STUDIEORDNING Installatør (AK) VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2008 Installatørafdelingen www.hadstents.dk
Indholdsfortegnelse Studieordningens formål... 4 Hvor findes studieordning... 4 Ikrafttrædelse... 4 Gyldighed... 4 Indledning... 5 En bred og fleksibel uddannelse... 5 Jobprofiler... 5 Uddannelsen... 6 Formål og varighed... 6 ECTS pointsystem... 6 Opbygning... 7 Oversigt over obligatoriske fag og valgfag... 8 Specialeforløb... 9 Valgfag... 9 Specialerapport... 9 Autorisation til VVS installatør... 10 Autorisation til Kloakmester... 10 Afslutningsprojekt... 10 Læringsstrategi... 11 Undervisning i enkeltfag... 11 Tilrettelæggelse... 11 Målsætning... 11 Undervisningsform... 11 Undervisningsmidler... 11 Evaluering... 12 Projektbaseret læring... 12 Tilrettelæggelse... 12 Målsætning... 12 Læringsform... 12 Evaluering... 12 Prøver og eksamensreglement... 13 Formål... 13 Deltagelse i prøver... 13 Oversigt over prøver... 13 Prøveformer ved eksamen... 14 Sprog... 14 Mundtlige prøver... 14 Skriftlige prøver... 14 Projekt... 16 Rapport... 16 Indstilling til eksamen... 17 Afvisning af indstilling til eksamen... 17 Regler for beståelse... 17 Regler for omgængere... 17 Sygdom og sygeeksamen... 17 Karaktergivning... 17 Plagiat... 18 Udlevering af skriftligt materiale... 18 Klagefrist... 18 Studieaktivitet... 18 Manglende studieaktivitet... 18 Øvrige forhold... 19 Åben uddannelse... 19 Kvalitetssikring... 19 Adgangskrav... 20 Merit... 20 Studiemiljø... 20 August 2008 2
Adgang til skolens faciliteter... 20 Studievejledning... 20 Økonomi... 21 Bøger og undervisningsmaterialer... 21 Medindflydelse... 21 Studieophold / rejser:... 21 Lokalsamfundet... 21 Samarbejdspartnere... 22 Lovgrundlag for uddannelsen... 22 Revision af studieordningen... 22 Bilag Projekt- og fagbeskrivelser, se særskilt dokument. August 2008 3
Studieordningens formål Uddannelsen til Installatør (AK) VVS udbydes på flere forskellige uddannelsesinstitutioner i landet. Den enkelte uddannelsesinstitution skal udarbejde regler for uddannelsen i en studieordning. Det overordnede formål med studieordningen er at omsætte uddannelsesbekendtgørelsens mål og rammer til en mere handlingsorienteret tilrettelæggelse af uddannelsen. Studieordningen skal endvidere give studerende og skolens pædagogiske og administrative personale et informativt og overskueligt redskab til tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen, ligesom den skal give information om uddannelsen til censorer, erhvervslivet og aftagere af dimittender. Studieordningen skal også tilgodese de informationsbehov, Undervisningsministeriet og andre myndigheder har, for at kunne varetage deres tilsynsforpligtigelse overfor uddannelsesinstitutionen. For dig, som er studerende eller kommende studerende, kan studieordningen bruges, som det dokument, der kan give dig en detaljeret indsigt i studiets planlægning, indhold og kvalitet. Hvor findes studieordning Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende inden studiestart på skolens kontor. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på skolens hjemmeside www.hadstents.dk Ikrafttrædelse For nye studerende træder denne studieordning i kraft ved studiestart august 2008. Igangværende studerende fortsætter under den studieordning, som var gældende, ved deres studiestart. Undtaget herfra er dog kapitlet vedr. prøver og eksamensreglement der, grundet ny eksamensbekendtgørelse, træder i kraft for alle studerende d. 1. august 2005. Undtaget herfra er tillige bedømmelse efter 13 skalaen som fra 2007 er afløst af 7 trins-skalaen. Studieordningen vil være tilgængelig for studerende, censorer, undervisningsministeriet og andre interesserede fra 1. juli 2008. Gyldighed Denne studieordning er fastsat i medfør af reglerne i bekendtgørelsen for uddannelsen (se side 21) samt skolens interne bestemmelser. Skolen kan, ved usædvanlige forhold, vælge at dispensere for de regler i studieordningen, som alene er fastsat i medfør af skolens interne bestemmelser. August 2008 4
Indledning En bred og fleksibel uddannelse Installatør (AK) VVS uddannelsen hører under gruppen af kortere videregående uddannelser (forkortet KVU), og er således en følge af KVU-reformen fra 1997. Reformen betød bl.a., at uddannelserne til gas- og vandmester samt vvs-tekniker blev nedlagt og erstattet af den nuværende installatør-uddannelse med mulighed for autorisation. Uddannelsen fokuserer på, at den uddannede selvstændigt skal kunne projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas, sanitet, varme, indeklima, automatik og styring. Herudover kan du specialisere dig inden for den retning, som du måtte ønske, samt opnå autorisation. I et konstant omskifteligt og uforudseeligt samfund er der, ud over løbende høje faglige kvalifikationer, også brug for mennesker der kan tilegne sig ny viden og bidrage positivt til udvikling af nye produkter, serviceydelser, produktionsmetoder og forretningsmodeller. Derfor lægger uddannelsen også stor vægt på udvikling af de studerendes personlige kompetencer indenfor tværfagligt samarbejde, innovation og entrepreneurship. Er du interesseret i en uddannelse, hvor nøgleordene er høje faglige kvalifikationer, selvstændighed, fleksibilitet, tværfagligt samarbejde, innovation og entrepreneurship, så er uddannelsen til installatør (AK) VVS på Den jydske Haandværkerskole det rigtige valg for dig. Jobprofiler Uddannelsen tager sigte på ansættelse i nationale såvel som internationale virksomheder, offentlige såvel som private. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, hvilket betyder, at den er meget målrettet i forhold til de krav, virksomhederne stiller i dag og i fremtiden. Som færdiguddannet Installatør (AK) VVS er du kvalificeret til at starte din egen virksomhed. Andre typiske jobtyper er f.eks.: VVS tekniker (hos rådgivende virksomhed, forsyningsvirksomhed, større entreprenør eller leverandør) Overmontør Teknisk ansvarlig i særlig kvalificeret eller aut. virksomhed Sælger eller repræsentant i en leverandør- eller grossistvirksomhed Beregner August 2008 5
Uddannelsen Formål og varighed Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. Den uddannede skal kunne: integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS. anvende tidssvarende teknologier og metoder samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. tilegne sig ny viden i relation til området og til tilgrænsende områder. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 år og 120 ECTSpoint. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Skolen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. ECTS pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige, at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-systemet består af flere elementer, bl.a. den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller andre former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. Se side 19 vedr. merit. August 2008 6
Opbygning Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Den obligatoriske del består af tre forskellige emneområder: Alment, Virksomheden og Teknologi Valgdelen består dels af et specialeforløb, der kan sammensættes efter dine ønsker, og dels af et afslutningsprojekt. De forskellige elementer er beskrevet således i bekendtgørelsen: Den obligatoriske del Alment Virksomheden Teknologi Skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for energi og installation samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsning. Emneområdet skal have et omfang svarende til 30 ECTS-point. Skal kvalificere den studerende til at kunne projektere og gennemføre installationsprojekter efter gældende lovgivning og kvalitetskrav under hensyn til virksomhedens organisation, drift, økonomi og miljø. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitets- og gastekniske installationer. Emneområdet skal have et omfang svarende til 40 ECTS-point. Valgdelen Specialeforløb Afsluttende eksamensprojekt Skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke emner i relation til uddannelsens formål. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTSpoint. Hvor den studerende skal dokumentere evne til, på et analytisk og metodisk grundlag, at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for teknologi. Projektet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point. Den studerendes specialeforløb skal indgå. August 2008 7
Oversigt over obligatoriske fag og valgfag Den obligatoriske del Valgdelen Emneområde Alment Virksomheden Teknologi Specialeforløb Fag 1. sem. ECTS point og placering 2. sem. 3. sem. 4. sem. Samlet antal ECTS point Sproglig kommunikation 3 3 6 Teknisk dokumentation 3 3 6 Informationsteknologi 4 4 8 Teknisk beregning 8 8 Måleteknik og fejlfinding 2 2 Samlet 30 Økonomi 3 3 Organisation 3 3 Erhvervsmæssigt køb og salg 2 2 Jura 2 2 4 Miljø og sikkerhed 2 2 Kvalitet 2 2 Tilbud og kalkulation 0,5 1,5 2 Projektledelse 2 2 Samlet 20 Sanitetsteknik 4 4,5 2,5 11 Varmeteknik 3 4 3 10 Klimateknik 4 3 3 10 Gasteknik 3 3 6 Automatik og styring 3 3 Samlet 40 Gas fejlfinding og indregulering * 8 8 Kloakmester, teoretisk del 12 12 Specialerapport 8-12 8-12 Simulering af termisk indeklima 4 4 Grundlæggende køleteknik 2 2 Intelligente bygningsinstallationer Opstart af egen virksomhed del 1 Opstart af egen virksomhed del 2 2 2 1,5 1,5 1 1 Momsregnskab 0,5 0,5 evt. flere Samlet minimum antal ECTS point 20 * For at undgå lektionssammenfald med kloakmesterkursus, gennemføres gasfejlfinding oftest i slutningen af 3. semester. Beskrivelse af de enkelte fags indhold mm. er gengivet i bilagene. August 2008 8
Specialeforløb Specialeforløbet udgør 20 ECTS point og kan sammensættes på flere forskellige måder efter dine ønsker og mål. Ud over de egentlige valgfag og specialerapporten, er der mulighed for at vælge autorisation som VVS installatør og/eller autorisation indenfor kloakarbejde. Valgfag Valgfagene udbydes normalt sammen med uddannelsen til Installatør (AK) stærkstrøm. Fagenes mål og indhold er nærmere beskrevet i bilagsdelen. Specialerapport Specialerapporten skal omhandle et selvvalgt emne indenfor teknologiområdet. Emnet må ikke være behandlet under de obligatoriske områder. Du kan f.eks. ikke specialisere dig i dimensionering af radiatorer, da dette emne er en del af pensum i varmeteknik på 2. semester. Hvilket emne man skal vælge, afhænger først og fremmest af dine interesser. Erfaringen viser, at det er lettest at skrive om et emne, som du i forvejen interesserer dig for. Du bør dog ikke udelukke muligheden for at