SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Til: Regler for garantiprovision for kommunale garantistillelser Økonomiudvalget/Byrådet Dato: 28. november 2012 Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634 Økonomiafdelingen har undersøgt, hvorvidt Solrød Kommune har en ret og/eller en pligt til at beregne sig en garantiprovision for at stille en kommunegaranti for lån. Lånegarantier har hidtil været vederlagsfri. Garantiprovision for kommunal garantistillelse vil primært være relevant i forhold til forsyningsvirksomheder, dvs. vand og varmeforsyning. Gældende lovgivning omkring vilkår for provision, gebyr m.v. for garantistillelse på disse områder er bl.a. behandlet i Stoploven, Vandsektorloven og Varmeforsyningsloven. Det er ikke lovligt at opkræve provision af garantier vedrørende støttet byggeri. Jf. Almenboliglovens 107 kan en kommune alene opkræve et administrationsbidrag i forbindelse med støttesagsbehandlingen svarende til 2,5 promille af anlægssummen. Endvidere kan der heller ikke pålægges provision på garantiforpligtelser, hvor man hæfter solidarisk f.eks. HMN Naturgas I/S, KARA/Noveren I/S, Trafikselskabet Movia og Vestegnens Kraftvarmeselskab. Kommunegaranti for lån på vandområdet Ved udskillelse af vand og spildevandsområdet er der en problemstilling ift. Stoploven (bek.nr. 931/2009). I henhold til Stoploven har By- og Landskabsstyrelsen den 8. juli 2010 udmeldt at: Kommunalbestyrelsen ved evt. kommunegaranti efter Vandsektorloven (VSL) 16 lovligt kan opkræve provision. Der ikke skal ske modregning i kommunens bloktilskud efter Stoploven, såfremt kommunalbestyrelsens krav om provision for garantistillelsen efter Vandsektorloven er baseret på markedsvilkår. Ifølge de kommunalretlige regler er Byrådet forpligtet til at afdække sine økonomiske risici. Da vandselskaber principielt kan gå konkurs er udgangspunktet, at Byrådet skal tage en garantiprovision, som afspejler denne risiko. Risikoen er dog reelt meget lav. Ved fastsættelse af garantiprovisionen må vurderingen være, at såfremt det samlede lånearrangement eksempelvis bestående af låneomkostninger til Kommunekredit og garantiprovision til Solrød Kommune giver højere låneomkostninger for vandselskabet end et lån optaget på markedet i øvrigt ville give så er der tale om en uddeling efter Stoploven. Der skal så ske en indberetning til Forsyningssekretariatet, og der vil ske reduktion i det statslige bloktilskud til kommunen. Der er pt. ikke meddelt kommunegaranti til lån på vandområdet. C:\Temp\647c6201-fcbd-4b0b-84b4-43b54ef8fcb6.docx
Kommunegaranti for lån til varmeforsyningsområdet Ved kommunegaranti til varmeforsyningen Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. er spørgsmålet tilsvarende, hvorvidt Solrød kommune har en ret og/eller pligt til at beregne sig en garantiprovision for at stille en kommunegaranti for finansiering af anlægsetablering. Her er situationen følgende: Det antages, at lån optaget af Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. sikret ved en kommunegaranti giver mere fordelagtige rentevilkår og forventeligt også bedre tilbagebetalingsvilkår end, hvis fjernvarmeværket skulle optage et tilsvarende lån uden en kommunegaranti. Bl.a. er kommunegaranti forudsætning for optagelse af lån i Kommunekredit. De billigere rentevilkår og eventuelt også bedre tilbagebetalingsvilkår medfører en billigere varmeudgift for den enkelte forbruger. Hvis en kommune stiller garanti for et fjernvarmeværk a.m.b.a. bidrager kommunen således til, at de borgere/forbrugere, som får deres varmeforsyning gennem det pågældende fjernvarmeværk a.m.b.a. får bedre vilkår end andre borgere i kommunen, der har en anden energikilde. Kommunen vil i en sådan situation indirekte yde tilskud til fjernvarmeværkets forbrugere. Det vil være i strid med det generelle ligebehandlingsprincip, som gælder for den kommunale forvaltning. I Varmeforsyningsloven 20a, stk. 6 fremgår det, at Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal varmeforsyning. Dette principielle spørgsmål om en kommunes pligt og ret til at beregne sig en garantiprovision for at stille en kommunegaranti har været overvejet i Indenrigsministeriet i en afgørelse fra 1999 vedrørende en af daværende Ølgod Kommune stillet kommunegaranti for et lån optaget af Ølgod Fjernvarmeselskab. I en tilsvarende og nyere afgørelse truffet af Tilsynet med kommunerne i Region Syddanmark i august 2007 har man givet en vejledende udtalelse om, hvorvidt Svendborg Kommune skulle beregne sig en garantiprovision ved at stille en kommunegaranti for Svendborg Fjernvarmecentrals erhvervelse af et areal til brug for opførelse af en bygning indeholdende gaskedler til varmeproduktion. Af begge afgørelser fremgår det, at kommuner har pligt til at beregne sig en sådan garantiprovision. Baggrunden herfor er, at det af Varmeforsyningsloven 20a, stk. 6 fremgår, at Kommuner ikke må yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg. Der må ikke ydes tilskud til en varmeforsyning, ejet af en kommune, idet man derved ville stille de borgere, som får varmeforsyningen fra dette kommunale anlæg bedre end andre borgere i kommunen. Det vil være i strid med det generelle ligebehandlingsprincip, som gælder inden for kommunal forvaltning. I forhold til garanti for lån til Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. er der ikke tale om, at der ydes tilskud til en kommunal varmeforsyning, idet Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. er en selvstændig juridisk enhed. Ved at stille en kommunegaranti for Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. bidrager Solrød Kommune imidlertid til, at de forbrugere, som får deres varmeforsyning gennem Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., får bedre vilkår end alle andre forbrugere i Solrød Kommune. Solrød Kommune vil i en sådan situation indirekte yde tilskud til disse forbrugere. 2
Det er derfor i tråd med bestemmelserne i Varmeforsyningslovens 20a, stk. 6. i strid med det generelle ligebehandlingsprincip at stille en kommunegaranti til Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. uden samtidig at beregne sig en garantiprovision. Når en kommune stiller en garanti, indebærer det en risiko for at skulle betale i henhold til denne, hvis den, som garantien er stillet for, ikke betaler sine forpligtelser. Risikoen ved at stille en garanti for finansiering af et fjernvarmeværk a.m.b.a. s etablering formodes at være lille, hvilket skyldes Varmeforsyningslovens regler om, at driften for et fjernvarmeværk a.m.b.a. skal hvile i sig selv, hvorved eventuelle underskud lægges over på varmeprisen i efterfølgende år. Risikoen vil naturligvis også afhænge af, hvorvidt fjernvarmeværkets medlemmer kan melde sig ud af fjernvarmeværket med henblik på etablering af alternative varmekilder. Denne risiko vil afhænge af, hvor restriktiv Varmeforsyningsloven og lokalplaner for området forpligter de nuværende medlemmer og evt. kommende udstykninger til at være medlemmer af fjernvarmeværket a.m.b.a. Størrelsen af garantiprovisionen vil afhænge af, hvilken risiko en kommunegaranti indebærer for kommunen. Desto højere risiko, desto højere garantiprovision, og modsat desto mindre risiko, desto lavere garantiprovision. Hvis forbrugerne i stort omfang er tvungne medlemmer, og driften skal hvile i sig selv, hvorved eventuelle underskud lægges over i prisen i de efterfølgende år, så vurderes risikoen for at være af lav karakter, hvorfor en garantiprovision bør være i den lave ende. Konklusion der er pligt og ret til at opkræve garantiprovision Ingen af de hidtidige afgørelser i ministeriet og/eller statsforvaltningen har drejet sig om garantiprovision på allerede afgivne kommunegarantier. Administrationen har derfor den 1. februar 2012 sendt en e-mail til Økonomi- og Indenrigsministeriet med følgende spørgsmål: Hvordan skal kommunen forholde sig til afgivne kommunegarantier til Solrød Fjernvarmeværk, herunder om kommunen har pligt til at beregne