyllet af Vandet; forudsat en senere Landhævning paa godt 3 m var Stedet dækket af ca. S^m Vand under Sænkningens Maksimum. Mærkeligt nok fandtes en hel Del Spaaner, en Økse (?) etc. paa Dyndet omkring Punkt i. Fig. 5. Oldsager fra Boplads Vest for Sandby Bro. 2 / 3 nat. Stør. Den anden Boplads, som jeg besøgte i Oktober 1932, foranlediget af en Avisnotits om forskellige Skeletfund og Oldsagsfund ved Lammefjorden, ligger ca. 1100 m N. 0. for Gislinge Bro (Fig. 4), hvor Ejeren, Gaardejer HOLM, i en lille Grusgrav Nord for Gaarden havde fundet Flækker og Spaaner etc. Fra ca. - 1 m falder Terrænet her til den lavere Del af Fjordbunden, hvis Niveau ligger mellem -r 3 og ~ 4 m. Det højere Terræn springer frem som en Slags Næs, hovedsagelig dannet af Sand, men særlig paa den nordøstlige Del oversaaet med Strandsten. Ved Foden konstateredes Sand med kortere, tynde Skalstriber øverst.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 8 [1933]. 239 Mellem Strandstenene paa Næssets nordøstlige Del fandtes en Mængde rullede Flintsager, og i og ved Grusgraven (ved Punkt a paa Kortet) saas et egentligt Kulturlag. I et Prøvehul paa 3 m 2 ved Grusgravens Nordende, hvor der sagdes at være bortgravet godt y 2 m Grus, og hvor den ujævne Overflade nu maaltes fra Fig. (i. Omtrent 2 m langt Snit i Retning N. V. (til højre) til S. O. gennem Lagene paa Bopladsen X. O. for Gislinge Bro. 1: groft Sand eller Grus. 2 og 4: mørke Grvislag med mange Skaller. 3: groft Sand. 5: Sand. 6: Grus. 4, o og 6 erstattes til venstre i Billedet af et Dyndlag. - r 1,62 m til -h 1,85 m (mærk p. 236, Note 1), saas følgende Lag. hvoraf de øverste faldt ret stærkt i sydøstlig Retning (Fig. 6): 1) ca. 10 30 cm groft Sand med enkelte Hjertemuslinger og tynde sorte Striber med Blaamusling. Der fandtes heri en Økse eller Mejsel (Fig. 7, k), 1 rhombeformet Mikrolit (Fig. 7, b) paa Overgangen til Lag 2, 1 Flækkeskraber med lige Æg, 1 Spaan med afslaaet Kant (jfr. Fundet fra Sidinge Fjord), 15 Flækker, 198 Spaaner og Affaidsstykker samt et Par Benstumper, bl. a. af Krondyr og Vildsvin (denne og følgende Bestemmelser skyldes Hr. Amanuensis, Dr. phil. DEGEEBØL). Den nedre Del af Laget var gruset og gik over i:

240 ERIK WESTERBY: Xogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. Fig. 7. Oldsager fra Boplads N. 0. for Gislinge Bro. 2 / 3 nat. Stør. 2) ca. 3 10 cm sort Grus med tætliggende Skaller af Hjertemusling (en enkelt lukket) eller Blaamusling samt Strandsnegl og Østers, utvivlsomt et egentligt Kulturlag, selvom maaske udflydt. Der fandtes heri et Brudstykke af et Benredskab, en

Medd. fra Dansk Geol. Forening.. København. Bd. 8 [1933]. 241 rhombeformet Mikrolit (Fig. 7, c), en retoucheret Flække (Fig. 7, j), 12 Flækker, et Par retoucherede Flintstykker, 76 Spaaner og Affaldsstykker samt nogle Knogler, bl. a. af Krondyr og Vildsvin. I en Prøve fra et tilsvarende Lag andetsteds fandt Statsgeolog, Dr. phil. V. NORDMANN foruden Skaller af de allerede nævnte Arter tillige litorina obtusata. 3) ca. 5-12 cm groft Sand med lidt Hjertemuslinger (nogle lukkede) og Blaamuslinger hist og her. Der fandtes heri 6 Flækker, en retoucheret lille Spaan, 25 Spaaner og Affaldsstykker og nogle Knogler (bl. a. af Krondyr samt af Rødspætte (bestemt af Hr. Mag. scient. PFAFF)). 