tilegne dig viden indenfor et helt ukendt område. Nedenfor er angivet en række eksempler på emner: Industriventilation Brændselsceller Kølelofter Biogasanlæg Jordvarme Sprinkleranlæg Der er afsat fra 8-12 ECTS points til specialerapporten. Hvor stor den skal være afhænger af, hvor mange specialefag du ellers har valgt. Dette aftales og godkendes i samarbejde med skolens vejledere. Afhængig af dit specialeforløb skal rapportens omfang opfylde følgende krav: Krav til samlet arbejdsbelastning Delelement 8 ECTS 9 ECTS 10 ECTS 11 ECTS 12 ECTS Indledning og problemformulering Hovedafsnit, konklusion og perspektivering maks. 1 normalside 1 min. 12 normalsider 1 maks. 1 normalside 1 min. 14 normalsider 1 maks. 2 normalsider 1 min. 16 normalsider 1 maks. 2 normalsider 1 min. 18 normalsider 1 maks. 2 normalsider 1 min. 20 normalsider 1 Bilag maks. 30 A4 sider 2 maks. 35 A4 sider 2 maks. 40 A4 sider 2 maks. 45 A4 sider 2 maks. 50 A4 sider 2 1 Ved 1 normalside forstås en beregningsfaktor, der dækker 2100 typeenheder i sammenhængende skriftsprog. Ved typeenhed forstås bogstaver, tal, tegn (punktum, komma etc.) og mellemrum. Microsoft Word kan optælle, hvor mange tegn (inkl. mellemrum) et dokument indeholder. F.eks. vil et dokument, der indeholder 18901 tegn svarer til 9,0 normalsider. 2 Ved 1 A4 side forstås det areal, som dækkes af en side med målene 210 x 297 mm. En tegning i A0 format (841 x 1189 mm) bliver derved til 16 A4 sider. Du vil få udpeget en vejleder af skolen, som skal støtte og guide dig i dit specialeforløb. Vejlederen vil, afhængig af emnet, normalt være en af underviserne på DjH. Vejledningen foregår ved, at du selv tager kontakt til vejlederen, enten direkte eller elektronisk, og aftaler tidspunkt for møder. Du kan læse mere om specialerapporten i Vejledning til specialerapporten, som kan rekvireres på skolen. August 2008 9
Autorisation til VVS installatør Du kan i uddannelsens 4. semester opnå autorisation som VVS installatør, ved at deltage i udvidet gasteknik og et praktisk kursus i fejlfinding og servicering af gasinstallationer. Praktikdelen foregår på skolen i specialindrettede lokaler med den nyeste teknologi. Praktikdelen afsluttes med en fejlfindings- og indreguleringsprøve efterfulgt af en mundtlig prøve. Begge prøver er udformet efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer. Da de fleste studerende også ønsker at gennemføre kloakmesteruddannelsen se nedenfor - lægges fejlfindingskursus og prøve oftest i slutningen af 3. semester. Autorisation til Kloakmester På Den jydske Haandværkerskole tilbyder vi speciale i kloakmesterarbejde. Specialet ligger på 4. semester, og har som formål at udbygge kendskabet til afløbsteknik og til også at omfatte de særlige forhold, der gælder for afløbsinstallationer i jord. Undervisningen har desuden som formål at forberede deltagerne til at opnå en teoretisk kloakmestereksamen. Specialet afsluttes med en skriftlig prøve. For efterfølgende at blive kloakmester skal du bestå en skriftlig og en praktisk prøve. Du kan ikke aflægge disse prøver på Den jydske Haandværkerskole. Vi har derfor indgået en samarbejdsaftale med Vitus Bering Danmark i Horsens. Denne aftale indebærer, at du efter deltagelse i kurset Kloak Trin IV på Vitus Bering Danmark får adgang til at deltage ved den praktiske og den teoretiske kloakmestereksamen. Opmærksomheden henledes på, at deltagelse i kurser og eksaminer på Vitus Bering Danmark indebærer brugerbetaling. Afslutningsprojekt På 4. semester i uddannelsen skal du udarbejde et afsluttende projekt, der rummer emner fra den obligatoriske del samt specialedelen. Skolen har etableret et samarbejde med en række virksomheder i Østjylland, der stiller projekter og vejledere til rådighed. Du skal selv udforme projektets indhold ud fra det valgte projekt, og efter dine interesseområder og valg i specialedelen. Du kan vælge at lave projektet alene eller i samarbejde med op til maks. 2 andre studerende. Du kan læse nærmere om afslutningsprojektet i Vejledning for aktører ved afslutningsprojekter, der kan rekvireres på skolen. August 2008 10
Læringsstrategi Læringsforløbet på hvert semester er delt mellem traditionel klasseundervisning og projektbaseret læring individuelt eller i grupper med vejledning. Denne deling er tilrettelagt progressivt, således at læringen gradvist ændrer sig fra hovedsagligt at bestå af klasseundervisning i starten af uddannelsen til overvejende at bestå af projektbaseret læring hen imod slutningen, se nedenfor. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester UV P UV P UV P UV P Læringsstrategi, UV=klasseundervisning, P=projektbaseret læring Undervisning i enkeltfag Tilrettelæggelse Undervisningen foregår i tidsrummet fra kl. 8.15 til 15.25 fra mandag til torsdag og fra kl. 8.15 til 12.25 om fredagen. Der er indlagt faste pauser fra kl. 9.45 10.05, fra kl. 12.25 til 12.55 og fra kl. 13.45 14.00. Den første onsdag i hver måned vil normalt være friholdt for undervisning fra kl. 12.25. Undervisningen foregår i klasselokaler eller i auditorium. Under forudsætning af tilstrækkelig tilslutning vil der være mulighed for at udbyde enkeltfag som fjernundervisning. Målsætning Enkeltfagsundervisningens primære formål er at give den studerende mulighed for at tilegne sig faglig viden og opøve færdigheder indenfor fagområderne. Undervisningsform Det er den enkelte lærer, der vælger hvilken undervisningsform, der passer bedst i enkeltfagene. De enkelte fag er nærmere beskrevet i bilagene. Normalt vil undervisningen foregå, som beskrevet nedenfor: Teoriundervisningen i enkeltfagene inden for de faglige områder veksler mellem teoretiske indlæg og individuelt eller gruppebaseret opgaveløsning med tilhørende faglig vejledning. Herudover tilrettelægges en passende mængde hjemmearbejde, skriftlige afleveringer og elektroniske prøver, som et vigtig led i læringsprocessen. For at opøve dine formidlingsevner kan der anvendes fremlæggelse af opgaveløsninger i plenum. Undervisningen i de færdighedsprægede fag er tilrettelagt med udgangspunkt i øvelser og opgaver, og giver dig mulighed for at arbejde med indholdet på forskellige niveauer og på forskellig måde. Undervisningsmiljøet fungerer som et laboratorium, hvor der eksperimenteres, og hvor det er tilladt at træde ved siden af rent fagligt. Hovedoverskriften er "learning by doing" Undervisningsmidler Ud over de traditionelle midler som f.eks. tavle og overheadprojekter, benytter skolen i høj grad intranetsystemet Fronter, som du har adgang til døgnet rundt, både på skolen og hjemmefra. I Fronter har du som studerende adgang til hovedparten af undervisningsmaterialerne. Herudover kan du finde fælles informationer, vejledninger, skemaer mm. Du kan kontakte medstuderende og lærere gennem e-mail og online chat. For at kunne få maksimalt udbytte af Fronter, skal du have en bærbar PC med trådløst netværksforbindelse og Microsoft Windows styresystemet. August 2008 11
Evaluering Der foretages løbende vurdering af den studerendes læringsproces i form af uformelle samtaler mellem lærer og den studerende. Skriftlige afleveringer, kursusarbejder og test bedømmes således, at den studerende løbende har mulighed for at vurdere sit standpunkt. Midtvejs i 1. semester samt ved afslutningen af 1., 2. og 3. semester afholdes individuelle samtaler mellem klasselærerne og de studerende. Disse samtaler tager udgangspunkt i den studerendes oplevelse af sin egen læring sammenholdt med de enkelte læreres vurdering af det generelle standpunkt. Projektbaseret læring Tilrettelæggelse Projektperioder tilstræbes fuldstændigt friholdt for undervisning. Projektarbejdet foregår som individuelt arbejde og/eller gruppearbejde i grupperum eller rundt omkring i et af de mange fællesområder på akademiet. Målsætning Målet med projekter er først og fremmest, at du lærer at integrere og kombinere den viden og de færdigheder, som du har oparbejdet gennem enkeltfagsundervisningen. Dernæst vil du lære at indgå i samarbejde med andre studerende om at løse praksisnære og tværfaglige problemstillinger. Der kan i projekter være problemstillinger, der skal løses i samarbejde med en gruppe af elinstallatørstuderende. Problemløsningen og samarbejdet vil sætte dig i stand til at tilegne dig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder og vurdere hensigtsmæssigheden af denne viden. Læringsform Projektarbejde bliver afviklet efter en model for innovativt projektarbejde. Modellen giver sammen med intranetsystemet Fronter mulighed for at følge projektarbejdet online fra start til slut. Hele gruppens, såvel som dit bidrag til løsningen af projektet, kan følges online på intranetsystemet gennem mødereferater og arbejdspapirer. Ved møderne fastlægges, hvilken viden gruppen har på nuværende tidspunkt samt hvilken viden, der er behov for at tilegne sig til næste møde. Møderne skal i henhold til konceptet altid ende i opgaver, såkaldte tasks, til de enkelte gruppemedlemmer. Hver enkelt task udmunder inden næste møde i et arbejdspapir, et såkaldt notepad, der opsummerer følgende: Din indsamling af viden (i resuméform), vurdering af den indsamlede videns brugbarhed og de idéer du har fået under arbejdet med opgaven. Projektgruppen er tilknyttet en problemejer samt vejledere for samtlige fagområder. Vejledere fungerer som rådgivere, konsulenter, coaches eller sparringspartnere og vil altså ikke, som en almindelig lærer, forklare dig færdige sammenhænge og give konkrete sidehenvisninger. Du kan læse mere om modellen i Håndbog i projektarbejde, der kan rekvireres på skolen. Evaluering I de projektbaserede læringsforløb evalueres din, såvel som hele gruppens, indsats fra start til slut. Evalueringen og i sidste ende bedømmelsen afhænger af 3 hovedelementer: processen (din indsats), produktet (gruppens resultat) og et mundtligt individuelt forsvar. Den samlede bedømmelse vil være udtrykt i én samlet karakter, men du vil også løbende modtage feed back i projektperioden, således at du har mulighed for at justere din indsats. August 2008 12
