Hjerte- og lungefysioterapi:



Relaterede dokumenter
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Systematisk hjerterehabilitering

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Program Træning af hjertepatienter

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Nye kurser for fysioterapeuter

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse for modul 11

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Transkript:

Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter herunder specifikke diagnoser. Nedenfor beskrives disse med hensyn til indhold, omfang og udbredelse. Hjerte- og lungefysioterapi: Hjerte- og lungefysioterapi er det fysioterapeutiske speciale, som forankrer viden og metoder relateret til fysioterapeutisk undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af patienter med akutte og/eller kroniske hjerte- og lungesygdomme eller relaterede tilstande, som påvirker hjerte- og/eller lungefunktionen og kompromitterer kroppens iltforsyning i patologisk grad. Hjerte- og lungefysioterapi dækker i Danmark to store patientgrupper: de ca. 200.000 med diagnosen iskæmisk hjertesygdom og de ca. 400.000 med diagnosen KOL. Begge sygdomme er kroniske og medfører betydelige funktionstab og tab af livskvalitet. Begge sygdomme medfører et meget stort antal indlæggelser og henholdsvis 10.000 og 3.500 dødsfald om året. Specialet dækker videre over patienter, hvis iltforsyning er kompromitteret eller truet, fx som følge af kirurgisk indgreb, respiratorbehandling eller andre sygdomme med relation til hjerte- og lungefunktionen. Hjerte- og lungefysioterapi kan fremme sundheden for denne patientgruppe ved at forebygge sygdommens opståen, forebygge forværring af sygdommen, forebygge tab af funktionsevne relateret til sygdommen, behandle sygdommens følgetilstande, genoptræne funktionstab samt bidrage til rehabilitering, som sikrer patienten høj grad af selvstændig og aktiv livsførelse. Specialet omfatter fysioterapi relateret til alle faser af sygdomsforløbet og til alle sektorer af sundhedsvæsenet og privat praksis. Specialet hjerte- og lungefysioterapi har organisatorisk tilhørsforhold til Danske Fysioterapeuter i form af Fagligt Selskab for hjerte- og lungefysioterapi. Specialet varetages med afsæt i en række teorier og metoder. Nedenfor beskrives 1

kort det teori og metodegrundlag, som specialet dækker. Hjerte- og lungeområdets teori og metode: Kredsløb og respiratoriske forhold Patologiske mekanismer og risikofaktorer Undersøgelses, behandlings- og træningsprincipper, herunder validerede fysiske test og spørgeskemaer Rehabiliteringsstrategier, herunder mestrings- og empowermentstrategier Specialets praksis på specialistniveau Specialets praksis bidrager med udgangspunkt i teorier og metoder til praksis på specialiseret niveau og nyeste viden. Specialet gennemgår løbende udvikling og fornyelse. Dette sker gennem kritisk vurdering af teori-, metode- og evidensgrundlag herunder indhentning af ny viden og implementering af denne i praksis. Eksempler på, hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi bidrager til udvikling og implementering: Specialisten er ajour med udviklingen af specialet nationalt og internationalt og anvender nyeste viden fra relevante databaser, fx Cochrane, Medline, PEDRO, Uptodate, mm. Specialisten vurderer, opsummerer og formidler denne viden, fx gennem det faglige selskab og ved regionale, nationale og internationale møder, kurser og konferencer. Specialisten medvirker til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske instrukser og retningslinjer for behandling på sygehus, i kommune og praksissektor. Specialisten medvirker i etableringen af lokale, regionale, nationale og internationale netværk for fysioterapeuter indenfor specialet og bidrager aktivt heri. Specialisten afholder journal clubs. Specialets udvikling understøttes gennem etablering af projekter, hvor der indsamles, bearbejdes og formidles kvalitative og kvantitative data fra daglig klinisk 2

praksis. Dette arbejde omhandler såvel effektorienterede, diagnostiske som prognostisk orienterede projekter. Eksempler på, hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi bidrager til projektarbejde: Specialisten initierer eller understøtter forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekter, hvor nye behandlingsmetoder, behandlingsindsatser og målemetoder vurderes og implementeres. Eksempler herpå er CR10 til vurdering af dyspnø, snakketest til vurdering af hjertepatienter, screeningsinstrumenter til vurdering af behovet for lungefysioterapi ifm. kirurgi, interventioner relateret til tidlig mobilisering af den intensive patient, dosering af forebyggende træning i forhold til patienter med kroniske hjerte- og lungeproblemer. Viden og udvikling indenfor specialet kommunikeres skriftlig og mundtligt til involverede sundhedsfaglige og administrative samarbejdspartnere. Dette sker med henblik på at understøtte kvaliteten af tværfaglig, tværprofessionel og patient- /klientcenteret praksis. Eksempler på hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi kommunikerer og formidler viden til samarbejdspartnere: Tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere gennem deltagelse i arbejdsgrupper. Det kan fx være deltagelse i kommunale eller regionale netværk, medvirken i udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer under faglige selskaber samt deltagelse i nationale fora som f.eks. Nationale Indikator Projekt. Kontakt til relevante lægefaglige selskaber: Dansk Kardiologisk Selskab, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Kirurgisk eller Dansk Thoraxkirurgisk Selskab. Kontakt til patientorganisationerne Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Specialisten har kontakt og medvirker til initiativer målrettet formidling af viden samt inddragelse af patientperspektivet i specialets praksis og udvikling. Via det faglige selskab medvirke i formidlingen af viden til borgere og pårørende ved deltagelse af informationsmøder, formidling i trykte medier eller TV. Specialet understøttes og udvikles gennem identifikation af vigtige sundhedsfaglige markører og diskurser, som vedrører den fysioterapeutiske praksis på området. Dette skal medvirke til at sikre, at problemdefinering og problemløsning på 3

