2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens løb er kommet til. Udsmykninger i en kirke bør hvile i sig selv og indgå i helheden uden forklaringer. Det er idealet. Dog knyttes der her nogle ord til fem af udsmykningerne i og udenfor kirken med en bemærkning om placeringen i helheden. 3
ALTERRUDEN Arkitekt Ricard Jessen og billedhugger Palle Bruun har samarbejdet om at give kirkerummet et lys, der afsondrer det fra verden, men lader solens lys, som Gud har skabt, åbenbare sig i sine herlige bestanddele og føre blikket op til det store vindue over alteret, hvis komposition kan give den enkelte rig lejlighed til at meditere over lov og dom, nåde og frelse, længsel og bøn, den gamle og den nye pagt og solen, den klare som Kristus lignes ved. Alterruden fremhæver og understøtter kirkens centrum. De stærke farver i mosaikken, som hele tiden forandrer sig i takt med det omkringværende lys, danner en god baggrund for relieffet, som symboliserer det Gamle og det Nye Testamente i form af en syvarmet lysestage og en cirkel. Korset, som ved en umiddelbar betragtning ikke ses, træder frem for øjet, når man ser specielt efter det, som en gennemgående akse i relieffet. Orangefarven i cirkelen er solen. Den omkranses af den gulgrønne oval over den røde skål, som kan ses som nadveren med brødet og vinen. Samtidig har skålen en form, som også peger hen på en døbefont. Det hele omkranses af en lilla farve, som i kirkelig sammenhæng betyder bod og forventning. Sideskibets mosaik består af spektralfarverne, regnbuens farver. Regnbuen er tegnet på det løfte, som Gud gav Noa, om aldrig mere at ville udslette liv efter den store syndflod. 4 5
DET VÆLTEDE KORS Modsat alterruden, som er ubevægelig i sin udformning er det væltede kors over udgangsdøren fuldt af bevægelse og handling. Den opstandne Kristus træder på korset. Livets sejr over døden. Billedhugger Ernst Eberlein udførte relieffet i 1979 efter egen ide og vision. Menighedsrådet havde opfordret ham til at udføre et abstrakt motiv om en solopgang. Da Ernst Eberlein viste motivet for menighedsrådet, blev det accepteret med det samme. Relieffet er udført i bronze, og motivet er enestående i kunsthistorien. 6 7
KRUCIFIKS Krucifikset ved døbefonten er skåret af billedskærer Claus Englund Pedersen i 2002. Det er af egetræ og peger både på korsfæstelsen og på opstandelsen. Et krucifiks med Jesus peger på død og nederlag, og et tomt kors peger modsat på opstandelsen, da Jesus har forladt korset. Claus Englund Pedersen har helt bevidst i sin udskæring skabt en opadgående bevægelse.!!!!!!!!!!!!!! 8 9
FISKEN Fisken i sig selv er ikk et kristent symbol. Men den er blevet brugt som symbol for kristendom, da begyndelsesbogstaverne i JESUS KRISTUS GUDS SØN FRELSER danner ordet iktys, som netop på græsk betyder fisk. Billedet af en fisk var et hemmeligt tegn for de kristne i oldkirken. Jørgen Lisborgs fisk fra 2008 er ophængt i våbenhuset over indgangsdøren til kirkerummet. Græsplænen i haveanlægget foran kirken danner en fisk, og der er tre fisk i dåbsfadet. Fisken er både i og udenfor kirken, som i overført forstand skal gennemstrømme hverdagen og helligdagen. De tre fisk i dåbsfadet peger netop på, at det er i dåben,det hele begynder, og hvortil vi tankemæssigt kan vende tilbage. Tretallet betyder netop Gud, Jesus og Helligånden, som også er afbildet med traditionelle kristne symboler på af døbefontens sider: Trekanten, Kristusmonogrammet og Duen. Fisken i græsplænen, i våbenhuset og i døbefonten er en slags guide til ja - hvad? Det evige liv. 10 11
JACOBSSTIGEN Fra menighedssalen ses billedkunster Paul Svendsens jernskulptur fra 1993 i haven. Motivet er taget fra Jakobs drøm, da han er på flugt fra sin bror Esau, som er blevet snydt og bedraget af ham. Han flygter og lægger sig til at sove med en sten som hovedpude. I drømme ser han en stige op til himmelen, hvor engle klatrer op og ned. Denne jernskulptur står i haven med majestætisk ydmyghed. En dør til himmelen. 12 13
PLACERING Der er en traditionel adskillelse mellem koret og kirkeskibet i Hendriksholm Kirke. En adskillelse mellem det hverdagsagtige og det hellige. Men adskillelsen er næsten usynlig. Den anes ved adskillelsen i loftet og ved de to trin. Men adskillelsen brydes ved, at bænkerækkerne i kirkerummet og alterskranken i koret er udført af egetræ. En markering af, at menighed og alter hører sammen trods adskillelse. Prædikestolen er ligeledes af egetræ og placeret i kirkerummet, men i niveau med koret og indgangen fra alterets niveau. Prædikestolen er det sted, hvor det hellige fortolkes på en hverdagsagtig måde. Døbefont og alter skiller sig ud som noget specielt ved den gullige farve i modsætning til de hvide vægge i kirken. Alteret og alterruden med det betydningsfyldte relief og glasmosaikkens skiftende lys er dét absolutte centrum i kirken, hvorhen alles øjne er rettet. Krucifikset ved døbefonten kan kun ses af dåbsgæsterne for at fremhæve, at dåbens betydning ikke er noget, man umiddelbart kan se, men noget,, som skal opleves i situationen. Dåben får netop betydning ved, at man betragter og tænker over den virkelighed, som Jesu død og opstandelse er. Det gælder også nadvergæsterne, som ser krucifikset, når de forlader alterskranken efter at have modtaget brødet og vinen på Jesu ord. På prædikestolen ses krucifikset også tydeligt som en på mindelse til præsten om, at alt, hvad der siges på prædikestolen, skal have Jesu død og opstandelse for øje. Det væltede kors og den opstandne Kristus over udgangsdøren skal efter billedhugger Ernst Eberleins opfattelse netop understrege, hvad vi har været samlet om, når vi forlader kirken og går ud i hverdagen. 14 15
Hendriksholm Kirke Damhus Boulevard 70, 2610 Rødovre www.hendriksholmkirke.dk HENDRIKSHOLM KIRKE Redaktion: Henrik Jul Petersen Fotos: Martin Munch, Helle Riis, Stig Boesgaard og Henrik Jul Petersen. Tryk: LITOTRYK Grafisk Design: Helle Riis, Riisgraphics Udsmykning i kirken