Prøver og eksamensreglement Formål Formålet med uddannelsens eksterne og interne prøver er at bedømme om dine faglige kvalifikationer opfylder målsætningerne i studieordningen og bekendtgørelsen for uddannelsen. De anførte prøver giver, sammen med opfyldelsen af betingelserne for tilfredsstillende studieaktivitet, grundlag for at udstede uddannelsesbeviset. Uddannelsesbeviset kan kun udstedes, hvis disse betingelser er opfyldte. Deltagelse i prøver For at vi kan indstille dig til uddannelsens prøver, kræver vi, at du har en tilfredsstillende studieaktivitet, se betingelserne herfor på side 17. Prøverne skal mindst kunne opnå bedømmelsen; Godkendt, Bestået eller karakteren 02. BEMÆRK: Studerende, der ikke er studieaktive, kan ikke indstilles til de eksterne prøver. Oversigt over prøver Type Placering Obligatorisk del Prøve P = Projekt M =Mundtlig S = Skriftlig R = Rapport 1. sem. Øvelsesprojekt P I 2. sem. Sproglig kommunikation, engelsk M I Projekt 1a * P E 3. sem. Projekt 2a * P E Projekt 2b * P E 4. sem. Valgdelen Afslutningsprojekt * P E Gas, Fejlfindings- og indreguleringsprøve * M E Kloakmesterprøve * S I Specialerapport * R I *prøver der vil fremgå på dit uddannelsesbevis Interne prøver, betegnet med bogstavet I, er prøver der bedømmes af en eller flere lærere ved institutionen. Eksterne prøver, betegnet med bogstavet E, er prøver der bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. August 2008 13
Prøveformer ved eksamen På uddannelsen indgår følgende prøveformer: Mundtlige prøver Skriftlige prøver Projekter Kursusarbejde Sprog Alle prøver aflægges på dansk, undtaget herfra er dog den sproglige prøve i 2. semester, som aflægges på engelsk. Mundtlige prøver Mundtlige prøver gennemføres som dialog mellem den studerende og eksaminator og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven kan tage udgangspunkt i spørgsmål udvalgt ved lodtrækning og/eller i et eller flere projekter. Censor kan foranledige spørgsmål stillet og kan forlange at blive gjort bekendt med spørgsmål til udvælgelse ved lodtrækning så betids, at disse kan drøftes med eksaminator med henblik på ændringer. Der gives en forberedelsestid efter spørgsmålet(ene) er trukket. Under denne forberedelse må lærebøger, egne notater og tidligere løste opgaver normalt anvendes. De nøjagtige tilladte hjælpemidler og tidsfrister for forberedelse fastlægges af prøvens arrangør(er). Enhver samtale med andre personer end den tilsynsførende må ikke finde sted. Den studerende fremlægger den mundtlige prøve som en dialog mellem den studerende og eksaminator, under overværelse af en censor. Censor kan foranledige, at der stilles spørgsmål indenfor prøvens faglige område efter censors valg. Efter afslutning af den mundtlige prøve for den enkelte studerende gives der en karakter efter 7 trins-skalaen. Skriftlige prøver Skriftlige prøver gennemføres som individuel besvarelse af skriftligt formulerede opgaver. Opgaveløsningen skal ske uden vejledning inden for et afgrænset tidsrum. Der skal mødes 15 min. før prøvens begyndelse. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan en af skolens leder bemyndiget person dog give eksaminanden adgang til at deltage i prøven, når det efter de foreliggende omstændigheder må anses for sikkert eller overvejende sandsynligt, at denne ikke har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med opgavens indhold. Eksaminanden får af skolen udleveret eksamenspapir og papir til kladdeskrivning, men skal selv medbringe skrivemateriale og tilladte hjælpemidler. Alt udleveret materiale skal forsynes med navn og studienummer. Opgavetekst må først fjernes fra lokalet efter samtlige opgaver er indsamlet. Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, egne notater, tidligere løste opgaver, tegneredskaber, alm. små lommeregnere uden lysnettilslutning og software godkendt af skolen. Der kan endvidere anvendes PC ere såfremt prøven er indrettet hertil, og samtlige eksaminander har adgang til en sådan. En eksaminand må normalt ikke forlade lokalet før besvarelsen er afleveret. Skulle det være nødvendigt, skal eksaminanden ledsages af en af de tilsynsførende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal lægges ind i det dertil beregnede omslag. Hvis evt. kladden skal bedømmes, skal der henvises tydeligt til denne. Alt kladdepapir, som har været benyttet under prøven, og som ikke ønskes bedømt, afleveres særskilt. August 2008 14
Ved aflevering af opgaver noteres tidspunkt for aflevering af tilsynsførende. August 2008 15
Projekt Projekter tilrettelægges af skolen, og afslutningsprojektet kan gennemføres udenfor skolen i samarbejde med en virksomhed. Skolen eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte studerendes præstationer kunne bedømmes individuelt. Alle projekter afleveres på den måde, som opgavestilleren(e) har forlangt i prøveoplægget. Udgifter til trykning af dokumenter og tegninger afholdes af de studerende. Der henvises i øvrigt til skolens gældende priser for print og kopi. Bedømmelsen af projekter (undtagen afslutningsprojekt) foregår som en samlet helhedsbedømmelse ud fra tre forskellige dele: 1. En løbende individuel bedømmelse i projektfasen af deltagernes kreativitet, arbejdsindsats, initiativ og selvstændighed. Den løbende bedømmelse foretages ud fra materialet, som skal være tilgængeligt via intranetsystemet Fronter. Denne del vægter 20 % i den samlede bedømmelse. 2. En helhedsbedømmelse af det afleverede projektmateriale på baggrund af de emneområder, som er indeholdt i projektet. Denne del vægter 50 % i den samlede bedømmelse. 