Lille hjælp til opsætning af side på computer i tekstbehandlingsprogrammet Word ( Microsoft ) Disse sider er tænkt som hjælp til at opsætte en side til brug ved stilaflevering og andre opgaveafleveringer. Rigtig sidestørrelse Først sikrer man sig at man arbejder med den rigtige sidestørrelse, nemlig A4 ( 21 29,7 cm ). Vælg Sideopsætning i Filer-menuen, og marker A4 ud for Papir. Sørg også for at sideorienteringen er rigtig, vælg lodret under Retning. ( Man bør samtidig sikre sig at der ikke er valgt brugerdefineret papirformat : vælg sideattributter Microsoft Word Brugerdefineret : kontroller at knappen Tilpasset papirstørrelse ikke er krydset af. ) Margener Valget af margener er vigtigt for sidens udseende og tekstens læselighed. Valget af margener foretages i Dokumentlayout i Filer-menuen. Indermargen vælges så tilpas stor at teksten kommer fri af hullerne som alle sider på et eller andet tidspunkt skal forsynes med. Vælg derfor mellem 25 og 30 mm. Ydermargen vælges så stor at tekstlinierne får en passende længde. Man har gennem tiderne fundet ud af at en linie der rummer mellem 60 og 70 enheder ( bogstaver, tal, tegn og mellemrum ) giver den største læsevenlighed. Det gælder derfor om at vælge ydermargenen så stor at man rammer en sådan linielængde. Her spiller skriften og skriftstørrelsen selvfølgelig ind : Arbejder man med en indermargen på 25 mm og skriften Times New Roman i skriftstørrelse 10, er en ydermargen på 70 mm passende. ( Ved indermargen 30 mm altså en ydermargen på 65 mm ). Det kan synes en meget bred ydermargen, men prøv det, læsevenligheden er meget større, og de fleste lærere vil være glade for den ekstra store margen fordi de der kan få plads til kommentarer m. m. Arbejder man med en indermargen på 25 mm og skriften Times New Roman i skriftstørrelse 12, er en ydermargen på 50 mm passende. ( Ved indermargen 30 mm altså en ydermargen på 45 mm ). ( I Word kan man få at vide hvor mange enheder ( bogstaver, tal, tegn og mellemrum ) en linie rummer ved at markere linien og vælge Ordoptælling i menuen Formater. ) Top- og bundmargen kan vælges til 20 mm ; hvis man vil have sidehoved eller sidefod, kan topmargen henholdsvis bundmargen vælges lidt større. Sidehovedets / sidefodens afstand fra kanten vælges i Dokumentlayout i Filer-menuen. Sidehoved / sidefod Det kan være en god ide at lave et sidehoved ( eller en sidefod ) som står på hver side og indeholder f. eks. opgavens titel, ens navn og klasse, dato og sidetal. Dette sidehoved kan passende gøres bredere end selve tekstens bredde, f. eks. sådan ( se sidehovedet på næste side ) :
Homo Faber Dansk stil Niels Hansen 2 b 16. 4. 2002 Side 2 af 12 Sidehovedets elevnavn og dato er anbragt med centertabulatorer, sidetallet er anbragt med højretabulator ; sidetallet er indsat med #-knappen i sidehoved / sidefod-værktøjslinien der fremkommer når man vælger Sidehoved og sidefod i Vis-menuen ( eller dobbeltklikker i feltet hvor sidehoved / sidefod befinder sig ). Skrifter Det er vigtigt at vide lidt ( meget lidt ) om forskellige skrifttyper. Der findes i tusindvis af forskellige skrifter. De mest almindelige dem vi bruger til at lave almindelige tekster med falder i nogle grupper. To af de vigtigste er : Antikva-skrifterne ( Roman ), også kaldt serif-skrifter, har seriffer, de små afslutningsstreger på bogstaverne : Homo faber serif serif Antikva-skrifterne er meget velegnede til brødtekst, den løbende tekst, men kan også sagtens bruges til overskrifter som kapiteloverskrift ( hovedrubrik ), hovedafsnit ( mellemrubrik ) og underafsnit ( underrubrik ). Grotesk-skrifterne ( Gothic ), også kaldt sans serif-skrifterne, har ingen seriffer : Homo faber Grotesk-skrifterne er meget velegnede til overskrifter af alle slags, men er ikke egnede til brødtekst i større mængde hvor de kan virke monotone. De fleste skrifter findes desuden i