4) ca. 4 7 cm Grus med Blaamusling (en enkelt lukket), Hjertemusling og enkelte Østersskaller og med en tyndere eller tykkere sort Stribe øverst. Laget forsvandt i Feltets laveste Del, hvor der var en Art Dyndlag. Der fandtes en Benspids (Fig. 7, a), ' 5 Flækker, 39 Spaaner og Affaldsstykker samt nogle Knogler af Raadyr og Vildsvin, o) ca. 5 15 cm Sand. Laget forsvandt i den laveste Del af Feltet, men der var dog Sandpletter i det omtalte Dyndlag. Der fandtes 2 Flækker, 44 Spaaner og Affaldsstykker samt et Benstykke. 6) ca. 2 10 cm groft Grus med enkelte Skalstumper; i Feltets laveste, sydvestlige Del erstattedes det af et tyndt Lag med Blaamusling eller forsvandt helt, bortset fra nogle Smaapletter under det tidligere omtalte Dyndlag. Der fandtes en rhombeformet Mikrolit (Fig. 7, d), 4 Flækker, 36 Spaaner og Affaldsstykker samt nogle Knogler af Krondyr og Vildsvin og et Laarben af Bæver. Bunden bestod af fint Sand. De under Udgravningen fundne Flintsager var ofte skarpkantede og urullede, og et Par Stykker var ildskørnede. Tilsvarende sorte Kulturstriber med Grus og Sand imellem saas i sydøstlig Retning over en Strækning af ca. 15 m, den øverste i et Niveau af -f- 1,83 m til -H- 2,14 m, og yderligere ca. 10 m mod Sydøst saas Skalgrus med sorte Pletter i et Niveau af -^ 2,42 m, hvilende paa 10 cm Sand, hvorunder der atter var Skalgrus. Højere oppe paa Næsset, mod Vest, var der derimod bortset fra Punkt b paa Kortet (ca. -i- 0,75 m) med ca. 10 cm Grus og 30 cm Sand med lukkede Hjertemuslinger kun Sand, idet Strandstenene laa øverst i Markjorden. Bundlaget var overalt fint Sand. Af et sort Skallag, der nærmest syntes at svare til Lag 2, ud-

242 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. toges bl. a. en Mikrolit (Fig. 7, e), og desuden fandtes der paa Markfladen og i Grusgraven adskillige Flækker, talrige Blokke og en Mængde Spaaner og Affaidsstykker samt: 9 Kærneøkser, for en Del ret daarlige (Fig. 7, 1); et af Stykkerne, hvor Størstedelen af den ene Side dannes af en Afspaltningsflade (Fig. 7, m), er maaske ligesom lignende Stykker fra Sidingefjord en Overgangsform til Skivespalterne; 1 ufuldendt Kærneøkse og et tvivlsomt Forarbejde; 1 Stykke, som maaske kan betegnes som en daarlig og lidet karakteristisk Skivespalter (Fig. 7, g); 3 Flækkeskrabere, hvoraf en med skraa og en med lige Æg (Fig. 7, h -i), samt 1 Stikkel (Fig. 7, f). Desuden har Ejeren fundet en butnakket Økse. " Mangelen paa typiske Skivespaltere er værd at mærke, og dertil kommer som et karakteristisk Træk de fundne Mikroliter, som alle har Rhombeform. Rhombeformede Mikroliter tilhører den senere Del af Tardenoisien, og de kendes fra Bopladserne i Gudenaadalen samt fra Bloksbjerg 1 ). løvrigt maa man glæde sig over, at der her ogsaa er bevaret Bensager, og man maa haabe paa en systematisk Udgravning, bl. a. med Henblik paa Muligheden for Fund af Harpuner. Det drejer sig tydeligt nok om egentlige Bopladslag, ganske vist forstyrrede af Vandet, men dog næppe meget, saaledes som det ses af Indholdet og af de udflydte Baallag. De talrige Oldsager af forskellig Art vidner ogsaa om Ophold paa Stedet; Vandet har staaet lige ind til det flade Næs, og de ret betydelige Grus- og Sandlag med nogenlunde uforstyrrede Kulturstriber kunde tyde paa en længere Beboelse og muligvis en