Indhold Side Emne Gut gemacht 2 Side Emne 1 Forord 2 Steckbrief 3 Die Familie 4-5 Sein i nutid og datid 6-7 Sein i førnutid og førdatid 8 Ordstilling 9 Rätselseite 10-11 Haben i nutid og datid 12-13 Haben i førnutid og førdatid 14 Wörterschlange 15 Redewendungen 16-17 Werden i nutid og datid 18-19 Werden i førnutid og førdatid 20 Repetition af sein, haben og werden 21 Lidt mere om ordstilling 22 Svage verber 23-24 Svage verber i nutid 25-26 Svage verber i datid 27 Deutscher Humor 28-29 Svage verber i førnutid og førdatid 30 Repetition Forord Gut gemacht 2 er en fortsættelse- og uddybning af Gut gemacht 1. Målgruppen i dette hæfte er 8. klasse i folkeskolen eller tilsvarende niveau. Materialet, der ikke knytter sig til noget bestemt system, er tilrettelagt således, at eleven, efter en kort instruktion, vil være i stand til at løse opgaverne på egen hånd. Nogle grammatiske begreber kræver måske en gentagelse. Materialet lægger også op til, at der stilles krav til eleven, og at man faktisk er nødt til at lære noget udenad. Hilfskiste indeholder gloser til siden. Endvidere findes ordliste bagest i hæftet. OBS! Hvis substantivet er femininum og bøjes efter hovedreglen, vil der i ordbogen til dette hæfte, samt nogle andre ordbøger, ikke være anført flertalsendelse. For at tydeliggøre den tyske grammatik kan nogle sætninger virke lidt konstruerede og firkantede. Jeg håber, at der er forståelse herfor. Hæftet, der kan anvendes som supplement til andre tysksystemer, bygger på en repetition af sein, haben og werden i nutid og datid. Herefter introduceres førnutid og førdatid af nævnte verber, samt en gennemgang af de svage og stærke verber. Sætningsanalyse i forbindelse med den bestemte- og ubestemte artikel i nominativ og akkusativ er ligeledes medtaget. Ordbogsymbolet betyder, at eleven selv må finde gloserne i ordlisten. Viel Spaß Peter Rentsch 31 Rätselseite Wortfamilien 32-33 Der Struwwelpeter und Suppen-Kaspar 34 Svage verber i blandede tider 35 Antonymer 36-37 Substantivernes køn 38 Lebensmittel 39 Synonymer 40-41 Navneordenes flertalsbøjning 42-43 Kasus 44 Schreibe auf Deutsch 45 Adjektiver 46-48 Stærke verber i nutid og datid 49 Tidsudtryk 50 Stærke verber i førnutid og førdatid 51 Stærke og svage verber 52 Verber, som danner tillægs former med sein 53 Letzte Übung 54 Nogle vigtige stærke verber 55-59 Dansk-tysk ordliste 60-64 Tysk-dansk ordliste Ord bog
Steckbrief Schreibe auf die Linien. Name: Wohnort: Geburtstag: Alter: Eltern: Schwester: Bruder: Hobby: Lieblingsfach: Haustier: Idol: Lieblingsessen: Find så mange navneord du kan i skemaet. Skriv dem på linjerne på tysk og dansk. d k i n d e r e u t s c z e i t u n g h m i t t e i l u n g ü b u n g b i s s s t ü r t g r a s s o z e h r e i c o o n e l s t i e f e l n o h r f a r b e Kinder/børn 2 Forlaget Delta
Die Familie der Alte die Großmutter die Kusine der Schüler das Brautpaar der Großvater die Mutter die Tante der Bruder der Jugendliche der Onkel der Vater der Erwachsene das Baby die Schwester der Vetter re n re til k s læ em re p rb la ru r g Schreibe wie gezeigt. Opgaven har flere løsninger. Ku Læ der Vater Gut gemacht 2 3
Sein i nutid og datid (Präsens) jeg er du er han er hun er den, det er vi er I er de er De er Sein i datid (Imperfekt) Ental 1. p. 2. p. 3. p. ich war du warst er war sie war es war Flertal 1. p. wir waren 2. p. ihr wart 3. p. sie waren Sie waren Sein oder nicht sein, das ist die Frage. jeg var du var han var hun var den, det var vi var I var de var De var re n re til k s læ em re p rb la ru r g Sein i nutid Ental 1. p. ich bin 2. p. du bist 3. p. er ist sie ist es ist Flertal 1. p. wir sind 2. p. ihr seid 3. p. sie sind Sie sind Indsæt sein i nutid. 1. Meine Mutter Deutsche. 2. Mein Vater auch Deutscher. 3. Meine Mutter und mein Vater aus Deutschland. 4. Ich auch aus Deutschland. 5. Meine Schwester, Sabine, heute am Strand. 6. Sie zusammen mit ihrer besten Freundin. 7. Sabine und Thomas Geschwister. 8. Wie das Wetter heute? 9. Es schön. 10. Der Himmel blau. 11. das Auto cool? Indsæt sein i datid. Læ 1. Gestern Thomas und seine Klasse am Strand. 2. Sie den ganzen Tag dort. 3. du auch jeden Tag am Strand? Ku 4. Nein, ich zu Hause. 5. Mein Vater und meine Mutter auch zu Hause. 6. Der Hund, Karo, im Garten. 7. Er ganz allein im Garten. 8. Gestern das Wetter nicht so schön. 9. Der Himmel grau, und es hat den ganzen Tag geregnet. 10. Letzte Woche viele Menschen am Strand, weil das Wetter schön war. 11. Einige auch zu Hause. 4 Forlaget Delta
Schreibe auf Deutsch gode venner = gute Freunde med gode venner = mit guten Freunden Min søster, Sabine, er tysker. Min bedstefar og bedstemor var også tyskere. Min far er tysker. Min mor er tysker. Er I søskende? Ord Nej, vi er ikke søskende. bog Vi er bare gode venner. I går var mine forældre i Berlin. De var sammen med gode venner. Hvordan var vejret i Berlin? Det var dejligt. Var du på stranden i går? Ja, jeg var der hele dagen. Der var mange mennesker, fordi vejret var dejligt.* (Se side 4, datid, sætning 10). I dag er der ikke mange mennesker, fordi vejret er dårligt.* (Se ovenstående). I dag er det onsdag. *Bisætning; husk at udsagnsordet re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. (Blandede tider). skal stå sidst i sætningen. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Læ 8. 9. 10. Ku 11. 12. 13. 14. 15. 16. Gut gemacht 2 5
