Andelskassen Fælleskassen Det bæredygtige pengeinstitut. Årsrapport 2012 Cvrnr.: 69556728

Andelskassen Fælleskassen Det bæredygtige pengeinstitut Årsrapport 2012 Cvrnr.: 69556728

Årsrapport 2012 Virksomhedsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4 Ledelsesberetning... 6 Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2012... 19 Balance pr. 31. december 2012... 21 Egenkapitalopgørelse... 22 Noteoversigt... 23

Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 A 1870 Frederiksberg C. CVR. nr. 69556728 Hjemstedskommune: Frederiksberg Telefon: 35394540 Telefax: 35396840 Internet: www.faelleskassen.dk E-mail: faelleskassen@faelleskassen.dk Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag 9.30 til 16.00. Onsdag 9.30 til 18.00. Bestyrelse: Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder Lisbeth Hansen, specialkonsulent Niels Solholt Christensen, fuldmægtig Johan Finsteen Gjødvad, civilingeniør Ida Binderup, projektleder Oscar Svendsen, direktør Karen Inger Dahl Thorsen, afdelingsleder Direktion: Lars Frederiksen, direktør Revision: Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C. Godkendt på Fælleskassens generalforsamling den 16. april 2013. Dirigent: 2

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012 for Andelskassen Fælleskassen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Andelskassen Fælleskassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2012, samt resultatet af Andelskassen Fælleskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Andelskassen Fælleskassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Frederiksberg, den 21. februar 2013. Direktion: Lars Frederiksen, direktør Bestyrelse: Peter Højgaard Pedersen, formand Lisbeth Hansen, næstformand Johan Finsteen Gjødvad Ida Binderup Oscar Svendsen Karen Inger Thorsen Niels Solholt Christensen, medarbejdervalgt 3

Til andelshaverne i Andelskassen Fælleskassen Påtegning på årsregnskab Vi har revideret årsregnskabet for Andelskassen Fælleskassen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 omfattende resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvar for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for andelskassens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkelig og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Andelskassen Fælleskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Andelskassen Fælleskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. 4

Den uafhængige revisors erklæringer (fortsat) Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Frederiksberg, den 21. februar 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Per Rolf Larssen Statsautoriseret revisor Christian Dalmose Pedersen Statsautoriseret revisor 5

Hovedaktivitet Fælleskassens hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og erhvervskunder. Kunderne er primært bosat i hovedstadsområdet og Sjælland. Herudover er der et mindre antal kunder i andre dele af landet. Fælleskassen ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af produkter kombineret med professionel rådgivning. Med baggrund i Fælleskassens forholdsvis enkle forretningsmodel ydes der ikke rådgivning inden for de mere indviklede finansielle instrumenter, idet disse overlades til andre i branchen. Værdigrundlag: Demokrati Vi er et andelsselskab Vi skaber muligheder i menneskers hverdag Vi fastholder nærhed i organisationen og nærhed mellem andelshaver og rådgiver Transparens Organisation, forretningsprincipper samt beslutningsveje er åbne og gennemskuelige Bæredygtighed Vi understøtter grønne tiltag grøn vækst Vi understøtter socialt ansvarlige projekter Penge er et middel, ikke et mål Soliditet Vi spekulerer ikke og støtter ikke spekulation Vi bruger indtjeningen til at konsolidere andelskassen Vi sikrer balance mellem indlån og udlån Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat udgør 3.350 t.kr. før skat mod 2.210 t.kr. i 2011. Resultatet er væsentligt påvirket af nedskrivninger og tab på udlån, som dog er på et lavere niveau end 2011. Beløbet 2.869 t.kr., som udgør netto-tallet for tab og nedskrivninger, dækker dog over nye nedskrivninger på i alt 9.203 t.kr., som modsvares af tilbageførte nedskrivninger og indgået på tidligere afskrevne fordringer på i alt 6.334 t.kr.. Udgifterne til personale og administration er steget til 18.080 t.kr.. Stigningen er væsentligt påvirket af IT omkostningerne, som i 2011 var markant lavere med baggrund i modregning i udtrædelsesgodtgørelser fra samarbejdende pengeinstitutter. Herudover er der en stigning på 1.831 t.kr til lønninger vedrørende udvidelse af medarbejderstaben. Netto rente- og gebyrindtægter er på samme niveau som 2011, men er betydeligt under det budgetterede for året. Baggrunden skal ses i udlånstilbagegang på 4,6 %, samt at Fælleskassen har været tilbageholdende med at forøge udlånsrentesatserne. Årets resultat svarer ganske fint til forventningen for 2012, hvilket blev meldt ud i årsrapporten for 2011, hvor vi forventede et resultat i størrelsesorden 2 5 mio. kr. 6