en række forskellige skriftsnit, f. eks. : ordinær / regular / roman / plain kursiv / italic fed / bold fed kursiv / bold italic Kursiv giver en god fremhævelse, den skiller sig godt ud fra den løbende tekst og bringer ikke for stor uro i spalten. Fed ( egl. halvfed ) giver en kraftig fremhævelse ; den kan genere læsningen, men den springer afgjort i øjnene. Understregning er et levn fra skrivemaskinens dage. Den bruges ikke i computertypografi. Understregning er også grim fordi den gennemskærer skriftens underlængder ( går her gennem g ernes underlængde ). Brug i stedet kursiv eller fed når noget skal fremhæves. Eksempler på skriftnavne Pc ( Microsoft ) Pc ( Corel ) Antikva Times Times New Roman Times New Roman Grotesk Helvetica Arial Swiss 721
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 3 af 12 Brødtekst Til brødteksten den løbende, eller almindelige tekst vælges en antikva-skrift, f. eks. Times i størrelsen 10, 11 eller 12. Efter hvert afsnit indsættes et linieskift ( ). Dette vises normalt ikke i teksten, men man kan se afsnitstegnene hvis man klikker på -knappen i værktøjslinien ( disse tegn printes ikke ud ). Første afsnit efter overskrift ( se ovenfor ) har ingen indrykning, men til markering af følgende afsnit rykker man første linie lidt ind, således at teksten bliver opdelt i synlige afsnit. Indrykningen, der altså ikke forekommer efter overskrift og heller ikke efter blank ( tom ) linie, plejer man normalt at sætte til 1 geviert, svarende til tekstens størrelse : i Afsnit i Format-menuen skriver man under Speciel Første linie i feltet 10 pkt ( ved en 10-punkt skrift ) eller 12 pkt ( ved en 12-punkt skrift ), dermed rykkes teksten ind så det svarer til det som bogstavet»m«fylder ( 1 geviert ). Selvfølgelig kan man også gøre det med tabulatoren : Vælg Tabulator i Formatmenuen og indsæt en venstretabulator 0,35 cm inde ( ved en 10-punkt skrift ), eller 0,42 cm inde ( ved en 12-punkt skrift ). I stedet for at skrive tallene 0,35 / 0,42 kan man også her bare skrive 10 pkt eller 12 pkt. Word omregner selv. Anvendelse af mellemrumsen ved indryk til markering af nyt afsnit skal undgås, da ordmellemrummet i en typografisk skrift ikke er en fast størrelse. Man kan også markere hvert nyt afsnit ved at lægge en tom eller blank linie ( mellemslag ) ind som herover. I så fald indrykkes afsnitsbegyndelsen ikke. Denne metode bruges ofte i kortere tekster, f. eks. vejledninger o. lign. Man får herved en kraftigere markering af opholdene, læseren får nemmere ved at holde pauser og at overskue stoffet. Men det giver oftest teksten et mere uroligt præg. Er der tale om egentlig læsetekst, er indrykninger afgjort at fortrække. Justering Om man skal lade teksten være venstre-justeret ( løs bagkant ), eller om man skal sætte justeringen til lige margener ( fast bagkant ), afhænger af tekstspaltens bredde. Hvis den er forholdsvis bred, kan man godt sætte den til lige margener ( som her ), men så bør man også sætte den automatiske orddeling til, og det kræver at man har installeret og aktiveret ordbøger. Ved smallere tekstspalte ( 5 cm og derunder og lige margener bliver ordmellemrummene ofte for store, her er det bedre at vælge venstre-justeret. Venstre-justeret Lige margener Ordbøger, stavekontrol og orddeling Hvis man har installeret ordbøger i Word normalt følger dansk og engelsk ordbog med, men andre kan fås til de fleste sprog, sørger man for at skabe forbindelse mellem teksten og den passende ordbog : man markerer teksten og vælger i Funktioner-menuen under Sprog det ønskede sprog. Man kan nu vælge stavekontrol i Funktioner-menuen og få teksten kontrolleret for skrivefejl. Man kan når teksten er forbundet til den rette ordbog også vælge Orddeling i Funktioner-menuen, hvorefter Word automatisk foretager en orddeling. Man bør dog i orddelingsdialogen under Orddeling i Funktioner-menuen sætte Delezone til 0,6 cm og Største antal gentagne bindestreger til 3. Linieafstand Linieafstanden ( skydningen ) er normalt ved Enkelt linieafstand sat til 120 % af brødtekstens punktstørrelse : ved en 10-punkt skrift er linieafstanden således 12 punkter, ved en 12-punkt skrift 14 ( egl. 14,4 ) punkter. I typografisprog taler man om 10 / 12 ( siges 10 på 12 ) eller 12 / 14,4 ( 12 på 14,4 ) når man beskriver forholdet mellem brødtekststørrelsen og linieafstanden.