Sein i førnutid og førdatid Sein i førdatid (Plusquamperfekt) Sein i førnutid (Perfekt) jeg har været du har været han har været hun har været den, det har været Ental 1. p. ich war gewesen 2. p. du warst gewesen 3. p. er war gewesen sie war gewesen es war gewesen Flertal 1. p. wir waren gewesen 2. p. ihr waren gewesen 3. p. sie waren gewesen Sie waren gewesen jeg havde været du havde været han havde været hun havde været den, det havde været re n re til k s læ em re p rb la ru r g Ental 1. p. ich bin gewesen 2. p. du bist gewesen 3. p. er ist gewesen sie ist gewesen es ist gewesen Flertal 1. p. wir sind gewesen 2. p. ihr seid gewesen 3. p. sie sind gewesen Sie sind gewesen vi har været I har været de har været De har været vi havde været I havde været de havde været De havde været Førnutid fortæller om en handling eller forbindelse mellem noget fortidigt og nu. På dansk siger vi har været. På tysk bruges hjælpeverbet sein og tillægsformen gewesen. På tysk dannes førnutid altså ved hjælp af hjælpeverbet sein i nutid, i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen gewesen, som efterstilles. Fx: Ich bin in Urlaub gewesen. (Jeg har været på ferie). OBS: Læg mærke til, at hjælpeverbet og tillægsformen ofte skilles. Førdatid på tysk dannes ved hjælp af hjælpeverbet sein i datid, i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen gewesen, som efterstilles. Fx: Ich war in Urlaub gewesen. (Jeg havde været på ferie). OBS: gewesen kan aldrig sættes sammen med nogen form af haben. Indsæt sein i førnutid. 1. Herr Müller auch in Kopenhagen? Læ 2. Ich in Kopenhagen. 3. 4. Warum du so lange zu Hause? Ich krank. Ku 5. Nein, er in Kiel. Indsæt sein i førdatid. 1. Sabine und Thomas in Urlaub? 2. Nein, Sabine zu Hause. 3. Und Thomas in Lübeck. 4. Sie also nicht in Urlaub. 5. Aber letzte Woche die Kinder krank. 6 Forlaget Delta
Schreibe auf Deutsch 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Vi har ofte været i Tyskland. Har du været i Tyskland? Nej, men min far og mor har været der. Havde Sabine været i udlandet? Ja, og ferien havde været meget dejlig. Sidste år havde bedstefar og bedstemor været i København. De havde også været i Tivoli. Hvornår har havet været varmt? Hvornår har himlen været blå? Har du været i Frankrig? Ja, jeg har været der flere gange. Har du været i zoo? Ja, sammen med Sabine og Thomas. Vi har også været på stranden. Læreren har været i teatret. Eleverne har været i biografen. re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. flere gange = mehrere Male i udlandet= in Ausland i Tivoli= in Tivoli på stranden = am Strand Læ (Blandede tider). 8. 9. 10. Ku 11. 12. 13. 14. 15. 16. Gut gemacht 2 7
Ordstilling Se på nedenstående sætninger og understreg udsagnsordene. Der Schüler wird glücklich, wenn er die Prüfung besteht. 2. Ich sehe, dass die Kinder in der Schulküche sind. 3. Ich sage nicht, dass du Recht hast. 4. Ich weiß, dass du im Kino warst. re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. Som du kan se, står udsagnsordene nogle gange efter grundledet og andre gange til sidst i sætningen. Lidt forenklet kan man sige, at: hovedsætninger har ligefrem ordstilling, det vil sige, at grundled kommer før udsagnsled. Fx: Ich lese die Zeitung. Die Schülerin geht zur Schule. Som noget specielt for tysk sætter man udsagnsordet til sidst i bisætninger. I bisætninger står udsagnsordet sidst. Fx: Sie schreibt immer (hovedsætning), wenn sie Zeit hat (bisætning). Ikke-reglen Nu skal du lære at finde hovedsætningen og bisætningen ved hjælp af ikke-prøven. Du skal indsætte: ikke, hvor det er muligt. Eleven er dygtig, fordi han laver lektier. Læ Vi begynder med første led: Eleven er ikke dygtig. Som du kan se, står ikke ikke mellem grundled og udsagnsled. Sætningen er hovedsætning, det vil sige ligefrem ordstilling. Der Schüler ist tüchtig. Nu tager vi sidste led: fordi han laver lektier. Vi indsætter: ikke, fordi han ikke laver lektier. Her står ikke mellem grundled og udsagnsled. Sætningen er en bisætning, hvor udsagnsledet kommer til sidst: weil er seine Schularbeiten macht. Nu skal du bruge ikke-reglen og markere, hvor udsagnsleddene i parentes skal stå. Ku 1. Han håber altid, at jeg besøger ham. hofft besuche V V Er immer, dass ich ihn. (hofft, besuche) 2. Vi kører til byen, så snart regnen hører op. Wir in die Stadt, sobald der Regen. (fahren, aufhört) 3. Når børnene er i skole, er der fred. Wenn die Kinder in der Schule, es Ruhe. (sind, gibt) 4. Eleverne køber blomster, når læreren er vred. Die Schüler Blumen, wenn der Lehrer böse. (kaufen, ist) 5. Da de blev gamle, solgte de huset. Als sie alt, sie das Haus. (wurden, verkauften) 8 Forlaget Delta
Rätselseite Setze die Silben zusammen und schreibe die Wörter auf Deutsch und Dänish. ter Him Wo Va Ur land Mut El Lü Deutsch laub land Wa ter tern Aus ter Wet Deutsch beck Mitt mel Dänisch himmel re n re til k s læ em re p rb la ru r g Himmel her woch rum Welches Wort passt nicht? Unterstreiche das Wort. Læ Schwester Bruder Mädchen Onkel Vater Uhr Kissen Buch Mittwoch Stiefel Frau Kind Dame Mädchen Tante Bett Stuhl Schrank Plakat Tür Großvater Onkel Schwiegervater Schwiegermutter Vater Bei diesem ABC-Rätsel wird ein Wort mit neun Buchstaben gesucht. Ku Der 1. Buchstabe ist der vor dem X. Der 2. Buchstabe ist der 21. im Alphabet. Der 3. Buchstabe steht zwischen M und O. Der 4. Buchstabe ist der 4. Buchstabe im Alphabet. Der 5. Buchstabe steht nach dem D. Der 6. Buchstabe ist der vor dem S. Der 7. Buchstabe ist der zweite im Alphabet. Der 8. Buchstabe ist der erste im Alphabet. Der 9. Buchstabe ist dieselbe wie Nummer 6. Lösungswort: 9
Haben i nutid og datid Haben i nutid Ental 1. p. 2. p. 3. p. Indsæt haben i nutid. Wo du dein Buch, Thomas? 2. Ich es auf den Tisch gelegt. 3. die Kinder Bücher? 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Flertal 1. p. wir haben 2. p. ihr habt 3. p. sie haben Sie haben jeg har du har han har hun har den, det har vi har I har de har De har re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. ich habe du hast er hat sie hat es hat Nein, sie nur Hefte. Der Lehrer Bücher und Hefte. ihr die Waren? Ja, wir die Waren. Das Mädchen den Handball. Die Jungen den Fußball. Morgen ihr viele Schularbeiten. Indsæt haben i datid. 1. 2. Das Haus fünf Zimmer. Wir immer viel Arbeit zu machen. Læ 3. Wir ein Haus auf dem Land. 4. 5. 6. Ja, aber nur Thomas sehr viel Arbeit. In alten Zeiten die Leute auf dem Land viele Pferde. Ku ihr auch viel zu machen? 7. Die Großeltern auch Pferde auf dem Bauernhof. Haben i datid Ental 1. p. 2. p. 3. p. Flertal 1. p. wir hatten 2. p. ihr hattet 3. p. sie hatten Sie hatten 8. In Mathe man ein Heft und einen Bleistift. 9. Man auch Bücher. 10. 10 ich hatte du hattest er hatte sie hatte es hatte jeg havde du havde han havde hun havde den, det havde vi havde I havde de havde De havde Das Büro viele Angestellte. Forlaget Delta