Fælleskassens kapitalbehov og likviditet Markedet for kapitalformidling til sektoren er blevet vanskeligere og funding er blevet dyrere. I lyset heraf har Fælleskassens bestyrelse valgt at have ekstra fokus på dette område ud fra Strategiplan godkendt i foråret 2012. Målet var at opnå en solvens på minimum 20 % og samtidig at sikre en stabil overskudslikviditet fra egen virksomhed. Solvensmålet er nået tidligere end forventet. Kapitaldækning og kapitalbehov Fælleskassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici, men vil løbende vurdere behovet og arbejde for, at der i risikostyringen indføres gradvist mere avancerede modeller. Vedrørende risikostyring henvises til noterne 20 og 23. Fælleskassen har en solvens på 20,1 % (18,0 % i 2011), hvilket er en overdækning i forhold til lovens krav på 8 %. Solvensen er steget i forhold til sidste år, hvilket hovedsagelig skyldes større egenkapital samt bedre styring af vægtede aktiver. Fælleskassen er igang med at vurdere virkningen af de kommende Basel III regler, der forventes at træde i kraft formentlig i 2014 og herefter blive indfaset over nogle år. De kommende regler vil betyde stigende krav til Fælleskassens kerne- og basiskapital, ligesom der vil være yderligere krav til instituttets likviditet. Det er ledelsens vurdering, at Fælleskassen er godt rustet til at imødese de nye regler. Det er dog ledelsens hensigt, at der til stadighed skal være stort fokus på området. Fælleskassen har hverken hybrid kapital eller supplerende kapital, der skal indfries. Kapitalen består kun af kernekapital henholdsvis andelskapital og opsparet kapital. Fælleskassen skal, udover at opgøre sin faktiske solvens, ligeledes opgøre sit individuelle solvensbehov. Fælleskassen vurderer løbende sin metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser og på Finanstilsynets vejledning herom. Fælleskassen har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort en umiddelbar overdækning på 35.219 t.kr., som udgør forskellen mellem det nuværende kapitalkrav (solvensbehov) og den faktiske kapital (solvens). Det beregnede ureviderede solvensbehov er beregnet til 11,6 % pr. 31. december 2012. Solvensbehovet er beregnet ud fra brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutters model. Fælleskassen har herudover gennemgået Finanstilsynets nye vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov, der er udsendt den 18. december 2012. Vejledningen tager udgangspunkt i en 8 plus tilgang (kreditreservationsmetoden). Fælleskassen har endnu ikke fuldt ud analyseret konsekvenserne af den nye vejledning. Det er dog Fælleskassens foreløbige vurdering, at implementeringen heraf vil medføre, at kapitalkravet vil stige, og overdækningen mellem kapitalkrav og den faktiske kapital vil mindskes til 23.822 t.kr.. En foreløbig beregning viser, at solvensbehovet andrager 12,42 % efter den nye 8 plus model. 7

Det er ledelsens vurdering, at solvensen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der er forbundet med Fælleskassens aktiviteter. Væsentlige uforudsete ændringer i kapitaldækningsbekendtgørelsen eller i Finanstilsynets fortolkning eller praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan medføre, at Fælleskassens overdækning mindskes, og det kan ikke afvises, at en sådan ændring kan være væsentlig. Ligeledes kan fortsatte nedadgående konjunkturer og væsentlige uforudsete begivenheder hos kunder påvirke Fælleskassens solvensbehov væsentligt. Fælleskassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Fælleskassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på www.faelleskassen.dk, hvortil der henvises. Likviditet Fælleskassens likviditet er opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed og udgør ved udgangen af 2012 en overdækning på 304,4 %, i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Likviditetsoverdækningen er øget i forhold til opgørelsen i årsrapporten for 2011, hvilket skyldes stigende indlån og stagnerende udlån. Fælleskassen har et stærkt likviditetsberedskab. Ledelsen vurderer fortsat, at Fælleskassen har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2013 og 2014. Det bemærkes, at Fælleskassen ikke har udstedt obligationer eller supplerende kapital der skal indfries. Likviditet og udløb frem til 31. december 2014 Andelskassens funding består primært af indlån samt frie reserver. Usikkerhed ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdiansættelse af finansielle instrumenter samt midlertidigt overtagne aktiver. Ledelsen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for 2012 er på et niveau, der er forsvarligt. Vi skal henvise til beskrivelsen heraf i note 2. Usædvanlige forhold. Der foreligger ikke usædvanlige forhold. Tilsynsdiamanten. Finanstilsynet har lanceret den såkaldte tilsynsdiamant, som nu ved udgangen af regnskabsåret 2012 er helt implementeret. Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med en række grænseværdier. Ved udgangen af 2012 ligger Andelskassen Fælleskassen inden for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af nedenstående: 8

Pejlemærke Grænseværdi Andelskassens værdi Sum af store engagementer < (højst)125 % af 90,7 % basiskapitalen Udlånsvækst p.a. < (højst)20 % -4,6 % Ejendomseksponering < (højst)25 % 2,39 % Stabil Funding Udlån / arbejdende kapital 0,59 fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år (højst) < 1,00 Likviditetsoverdækning > (mindst)50 % 304,4 % Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen i årsrapporten. Forventet udvikling og andre udsagn om fremtiden Den økonomiske udvikling forventes fortsat at give udfordringer for den finansielle sektor. Det er dog ledelsens forventning, at 2013 vil betyde en mindre vækst i økonomien. Ledelsen forventer, at de kunderelaterede aktiviteter vil udvikle sig positivt, således at resultatet vil ligge i niveauet 4 5 millioner kroner før skat. Vi skal gøre opmærksom på, at nye vurderingsregler om nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier medfører usikkerhed om måling af udlån og hensættelser pr. 31. december 2012. Ændringen påvirker vurderingen af Fælleskassens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet af Fælleskassens aktiviteter for 2012, og påvirkningen kan være væsentlig. Videnressourcer Fælleskassens fremtidige udvikling er afhængig af, at Fælleskassen også fremover kan tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til varetagelse af vor hovedaktivitet. Det er ledelsens vurdering og erfaring, at vi med vor beliggenhed i hovedstaden stadig vil kunne tiltrække denne arbejdskraft. Særlige risici Fælleskassen har ikke påtaget sig særlige risici, hverken forretningsmæssige eller finansielle risici, ud over hvad der normalt er forbundet med udlånsvirksomhed. Filialer Fælleskassen har ingen filialer. Andelskapital Fælleskassens brugere skal tegne min. kr. 2.000 i andelskapital. Fælleskassen har ved udgangen af 2012 en andelskapital på 26,4 mio. kroner. 9