3. Et individuelt mundtligt projektforsvar, der består af en fremlæggelse af projektet og en overhøring i projektet samt i generelle faglige forhold. Denne del vægter 30 % i den samlede bedømmelse. Afslutningsprojekter bedømmes efter retningslinjerne i Vejledning for aktører ved afslutningsprojekter, der kan rekvireres på skolen. Overordnet bedømmes afslutningsprojekter efter følgende vægtninger: - projektdelen vægtes med 50 % og den mundtlige præstation vægtes med 50 % - Den studerendes stave- og formuleringsevne vægtes med 5 % i forhold til det faglige indhold. Projekter fremlægges for censor og eksaminator(er) ved en mundtlig præsentation. Derefter forsvares projektet individuelt ved en mundtlig dialog mellem den studerende og eksaminator, under overværelse af censor. Ved projekter udarbejdet af flere studerende kan skolen forhindre de studerende, som allerede er blevet eksamineret, i at kunne kommunikere med de studerende, som endnu ikke er blevet eksamineret indenfor samme projekt. Rapport Rapporten udformes og afleveres som et samlet projekt i henhold til Vejledningen til specialerapporten, der kan rekvireres på skolen. Rapporten afleveres i 2 eksemplarer, det ene rettes og afleveres tilbage til den studerende. Det andet sendes til censor, som efter samtale med lærer(e)/vejleder afgiver en samlet karakter efter 7 trins-skalaen. Der må ikke noteres i de afleverede prøver, hverken af censor eller lærer/ vejleder. Notater indføres på et separat papir, der opbevares til 14 dage efter klagefristen er udløbet. August 2008 16
Indstilling til eksamen Den studerende indstilles til eksamen 14 dage før, den finder sted. Den studerende indstilles ikke til eksamen, såfremt skolen vurderer, at han/hun ikke har opfyldt betingelserne for tilfredsstillende studieaktivitet, se side 17. Hvis den studerende ikke ønsker at indstille sig til eksamen, skal der gives besked herom til skolen senest 1 uge før prøvens afholdelse. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven, med hensyn til antallet af eksamensforsøg, som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, såfremt den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Udebliver en studerende fra en prøve uden påviselig grund, betragtes prøven, med hensyn til antallet af eksamensforsøg, som påbegyndt. Afvisning af indstilling til eksamen Såfremt en studerende ikke indstilles til eksamen, meddeles dette den pågældende skriftlig senest 14 dage før eksamen. Regler for beståelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelses- og eksamensbevis kan kun udstedes, når alle de beskrevne eksterne prøver og valgte specialer på uddannelsesforløbet er bestået, samtidig med at den studerende har udvist en tilfredsstillende studieaktivitet. Regler for omgængere En studerende kan højst indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse 3 gange. Skolen kan dog tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Fjerde og evt. femte gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor, som er beskikket af Undervisningsministeriet. Sygdom og sygeeksamen Møder eksaminanden ikke, eller må vedkommende forlade eksamen på grund af sygdom, kræves der lægeerklæring, for at eksaminanden kan indstilles til ny eksamen. For studerende der, på grund af sygdom, er forhindret i at deltage i de angivne interne og eksterne prøver, tilrettelægges sygeeksamen. Sygeeksamen tilrettelægges enten individuelt, eller den studerende tilbydes at deltage ved den samme førstkommende planlagte prøve. Ved bedømmelse af projekter, specialer m.v. forlænges den studerendes arbejdsperiode og lærerbistanden/vejledningen svarende til sygdomsperioden. Det er en betingelse for at indstille sig til sygeeksamen, at der er indgivet lægeattest senest 2 uger efter eksamensafholdelsen. Eventuelle udgifter til lægeattest afholdes af den studerende. Karaktergivning Karaktergivning foretages efter en votering mellem eksaminator og censor. Der anvendes overalt 7 trins-skalaen. Såfremt censor og vejleder ikke er enige om karakteren, bliver den studerendes slutkarakter afrundet ved at der på karakterskalaen findes det gennemsnit af de 2 karakterer. Såfremt der er nøjagtig lighed mellem 2 karakterer på skalaen (f.eks. ved karakteren 3), er det censors karakter, der er udslagsgivende. Det er altid censor, der først afgiver karakter. Karakteren -3 og 12 kan ikke gives ved afrunding. August 2008 17
Plagiat Ved plagiat forstås, i denne sammenhæng, enten uretmæssig gengivelse af andres arbejde eller gengivelse af eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning Hvis lærere, vejledere eller censor, ved bedømmelse af skriftlige prøver, rapporter eller projekter vurderer, at hele eller dele af arbejdet er plagieret jfr. ovennævnte definition, indkalder skolen de implicerede parter til et afklarende møde. Viser det sig, at der er tale om plagiat, bortvises den studerende fra prøven, og denne bedømmes med karakteren -3. Mindre uddrag af materiale fra lærebøger eller Internet betragtes normalt ikke som plagiat, hvis der er angivet kildefortegnelse. Der henvises i denne sammenhæng til de almindelige regler om ophavsret og copyright. Udlevering af skriftligt materiale En eksaminand har ret til at få alle skriftlige prøver, herunder kursusarbejde og projekter retur. Materialet kan tidligst udleveres 14 dage efter klagefristen er udløbet, og senest 1 år efter eksamen er afsluttet. Materialet, der ikke er afhentet 1 år efter eksamens afslutning, bliver