Schreibe auf Deutsch (Blandede tider). 1. I går havde jeg penge. 2. I dag har jeg ingen. 3. Når man har penge, kan man rejse. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. Ord bog 4. I gamle dage havde folk ikke så mange penge. 5. I dag har nogle rigtigt mange penge. 6. De har bil, hus, båd og måske en forretning. 7. Har I en cykel? 8. Ja, men vi har også en bil. 9. Hvert år har vi ferie om sommeren. 10. I haven har vi mange blomster. 11. Vi har roser, tulipaner og margueritter. 12. Vores nabo har grantræer, hyld og syrener. 13. I gamle dage havde han bare et sommerhus. 14. Men i dag har han et nyt hus. 15. Han har en kone og tre børn. 16. Derfor har han ingen penge. om sommeren = im Sommer ingen penge = kein Geld i haven = im Garten i gamle dage = früher Gut gemacht 2 11
Haben i førnutid og førdatid Haben i førnutid Ental 1. p. 2. p. 3. p. ich habe gehabt du hast gehabt er hat gehabt sie hat gehabt es hat gehabt Ental 1. p. 2. p. 3. p. ich hatte gehabt du hattest gehabt er hatte gehabt sie hatte gehabt es hatte gehabt Flertal 1. p. wir hatten gehabt 2. p. ihr hattet gehabt 3. p. sie hatten gehabt Sie hatten gehabt jeg havde haft du havde haft han havde haft hun havde haft den, det havde haft re n re til k s læ em re p rb la ru r g Flertal 1. p. wir haben gehabt 2. p. ihr habt gehabt 3. p. sie haben gehabt Sie haben gehabt jeg har haft du har haft han har haft hun har haft den, det har haft Haben i førdatid vi har haft I har haft de har haft De har haft vi havde haft I havde haft de havde haft De havde haft Førnutid og Førdatid fortæller om en handling eller forbindelse mellem noget fortidigt og nu. På dansk siger vi har haft eller havde haft. På tysk bruges hjælpeverbet haben og tillægsformen gehabt. Fx: Sie haben Urlaub gehabt. (De har haft ferie). Sie hatten Urlaub gehabt. (De havde haft ferie). Haben i førnutid dannes altså ved hjælp af hjælpeverbet haben i nutid i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen gehabt efterstilles. Fx: Ich habe ein Haus gehabt. (Jeg har haft et hus). Haben i førdatid dannes ved hjælp af hjælpeverbet haben i datid i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen gehabt efterstilles. Fx: Ich hatte ein Haus gehabt. (Jeg havde haft et hus). Indsæt haben i førnutid. 1. Die Schüler einen schönen Urlaub. Læ 2. Der Lehrer ein Auto. 3. 4. Sie viel Arbeit in der Schüle, Herr Müller? Ja, ich Hilfe von meiner Kollegin. Ku 5. Ich auch einen schönen Urlaub. Indsæt haben i førdatid. 1. Mein Bruder und meine Schwester einen Papagei. 2. Sie auch einen Hund und eine Katze. 3. Der Nachbar hatte gesagt, dass er keine Tiere. 4. ihr einen Leoparden? 5. Nein, das wir nicht. 12 Forlaget Delta
Schreibe auf Deutsch 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Har du haft bogen? Ord b og Nej, jeg har ikke haft bogen. Har I så haft bogen? Ja, vi har haft bogen. Havde læreren haft hæftet? Nej, men sidemanden havde haft hæftet. Har De haft bil altid, hr. Müller? Nej, først da jeg blev voksen, har jeg haft bil. Havde børnene haft båd, da de var små? Ja, børnene har altid haft båd. Har du altid haft penge, Sabine? Ja, jeg har altid haft penge. Hvornår har du haft influenza? Jeg har ikke haft influenza, jeg har bare haft hovedpine. Min nabo har haft influenza. Hun har haft influenza i to uger nu. re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. i to uger = zwei Wochen Læ (Blandede tider). 8. 9. 10. Ku 11. 12. 13. 14. 15. 16. Gut Gemacht 2 13
Wörterschlange chebrau i l d n n j u ge t 5 Kind Ku 6 7 am u ti g rä te b e i a lt ete b rg e a nt e Læ 4 ic h de ffe t rr n te 3 ne ut 2 elm ßm 1 nk o gr ickin dh o s chw isternscgroßvaterhb re n re til k s læ em re p rb la ru r g yumutterla ab a gbr u 9 10 11 12 13 14 15 8 Welche Buchstaben sind zurück? Setze sie richtig zusammen. Schreibe den Satz hier: Ich 14 Forlaget Delta
Redevendungen Tschüss Auf Wiedersehen Bis morgen! Was hast du gesagt? Was ist das? Was kostet das? Das ist Wahnsinn Hast du am Freitag frei? Ich wohne in... Wir haben es eilig! Sie ist allergisch gegen Katzen Entschuldigung, wo ist hier...? Das finde ich blöd! Guten Tag! Alles klar! Wie viel wird es? Wann treffen wir uns? Schade! Das ist kein Problem Tut mir Leid! Guck mal! Ich habe leider keine Zeit! Können Sie mir sagen, wann der nächste...? re n re til k s læ em re p rb la ru r g Schreibe auf Deutsch wie gezeigt. God dag! Guten Tag! Farvel! Farvel! Hej! Undskyld, hvor er der...? Hvornår kan vi mødes? Ok. Så siger vi det! Vi ses i morgen! Hvad er det? Hvad koster det? Det er vanvittigt dyrt! Hvad sagde du? Hvad koster det? Kan De sige mig, hvornår det/den næste...? Læ Det er en skam! Det er jeg ked af! Ku Har du fri på fredag? Jeg bor i... Vi har travlt! Det synes jeg er dumt! Se her! Jeg har desværre ikke tid! Det er ikke noget problem! Hun er allergisk over for katte!
Werden i nutid og datid Werden = at blive, at være på vej til at blive Repetition Werden i nutid Indsæt werden i nutid. 1. du bald fertig mit dem alljährlichen Hausputz im Früjahr? 2. Nein, ich nicht fertig diese Woche. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1. p. ich werde jeg bliver 2. p. du wirst* du bliver 3. p. er wird* han bliver sie wird* hun bliver es wird* den, det bliver wir werden vi bliver re n re til k s læ em re p rb la ru r g Ental Aber nächste Woche meine Flertal 1. p. Nachbarin und ich fertig. 2. p. ihr werdet I bliver Wie das Wetter morgen? 3. p. sie werden de bliver Sie werden De bliver Das Wetter sonnig. * vokalskift Die Luft warm, und der Himmel blau. die Schüler müde, wenn es viel Arbeit gibt? Ja, und auch die Lehrerin müde. Die Rektorin böse, weil die Schüler zu spät kommen. du nicht fertig mit dem Heft? Werden i datid Indsæt werden i datid. 1. 2. 3. der Brief lang? Ja, der Inhalt ganz lang und gut. 4. ich wurde jeg blev 2. p. du wurdest du blev 3. p. er wurde han blev sie wurde hun blev es wurde den, det blev wir wurden vi blev weil es mir gut in der Schule ging. Flertal Mein Bruder, Thomas, auch zufrieden, 2. p. ihr wurdet I blev 3. p. sie wurden de blev Sie wurden De blev weil er gute Noten in der Schule bekam. 1. p. Ku 1. p. Meine Eltern zufrieden, Læ Ental 5. Mein Vater und meine Mutter froh. 6. Die berühmte Tennisspielerin, Steffi Graf, schnell reich. 7. Ihr Vater auch wohlhabend. 8. Viele Tennisspielerinnen reich. 9. Aber es gibt auch Sportler, die plötzlich arm. 10. 16 Im Winter die Tage kurz, und die Nächte auch.