Der er vedtaget stemmeretsbegrænsning efter princippet 1 mand 1 stemme. En andelshaver kan maksimalt bære 10 fuldmagter fra andre andelshavere. Andelskapitalen bliver ikke kursfastsat, handles kun gennem Fælleskassen og altid til kurs 100. I forbindelse med betaling af bankpakke 1 har Fælleskassen betalt en del af provisionen til staten med andelskapital. Statens afviklingsselskab har således erhvervet for ca. 1,9 mio. kroner andelskapital, hvilket svarer til 7,2 % af andelskapitalen. Den resterende andelskapital er spredt ud på Fælleskassens øvrige kunder, hvoraf ingen har væsentlige ejerandele. Ledelsen Bestyrelsen vælges af Fælleskassens repræsentantskab. Bestyrelsen modtager honorar for sit arbejde, hvilket fremgår af note 8 til årsregnskabet. Direktion og bestyrelse er ikke omfattet af bonus eller aktieordninger, ligesom der ikke forefindes nogen form for resultatløn. Direktionens fratrædelsesordninger afviger ikke fra normerne i branchen. Fælleskassens lønpolitik godkendes hvert år på generalforsamlingen. Ledelseshverv Administrerende direktør Lars Frederiksen Bestyrelsesmedlem og direktør i: DMPD. (De mindre pengeinstitutters dataformidling). DMPD er et andelsselskab (Amba) som besidder en række mindre pengeinstitutters ejerandel i BEC (Bankernes EDB Central) og i øvrigt forestår betalingen af medlemmernes IT udgifter. Ledelseshverv bestyrelse Formand sekretariatsleder Peter Højgaard Pedersen Bestyrelsesposter: Ingen Øvrige hverv: Ingen Næstformand specialkonsulent Lisbeth Hansen Bestyrelsesposter: Bestyrelsen i Økosamfundet Dyssekilde Øvrige hverv: Formand for Torup Landsbycenter af 1995 (et forsamlingshus) og 1. suppleant til byrådet i Halsnæs Kommune (for SF) Bestyrelsesmedlem kommunikationskonsulent Ida Binderup Bestyrelsesposter: Skolebestyrelsen på Hanssted Skole Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem Niels Solholt Christensen medarbejderrepræsentant Bestyrelsesposter: Ingen Øvrige hverv: Medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant i Fælleskassen Bestyrelsesmedlem civilingeniør Johan Finsteen Gjødvad Bestyrelsesposter: Næstformand i EFEE (European Federation of Explosive Engineers) Øvrige hverv: Ingen 10

Bestyrelsesmedlem direktør Oscar Svendsen Bestyrelsesposter: Bestyrelsesmedlem og direktør i: Sprit og Co. ApS. Øvrige hverv: Ingen Bestyrelsesmedlem afdelingsleder Karen Inger Dahl Thorsen Bestyrelsesposter: Københavns BYBI Forening og Wesselsgade Gårdlaug. Øvrige hverv: Ingen Udbytte Der udbetales ikke udbytte. Corporate Governance og lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse dækker regnskabsperioden 1. januar 31. december 2012. Fælleskassens bestyrelse og direktion søger til stadighed at sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer løbende og mindst en gang om året om dette er tilfældet. Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens opgaver er blandt andet lov om finansiel virksomhed, værdipapirhandelsloven, OMX Nordic Exchange Copenhagens regler og anbefalinger for udstedere, Fælleskassens vedtægter samt god praksis for finansielle virksomheder. På dette grundlag udvikles og vedligeholdes løbende en række interne procedurer, som skal sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af virksomheden. Anbefalinger for god selskabsledelse I 2005 udsendte Komiteen for god Selskabsledelse reviderede anbefalinger for god selskabsledelse, som senest er opdateret i august 2011. Anbefalingerne er offentligt tilgængelige på Komiteen for god selskabsledelses hjemmeside www.corporategovernance.dk. Anbefalingerne omhandler andelshavernes rolle og samspil med Fælleskassens ledelse, interessenternes rolle og betydning for Fælleskassen, samt samfundsansvar, åbenhed og transparens, det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar, det øverste ledelsesorgans sammensætning og organisering, ledelsens vederlag, regnskabsaflæggelse, risikostyring og intern kontrol samt revision. Oplysningerne om kodeks for virksomhedsledelse for Fælleskassen er samlet i en redegørelse for virksomhedsledelse, som er offentliggjort på vores hjemmeside www.faelleskassen.dk, hvortil der henvises. For at sikre en overskuelig struktur, har vi til præsentation af oplysningerne om god selskabsledelse, anvendt strukturen fra anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse fra 2011. Fælleskassens bestyrelse har på bestyrelsesmøder diskuteret komiteens anbefalinger. Her skal nævnes, at bestyrelsen har beskæftiget sig med anbefalingernes, som vedrører det øverste ledelsesorgans uafhængighed, som foreskriver, at bestyrelsen for en dels vedkommende ikke bør have kunderelaterede forhold til virksomheden. Fælleskassens ledelse lever ikke op til dette forhold, og bestyrelsen vil derfor forklare dette her. Samtlige bestyrelsesmedlemmer fører konti i Fælleskassen, og flere har desuden lån i Fælleskassen, på sædvanlige kundevilkår. Det samme gælder Fælleskassens direktion. Da Fælleskassen er en andelskasse, er det bestyrelsens opfattelse, at det at være kunde i Fælleskassen er en naturlig del af de vilkår, som en andelskasse arbejder under. I øvrigt giver 11