garantiprovision for de kommunegarantier, som kommunen har stillet indtil ultimo 2011, og om kommunen er forpligtet til at trække kommunegarantierne tilbage, såfremt Solrød Fjernvarme afviser at betale garantiprovision. Der er den 22. november 2012 modtaget svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis kan en kommune lovligt stille en kommunal garanti for et privat forsyningsselskabs lån, såfremt forsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti vil efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile i sig-selv princippet forudsætter. Det påhviler i den forbindelse kommunen at udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere, eller foretagelse af undersøgelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. Der må dog tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er flere vurderinger, som når frem til forskellige beløb. Garantiprovisionen kan have karakter af en løbende garanti eller en engangsprovision. 3
Den løbende risiko på en garanti vil naturligvis afhænge af den aktuelle restgæld, derfor vil en løbende provision afspejle denne risiko, og samtidig kunne udligne noget af den fordel, som en kommunegaranti giver de borgere, der får forsyning fra et forsyningsselskab, som har finansiering med kommunegaranti. En engangsprovision skal have et væsentligt omfang, hvis den skal udligne den samlede kapitaliserede fordel, der opnår med en kommunegaranti. Økonomiafdelingen har været i kontakt med Danske Bank, der er kommunens bankforbindelse. Danske Bank oplyser, at hvis Danske Bank skulle stille en garanti for Solrød Kommune ville den typisk ligge på 0,75% p.a. Selskaber/andelsselskaber med begrænset hæftelse (som Solrød Fjernvarmeværk) vil typisk skulle betale min. 2,25% p.a. Garantiprovisionen er en løbende provision, hvilket Danske Bank også mener mest korrekt vil udligne markedsfordelen mellem et lån med og uden kommunekredit. Hvis Danske Bank skal yde et lån med en løbetid på 25 år så vil de ikke være konkurrencedygtige med Kommunekredit tillagt garantiprovision på f.eks. 1% p.a. Det vil kun være lån til fast ejendom, der muligvis vil kunne opnå en konkurrencedygtig finansiering uden kommunegaranti i en realkreditforening. Et pengeinstitut har således differentieret provision afhængig af risikoen ved at stille garanti. Hvis der i provisionssatserne skal indbygges en form for risikovurdering, vil der være behov for et interval. Men da risikoen på et projekt ikke nødvendigvis er ens gennem hele lånets løbetid, vil der ved en differentieret provision løbende skulle foretages risikovurdering af garantierne, hvilket skønnes at blive ressourcekrævende og svært at gennemføre. Økonomiafdelingen har undersøgt, hvilken rente og bidrag, der skal betales på et fastforrentet 25-årigt lån til en erhvervsejendom i Realkredit Danmark. Jf. Realkredit Danmarks hjemmeside skal der betales en kontantlånsrente på 3,2188% og et bidrag på 1,25%, hvilket giver en effektiv rente før skat på 4,6583%. Solrød Fjernvarmeværk har netop ansøgt om en ny kommunegaranti til et lånetilbud fra Kommunekredit på et 25-årigt lån med en fast rente på 2,85% p.a. Det foreslås, at Solrød Kommune har samme garantiprovision til alle uafhængig af risiko, og at garantiprovisionen fastsættes årligt ud fra markedspris for garantiprovision til selskaber med mindst risiko ved garantistillelse hos Kommunens bankforbindelse pt. Danske Bank. For 2012 og 2013 fastsættes garantiprovision til 1% p.a. Fra 2014 vil garantiprovision blive fastsat i forbindelse med budgetlægningen og fremgå af takstbladet i Mål og Økonomi. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune, der ikke hvor den er forpligtet hertil har opkrævet garantiprovision for kommunens garantistillelse f.eks. på grund af ukendskab til reglerne herom er forpligtet til, når kommunen bliver opmærksom herpå, at tage skridt til at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen m.v. Det indebærer efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunen må udfolde rimelige bestræbelser på, inden for de rammer, som de privatretlige regler sætter herfor, at søge den pågældende garanti opsagt, alternativt videreført på vilkår af opkrævning af garantiprovision. Administrationen anbefaler, at der opkræves en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. af restgælden på de garanterede lån i 1.kvartal af restgælden ved årsskiftet, samt 1,0% p.a. af det garanterede beløb ved nye ansøgninger, der forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen. I forhold til budgettet for 2013 vil der blive en merindtægt på 408.000 kr. 4
Da garantiprovisionen ikke er indarbejdet i Solrød Fjernvarmeværks budget for 2013 anbefaler Administrationen, at der kan aftales en afdragsordning, så betalingen fordeles over hele 2013. Fra 2014 skal garantiprovisionen betales inden udgangen af 1. kvartal. Hvis Solrød Fjernvarmeværk ikke accepterer, at der fremover skal betales garantiprovision af den stillede kommunegaranti, vil det være nødvendigt at tilbagetrække garantierne, hvilket vil betyde, at Kommunekredit opsiger Solrød Fjernvarmeværks lån. Administrationen har orienteret Solrød Fjernvarmeværk om ministeriets afgørelse pr. mail den 28. november 2012. Solrød Fjernvarmeværk har i svarmail ansøgt om, at provisionen bliver nedsat til ½%, som i Ringsted kommune. Solrød Fjernvarmeværk er klar over, at der findes kommuner, der opkræver mere end Solrød Kommune, men de mener ikke, at vores administration af deres lån belaster kommunen så meget, at det er en rimelig procentsats. Solrød Fjernvarmeværk anfører endvidere, at de jo ret beset låner penge til deres arbejde i forbindelse med at opfylde Solrød Kommunes klimaplan. Jf. afgørelsen fra ministeriet er det ikke spørgsmålet, i hvilket omfang garantierne belaster kommunens administration, men alene at der skal opkræves et vederlag på markedsvilkår. Dette indebærer efter administrationens opfattelse, at der ikke kan fastsættes et vederlag på mindre end 1% p.a. 5
Bilag Oversigt over praksis i øvrige kommuner Til orientering kan oplyses, at der er følgende praksis i andre kommuner: Københavns Kommune: Opkræver en løbende provision på 0,2 % p.a., der betales halvårligt bagud i 2. og 4. kvartal, beregnet på basis af restgælden med garantier primo halvåret på alle eksisterende lånegarantier til Københavns Energi. Lemvig Kommune Opkræver en garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31.12 på garantier, der er stillet efter 30. november 2011, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om indførelse af garantiprovision. Næstved Kommune Opkræver ved garantier afgivet efter 23. august 2011, herunder også på låneomlægninger overfor forsyningsområderne vand, kloak, el, gas, varme, renovation samt havnevirksomhed en løbende provision på 1,0 % p.a., der første gang opkræves primo måneden efter lånets optagelsestidspunkt og herefter en gang årligt pr. samme dato. Aalborg Kommune Syddjurs Kommune Kalundborg Kommune Ikast-Brande Kommune Åbenrå Kommune Opkræver med virkning fra 15. februar 2011 ved afgivelse af kommunale garantistillelser for lånoptagelser til forsyningsselskaber og virksomheder en løbende provision på 1,5% p.a. af det garanterede beløb, der forfalder til betaling i forbindelse med lånoptagelsen og de følgende år primo året beregnet ud fra restgælden ved årsskiftet. Opkræver på nye garantier fra 27. oktober 2011 et stiftelsesgebyr på 1,0%, der dækker garantiprovision til udløb af det første år og næste kalenderår og 0,75% i årlig garantiprovision i de efterfølgende år. Opkræver med virkning fra 21. december 2010 en engangsprovision på 1% af lånebeløbet ved garantistillelser for forsyningsselskaber, der forfalder til betaling i forbindelse med lånoptagelsen. Opkræver med virkning fra 15. marts 2010 en engangsprovision på 1,5% af garantisummen. Opkræver med virkning fra 25. maj 2011 en garantiprovision på 1,25% af lånebeløbet, der forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen. 6