Schreibe auf Deutsch 1. 2. 3. 4. 5. 6. Om vinteren bliver det koldt. Dagene bliver korte, og nætterne lange. Sidste år blev det meget koldt og gråt. Eleverne blev dovne og lærerne sure. Om foråret blev Sabine og Thomas flittige. Blev I også flittige, eller blev I sure? Blev Steffi Graf en dygtig lærer? Nej, hun blev en rig tennisspiller. Blev Michael Schumacher en god sanger? Nej, han blev en fremragende racerkører. Ofte blev han nummer 1 i sin Ferrari. Grev Drakula blev en dårlig elev. Han blev ingenting. Han blev bare en blodtørstig vampyr. Ord bog re n re til k s læ em re p rb la ru r g 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Læ (Blandede tider). 7. 8. 9. Ku 10. 11. 12. 13. 14. Gut gemacht 2 17
Werden i førnutid og førdatid Werden i førdatid Werden i førnutid Ental Ental 1. p. Ich bin geworden jeg er blevet 1. p. ich war geworden jeg var blevet 2. p. du bist geworden du er blevet 2. p. du warst geworden du var blevet 3. p. er ist geworden han er blevet 3. p. er war geworden han var blevet sie ist geworden hun er blevet sie war geworden hun var blevet es ist geworden den, det er blevet es war geworden den, det var blevet Flertal re n re til k s læ em re p rb la ru r g Flertal 1. p. wir sind geworden vi er blevet 1. p. wir waren geworden vi var blevet 2. p. ihr seid geworden I er blevet 2. p. ihr wart geworden 3. p. sie sind geworden de er blevet 3. p. sie waren geworden de var blevet Sie sind geworden De er blevet I var blevet Sie waren geworden De var blevet Førnutid og førdatid fortæller om en handling eller forbindelse mellem noget fortidigt og nu. På dansk siger vi er blevet (førnutid) og var blevet (førdatid). Werden i førnutid dannes ved hjælp af hjælpeverbet sein i nutid i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen geworden efterstilles. Fx: Das Haus ist alt geworden. (Huset er blevet gammelt). Werden i førdatid dannes ved hjælp af hjælpeverbet sein i datid i den rigtige form, afhængig af person, og tillægsformen geworden efterstilles. Fx: Das Haus war alt geworden. (Huset var blevet gammelt). Indsæt førnutid af werden. 1. 2. 3. du auch satt? Nein, aber die Kinder am Strand satt. ihr müde? Læ 4. Ich satt. Husk, at tillægsformen skal til sidst! 5. 6. Ja, wir müde. Der Hund müde. Ku Indsæt førdatid af werden. 1. Der Mann und die Frau zufrieden. 2. Man hatte die Schule umgebaut, und sie groß. 3. Die Klassenzimmer auch groß. 4. Aber wegen der Bauarbeiten sie staubig. 5. Alles schmutzig. 6 Viele Leute mit dem Umbau unzufrieden. 18 Forlaget Delta
Schreibe auf Deutsch 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Læ Bliver du glad? Ja, jeg bliver glad, når solen skinner. I går blev jeg ikke glad. Jeg blev vred. Er I blevet trætte? Ja, naturligvis, og vi er også blevet snavsede. Skolen var blevet gammel. Bøgerne var blevet for gamle. Gulvene var blevet snavsede. Vinduerne var blevet utætte. Skolen var blevet ringere. Vi var ikke blevet tilfredse. Prisen var blevet for høj. Men byggeentreprenøren var blevet tilfreds. Han havde tjent mange penge. Græsset var blevet gult på grund af solen. Bliver vejret snart godt? Ja, til sommer bliver det solrigt. for gammel = zu alt ringe = schlecht tjene = verdienen utæt = undicht re n re til k s læ em re p rb la ru r g (Blandede tider). 10. Ku 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Gut gemacht 2 19
Repetition af Sein, haben og werden Schreibe auf Dänisch und Deutsch. han har er hat du var jeg bliver du wirst du har været ihr seid geworden vi var blevet ihr seid han har været ich habe hun blev ihr seid gewesen du er ich war jeg havde haft sie war geworden De havde haft ich bin vi havde sie sind geworden hun er blevet du hast gehabt han er du wurdest hun har været sie ist de blev es hatte gehabt hun var ich bin gewesen hun var blevet er ist geworden vi er ihr wart I har es hat den var blevet wir haben gehabt I er Ku Læ re n re til k s læ em re p rb la ru r g Sie sind Sie haben recht, mein Herr. Die Wespen sind nicht nur viel größer dies Jahr, sie sind auch viel gefräßiger! 20 Forlaget Delta
Lidt mere om ordstilling Placering af tids- og stedsangivelser. næste gang: nächstes mal næste uge: nächste Woche Hovedregel: tid før sted Hun rejser til Frankrig i morgen. re n re til k s læ em re p rb la ru r g Sie reist morgen nach Frankreich. tid sted Hun kommer tilbage til Tyskland om tre uger. Sie kommt in drei Wochen nach Deutschland zurück. tid sted A) B) Find tid- og stedsangivelser i nedenstående sætninger, og sæt streg under dem. Brug reglen: Tid før sted. Schreibe auf Deutsch. 1. 2. 3. 4. 5. 1. 2. _ Læ 3. De kommer til Berlin næste uge. De bliver i Berlin en uge. Senere rejser de til Italien i en måned. Efter fire uger kommer de tilbage til Berlin. Næste gang rejser familien til Rom i seks uger. 4. _ Ku 5. _ Eine junge Frau fand für sich und ihr Baby keinen Platz im Bus. Sie bat dafür einen Herrn, das Kind auf den Schoß zu nehmen. Der Mann schmunzelte: Warum sind Sie denn gerade auf mich verfallen? Weil Sie der einzige Fahrgast sind, der einen Regenmantel trägt Gut gemacht 2 21
Svage verber 1 Regelmæssige verber. På tysk forekommer to slags verber: de svage (regelmæssige) og de stærke (uregelmæssige). Alle svage verber bøjes efter et ganske bestemt system (endelser) og får aldrig vokalskifte. Man skal lære dette system at kende, det vil sige, man skal lære de forskellige endelser på verbet i de forskellige personer og tider. Når man har lært dem, kan man bøje alle regelmæssige verber. Et verbum findes i ordbogen i infinitivformen (navneform). Når du skal finde ud af, om et verbum er svagt eller stærkt bøjet, så kan du slå op på side 54, og se listen med stærke verber. Er verbet ikke der, så bøjes det svagt. Det er da meget nemt! Altså: et svagt verbum bøjes ved hjælp af endelser, og der forekommer aldrig vokalskifte. Her er en række verber. Du skal nu finde ud af, hvilke verber, der er regelmæssige. Det kan du gøre ved at sammenholde med listen af uregelmæssige verber på side 54. Skriv de 10 regelmæssige verber på linjerne nedenunder. kaufen (købe), sagen (sige), gehen (gå), laufen (løbe), hören (høre), nehmen (tage), teilen (dele), schreiben (skrive), beginnen (begynde), suchen (lede efter), fahren (køre), sitzen (sidde), machen (gøre), bezahlen (betale), kommen (komme), wohnen (bo), lesen (læse), rechnen (regne), lernen (lære), singen (synge). 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 22 Forlaget Delta