Fælleskassens vedtægter p.t. ikke mulighed for at vælge bestyrelsesmedlemmer, der ikke er andelshavere. Anbefalingerne fra Komiteen nævner desuden et nyt punkt 4.1.4, som omhandler ønsket om at sikre mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer. Det er ledelsens opfattelse, at Fælleskassen lever op til disse anbefalinger. Risikostyring Bestyrelsen vurderer løbende og mindst en gang årligt de samlede risikoforhold og de enkelte risikofaktorer, som er forbundet med Fælleskassens aktiviteter. Bestyrelsen vedtager retningslinjer for de centrale risikoområder, følger udviklingen og sikrer tilstedeværelse af planer for styringen af de enkelte risikofaktorer, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, forsikrings- og miljøforhold. Regnskabsaflæggelsesprocessen Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for Fælleskassens kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Fælleskassens kontrol og risikostyringssystemer kan skabe en rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. Kontrolmiljø Bestyrelsen vurderer mindst en gang årligt organisationsstrukturen, risikoen for besvigelser, samt tilstedeværelsen af interne regler og retningslinjer. Bestyrelsen og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Overholdelse indskærpes løbende, og der foretages løbende stikprøvevis overvågning og kontrol af sådan overholdelse. Direktionen overvåger løbende overholdelsen af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til bestyrelsen. Risikovurdering Bestyrelsen foretager mindst en gang årligt en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen tager som led i risikovurderingen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstaltninger, der skal træffes, med henblik på at reducere og/eller eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes ledelsens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmanipulation eller anden besvigelse. Whistleblower-ordning Med henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom, er der etableret et særligt system, hvori Fælleskassens medarbejdere kan indrapportere uetisk adfærd, som de måtte være bekendt med eller have mistanke om. Fælleskassens medarbejdere blev allerede i 2009 præsenteret for en sådan ordning, som blev opfrisket i 2012. 12

I fald medarbejdere støder på uetisk adfærd, har medarbejderen ret og pligt til enten at rapportere videre til bestyrelsen eller at sende meddelelse til Finanstilsynet. Fælleskassens bestyrelse har besluttet, at indrapporterende medarbejdere er sikret fuld diskretion og fortrolighed ved en sådan indberetning. Bestyrelsen har ikke modtaget rapporteringer af uetisk adfærd. Sammensætning af ledelsesorganer Repræsentantskab Generalforsamlingen vælger hvert år 10 repræsentantskabsmedlemmer, som vælges for 3 år ad gangen. I alt udgøres repræsentantskabet af 30 andelshavere. Repræsentantskabet fungerer som bindeled mellem Fælleskassens andelshavere og Fælleskassens bestyrelse og direktion. Repræsentantskabets arbejde er beskrevet i vedtægter og forretningsorden for repræsentantskabet. Fra repræsentantskabets midte vælges de bestyrelsesmedlemmer, som udgør Fælleskassens ledelse. Repræsentantskabet fastlægger også honorar bestyrelsesmedlemmerne. Repræsentantskabet afholder 4-5 årlige møder. På møderne orienteres om Fælleskassens driftsmæssige situation, ligesom repræsentantskabet gennem temadrøftelser inviteres til at sætte sit præg på Fælleskassens udvikling. Bestyrelsens sammensætning Repræsentantskabet vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af 6 generalforsamlingsvalgte repræsentantskabsmedlemmer og 1 medlem valgt af Fælleskassen medarbejdere. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 3 år ad gangen. Bestyrelsen finder antallet af medlemmer hensigtsmæssigt. Ingen af bestyrelsens medlemmer deltager i den daglige ledelse af Fælleskassen. Det medarbejdervalgte medlem har samme rettigheder og ansvar som de repræsentantskabsvalgte medlemmer. Bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund sikrer hensigtsmæssig bredde og erfaringsgrundlag i bestyrelsens tilgang til opgaverne, og bestyrelsen vurderer, at den er medvirkende til at sikre kvalificerede overvejelser og beslutninger. Bestyrelsen vurderer løbende, om der er anledning til at ajourføre eller styrke medlemmernes kompetencer i forhold til opgaverne. Bestyrelsen udarbejder årligt en selvevaluering j.fr. Finanstilsynets regler herom. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen påser, at direktionen overholder de af bestyrelsen vedtagne målsætninger, strategier og forretningsgange. Orientering fra direktionen sker systematisk såvel ved møder som ved skriftlig og mundtlig løbende rapportering. Denne rapportering omfatter blandt andet udviklingen i sager, som har betydning for instituttets udvikling, lønsomhed samt finansielle stilling. Bestyrelsen mødes efter en fastlagt mødeplan mindst 12 gange om året. Der holdes normalt et årligt strategiseminar, hvor Fælleskassens vision, mål og strategi fastlægges. I perioden mellem de ordinære bestyrelsesmøder modtager bestyrelsen løbende skriftlig orientering om Fælleskassens resultat og finansielle stilling, herunder likviditet og solvens, ligesom der indkaldes til ekstraordinære møder, såfremt forholdene tilsiger det. I 2012 har bestyrelsen afholdt 13 møder, hvoraf 1 havde karakter af et strategiseminar. 13

Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om bevilling af større engagementer, virksomhedskøb, større investeringer og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammensætning, langsigtede forpligtelser, kontrol og revisionsforhold samt væsentlige operationelle forhold. Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse parters kommunikation i øvrigt. Forretningsordenen gennemgås og vurderes årligt af bestyrelsen og tilpasses løbende til Fælleskassens situation. Bestyrelsens formand og næstformand udgør formandskabet, der sammen med Fælleskassens direktion blandt andet tilrettelægger bestyrelsens møder. Formandens og næstformandens særlige opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg i relation til særlige opgaver, men har ikke hidtil fundet anledning til at etablere egentlige faste udvalg eller komiteer. Revisionsudvalg Fælleskassen er med baggrund i sin størrelse ikke underlagt loven om revisionsudvalg. Bestyrelsen har dog vedtaget, at hele Fælleskassens bestyrelse fra og med 2011 skal fungere som egentligt revisionsudvalg. Direktion Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør, der har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de strategiske planer. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen, men deltager normalt i bestyrelsesmøderne. Andelshavere Andelshaverne er Fælleskassens grundlag. Vi er til for vore andelshavere, og uden dem eksisterede vi ikke. Vi ser os selv som ANDELSHAVERNES ØKONOMISKE VÆRKSTED. Fælleskassen søger løbende at informere andelshaverne om relevante forhold og muliggøre dialog med andelshaverne. Dette sker blandt andet ved offentliggørelse af nyheder på hjemmesiden, ved udarbejdelse af årsrapporter samt på generalforsamlinger. Bestyrelsen vurderer løbende, om Fælleskassens kapitalstruktur er i overensstemmelse med andelshavernes interesser. Ledelsen vil fremover fokusere mere på, at de frie reserver, som nu er væsentligt større end andelskapitalen, til stadighed vokser. Dermed sikrer vi vore andelshavere bedst muligt. Generalforsamling Generalforsamlingen er Fælleskassens øverste myndighed. Fælleskassens bestyrelse lægger vægt på, at andelshaverne får en detaljeret orientering og et fyldestgørende grundlag for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Indkaldelse til generalforsamling offentliggøres og udsendes til andelshaverne med mindst 2 og højest 4 ugers varsel, således at andelshaverne har mulighed for at forberede sig. Alle andelshavere har ret til at stemme evt. ved fuldmagt ved generalforsamlingen jfr. vedtægterne, ligesom der er mulighed for at fremsætte forslag til behandling. Andelshaverne kan give fuldmagt til bestyrelsen. Efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres et referat på Fælleskassens hjemmeside. 14

Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis det begæres af: 1. 1/3 af repræsentantskabets medlemmer. 2. Bestyrelsen. 3. Revisionen. 4. Andelshavere, der repræsenterer mindst 1/20 af andelshaverne. Fælleskassens vedtægter kan ændres ved en generalforsamlingsbeslutning i overensstemmelse med Fælleskassens vedtægter og Lov om Finansiel Virksomhed. Vederlag til ledelsen Bestyrelsen aflønnes med et fast vederlag, der fastsættes af repræsentantskabet. Bestyrelsen er ikke omfattet af nogen form for bonus eller incitamentsordning. Bestyrelsens vederlag fastlægges for et år ad gangen, og besluttes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen. Fælleskassens lønpolitik godkendes på generalforsamlingen. Der indgår ikke ydelsesbaserede pensionsordninger i aflønning af bestyrelse eller direktion. Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 8. Der findes ingen variable aflønningsformer i Fælleskassen. Væsentlige aftaler med ledelsen Opsiges direktøren af Fælleskassen uden at opsigelsen er begrundet i misligholdelse udvist af direktøren, udbetales der ved ansættelsesforholdets ophør en fratrædelsesgodtgørelse. Der er herudover lavet en pensioneringsaftale. Se note 8. Revision Til varetagelse af andelshavernes og offentlighedens interesser vælges på den årlige ordinære generalforsamling et statsautoriseret revisionsfirma. Revisorerne aflægger rapport til den samlede bestyrelse minimum en gang om året og derudover umiddelbart efter konstatering af eventuelle forhold, som bestyrelsen bør forholde sig til. Revisorerne deltager i bestyrelsesmøder i forbindelse med aflæggelse af rapporter til bestyrelsen. Forud for indstilling til valg på generalforsamlingen foretager bestyrelsen i samråd med direktionen en vurdering af revisors uafhængighed, kompetencer mv. Interessenter Fælleskassen søger løbende at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessegrupper og samarbejdspartnere, idet sådanne relationer vurderes at have væsentlig og positiv betydning for Fælleskassens udvikling. Bestyrelsen og direktionen arbejder i øjeblikket med at udvikle og professionalisere Fælleskassens kommunikationsstrategi og kommunikationsarbejde. I den forbindelse er der i 2012 ansat en kommunikationsmedarbejder. 15