destrueret af skolen. Klagefrist En studerende har ret til, inden for 14 dage efter at karakteren er meddelt, at klage over forhold ved eksamen. Klagen skal være skriftlig og stiles til skolen. Den studerende kan få vejledning i udformning af klager ved henvendelse til skolen. Studieaktivitet På Den jydske Haandværkerskole har vi en klar holdning til det at være studerende. I modsætning til at være elev eller kursist betragter vi dig som en person, der frivilligt har valgt at uddanne sig. Du er motiveret for at deltage i undervisningen og tager et medansvar for at tilrettelægge og gennemføre uddannelsen indenfor den normerede tid. Det er dit eget ansvar at være studieaktiv. For at du kan betegne dig selv som studieaktiv, forventer vi, at du: møder velforberedt til den planlagte undervisning, afleverer de stillede skriftlige obligatoriske arbejder, og deltager i de af planlagte tests og evalueringer Manglende studieaktivitet Lærergruppen vil løbende vurdere, om din studieaktivitet er tilfredsstillende. Hvis lærergruppen vurderer, at du har en utilfredsstillende studieaktivitet, vil skolen indkalde dig til en samtale, hvor du skal fremlægge dokumentation for mødeaktivitet, afleverede obligatoriske skriftlige arbejder og deltagelse i tests og evalueringer. Gentagen svigtende studieaktivitet (efter maks. 2 møder med den studerende) kan medføre, at den studerende ikke kan indstilles til de planlagte interne og eksterne prøver. Normalt vil dette betyde, at studerende skal gå semesteret om. Den samlede lærergruppe afgør den studerendes studieaktivitet. Ved forsat manglende studieaktivitet, og efter at skolen har udfoldet rimelige bestræbelser på at gøre opmærksom på dette forhold (efter maks. 2 skriftlige advarsler), kan skolen betragte dig som udmeldt fra uddannelsen. August 2008 18
Øvrige forhold Åben uddannelse Skolen udbyder uddannelsen som deltidsuddannelse eller som enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for den studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til helhedsuddannelsen ikke er opfyldt. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning. Ved deltidsuddannelse udbydes studieområder, eller specialefag jf. overordnet struktur, og der aflægges prøver efter reglerne for fuldtidsuddannelsen. Hvis skolen udbyder enkelt fag jf. overordnet struktur, skal den studerende gennemføre alle fag med individuel eksamen. Når alle fag jf. fuldtidsuddannelsen er bestået, kan der udstedes endeligt eksamensbevis. Den studerende kan vælge at afslutte sine fag semester vis, således at der gennemføres de samme prøver som for fuldtidsuddannelsen. Samtlige fag og prøver skal gennemføres i fuld udstrækning før, der kan udstedes bevis som Installatør (AK). Der er dog mulighed for merit, se side 19. Kvalitetssikring Installatøruddannelsen er styret af ambitioner og krav om aktualitet, fleksibilitet og kvalitet. Skolen har opbygget et kvalitetssikringssystem, som skal sikre dette, og du er en vigtig del af dette system, idet det blandt andet bygger på dine oplevelser dels af skolen og dels af undervisningen. Du vil blive bedt om at udfylde evalueringsskemaer og deltage i evalueringshøringer med det formål at udvikle og forbedre både lokaliteter og undervisning. Afdelingens kvalitetsmål for uddannelsen er, at du oplever: en klar sammenhæng mellem studiet og erhvervslivets behov for kvalifikationer. at undervisere, ledere og administrativt personale er engageret i din uddannelse. at skolens personale er velkvalificeret såvel pædagogisk som fagligt. at du får personlig og engageret vejledning. at skolen er lydhør overfor såvel intern som ekstern kritik. at afdelingens lokaliteter og udstyr hele tiden holdes i orden og forbedres. Disse værdier er vigtige for skolen og underlægges hvert år en central evaluering, som danner grundlag for skolens og hermed afdelingens udviklingsplan. Ønsker du oplysninger om regler og procedurer, så spørg efter skolens kvalitetssystem. August 2008 19
Adgangskrav Der er to adgange to studiet: En relevant erhvervsuddannelse indenfor VVS området Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på niveau C (kan kun optages ifølge aftale med skolen afhængig af ansøgers praktikforløb). Anden uddannelse der kan ligestilles med ovenstående uddannelser herunder udenlandske uddannelser. Indhold og praktikforløb skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af skolen. Merit Merit vil sige, at kompetence opnået på andre uddannelser kan overføres, således at du ikke behøver at gentage undervisningselementer. Det er den enkelte skole, der gennem dokumentation for opnået kompetence skal medvirke til dette. Den jydske Haandværkerskole har meritaftaler med en række forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. Ingeniørhøjskolerne. Kontakt skolen for nærmere information. Studiemiljø På Den jydske Haandværkerskole "lever" man uddannelse. Skolen er indrettet efter den amerikanske campus-model, hvor de studerendes behov kan dækkes indenfor områderne: bolig, forplejning, fritid og undervisning. Her er bolig (skolehjem, ungdomsbolig og motel), sportsfaciliteter, egen restaurant, café osv. Det er altid en god oplevelse at bo sammen med andre studerende, der har samme fælles interesse for det tekniske og håndværksmæssige som