området afspejler aktuelle og fremadrettede perspektiver. Eksempler på markører: Tidlig opsporing Fysisk aktivitet som behandling Hjerterehabilitering herunder patientundervisning og egenomsorg KOL-rehabilitering Kronikerstrategi Tidlig indsats på intensive afdelinger Udvikling af og afprøvning af interaktive træningsteknologier og telemedicin Opgaveglidning i primær såvel som i sekundære sektorer Specialistens kompetenceprofil Med henblik på at kunne bidrage til specialets praksis på specialiseret niveau kræves særlige kompetencer hos fysioterapeuten på specialistniveau. Fysioterapeuten kan diagnosticere, behandle og træne patienter med særligt komplekse problemstillinger på et evidensbaseret grundlag. Eksempler på centrale temaer i forhold til diagnosticering og behandling på specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten er velfunderet i hjerte- og lungeanatomi, fysiologi (herunder trænings- og genoptræningsfysiologi), patologi og risikofaktorer for udvikling af sygdomme. Fysioterapeuten er ajour med nyeste specifikke fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlings- og træningsmetoder samt den teoretiske, kliniske og videnskabelig baggrund for disse. Fysioterapeuten kan kritiske vurdere og anvende ovenstående i praksis og agere relevant på kliniske fund. Fysioterapeuten kan med stor sikkerhed bidrage med ovenstående i tværfaglige rehabiliteringsforløb. Fysioterapeuten kan kritisk vurdere specialets evidensgrundlag og formulere 4

kliniske retningslinjer/anbefalinger i forhold til fysioterapeutisk undersøgelse og diagnostik, test og måleredskaber samt valg af interventionsformer og metoder. Eksempler på centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten kan identificere, analysere og kritisk reflektere over komplekse problemstillinger og problemløsninger på baggrund af nyeste viden og forskning. Kan udvælge litteratur og kritisk at vurdere evidensgrundlag relateret til prognose, diagnostik, valg af interventionsformer og behandlingsmetoder. Eksempler på arbejdsredskaber for specialisten: Klinisk retningslinje for KOL Kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med ischæmisk hjertesygdom Kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med hjerteinsufficiens Praksisbeskrivelse for den fysioterapeutiske intervention ifm øvre og nedre abdominale operationer Praksisbeskrivelse for den fysioterapeutiske intervention ifm hjerte kirurgi Forebyggelsespakke for fysisk aktivitet og kommunale sundhedsprogrammer (KRAM) Fysioterapeuten kan kritisk reflektere over og forny specialets faglige indhold, processer og præmisser for praksis. Centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten kan evaluere og revidere kliniske praksis med udgangspunkt i nyeste viden og forskning. Fysioterapeuten anvender forskningsmetodik til kritisk refleksion over egen praksis og holdning. Fysioterapeuten kan på den baggrund initiere og forestå kvalitetssikringsprojekter samt systematisk generere og kritisk afprøve hypoteser i varetagelsen af daglig klinisk praksis. Fysioterapeuten bidrager til udvikling af kliniske retningslinjer og praksisbeskrivelser indenfor alle områder af specialet. Fysioterapeuten kan formidle sin faglige praksis systematisk til kolleger og samarbejdspartnere i praksissammenhænge såvel som i konferencesammenhænge. Centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: 5

Fysioterapeuten medvirker til at implementere ny viden ud fra empiri og tilgængelig evidens. Fysioterapeuten formidler viden og fremmer vidensdeling nationalt og internationalt fx gennem artikler, lærebøger og undervisning. Dette både i mono- og tværfaglige sammenhænge. Fysioterapeuten formidler praksis systematisk og nuanceret. Formulerer og understøtter fremadrettede mål og strategier for specialets udvikling. Fysioterapeuten deltager aktivt i at planlægge, udvikle og afvikle lokale, regional og nationale kurser, kongresser, temadage m.m.. Dokumentation for kompetenceprofil Specialisten kan dokumentere kompetence på specialistniveau i form af dokumentation for specialerelevant uddannelse og klinisk praksis. Master eller kandidatuddannelse eller universitetsbaseret uddannelse indenfor videnskabsteori og videnskabelig metode. Eksempler på relevant uddannelse indenfor specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Kandidatuddannelse i fysioterapi Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Cand.scient san. Master of public health Master i rehabilitering Master i træning og fitness Andre masteruddannelse med et fokus på sundhed og sundhedsfremme Specialerelevant efteruddannelse. Eksempler på relevant efteruddannelse indenfor specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Relevante kurser eller temadag udbudt at Danske Fysioterapeuter eller fagforummet for Hjerte- og 6

Lungefysioterapi Nationale og internationale kongresser og kurser. ERS (European Respiratory Society) og EACPR (European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation) har specifik relevans. 7