Medlemskaber og tætte samarbejdspartnere Finansrådet Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg Medejer og bestyrelsespost i Andelsselskabet DMPD De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling, der formidler vort medejerskab i BEC (Bankernes EDB Center) BEC (Bankernes EDB Center) Det Private Beredskab Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter Let Pension Sparinvest Indskydergarantifonden DLR Kredit A/S Frederiksberg Handelsstandsforening Totalkredit A/S De Frie Andelskasser Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) Nets A/S Kontantservice A/S (BKS) Danske Andelskassers Bank A/S Sparekassen Kronjylland Bankpension A/S Samfundsansvar Der foreligger p.t. ikke politikker for samfundsansvar Grøn Vækst kreditgivning til bæredygtige formål Med vort Grøn Vækst-produkt håber vi at kunne bidrage til en mere bæredygtig udvikling i verden. Vi vil fremover øge vores markedsføring af Grøn Vækst. Det skal bemærkes, at ordningen både kan anvendes af virksomheder og private. Vi har Grøn Vækst penge i følgende: Private miljø formål eksempelvis vindmøller og solfangere Servicevirksomheder Vedvarende energi Distributionsvirksomhed Landsbyfællesskaber Kulturvirksomhed Sociale projekter Produktionsvirksomhed Delebils-ordninger Økologisk skovbrug Håndværksvirksomhed Mejeridrift 16

Miljø- og klimamæssige forhold I 2012 har Fælleskassen som en af 10 virksomheder på Frederiksberg arbejdet sammen med Frederiksberg Kommune i projekt Green Spots. Formålet med Green Spots er at undersøge energibesparelsespotentialet i de meget forskellige virksomheder. Vi havde i forbindelse med Green Spots besøg af en energikonsulent i foråret 2012. Med baggrund i adfærdsmønsteret i ejendommen på Bülowsvej 48 A (hvor meget bruges lokalerne om ugen, hvordan og hvor meget bruges maskiner og teknik) og ud fra en oversigt over de seneste års energiforbrug, blev der dannet en energirapport, vi kan bruge fremadrettet for at mindske energiforbruget mest muligt. Energirapporten var interessant læsning: Da Fælleskassen flyttede ind i lokaliteterne på Bülowsvej i 1999, var lokaler m.v. fuldstændigt indrettet efter den tids krav til miljø og energivenlighed. Så opfattelsen var, at der ikke ville være meget at hente her. Vi fandt ud af, at der er sket en del i løbet af årene. Forslag til energiforbedringer skal ikke alle nævnes her, men når de er indfaset, vil Fælleskassens totale CO2-regnskab kunne forbedres med op til 1/3 af hvad det var i foråret 2012. Vi har i Fælleskassen naturligvis allerede plukket de lavt hængende frugter og er spændt på at se effekten på el- og varmeregnskaberne for 2012. En af de store syndere får vi dog først på plads i 2013. Det drejer sig om at få udskiftet samtlige pc er til en ny standard, der kun kræver 15 % af den energi, som en almindelig pc forbruger. I forbindelse med Green Spots kampagnen har vi sat følgende målsætninger (som igen harmonerer fuldstændig med de normer, vi har i Fælleskassen). Vi vil: Gennemføre en række miljøtiltag og energibesparelser Sørge for, at vores samarbejdspartnere og leverandører lever op til vores krav om miljø, etik osv. Minimere mængden af vores affald og emballage, og sortere og bortskaffe det korrekt Informere alle vores medarbejdere og leverandører om vores krav til miljø og klima Planlægge vores ordrer, så vi undgår unødig transport Vælge den bedste energiklasse, når vi køber elektronisk udstyr Menneskerettigheder Fælleskassen er bevidst om, at Fælleskassens aktiviteter særligt inden for investeringsområdet kan påvirke forhold, der vedrører de grundlæggende menneskerettigheder, når der investeres eller lånes til selskaber, som opererer globalt. Fælleskassen ønsker at imødekomme kunders, medarbejderes og udvalgte Ngo ers interesse i, hvordan sådanne problemstillinger håndteres. Emnet bliver med mellemrum taget op i både bestyrelse og repræsentantskab. Politikker Det er Fælleskassens politik og retningslinjer, at investeringer og kreditgivning foregår i overensstemmelse med bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Det betyder, at Fælleskassen stiller krav til, at vores samarbejdspartnere på investeringssiden opererer efter en ansvarlig investeringspolitik. I praksis betyder det, at vores partnere stiller krav til selskaber i deres investeringsportefølje om overholdelse af internationale konventioner og standarder indenfor: Menneske- og arbejdstagerrettigheder God selskabsledelse Antikorruption 17

Klima og miljø Medarbejderforhold Medarbejderne er et af Fælleskassens vigtigste aktiver. Personalepleje og medarbejdernes sikkerhed og sundhed er derfor vigtige områder for Fælleskassen, og ledelsen er klar over, at flere tiltag vil være påkrævet i de kommende år for at opretholde evnen til at tiltrække nødvendige højtkvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at medarbejderne løbende bliver holdt ajour med nyheder inden for sektoren og dermed de mange nye love og regler, der ser dagens lys. Fælleskassen uddanner løbende rådgiverne, så de er i stand til at betjene andelshaverne tilfredsstillende. Som medejer af Finanssektorens Uddannelsescenter har vi ofte medarbejdere på kursus, ligesom samarbejdspartnere som Totalkredit og Sparinvest stiller uddannelse til rådighed. Rådgivning om pension fylder til stadighed mere i vore rådgivningssamtaler, og mange kunder samler deres pensionsforhold i Fælleskassen. Ved udgangen af 2012 er medarbejderstaben udvidet til i alt 15 medarbejdere, og der er siden kommet yderligere 2 medarbejdere til. I 2012 er der desuden indgået lokalaftaler med medarbejderne, hvilket er nyt for finanssektoren. I 2013 bliver der igangsat et større medarbejderprojekt som hedder kompetenceudvikling. Det er her opgaven, at der for hver enkelt medarbejder, skal laves en individuel plan, som helst skal blive til gavn for både medarbejderen og Fælleskassen. 18