Svage verber i nutid Et verbum består af en stamme + n- eller en- endelse. re n re til k s læ em re p rb la ru r g For alle regelmæssige verber gælder følgende. 1. Samme endelser i nutid og datid, afhængig af person. 2. Får aldrig vokalskifte. 3. Førnutid og førdatid får ge- før stammen og t efter stammen. NB: Lær endelserne udenad, for så kan du bøje alle regelmæssige verber på tysk. Nutid Ental Endelse 1.p. ich kaufe -e 2.p. du kaufst -st 3.p. er kauft -t sie kauft -t es kauft -t Alle regelmæssige verber i nutid bøjes efter dette skema! Flertal 1.p. wir kaufen -en 2.p. Ihr kauft Lær endelserne udenad Nutid: e st t en t en -t 3.p. sie kaufen -en Sie kaufen -en Indsæt kaufen i nutid. 1. 2. 3. 4. Jeden Tag ich ein Buch. Læ Meine Schulkameraden jedes Jahr Bücher. Der Lehrer oft ein neues Auto. Ku Meine Mutter auch ein Buch. 5. Der Prinzgemahl Henrik einen neuen Dackel. 6. Die Königin Margrethe jeden Tag viele Zigaretten. 7. ihr auch Bücher im Buchhandel? 8. Ja, wir Bücher da. 9. Aber Herr Müller auch Papier da. 10. Die Schüler Süßigkeiten im Supermarkt. Gut gemacht 2 23
Schreibe auf Deutsch 1. Læreren siger ikke noget. (sagen) 2. Hvad leder du efter? (suchen) 3. Jeg leder efter min bog. (suchen) 4. Mange mennesker lærer at læse og regne. (lernen) 5. Dronning Margrethe bor om sommeren i Frankrig. (wohnen) 6. Hun bor sammen med sin mand, Prins Henrik. (wohnen) 7. Hvad leder I efter? (suchen) 8. Vi leder efter en kænguru og en krokodille. (suchen) 9. Ulrike og Thomas køber is. (kaufen) 10. Køber De også en is, hr. Müller? (kaufen) 11. Nej, jeg køber chokolade. (kaufen) 12. Forældrene betaler alt for børnene. (bezahlen) 13. Hvad siger du? (sagen) 14. Jeg siger ikke noget! (sagen) 15. Hvad laver du? (machen) 16. Jeg regner. (rechnen) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 24 Forlaget Delta
Svage verber i datid Datid Ental 1.p. ich kaufte -te Endelse 2.p. du kauftest -test 3.p. er kaufte -te sie kaufte es kaufte Flertal -te -te 1.p. wir kauften -ten 2.p. Ihr kauftet -tet 3.p. sie kauften -ten Sie kauften -ten Indsæt kaufen i datid. 1. Die Hausfrau viele Waren. 2. Sie Butter und Brot. 3. Sie auch ein Kleid. 4. Herr Müller ein Buch im Buchhandel. 5. Der Prinzgemahl, Henrik, nicht mehr Zigaretten. 6. Sie eine Fahrkarte für den Zug, Herr Müller? 7. Nein, ich eine Fahrkarte für den Bus. 8. Die Schüler viele Geschenke für den Lehrer. 9. ihr nicht ein Eis? 10. Ja, aber wir auch Schokolade. Mutti, wir haben uns nur die Elefanten angesehen! Alle regelmæssige verber i datid bøjes efter dette skema! Lær endelserne udenad Datid: te test te ten tet ten Gut gemacht 2 25
Schreibe auf Deutsch 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Læ 10. Sabine boede i Kiel i sommer. Thomas boede også der. Eleverne købte en gave til lærerinden. Derfor købte lærerinden is til eleverne. Jeg betalte 10 euro for pakken. Købte du bolsjer i går? Nej, jeg købte sodavand. Bor din ven i Berlin? Nej, ikke mere. I skolen lærer man at regne. re n re til k s læ em re p rb la ru r g Welches Wort passt nicht? Unterstreiche das Wort. Katze Eule Tiger Löwe Giraffe Nilpferd Giraffe Löwe Elefant Pinguin Affe Nashorn Krokodil Kamel Zebra vier zehn acht eins sechs fünfzehn fünf zwanzig fünfundzwanzig vierunddreißig vierzehn achtundzwanzig zweiunddreißig sieben einundzwanzig Kugelschreiber Bleistift Buntstift Kreide Schere Ku Berlin Kiel Kopenhagen Bremen Hamburg 26 Forlaget Delta
re n re til k s læ em re p rb la ru r g Deutscher Humor Sie sehen ja schlechter aus, als vor drei Tagen. Haben Sie meine Anordnungen, höchstens fünf Zigaretten pro Tag zu rauchen, nicht befolgt? Doch, Herr Doktor, aber vorher habe ich nicht geraucht! Was habt ihr denn heute in der Schule gemacht? Wir haben Sprengstoff hergestellt! Und was macht ihr morgen in der Schule? In welcher Schule? Der Chef zu einem Angestellten: Nehmen Sie erst mal den Besen und fegen Sie aus. Erlauben Sie mal, ich komme von der Universität!. Das ist natürlich etwas anderes. Dann geben Sie mir mal den Besen, damit ich es Ihnen zeigen kann. Die Jugend von heute liebt den Luxus, hat schlechte Manieren und verachtet die Autorität. Sie widersprechen ihren Eltern, legen die Beine übereinander und tyrannisieren ihre Eltern. (Sokrates, gr. Philosoph, 470 399 v. Chr.). Ku Læ Berühmte Zitate Ein Kompromiss, das ist die Kunst, einen Kuchen so zu teilen, dass jeder meint, er habe das größte Stück bekommen. (Ludwig Erhard, dt. Politiker, 1897 1977). Gut gemacht 2 27
Svage verber i førnutid og førdatid Holen i førnutid Holen i førdatid Ental 1. p. ich habe geholt jeg har hentet Ental 1. p. ich hatte geholt jeg havde hentet 2. p. du hast geholt du har hentet 2. p. du hattest geholt du havde hentet 3. p. er hat geholt han har hentet 3. p. er hatte geholt han havde hentet sie hat geholt hun har hentet sie hatte geholt hun havde hentet es hat geholt den, det har hentet es hatte geholt den, det havde hentet Flertal 1. p. wir haben geholt vi har hentet Flertal 1. p. wir hatten geholt vi havde hentet 2. p. ihr habt geholt I har hentet 2. p. ihr hattet geholt I havde hentet 3. p. sie haben geholt de har hentet 3. p. sie hatten geholt de havde hentet Sie haben geholt De har hentet Sie hatten geholt De havde hentet Førnutid dannes ved hjælp af hjælpeverbet haben i nutid + tillægsformen af verbet, som ved regelmæssige verber altid ender på t. Fx: Ich habe geholt (jeg har hentet). Førdatid dannes ved hjælp af hjælpeverbet haben i datid + tillægsformen af verbet. Fx: Ich hatte geholt (jeg havde hentet). Indsæt førnutid af holen. 1. Wir meinen Bruder. 2. Meine Lehrerin die Bücher. 3. Die Jungs viele Blumen für die Lehrerin. 4. du deinen Stundenplan? 5. Ja, ich ihn. 6. Aber die anderen Schüler auch ihre Stundenpläne. 7. Thomas auch seinen Stundenplan. 8. Warum du nicht Süßigkeiten? Indsæt førdatid af holen. 1. Ich ein Buch. 2. Die Schüler Süßigkeiten. 3. ihr die alte Tante? 4. Nein, wir nicht die alte Dame. 5. Ihr Mann sie. 6. du deine Schultasche? 7. Ja, und du auch dein Federmäppchen? 8. Nein, mein Vater und meine Mutter es. 28 Forlaget Delta