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 4 af 12 Imidlertid er Word her lidt anderledes : Enkelt linieafstand ved en 10-punkts skrift er kun ca. 11 punkter og ved en 12-punkt skrift knap 13,5 punkter, og det er især ved lidt længere linier afgjort for lidt. Sæt derfor hellere linieafstanden til et bestemt antal punkter, og gå normalt ikke under 120 % af skriftstørrelsen, altså ved en 10-punkt skrift en linieafstand på 12 punkter eller mere og ved en 12- punkt skrift en linieafstand på 14,5 punkter eller mere. Henrik Birkvig anbefaler i sin bog : Typografi og desktop publishing ; Forlaget Grafisk Litteratur, 2000 :»I brødtekster bør linieafstanden være mindst 3p større end skriftens størrelse ( f. eks. 10 / 13, 11 / 14 )«. Den tekst du læser her er netop Brødtekst 10 / 13. Man sætter linieafstanden i Afsnitsdialogen ( Format-menuen ). Man indsætter simpelthen det hele antal punkter man ønsker, ud for bjælken Præcis under Linieafstand. Stor opgave ( 3. g og 2. HF ) kræver desværre 1,5 linies linieafstand. 1 I Dansk stil og lign. ( f. eks. Historieopgaven ) kan man med fordel vælge 11 / 14 til brødteksten hvis man bruger Times New Roman. I Sprogstile bliver man populær hos sin sproglærer, hvis man vælger en meget større linieafstand. Vælg 36 eller 42 punkters linieafstand eller mere ( 48 ) så læreren kan få plads til kommentarer over teksten uden at det bliver ulæseligt. Prøv det! Fodnoter I større opgaver, danskopgaven, historieopgaven og den store opgave i 3. g og 2. HF har man tit brug for et fodnotesystem. En fodnote bør normalt stå på samme side som teksten den hører til, og ikke sidst i teksten. Om man vælger fortløbende nummerering eller man vil lade nummereringen begynde forfra på hver side, er en smagssag. Disse valg foretager man i Indsæt-menuen fodnote ( Indstillinger ). Overskrifter Ved længere tekster har man brug for overskrifter til at markere indholdet af teksten, til at markere dens opbygning og til at vise hierarkiet i opbygningen, således at det hele bliver overskueligt. Hierarkiet viser man ved at gøre overskrifterne typografisk forskellige. Hvor mange niveauer man har brug for, afhænger selvfølgelig af teksten ; men i vores skoleverden har man nok sjældent brug for mere end to, måske tre niveauer, f. eks. : titeloverskrift ( hovedrubrik ) hovedafsnit ( mellemrubrik ) underafsnit ( underrubrik ) Det er vigtigt, at disse overskrifter klart skiller sig ud fra brødteksten, man vælger derfor en anden størrelse, et andet skriftsnit eller en anden typografi eller en kom- 1 Når der i»generel vejledning om større skriftlig opgave«kræves et maksimalt omfang på 15 maskinskrevne A4-sider med 1,5 linies linieafstand, så er det selvfølgelig en højst uklar størrelse, for der siges ikke noget om hvilken skriftstørrelse eller hvilken spaltebredde man har i tankerne. Man burde i stedet have angivet hvor mange bogstaver / tegn / tal ( med eller uden mellemrum ) man ønsker. ( 15 maskinskrevne A4-sider, med en margen på 2 cm, sat med Courier 12 / 1,5 linie svarer til ca. 29.500 trykenheder uden mellemrum og til ca. 34.500 trykenheder med mellemrum ). Men bestemmelsen om at teksten skal sættes med 1,5 linies linieafstand uden angivelse af spaltebredde er forældet, den stammer fra skrivemaskinens dage og bør snarest revideres fordi den stiller sig i vejen for et hensigtsmæssigt layout af en skriftlig opgave.