- Note 2012 2011 (1.000 DKK) 4 Renteindtægter 23.698 23.940 5 Renteudgifter 2.770 2.624 Netto renteindtægter 20.928 21.316 Udbytte af aktier m.v. 2 1 6 Gebyrer og provisionsindtægter 5.225 4.782 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 1.274 1.188 Netto rente- og gebyrindtægter 24.881 24.911 7 Kursreguleringer -131-891 Andre driftsindtægter 145 848 8 Udgifter til personale og administration 18.080 14.950 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 0 0 Andre driftsudgifter 596 1.676 9 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv. 2.869 6.032 Resultat før skat 3.350 2.210 10 Skat 866 547 Årets resultat 2.484 1.663 Årets totalindkomst efter skat 2.484 1.663 Forslag til resultatdisponering Overført til næste år 2.484 1.663 19

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2012 (fortsat) (1.000 DKK) 2012 2011 Totalindkomstopgørelse Anden totalindkomst 0 0 Årets resultat 2.484 1.663 Årets totalindkomst 2.484 1.663 20

(1.000 DKK) Note 2012 2011 AKTIVER 11 Kassebeholdninger og anfordringstilgodehavender 59.811 77.159 hos centralbanker 11 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 70.280 11.195 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret 12 kostpris 253.923 266.232 13 Obligationer til dagsværdi 47.716 46.748 13 Aktier m.v. 10.359 10.036 14 Øvrige materielle aktiver 0 0 Aktuelle skatteaktiver 149 0 15 Udskudte skatteaktiver 3 11 16 Andre aktiver 1.346 1.432 AKTIVER I ALT 443.587 412.813 PASSIVER 17 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 10.927 11.186 18 Indlån og anden gæld 366.016 338.164 Aktuelle skatteforpligtelser 0 87 Andre passiver 4.821 3.332 Gæld i alt 381.764 352.769 19 Andre hensatte forpligtelser 48 753 HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT 48 753 Andelskapital 26.462 26.462 Overført overskud 35.313 32.829 EGENKAPITAL I ALT 61.775 59.291 PASSIVER I ALT 443.587 412.813 Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser 20-24 21

(1.000 DKK) Udvikling i egenkapital Andelskapital Overført resultat I alt Egenkapital primo 2011 26.260 31.166 57.426 Indbetalt i år 202 0 202 Årets resultat 0 1.663 1.663 Egenkapital ultimo 2011 26.462 32.829 59.291 Egenkapital primo 2012 26.462 32.829 59.291 Årets resultat 0 2.484 2.484 Egenkapital ultimo 2012 26.462 35.313 61.775 Andelskapitalen udgøres af 26.462 stk. andelsbeviser á 1.000 kr. 22

1 Væsentlig anvendt regnskabspraksis 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder 3 Femårsoversigt 4 Renteindtægter 5 Renteudgifter 6 Gebyrer og provisionsindtægter 7 Kursreguleringer 8 Udgifter til personale og administration 9 Nedskrivning på udlån og andre tilgodehavender 10 Skat 11 Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 12 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 13 Værdipapirer 14 Øvrige materielle aktiver 15 Udskudte skatteaktiver 16 Andre aktiver 17 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 18 Indlån og anden gæld 19 Andre hensatte forpligtelser 20 Markedsrisici 21 Eventualforpligtelser 22 Nærtstående parter 23 Kapitalforhold og solvens 24 Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 25 Anvendt regnskabspraksis 23

Note 1. Væsentlig anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Årsregnskabet præsenteres i danske kroner (DKK) og afrundet til nærmeste 1.000 kr. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af andelskassens aktiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, skøn og usikkerheder fremgår af note 2. Vi har valgt at præsentere den anvendte regnskabspraksis, som har særlig betydning for regnskabsaflæggelsen for Andelskassen Fælleskassen i note 1. Præsentationen af den øvrige anvendte regnskabspraksis fremgår af note 25. Fastlæggelse af dagsværdi Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter. Dagsværdien af obligationer, aktier og andre kapitalandele, som der findes et aktivt marked for, fastsættes til lukkekursen på balancedagen, eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil. For obligationer, aktier og andre kapitalandele, hvor der ikke findes et aktivt marked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare aktuelle markedsdata. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetalingen er sket direkte til låntager. Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. I vurderingen af nedskrivningerne er der taget højde for den seneste præcisering af reglerne, som er foretaget i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen af 30. marts 2012. Fælleskassen implementerede disse præciseringer af regnskabsreglerne i forbindelse med aflæggelsen af halvårsrapporten for 2012. Præciseringerne af nedskrivningsreglerne i det nye bilag 10 har ikke medført øgede nedskrivninger. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation for værdiforringelse for indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelig økonomisk vanskelighed, ved låntagers kontraktbrud, ved lempelse af låntagers lånevilkår som følge af økonomiske problemer, eller ved låntagers konkurs og rekonstruktion. Nedskrivning foretages med forskellen mellem regnskabsmæssig værdi før nedskrivning og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet, herunder realisationsværdi af 24

eventuelle sikkerheder. Til beregning af nutidsværdien anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af forventede fremtidige betalinger. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af og løbende vedligeholdes og udvikles af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Segmenteringsmodellen tager bl.a. udgangspunkt i tabsdata for hele pengeinstitutsektoren og gennemsnitlige udviklinger i makroøkonomiske variable. Det vurderes løbende, om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen og væsentlig makroøkonomiske variable for Fælleskassens egne udlån og tilgodehavender. De gruppevise nedskrivninger beregnes som et estimat af den procentuelle ændring i kreditrisikoen for de enkelte lån i gruppen, beregnet som forskellen mellem tabsrisikoen på udstedelsestidspunktet og segmenteringsmodellens beregnede tabsrisiko ultimo regnskabsåret. Såfremt uudnyttede tilsagte kreditter vurderes at have en kreditrisiko, indgår disse i ovennævnte test for nedskrivningsbehov. Nedskrivninger på uudnyttede tilsagte kreditter indregnes under hensatte forpligtelser. Værdipapirer Obligationer, aktier og andre kapitalandele indregnes ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til dagsværdi. Dagsværdi er defineret ovenfor. 25