midlertidig stationær Kystlinie. Siden da er Bopladsen sunket, og hvis man regner med en Landhævning paa ca. 3,25 m, har den ved Sænkningstidens Maksimum været dækket af ikke mindre end ca. 5 m Vand. Ved Faarevejle ligger den bekendte Køkkenmødding fra Ertebølletid i en Højde af 3% 5 m o. H., og paa Skraaningen af den 7 m høje Ingersholm og den 10 m høje Storø ses Vidnesbyrd om Beboelse under Køkkenmøddingtiden, og i det første Tilfælde tillige i yngre Stenalder. Sidinge Fjord. Fra Isefjord gik en lille Fjord tidligere omtrent op til Vig. Størstedelen af Fjorden er imidlertid blevet inddæmmet, og Fjordbunden, hvis Højde gennemgaaende varierer fra -^ 1 til f 3 m, er tørlagt. Omkring»Birket«skyder en lav og flad Højning paa over 1 m o. H. sig frem fra Syd, og denne Højning fortsættes!) ERIK WESTERBY, Stenalderbopladser, p. 83 og 84, Fig. 23, Nr. 19, samt Fig. 43 tra Dyrehavsbakken. )

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 8 [1933], 243 mod Sydøst i et Niveau af ca. -^ 0,25 m til -4 0,50 ni, indtil den paa»fjordgaards«marker, omtrent midtvejs mellem»birket«og den nuværende Fjord, afsluttes med en Slags»Næs«(Fig. 8). Dette Næs ligger i en Højde af ca. 4-0,35 m til -f- 0,50 m, medens Terrænet mod Sydvest falder til -=-.,1,25 m og mod Nordøst først til ca. 4-1,25 m og siden endnu mere. Højningen synes gennemgaaende Fig. 8. Kort over en Del af den tørlagte Sidinge Fjord med Stenalderboplads. Højdetal i Meter. Afstand mellem Kurverne 2,5 m. Den prikkede Linie angiver den omtrentlige Grænse for Strandsten og Oldsager. Ved Punkt a findes et Lag af Østersskaller. at bestaa af Sand med flere eller færre Strandsten, og langs Højningen og paa Næsset ses oftere en ret tæt Stenbelægning og undertiden Pletter med Stumper af Hjertemusling. Blandt Strandstenene findes hist og her rullede Flintspaaner, men sikre Vidnesbyrd om en egentlig Beboelse har jeg dog kun kunnet finde paa selve Næsset. Næssets Overflade var til Dels dækket af Strandsten, oftest i et Niveau af -±- 0,35 m til -f-'0,45 m, men mod Nordøst dog helt ned til -=- 0,90 m. Prøvehuller viste, at der i Regelen under ca. 15 cm sandet Markjord med Sten fandtes Lag af groft Sand eller Grus, i en Tykkelse af ca. 30 40 cm, ofte med Sten og Skaller af Østers, Hjertemusling og Blaamusling, og der-

244 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. under fint Sand (Fig. 9). Udenfor Næsset, paa et Niveau af ca. -r 1 m, manglede disse Gruslag. Længst mod Øst var der øverst i Gruslaget paa en mindre Plet et 5 cm tykt Lag af Østersskaller i et Niveau af ca. 4-1,20 m til TT- 1,25 m. Der gravedes her et Prøvehul paa 2 m 2, og dels i selve Fig. 9. Snit gennem Lagene paa Bopladsen ved Fjordgaard paa Sidingefjord, ca. 50 m N. V. for Funkl a. a: 15 cm sandet Muld. b: 40 cm groft Sand og Grus med Sten, Flinlspaaner og Skaller af Østers, Hjertemusling og Blaamusling. c: fint Sand. Skallaget og dels i Gruslaget, som havde en Tykkelse af ca. 15 cm og indeholdt Sten- og Skalstumper, fandtes: 1 Flække, 2 retoucherede Spaaner, 5 Knuder og 34 Spaaner eller Affaldsstykker. Det drejer sig dog næppe om et Affaldslag, da mange af Østersskallerne og Hjertemuslingerne var lukkede. I en Prøve fra Skallaget har Statsgeolog, Dr. phil. V. NoEDMANN fundet: ostrea edulis, mytilus edulis, cardium edule, nassa reticulata, hydrobia ulvæl, montacuta bidentata, cerithium reticulatum, rissoa inconspicua, cardium exiguum, tapes aureus og acera bullata.