én selv. Det meste af tiden går naturligt med at tænke og tale fag, her er altid hjælp at hente, og stærke faglige og personlige netværk opbygges. Det er vores filosofi, at skolens lokaler skal være åbne for aktiviteter døgnet rundt. Vi tror nemlig på, at gode ideer, motivation og inspirationen også kan opstå efter fyraften. I fritiden er tilbud som billard, bordtennis, sauna, swimmingpool, motionsrum, video og særarrangementer med foredrag, film og underholdning med til at gøre, at et ophold på Den jydske Haandværkerskole altid er spændende. Adgang til skolens faciliteter Teknisk akademi er en 24 timers skole, og med et gyldigt studiekort har du adgang til skolens faciliteter døgnet rundt. Alle studerende har deres egen e-mail adresse, der er gratis intra- og internetadgang både på selve akademiet og fra vores ungdomsboliger. Studievejledning Til studiet er der tilknyttet en studievejleder. Studievejlederen kan hjælpe i forbindelse med videre uddannelsesmuligheder/merit, studieproblemer, Statens Uddannelsesstøtte m.v. Derudover kan du drøfte mere personlige forhold med vejlederen, der har tavshedspligt. Studievejlederens træffetider fremgår af opslag på akademiet. August 2008 20
Økonomi Leveomkostningerne, mens du studerer på en kortere videregående uddannelse, kan finansieres på flere forskellige måder. De mest almindelige er: SU (Statens Uddannelsesstøtte). SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte). Studielån Revalidering Du kan læse nærmere om betingelserne for at opnå studiestøtte på hjemmesiden www.su.dk Vil du vide mere om SVU, kan du kontakte jobcenteret. Det er dem, der administrerer orlovsordningerne. Betingelsen for at kunne modtage SU eller SVU eller andre tilsvarende offentlige ydelser er, at man er studieaktiv, se side 17. Skolen har, i den anledning, også pligt til at registrere dit fremmøde på skolen. Skolens studievejledere er også behjælpelige med diverse ansøgningsskemaer og øvrige oplysninger. Bøger og undervisningsmaterialer Studerende på de videregående uddannelser skal selv betale alle undervisningsmidler også bøger. Du får en liste over de bøger og rekvisitter, som du forventes at skulle bruge til uddannelsen. Medindflydelse Skolen har et studerendes råd, hvori der deltager en repræsentant fra hver klasse på Teknisk akademi. Der deltager endvidere en repræsentant fra lærergruppen samt uddannelseslederen. På disse møder drøftes praktiske forhold omkring uddannelsen. Studieophold / rejser: Der er ikke i undervisningen fastsat studieophold. Op til 15 ECTS-point af det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Dette fastsættes efter aftale med den enkelte studerende. Studieopholdet kan være både her i landet eller i udlandet. Der skal ved studieophold opstilles en handlingsplan med mål og formål med opholdet. Lokalsamfundet Den jydske Haandværkerskole ligger i Hadsten, som er placeret centralt i Østjylland tæt opad både jernbane og motorvej. Der er derfor gode vej- og togforbindelser til både Århus og Randers. Hadsten er beliggende i et naturskønt område med mulighed for at få opfyldt sine fritidsinteresser. Der er svømmebassin på skolen, samt adgang til flere idrætshaller og boldbaner. Ud over Den jydske Haandværkerskole rummer byen også mange andre uddannelsesinstitutioner, bl.a.: gymnasium VUC center højskole husholdningsskole August 2008 21
Vil du vide mere om Hadsten, har byen sin egen hjemmeside, hvor du kan læse om arrangementer, turisme, forretnings- og erhvervsliv. Se www.hadsten.dk Samarbejdspartnere Skolen har et udbredt samarbejde med andre udbydere af installatøruddannelsen dels på kollegialt plan og dels via et udvalg nedsat af Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske skoler. Dette samarbejde medfører blandt andet, at der er mulighed for, at dele af specialeforløbet kan gennemføres på andre skoler. Endvidere samarbejder afdelingen med erhvervslivet blandt andet via projektvejledere og tidligere studerende. Dette samarbejde er med til at sikre studiets relevans overfor arbejdsmarkedet, dynamik og kvalitet. Endelig skal nævnes afdelingens samarbejde med leverandører af vvs-tekniske produkter. Dette samarbejde udmøntes for eksempel i, at specialister anvendes som undervisere og i ekskursioner og ikke mindst, at ovennævnte specialister gerne hjælper jer med tekniske problemer i forbindelse med projektarbejder. Afdelingen bestræber sig på at forbedre og udbygge samarbejdsrelationerne. Lovgrundlag for uddannelsen Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: KVU-Ioven: Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen nr. 639 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelser inden for energiinstallation (installatør AK). Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr.591 af 23. juni 2000 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Åben Uddannelse: Lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse m.v. Bekendtgørelse om elevråd ved erhvervsskoler: Bekendtgørelse nr. 433 af 31. maj 1991 Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige for studerende på skolen og på internetadressen www.uvm.dk Revision af studieordningen Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen og Undervisningsministeriet orienteres om ændringerne. August 2008 22