Bøj de to regelmæssige verber i førnutid og førdatid. sagen i førnutid machen i førdatid ich du er sie es wir Ihr sie Sie Schreibe auf Deutsch. 1. Jeg havde ikke sagt noget. 2. Hvorfor havde du ikke sagt noget? 3. Thomas havde sagt noget. 4. Han havde også gjort noget. 5. Havde du gjort noget? 6. Ja, naturligvis havde jeg gjort noget. 7. Havde prins Henrik gjort noget? 8. Det ved jeg ikke, men han havde nok sagt noget. 9. Havde hans kone, dronning Margrethe, sagt noget? 10. Ja, hun havde sagt noget. 10. 29 Gut gemacht 2 ich du er sie es wir Ihr sie Sie 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Repetition Indsæt verbet i parentes i nutid. 1. Der Junge nach seinem Hund (suchen). 2. die Schülerin nach den Büchern (suchen)? 3. Ja, sie nach den Büchern (suchen). 4. Der Mensch immer nach etwas (suchen). Indsæt verbet i parentes i datid. 1. Es nichts (machen). 2. Sie große Augen (machen). 3. Der junge Mann einen guten Eindruck (machen). 4. Was das schon (machen)? Indsæt verbet i parentes i førnutid. 1. du schon (bezahlen)? 2. Ja, ich schon (bezahlen). 3. Wer für das Essen (bezahlen)? 4. Ich glaube, der Lehrer (bezahlen). Indsæt verbet i parentes i førdatid. 1. Wo du letztes Jahr (wohnen)? 2. Ich in Berlin (wohnen). 3. Aber Großvater und Großmutter in Kiel (wohnen). 4. Sie dort das ganze Leben hindurch (wohnen). 30 Forlaget Delta
Rätselseite Wortfamilien Hier sind 36 Wörter. Teile sie in 6 Gruppen ein. Jedes Wort gehört zu einer Familie. Schreibe die Wörter in die Tabelle. Kopf Bäckerei Mund Deutsche Brot Flugzeug Auto Supermarkt Ohr Schiff Kino Australier Mantel Stiefel Fahrrad Mofa Ei Handschuh Obst Auge Wagen Fleisch Hose Schlachter Däne Deutscher Büro Fuß Dänin Franzose Schal Restaurant Gesicht Brötchen Eis Unterhosen Essen Kleidung Geschäft Körper Nationalität Transport Gut gemacht 2 31
Heinrich Hoffmann der Autor. Heinrich Hoffmann war ein politisch engagierter Nervenarzt, der im 19. Jahrhundert in Frankfurt am Main lebte. Er wurde dort am 13.7.1809 geboren. Sein Struwwelpeter war zwar nicht sein einziges Buch, aber mit Abstand sein erfolgreichstes. Mit seiner Frau Therese Donner hatte er drei Kinder, und seinem ersten Sohn Carl, der 1841 geboren wurde, verdanken wir die Entstehung des Struwwelpeter. Sechs Jahre nach seiner Pensionierung starb Hoffmann am 20.9.1894 in seinem Heimatort. Fragen zum Text. 1. Wer hat Struwwelpeter geschrieben? 2. Wann wurde er geboren? 3. Welche Arbeit hatte er? 4. Wie viele Kinder hatte er mit seiner Frau? 5. Wann starb Hoffmann? 1. 2. 3. 4. 5. 32 Forlaget Delta
Die Geschichte vom Suppen-Kaspar Fragen zum Text. Der Kaspar, der war kerngesund, Ein dicker Bub und kugelrund, Er hatte Backen rot und frisch. Die Suppe aß er hübsch bei Tisch. Doch einmal fing er an zu schrei n: Ich esse keine Suppe! Nein! Ich esse meine Suppe nicht! Nein, meine Suppe ess ich nicht! Am nächsten Tag, ja sieh nur her! Da war er schon viel magerer. Da fing er wieder an zu schrei n: Ich esse keine Suppe! Nein! Ich esse meine Suppe nicht! Nein, meine Suppe ess ich nicht! Am dritten Tag, o weh und ach! Wie ist der Kaspar dünn und schwach! Doch als die Suppe kam herein, Gleich fing er wieder an zu schrei n: Ich esse keine Suppe! Nein! Ich esse meine Suppe nicht! Nein, meine Suppe ess ich nicht! Am vierten Tage endlich gar. Der Kaspar wie ein Fädchen war. Er wog vielleicht ein halbes Lot. Und war am fünften Tage tot. 1. Wie sieht Kaspar in der ersten Strophe aus? 2. Welches Essen mag er am Anfang gern? 3. Was sagte er am Ende der Strophe? 4. Wie sieht er am nächsten Tag aus? 5. Wie sieht er am dritten Tag aus? 6. Wie sieht er am vierten Tag aus? 7. Was ist am Ende mit ihm geschehen? Gut gemacht 2 33
Svage verber i blandede tider Schreibe auf Deutsch. 1. Vi købte en bil i går. 2. Vi har længe ledt efter en passende bil. 3. Hvor bor I? 4. I dag bor vi i Berlin, men vi har boet i Flensburg. 5. Vi havde håbet at bo i Nürnberg. 6. Men vi sagde, at det var ok at bo i Berlin. 7. Har I så købt et hus i Berlin? 8. Nej, vi har lejet et hus. 9. Jeg havde hørt, at det var muligt. 10. Så vi købte ikke et hus. en passende bil = ein passendes Auto umuligt = unmöglich 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Schreibe die richtigen Wörter in das Schema. h 34 Forlaget Delta
Antonymer Schreibe die Wörter in die Tabelle wie gezeigt. trocken langsam hungrig eckig kalt schrecklich sonnig breit regnerisch hässlich schön schnell satt jung heiß klug faul kurz nass lang rund arm alt herrlich schmal dumm reich fleißig trocken nass Skriv 10 sætninger, hvor du anvender nogle af de ovenstående ord. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Gut gemacht 2 35
Repetition På tysk er der tre køn: Substantivernes køn maskulinum: hankøn der Mann = manden femininum: hunkøn die Frau = damen neutrum: intetkøn das Kind = barnet Der, die og das kaldes for den bestemte artikel eller kendeord, og står foran navneordet i bestemt form. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk; fx: der Hund, die Frau, das Museum Substantivernes tre køn: Maskulinum er substantiver, der betegner: 1. Mandlige personer: der Vater (faren), der Onkel (onklen). 2. De fleste benævnelser på mennesker i almindelighed: der Gast (gæsten), der Dieb (tyven). 3. Bemærk: flere af disse hankønsord har også et tilsvarende hunkønsord. Der Lehrer, die Lehrerin. Der Sekretär, die Sekretärin. 4. De fleste dyr: der Leopard (leoparden); der Hund (hunden) 5. Tidsangivelser (der Morgen, der Sommer, der Monat, der Januar). NB: das Jahr (året) og die Nacht (natten). 6. Vejr, vind og verdenshjørner: der Regen (regnen), der Schnee (sneen), der Süd (syden). 7. De fleste ord, der ender på -m, -ing, og -us: der Turm (tårnet), der Hering (silden) og der Zirkus (cirkus). Femininum er substantiver, der betegner: 1. Kvindelige personer: die Mutter (moren), die Tochter (datteren). NB: das Mädchen (pigen), das Weib (kvinden), das Fräulein (frøknen). 2. Ord, der ender på -e: die Vase (vasen), die Lampe (lampen). 3. Hundyr: die Kuh (koen), die Gans (gåsen). 4. Frugter: die Nuss (nødden), die Birne (pæren). 5. Ord, der ender på -ei, -heit, -keit, -schaft og -ung: die Polizei (politiet), die Schönheit (skønhed), die Einsamkeit (ensomheden), die Gesellschaft og die Rechnung (regningen). 36 Forlaget Delta