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 8 [1933]. 245 Ogsaa andetsteds fandtes Spaaner i Gruslaget, men iøvrigt laa der paa Overfladen blandt Strandstenene en Mængde Spaaner og Affaidsstykker, hvoraf et Par syntes mærket af Ild, og der var desuden en hel Del Blokke og Knuder, i Regelen mindre Flintknolde fra Stranden, samt forskellige Redskaber, hvoriblandt: 3 Økser og 3 Mejsler, hvoraf 2 Økser (Fig. 10, 1) og 2 Mejsler var typiske Stykker dannet af Kærne, medens 1 Økse' og 1 Mejsel (Fig. 10, k) vel var tildannet af svære afspaltede Flintstykker, men dog ellers ganske som Kærneredskaberne og bl. a. med særlig Behandling af Æggen; 1 Stykke, der snarest maa betegnes som en Økse, til hvis ene Side man har benyttet en naturlig Flade (Fig. 10, m); 1 Stikkel (Fig. 10, g); 3 Spaaner med Kanten afhugget fra Spaanens Basis (Fig. 10, h-i) (tildannede til Støtte for Fingrene eller degenererede Stikler?); 1 svær Skraber; 3 Flækkeskrabere med lige Æg (Fig. 10, j); 1 retoucheret lille Spaan; 17 Flækker samt 6 Mikroliter. Af disse Mikroliter er en lille Flække, som er overhugget og retoucheret paa skraa, snarere et Forarbejde til en rhombeformet Mikrolit end en Pilespids af samme Art som de ved Uroksen fra Vig fundne 1 ), idet den bevarede, meget tynde Yderende af Spaanen næppe vilde egne sig til Skaftende (Fig. 10, f). De 2 var nærmest Tværpile med skraa Æg (Fig. 10, a-b), som efter Bloksbjergfundet syntes at være en ældre Form end Pilene med lige Æg 2 ), og endelig var der 3 Rhomber (Fig. 10, o-e), ganske som paa Lammefjordsbopladsen. Man faar saaledes ikke blot et Indtryk af Pilespidsernes Udviklingsrække, men man ser tillige et kulturelt Slægtskab paa de geologisk ikke meget forskellige Bopladser. Bemærkelsesværdigt er det, at der heller ikke her fandtes egentlige Skivespaltere. De stedvis ret betydelige Lag med Spaaner baade øverst og nederst viser, at Menneskene har boet lige i Strandkanten, og de undertiden skarpkantede Stykker tyder paa, at Sagerne trods Udvaskningen af Kulturlagene ofte har faaet Lov at ligge nogenlunde i Fred. Efterhaanden skyllede Vandet imidlertid ind over Bopladsen; forudsat en Landhævning paa ca. 3,75 m var Stedet under Sænkningens Maksimum dækket af mindst 4 m Vand. Oplysende er det, at Skivespaltere og andre Køkkenmøddingsager fandtes paa en lille 6 m høj Bakke ved Vestgaard og endvidere ved Egenæs Huse ca. 4 å 5 m over Havet. *) At dømme efter Beskrivelsen og Afbildningerne i Aarb. 1906, p. 225 fl. 2 ) ERIK WESTEHBY, Stenalderbopladser, p. 79 80. 18

246 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. Kig. 10. Oldsager fra Boplads ved Fjordgaard paa Sidingefjord. 2 / 3 nat. Stør. Søborg Sø. I den nordlige Del af Søborg Mose findes en lav Højning, Odderliolm, som ifølge BOYES Kort 1 ) skulde have været under Vand indtil Slutningen af det 18. Aarh. Stedet ligger lige ved 2,50 m Kurven, og forudsat en Landhævning paa 6 1 /, m, skulde Højningen ved Sænkningens Maksimum have staaet under i hvert Fald 3 m Vand. Højningen bestaar af Sand, og paa dens Overflade!) VILHELM BOYE, Fund af Gjenstande fra Oldtiden og Middelalderen i og ved Søborg Sø, Kbh. 1882.