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor. Reglerne om nedskrivninger er i året blevet ændret og præciseret. Ændringerne har ikke påvirket nedskrivningerne. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket og påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side, eller ændrede principper fra ledelsen side, såsom ændrede forhold som f.eks. tidshorisonten. Den økonomiske afmatning medfører en større usikkerhed ved måling af engagementerne. Det kan således ikke afvises at en fortsat negativ udvikling indenfor brancher hvor andelskassen har ikke ubetydelige engagementer, hvor ændring af praksis af den ene eller anden årsag kan medføre yderligere nedskrivninger. Såfremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisations værdier af sikkerheder og forventede dividende udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn. Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udlejede erhvervsejendomme eller boligejendomme er afkastkrav en af de væsentligste forudsætninger, som andelskassen anvender. Værdien af ejendomme fastsættes på grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en investor forventes at ville stille til en ejendom i den pågældende kategori. Afkastets størrelse afhænger bl.a. af geografi, beliggenhed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelsesstand samt eventuel genudlejning og dermed niveauet for tomgang mv. Som følge af de nuværende og seneste års konjunkturusikkerheder er værdiansættelsen af sikkerhederne i andelskassens engagementer fortsat forbundet med usikkerhed og sikkerhederne i erhvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle skøn over afkastkrav i ejendomsmarkedet. For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgørelse af nedskrivninger, da for en del af kunderne kan konstateres, at selvom kunderne på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på lånene så vil yderligere krav til afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer, at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab. 26

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder (fortsat) Gruppevise nedskrivninger er fortsat behæftet med en usikkerhed. Ved opgørelse af gruppevise nedskrivninger anvender andelskassen forskellige modeller. Da modellerne ikke rammer alle relevante forhold, og da der fortsat er begrænset historisk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne, har det fortsat været nødvendigt at supplere modellens beregninger med ledelsesmæssige skøn. Hensættelser til tab på garantier, hvor der er væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på den afgivne garanti, er også forbundet med usikkerhed. Måling af unoterede aktier er kun i mindre grad er baseret på observerbare markedsdata. Hertil kommer, at der for en række unoterede aktier ikke har været omsætning heri i en årrække. Måling af unoterede aktier er derfor opgjort til skønnet markedsværdi og er således behæftet med usikkerhed. I årsregnskabet 2011 indregnede andelskassen en hensættelse til tab på indskydergarantifonden t.kr. 253. Efterfølgende er den forventede dividendeprocent ændret, hvilket betyder at andelskassen i 2012 har kunnet indtægtsføre t.kr. 205. Andelskassen har i 2012 hensat t.kr. 48 til forventet tab på nødlidende pengeinstitutter. 27

NOTER (1.000 DKK) Note 3 Femårsoversigt 2012 2011 2010 2009 2008 Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter 24.881 24.911 25.043 23.712 22.940 Kursreguleringer -131-891 -482-146 -18 Udgifter til personale og administration 18.080 14.950 16.993 12.251 11.761 Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv 2.869 6.032 4.785 6.994-4.275 Skat 866 547 615 1.205 1.540 Årets resultat 2.484 1.663 1.230 3.559 4.476 Balance Udlån 253.923 266.232 270.571 274.967 269.123 Egenkapital 61.775 59.291 57.426 55.761 50.773 Aktiver i alt 443.587 412.813 405.963 395.322 385.411 Nøgletal Solvensprocent 20,1% 18,0% 15,8% 16,2% 15,9% Kernekapitalprocent 20,1% 18,0% 15,8% 16,2% 15,9% Egenkapitalforrentning før skat 5,5% 5,3% 3,2% 8,9% 12,5% Egenkapitalforrentning efter skat 4,1% 2,8% 2,1% 6,7% 9,3% Indtjening pr. omkostningskrone 1,16 kr. 1,87 kr. 1,97 kr. 1,25 kr. 1,36 kr. Renterisiko 4,2% 4,3% 2,0% 2,7% 2,5% Valutaposition 0 0 0 0 0 Valutarisiko 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Udlån i forhold til indlån 76,2% 85,3% 88,6% 89,2% 88,9% Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 304,4% 201,6% 204,3% 182,2% 183,3% Summen af store engagementer 90,7% 72,5% 120,3% 34,5% 26,6% Akkumuleret nedskrivningsprocent 8,9% 6,2% 6,1% 4,8% 2,8% Årets nedskrivningsprocent 0,9% 1,4% 1,4% 2,1% 1,4% Årets udlånsvækst -4,6% -1,6% -1,6% 2,2% 10,9% Udlån i forhold til egenkapital 4,1 4,5 4,7 4,9 5,3 Omkostningsprocent, udlån 7,35 6,19 6,63 4,99 4,69 Omkostningsprocent, balancesum 4,21 4,03 4,42 3,47 3,28 28