Neutrum er substantiver, der betegner: 1. Alle ord, der ender på: - chen das Mädchen (pigen), das Brötchen (rundstykket). - lein das Fräulein (frøkenen), das Entlein (ællingen). 2. De fleste ord, der begynder med Ge-: das Gepäck (bagagen), das Geschäft (forretningen). 3. De fleste ord, der ender på -um, -tum og -ment: das Datum (datoen), das Altertum (oldtiden) og das Monument (monumentet). 4. Metallernes navne, hvis de ikke ender på -e: das Silber. Nu skal du afprøve din viden om de tyske substantivers køn. Se på nedenstående substantiver og anfør deres køn som vist, samt hvilken regel der følges. F 2 betyder: femininum, regel 2. Køn Regel Køn Regel die f2 Straße Minute Regiment Christentum Gebirge Junge Liebling Lachs Brötchen Sturm Gold Quittung Kapitalismus Ministerium Henne Gepäck Frost Partei Winter Bäckerei Abend Westen Freundschaft Juli Hilfe Entlein Mutter Lehrerin Gut gemacht 2 37
Lebensmittel Suche und schreibe das richtige Wort wie gezeigt. der Schinken der Salat die Birne die Butter die Zwiebel die Zitrone die Nuss die Kartoffel der Apfel die Gurke die Weintraube die Tomate die Melone die Milch das Brot die Apfelsine der Kuchen die Banane der Käse das Brötchen die Tomate 38 Forlaget Delta
Synonymer Schreibe die Wörter in die Tabelle wie gezeigt. nett Wagen intelligent klug dumm Büro hübsch Kamerad herrlich Schiff spaßig spitze warm merkwürdig reich schmutzig sonderbar heiß Dienststelle blöd lustig Boot prächtig Kollege prima Auto unsauber wohlhabend nett hübsch Vælg 5 tillægsord, og skriv en sætning med hver af dem. Vælg 5 navneord, og skriv en sætning med hver af dem. Gut gemacht 2 39
Repetition Navneordenes flertalsbøjning Når man skal danne pluralis af tyske substantiver, tilføjer man forskellige endelser til singularisformen. Nogle substantiver er dog uforandrede i pluralis. Dette vises i ordbogen med et -. Nogle substantiver ændrer vokal ved pluralisdannelse. Dette kaldes omlyd og vises i ordbogen således: Når der optræder omlyd, foregår det efter et bestemt system. Den bestemte artikel ændres for alle køn til: die. a bliver til ä o bliver til ö u bliver til ü au bliver til äu nb: udtales [øj] Hovedregel for maskulinum: Eksempel: Eksempel: De fleste substantiver får pluralisendelsen -e og mange får omlyd. Dette vises i ordlisten således: -e der Baum (træet) - die Bäume (træerne), der Zug (toget) - die Züge (togene), der Korb (kurven) - die Körbe Nogle ord får ingen flertalsendelse, andre får omlyd. Mange betegner nationaliteter, professioner eller ting der Fahrer (chaufføren) - die Fahrer (chaufførerne) der Amerikaner - die Amerikaner der Koffer (kufferten) - die Koffer (kufferterne) Hovedregel for femininum: Eksempel: De fleste substantiver får pluralisendelsen -en eller -n die Frau (kvinde) die Frauen (kvinderne) die Katze (katten) die Katzen (kattene) Hvis substantivet bøjes efter hovedreglen, vil der i mange ordbøger ikke være anført nogen flertalsendelse. Eksempel: Nogle få ord bøjes anderledes: -e die Hand (hånden) die Hände (hænderne) die Wurst (pølsen) die Würste (pølserne) To hunkønsord har egen bøjning: - Mann (mand) Männer (mænd) Dorf (landsby) Dörfer (landsbyer) Zug (tog) Züge (tog) Baum (træ) Bäume (træer) die Mutter (moderen) die Mütter (mødrene) die Tochter (datteren) die Töchter (døtrene) 40 Forlaget Delta
Hovedregel for neutrum: De fleste substantiver får pluralisendelsen -e og ikke omlyd. Eksempel: das Schaf (fåret) die Schafe (fårene) das Jahr (året) die Jahre (årene) Eksempel: Eksempel: Eksempel: Eksempel: Gut gemacht 2 De substantiver, der ikke får pluralisendelser, får ikke omlyd. das Fenster (vinduet) die Fenster (vinduerne) Substantiver, som i singularis ender på -el, -en eller -er, er uforandrede i pluralis, (men kan dog få omlyd). das Schnitzel (schnitzlen) die Schnitzel (schnitzlerne) das Mädchen (pigen) die Mädchen (pigerne) das Messer (kniven) die Messer (knivene) Nogle fremmedord, uanset køn, tilføjer -s i flertal: der Klub (klubben) die Klubs (klubberne) der Chef (chefen) die Chefs (cheferne) die Bar (baren) die Bars (barerne) die Kamera (kameraet) die Kameras (kameraerne) das Auto (bilen) die Autos (bilerne) Forkortelser tilføjer som regel -s der Pkw (personbil) die Pkws (personbilerne) der Lkw (lastbilen) die Lkws (lastbilerne) Skriv nu de tyske flertalsformer efter de regler, du har lært. die Brücke (bro) das Gerät (apparat) der Ton (tone) die Lampe (lampe) der Gegenstand (genstand) der Dom (domkirke) die Flasche (flaske) der Dienst (tjeneste) das Ruder (ror) der Kopf (hoved) das Messer (kniv) das Schild (skilt) die Flöte (fløjte) das Rätsel (gåde) die Brücken 41
Kasus Kasusbøjning er, i forhold til det danske sprog, et specielt tysk fænomen. Substantiver og stedord bøjes i kasus. På tysk har alle substantiver og personlige stedord fire kasusformer. Her skal kun de to første gennemgås. Se skemaet for det bestemte kendeord og ubestemte kendeord nedenfor. Øverst står nominativformen, som er en slags grundform. Det er altid den, du kan finde i ordbogen. Lær skemaerne udenad! Den bestemte artikel (kendeord) ental maskulinum femininum neutrum flertal nominativ der die das die akkusativ den die das die Dette skema kan du nemt lære, hvis du har lært skemaet ovenfor. Endelserne på ein svarer nemlig til endelserne på den bestemte artikel, med undtagelse af de tre stjerner. Her er der ingen endelse på ein. Den ubestemte artikel (kendeord) ental maskulinum femininum neutrum nominativ ein* eine ein* akkusativ einen eine ein* Nu skal du afprøve din viden. Udfyld skemaet som vist. Alle substantiver står i nominativ. Substantiv bestemt artikel (kendeord) ubestemt artikel (kendeord) kat die Katze eine Katze skilt zebra slips pude brev arm bageri datter søn løg vækkeur 42 Forlaget Delta
Sådan finder du de forskellige kasus Se på denne sætning: Pigen har hunden X O Verballed (udsagnsled) markeres med: O Subjekt (grundled) markeres med: X Akkusativobjekt (genstandsled) markeres med: Verballed er det ord du kan sætte jeg foran. Her er det har, der markeres med O. Subjekt, nominativ, findes ved at spørge hvem eller hvad + verballed. Her er det pigen, der markeres med X. Akkusativobjekt findes ved at spørge hvem eller hvad + verballed + subjekt. Her er det hunden, der markeres med. Pigen: das Mädchen har: haben i 3. person, ental: hat hund: Hund, er maskulinum og står i akkusativ: den Hund Den færdige sætning bliver: Das Mädchen hat den Hund Her er et andet eksempel: Kvinden har et hus Verballed er har: hat Subjekt er Kvinden: Die Frau Akkusativobjekt er hus: Et hus er neutrum, ubestemt kendeord og i akkusativ: ein Haus. Den færdige sætning bliver: Die Frau hat ein Haus. I første omgang er det kun nominativ og akkusativ vi arbejder med. Gut gemacht 2 nominativ: akkusativ: genitiv: dativ: Nu skal du selv prøve. grundled genstandsled ejefald hensynsled 1. Først skal du analysere sætningen og finde frem til de forskellige led, der markeres, som du har lært. 2. Derefter skal du finde ud af, hvad ordene hedder på tysk. 3. Når du skal finde verber, er du nødt til at vide, hvilken person, der udfører handlingen samt hvilken tid, der er tale om. 4. Har du fulgt ovenstående, er du godt hjulpet til at oversætte sætningen korrekt. Gå videre til næste side 43