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 8 [1933]. 247 har jeg fundet: 1 lille Kærneøkse, 4 Blokke eller Knuder, 1 Flække samt nogle Spaaner og Affaldsstykker. En Boplads, hvor jeg opsamlede 1 Økse og 6 Skivespaltere, findes lidt over 5 m Kurven ved Aalekiste Bro. Klintesø. Paa Sandet, som fra Bakkefoden nær den bekendte Køkkenmødding (omkring 6 m Kurven) strækker sig et godt Stykke ud i den udtørrede Klintesø ved Nykøbing S., findes Strandsten og Oldsager helt ud til en Afstand af godt 500 m fra Bakken og lidt over Nulpunktet. Der fandtes her bl. a. 2 Økser og 2 Skivespaltere. Resumé. De omtalte Fund viser, at Menneskene paa en vis Tid har boet paa lave Holme eller Næs, som senere blev overskyllet af Havet, og som nu efter Tørlægningen viser sig som flade Højninger med Gruslag og rullede Strandsten. At man har opholdt sig her fremgaar tydeligt af Fundenes Karakter, og i hvert Fald Fundene fra Gislinge og Sidinge Fjord med deres Mikrolitformer og Forholdet mellem Økser og Skivespaltere peger afgjort tilbage til en Tid før Køkkenmøddingerne fra Ertebølletid, medens en lignende Bestemmelse af de andre Fund har nogen Støtte i Forholdet mellem Økser og Skivespaltere. Efter Beliggenheden, Mikrolitformerne og den hidtil omtrent fuldstændige Mangel af Skivespaltere skulde Gislingebopladsen være ældst, medens Bopladsen fra Sidinge Fjord rimeligvis er lidt yngre, og efter Beliggenheden skulde endelig Kolindsundfundet være yngst, selvom der ingen Skivespaltere er fundet. De ret betydelige Lag paa Gislingebopladsen kunde næsten tyde paa en stationær Vandstand gennem nogen Tid, men efterhaanden steg dog Vandet saa meget, at denne ligesom de andre Bopladser maatte forlades og højereliggende Pladser opsøges, indtil man til sidst slog sig ned paa de velkendte Køkkenmøddinger. En stærk Støtte for denne Opfattelse af Fundenes Alder vilde det være, hvis man med Sikkerhed vidste, at de paagældende Steder havde staaet under Vand fra nogen Tid før Sænkningens Maksimum indtil Nutiden. Sikkert Bevis herfor har man vel ikke, men paa den anden Side vilde Gislinge- og Sidingefjordfundet afgjort ikke og Sandby og Kolindsundfundet kun meget daarligt kunne passes sammen med en Landhævning, som et Stykke Tid efter Litorinasænkningens Maksimum kunde tænkes atter at have bragt Stederne op over Havets Overflade. Fundene afgiver ikke noget til Støtte for en Hævningsteori som den RyDBECK'ske, bortset 18*

248 ERIK WESTERBY: Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. maaske fra de nævnte Flintsager ovenpaa Dynd, ca. 0,25 0,50 m under Havets Overflade ved Sandbybopladsen, men en nøje Afsøgning med Henblik paa flere Fund af karakteristiske Typer vilde maaske ogsaa paa dette Punkt kunne give værdifulde Oplysninger i den ene eller den anden Retning. Summary. The Ancylus period was marked by an important land-elevation, whereas the Litorina period was a period of submergence. The Maglemose Culture from the Ancylus period is represented by finds from inland moors, and from the last mentioned period we have got the kjøkkenmøddings along the former shores. The interval between these cultures is less known and was not represented by shore sites; the author has however discovered three sites and examined a fourth one, all on flat and low banks with sand, gravel and pebbles (indicated on the maps by dotted lines) in dried-up fjords. In Kolindsund in Jutland (Fig. 1; the heights on'this map are given in feet, on the other maps in meters) the author found in and on gravel, 0 1 meter over present sea-level and 3 meters under the highest Litorina sea-level, 7 axes (often named picks; 2 of them unfinished), 1 pick (Fig. 3, a), 1 knife, some scrapers, numerous nuclei and flakes (Fig. 3). West of Sandby Bro, in Lammefjord on Zealand (Fig. 4), were found in and on gravel, 0,25 meter under present and 3,50 meters under the highest Litorina sea-level, 21 axes (1 unfinished), 3 picks, 2 bores, 4 tranchets, 1 knife, 3 round scrapers, 7 other scrapers, 1 burin, numerous nuclei, and flakes (Fig. 5). North East of Gislinge Bro, in Lammefjord (Fig. 4), were found a pointed bone implement,. 11 axes (1 unfinished), 1 doubtful tranchet, some scrapers, 1 burin, numerous nuclei and flakes, 4 rhomboidal microliths (Fig. 7), and bones of cervus elaphus, cervus capreolus, sus scrofa ferus and castor fiber. The objects were found until 2 meters under present and about 5 meters under the highest Litorina sea-level, partly in and on gravel and partly in thin, black, cultural layers with shells of ostrea edulis, mytilus edulis, cardium edule and litorina litorea (Fig. 6). In Sidingefjord, on Zealand (Fig. 8), were found in and on gravel, 0,25 0,75 meter under present and 4 meters under Litorina sea-level, 4 axes, 3 narrow-edged axes or chisels, 1 burin, 3 flakes with partly removed edge, some scrapers, numerous nuclei and flakes, 2 transverse arrowheads with oblique edge (an early form of this type), 3 rhomboidal microliths and another microlith (Fig. 10). The situation of the sites, the microliths, and the scarceness of tranchets indicate an older date than the Ertebølle culture. The inhabitants were living at any rate working and eating on the beach of flat banks. The localities have, according to the general theory, been under water from the Litorina period until the later part of the last century.