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 5 af 12 bination af disse. ( Hvordan de professionelle gør det, kan man få inspiration til at lære ved at slå op i en almindelig bog fra et af de kendte forlag, eller ved at slå op i en avis, f. eks. Politiken ). Det kunne f. eks. se sådan ud : ( Læg mærke til at der ikke sættes punktum, kolon el. lign. i overskrifter! )
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 6 af 12 Opgavetitel Indledning Udgangspunktet for denne opgave er Georg Büchners skuespil»woyzeck«fra 1836. Det er vel nok hans mest kendte værk, og det er den dag i dag, mere end 150 år efter, stadigvæk en klassiker inden for litteraturen Skuespillets hovedtræk Forud for analysen vil jeg ganske kort ridse handlingens hovedtræk op og nævne de vigtigste personer 1. scene I 1. scene optræder der kun to personer, hovedpersonen, soldaten Woyzeck, og hans overordnede, Kaptajnen. Woyzeck er kaptajnens oppasser, altså hans underordnede I denne opstilling er der til overskrifterne anvendt samme skrift ( en antikva-skrift ) som til brødteksten ( 10 punkter ), bare i andre skriftsnit og størrelser : Opgavetitlen ( hovedrubrik ) : 20 punkter, fed, med god afstand efter Indledning og Skuespillets hovedtræk ( mellemrubrik ) : 12 punkter, fed 1. scene ( underrubrik ) : 10 punkter, fed og kursiv Det kan selvfølgelig gøres på mange andre måder. Det vigtige er at overskrifterne skiller sig klart ud fra teksten, dog uden at virke overdrevne og larmende. Man kunne også til overskrifterne vælge en anden skrift, f. eks. en grotesk-skrift, som her : Opgavetitel Indledning Udgangspunktet for denne opgave er Georg Büchners skuespil»woyzeck«fra 1836. Det er vel nok hans mest kendte værk, og det er den dag i dag, mere end 150 år efter, stadigvæk en klassiker inden for litteraturen Skuespillets hovedtræk Forud for analysen vil jeg ganske kort ridse handlingens hovedtræk op og nævne de vigtigste personer 1. scene I 1. scene optræder der kun to personer, hovedpersonen, soldaten Woyzeck, og hans overordnede, Kaptajnen. Woyzeck er kaptajnens oppasser, altså hans underordnede
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 7 af 12 Typografier I Word betyder»typografi«en samling formateringsordrer der er samlet under et bestemt navn. Når man har skrevet et stykke tekst og ønsker at det skal fremtræde på en særlig måde, kan man tildele det en bestemt»typografi«, enten en af de standardtypografier som Word er forsynet med, eller en som man selv laver. Disse typografier vælger man enten i typografi-vinduet i menulinien eller i Formatermenuen Typografier. F. eks. arbejder jeg her i typografien Brødtekst 10 / 13, som jeg selv har lavet. Jeg skriver min tekst, og når jeg er færdig med afsnittet ( eller senere ), markerer jeg teksten ( ved at klikke med musen tre gange i det ) og går derefter op i typografivinduet og vælger Brødtekst 10 / 13. Dermed overfører jeg til den markerede tekst på én gang en række formateringsordrer som jeg har samlet under dette navn : skrift ( font ) skriftsnit ( ordinær / regular / roman / plain eller kursiv / italic eller fed / bold eller fed kursiv / bold italic ) skriftstørrelse eventuelt indryk linieafstand justering afstand til foregående og efterfølgende afsnit eventuelle tabulatorindryk sprog ( til brug ved stavekontrol / orddeling ) m. m. Lav typografien Brødtekst 10 / 13 Gå ind i Formater-menuen, vælg Typografi. Klik på Ny. I det vindue der nu kommer frem, skriver du under Navn : Brødtekst 10 / 13. Klik så på knappen : Format og vælg : Skrifttype. Der kommer et nyt