Schreibe auf Deutsch Husk at analysere sætningen først! 1. Har du en bog Thomas? O X 2. Ja, jeg har en bog. 3. Har du også håndbolden? 4. Nej, Sabine har håndbolden. 5. Faren og moren havde en fugl. 6. Vi havde også to bøger. 7. Eleverne købte slik, men læreren købte en bog. 8. Prins Henrik købte en gravhund. 9. Hvem tager bolden? 10. Bedstefar og bedstemor betaler regningen. 11. Dronningen læser mange bøger. 12. Hører du fuglene? 1. Hast du ein Buch, Thomas? 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 44 Forlaget Delta
Adjektiver Adjektiver (=tillægsord) fortæller noget om personer, dyr, begreber eller ting. Tillægsord kan gradbøjes ligesom på dansk. På dansk kan vi gradbøje ved at tilføje endelser til grundformen: 1. grad: dejlig 2. grad: dejligere 3. grad: dejligst eller med mere og mest 1. grad: besværlig 2. grad: mere besværlig 3. grad: mest besværlig På tysk gradbøjes tillægsordet ved at tilføje -er til grundformen i 2. grad, og ved at tilføje -sten i 3. grad, samt am foran Tysk: 1. grad: schön 2. grad: schöner 3. grad: am schönsten Find det rigtige tillægsord. Skriv det i den rigtige form. 1. Der Bus fährt, aber das Auto fährt. Nogle tillægsord dick dicker am dicksten breit breiter am breitesten freundlich freundlicher am freundlichsten nett netter am nettesten hübsch hübscher am hübschesten reich reicher am reichsten arm armer am ärmsten toll toller am tollsten blöd blöder am blödesten schnell schneller am schnellsten weit weiter am weitesten traurig trauriger am traurigsten Gut gemacht 2 Der Rennwagen fährt. 2. Otto ist, aber Uwe. Viele Menschen sagen aber, dass Peter ist. 3. Ursula springt, aber Günter springt. Allan sagt jedoch, dass Erika springt. Hoch schnell groß weit 4. Der Hubschrauber fliegt. Das Düsenflugzeug fliegt, aber die Rakete fliegt. Nogle af de almindeligste tillægsord får omlyd: groß kurz jung warm lang alt größer kürzer jünger wärmer länger älter am größten am kürzesten am jüngsten am wärmsten am längsten am ältesten 45
Stærke verber i nutid og datid Uregelmæssige På tysk er de stærke verber absolut i mindretal ligesom på engelsk men de få, der findes, anvendes derimod ofte. De kaldes stærke eller uregelmæssige, netop fordi, man ikke umiddelbart ud fra stammen kan bøje verberne rigtigt. Her må du altså sætte dig ned og lære de få bøjningsmønstre udenad. I ordbogen er de uregelmæssige verber markeret med en * Ental Eksempler på uregelmæssige verber på dansk: Hun hjælper, hun hjalp, hun har hjulpet Han finder, han fandt, han har fundet Eksempler på uregelmæssige verber på tysk: Sie hilft, sie half, sie hat geholfen Er findet, er fand, er hat gefunden På side 54 finder du en oversigt over nogle udvalgte uregelmæssige verber. Den liste skal du bruge, når du skal løse opgaverne. Men først skal du se, hvordan helfen bøjes. Udgangspunkt for endelserne er verbets stamme: helf- Helfen i nutid 1. p. ich helfe jeg hjælper 2. p. du hilfst du hjælper 3. p. er hilft han hjælper sie hilft hun hjælper es hilft den, det hjælper Flertal 1. p. wir helfen vi hjælper 2. p. ihr helft I hjælper 3. p. sie helfen de hjælper Sie helfen De hjælper -e -st -t -t -t -en -t -en Ental Helfen i datid 1. p. ich half jeg hjalp 2. p. du halfst du hjalp 3. p. er half han hjalp sie half hun hjalp es half den, det hjalp Flertal 1. p. wir halfen vi hjalp 2. p. ihr halft I hjalp 3. p. sie halfen de hjalp Sie halfen De havde haft Fælles for alle uregelmæssige verber 1. Nutids-endelser er de samme som ved de regelmæssige verber. e st t - en t en 2. Datid: Der er ingen endelser i 1. og 3. pers. ental. O st O - en t en 3. I førnutid og førdatid stilles ge foran stammen og en sættes efter. PS: Der kan optræde vokalændring i 2. og 3. pers. ental. - -st - - - -en -t -en 46 Forlaget Delta
Indsæt helfen i nutid. personale: Personal n 1. Sabine und Thomas den alten Großeltern oft. 2. Das Personal natürlich den alten Menschen. 3. Sabine auch ihrer Mutter. 4. Die Lehrerin ihrer Klasse. 5. Der Lehrer Müller seiner Klasse auch. 6. Der neue Lehrer der Klasse nicht mit Deutsch. 7. Er spricht nicht Deutsch, sondern nur Englisch. 8. du deiner Mutter? 9. Ja, ich meiner Mutter. 10. Der Junge der Dame, den Korb zu tragen. Indsæt helfen i datid. 1. Gestern ich meinem Vater. 2. Ich ihm bei der Arbeit. 3. Mein Bruder und ich ihm den ganzen Tag. 4. ihr auch bei der Arbeit? 5. Ja, natürlich wir. 6. Die Schüler dem Klassenlehrer. 7. Thomas seinem Klassenkameraden bei der Schularbeit. 8. Der Kaufhausdetektiv dem Ladenbesitzer. 9. Die Lehrerin Emil, das Buch zu lesen. 10. Sie vielen Schülern. Gut gemacht 2 47
Schreibe auf Deutsch (Blandede tider). Se evt. sætningerne på side 47. 1. Jeg hjælper min mor. 2. Jeg hjælper også Sabine. 3. I går hjalp jeg min far. 4. Vi hjalp med arbejdet. 5. Hjalp I også med arbejdet? 6. Nej, ikke i går, men i dag hjælper vi. 7. Sabine og Thomas hjalp ofte bedsteforældrene. 8. De hjalp med arbejdet i haven. 9. Politihunden hjælper politiet. 10. Politiet hjalp turisterne. meiner Mutter meinem Vater der Arbeit ihren Großeltern im Garten Polizeihund, der Polizei Die Polizei, dem Touristen 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Schreibe die Wörter in das Kreuzworträtsel. 6 f 48 Forlaget Delta
Tidsudtryk Tidsudtryk med heute, morgen og gestern. Skriv den rigtige oversættelse på linjerne. i eftermiddag i går morges i går middags i går eftermiddags i nat i morges i morgen eftermiddag i går formiddags i aften i morgen formiddag Skriv 10 sætninger, hvor du anvender tidsudtryk. i morgen nat i morges i morgen tidlig i morgen aften i går aftes i går nat Gestern war ich in die Stadt gegangen 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Gut gemacht 2 49