vindue frem. Her vælger du under Skrifttype : Times New Roman, under Typografi : Normal, under Størrelse : 10. Klik så på OK. Du er nu tilbage i vinduet Ny typografi. Klik igen på Format, vælg denne gang Afsnit. I Afsnit-vinduet der nu dukker op, vælger du i bjælken under Linieafstand : Præcis og skriver i feltet 13 pkt. I bjælken under Justering vælger du : Lige margener ( eller hvad du nu ønsker ). Klik OK. Du er igen tilbage i vinduet Ny typografi. Klik igen på Format, vælg Sprog : Dansk. Klik igen på OK. I vinduet Ny typografi klik på OK. I vinduet Typografi klik på Luk. Du er nu færdig med at lave typografien Brødtekst 10 / 13. Gå op i Typografivinduet i menulinien, klik på trekanten og se at din nylavede Brødtekst 10 / 13 ligger der. Den ligger der. Lav typografien Brødtekst 10 / 13 indryk Gå ind i Formater-menuen, vælg Typografi. Klik på Ny. I det vindue der nu kommer frem, skriver du under Navn : Brødtekst 10 / 13 indryk. I bjælken under Baseret på : vælger du Brødtekst 10 / 13, som du lige har lavet. Dermed overfører du alle de ordrer du lige har tildelt Brødtekst 10 / 13 til den ny Brødtekst 10 / 13 indryk. Nu skal du bare have tilføjet et indryk på en geviert i første linie. Klik på bjælken : Format og vælg : Afsnit. I Afsnit-vinduet vælger du i bjælken under Speciel : Første linie og skriver i feltet 10 pkt. Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på OK. I vinduet Typografi klik på Luk. Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du Brødtekst 10 / 13. Klik på knappen Rediger : I bjælken under Typografi i næste
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 8 af 12 afsnit vælger du Brødtekst 10 / 13 indryk. Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på Luk. I vinduet Typografi klik på Luk. Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du Brødtekst 10 / 13 indryk. Klik på knappen Rediger : I bjælken under Typografi i næste afsnit vælger du Brødtekst 10 / 13 indryk ( hvis den ikke allerede er valgt ). Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på Luk. I vinduet Typografi klik på Luk. Du har nu lavet typografien Brødtekst 10 / 13 indryk der er helt magen til Brødtekst 10 / 13, bortset fra at første linie i hvert afsnit rykkes 10 punkter ind. Samtidig har du sørget for at der, når du skriver i typografien Brødtekst 10 / 13 og indsætter et linieskift, automatisk skiftes til Brødtekst 10 / 13 indryk i det følgende afsnit. Skriver du derimod i typografien Brødtekst 10 / 13 indryk og indsætter et linieskift, fortsættes der i samme typografi. De typografier du nu har lavet og som du nu kan hente fra typografivinduet i menulinien, er kun tilføjet til det dokument du netop arbejder med. Hvis du vil have at de er tilgængelige i alle de ny dokumenter du laver, skal du sørge for at de tilføjes i skabelonen NORMAL.DOT ( Windows ) eller i skabelonen Normal ( intosh ). Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du Brødtekst 10 / 13. Klik på knappen Rediger : Klik i feltet : Føj til skabelon. Gentag det samme med typografien Brødtekst 10 / 13 indryk. Ved at bruge typografier til at formatere teksten med sikrer man sig at teksten får et ensartet præg. Desuden er det meget hurtigt at arbejde med når man først har fået sine typografier lavet, ikke mindst hvis man tildeler hver af de typografier man bruger mest en aturgenvej, således at man ved at trykke på en eller to er kan formatere et helt afsnit. Det kan derfor stærkt anbefales at man forsøger at sætte sig ind i hvordan man laver og bruger typografier eller får en, der kan det, til at vise det.
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 9 af 12 Lær at bruge de rigtige specialtegn Der findes en række specialtegn som de fleste synes det er vanskeligt at finde på computeren, f. eks. anførselstegn, tankestreg, apostrof, udeladelsestegn m. m. På -computeren er det ikke så svært, på Windows-PC ere er det lidt mere besværligt, men de er der! Anførselstegn På dansk og tysk bruges følgende former : og» «På engelsk bruges : På fransk bruges : ( mellemrum efter «og mellemrum før» ) På spansk bruges : De stive former som man ser så ofte, kan ikke bruges, for de betyder noget andet : ' betyder fod, " betyder tomme, f. eks. : 7' 3" ( syv fod og tre tommer ). De rigtige anførselstegn skrives sådan ( markerer blot teksten ) : Windows-PC 2 alt + 0132 alt + skift +, ( komma ) alt + 0147 alt + 2 alt + 0147 alt + 2 alt + 0148 alt + skift + 2» alt + 0187 alt + skift + h «alt + 0171 alt + h alt + 0130 alt +, ( komma ) alt + 0145 alt + å alt + 0145 alt + å alt + 0146 alt + skift + å alt + 0155 alt + skift + j alt + 0139 alt + j Dobbelte anførselstegn Dansk»Dansk«Tysk»Tysk«Engelsk «Fransk» «Spansk» Svensk»Svensk» Norsk «Norsk» Enkelte anførselstegn Dansk Dansk Engelsk Tysk Svensk Ny form Apostrof Den rigtige apostrof ser sådan ud : Lad være med at bruge tegnet for fod : ' Windows-PC apostrof alt + 0146 alt + skift + å Udeladelsestegn Windows-PC udeladelsestegn alt + 0133 alt + x ( husk at der sættes mellemrum før og efter hvis det er et eller flere hele ord der er udeladt, men intet mellemrum før hvis det er en del af et ord der er udeladt : for fan ) 2 Tallet ( under Windows-PC ) es ind på det numeriske atur ( det til højre ) samtidig med at man holder alt-en nede.
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 10 af 12 Tankestreg Der er forskel på tankestreg og bindestreg : bindestregen er helt kort, tankestregen er længere ( den franske, den spanske og den amerikanske tankestreg er endnu længere ). Windows-PC bindestreg - - - tankestreg alt + 0150 alt + - ( bindestreg ) engelsk / amerikansk tankestreg alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg ) ( intet mellemrum før og efter ) fransk tankestreg alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg ) ( mellemrum før og efter ) spansk tankestreg alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg ) ( sættes : m m : mellemrum uden om indskuddet, ikke indeni ) Tyske bogstaver Windows-PC ä alt + 0228 alt + æ Ä alt + 0196 alt + skift + æ ö alt + 0246 alt + ø Ö alt + 0214 alt + skift + ø ü alt + 0252 alt + u Ü alt + 0220 alt + skift + u ß alt + 0223 alt + s Franske bogstaver Windows-PC Accent aigu derefter bogstavet derefter bogstavet Accent grave ` ` derefter bogstavet ` derefter bogstavet Accent circonflexe ^ ^ derefter bogstavet ^ derefter bogstavet Trema derefter bogstavet derefter bogstavet Cédille ç alt + 0231 alt + c Spanske bogstaver og tegn Windows-PC á derefter a derefter a é derefter e derefter e í derefter i derefter i ó derefter o derefter o ú derefter u derefter u ü derefter u derefter u ñ alt + 0241 alt + n alt + 0191 alt + skift + + ( plus ) alt + 0161 alt + 1 ( tallet 1 )
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 11 af 12 Lav dine egne aturgenveje i Word til PC Ovenfor er som aturgenveje i Word til PC valgt ASCII ID-genvejene der vist gælder i de fleste programmer. De er mildt sagt ikke særlig brugervenlige. Word til PC har i mange tilfælde også sine egne aturgenveje som man kan finde under menuen : Indsæt Symbol. Flere af disse aturgenveje er imidlertid så snurrige og vanskelige at huske at det kan være en fordel at lave sine egne til de mest brugte tegn. F. eks. kunne man som jeg har gjort vælge følgende : (tankestreg) alt + 1 (begyndende anførselstegn) alt + 2 (afsluttende anførselstegn) alt + 3 (begyndende enkelt anførselstegn) alt + 4 (afsluttende enkelt anførselstegn) alt + 5 (apostrof) alt + 6 (udeladelsestegn) alt + 7 Men hvordan gør man så det? Eksempel Tankestreg : Vælg i menuen Indsæt Symbol. I Symbolvinduet vælger du under kategori : Almindelig tegnesætning. Find i vinduet den korte tankestreg, marker den og tryk på en Genvejs I det nye vindue Genvejs sætter du indsætningsmærket i feltet : Tryk på ny genvejs og vælger på aturet : Alt + 1. Hvis du vil have Word til at gemme den nye aturgenvej i alle nye dokumenter vælger du : Gem ændringer i Normal. Hvis du kun vil have, at Word skal gemme ændringerne i det dokument du arbejder i, så vælger du den indstilling i : Gem ændringer i : (dokumentets navn). Tryk derefter på en Tildel. Du har nu lavet din egen aturgenvej for tegnet Tankestreg. Hvis du vil lave de øvrige genveje, fortsætter du på samme måde med de andre tegn eller dem du nu synes du har brug for. Når du er færdig, lav så et lille ark med dine egne aturgenveje som du kan printe ud og have liggende foran dig ved computeren, indtil du har lært dem udenad.
Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 12 af 12 Litteratur om emnet typografi Henrik Birkvig : Typografi og desktop publishing ; Forlaget Grafisk Litteratur, 2000. Eli Reimer : Længe leve typografien ; Forlaget Grafisk Litteratur, 1993. Jerry Pokorny : DTP og Layout ; IDG bøger 1994. Eric Mourier : Typografi og layout på skærmen ; Teknisk Forlag 1989. Christer Hellmark : Typografisk handbok. Utgiven av : Ordfront & Ytterlids. Stockholm ; Falkenberg 1991. Hans Peter Willberg, Friedrich Forssman : Erste Hilfe in Typografie ; Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2001. Hans Peter Willberg : Wegweiser Schrift ; Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2001. Rudolf Paulus Gorbach : Typografie professionell ; Galileo Press, 2001. Günter Schuler : Der Typo Atlas, SmartBooks Publishing, 2000. Hans Peter Willberg, Friedrich Forssman : Lesetypographie ; Verlag Hermann Schmidt Mainz, 1997. Friedrich Forssman, Ralf de Jong : Detailtypografie ; Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2002. Hjemmeside Denne tekst kan hentes på Finn Johannessens hjemmeside : http://www.finnjo.dk hvor der også ligger en række layoutforslag til f. eks. Stor opgave / Historieopgave / Danskopgave, samt til Sprogstile. Disse layoutforslag ( i Word ) ligger både i PCformat og i -format.»lille hjælp til opsætning af side på computer«er lavet i Word 2001 / InDesign 4.0.2 og Acrobat 7 på en intosh-computer. 6. udgave Maj 2006 Finn Johannessen Falkonergårdens gymnasium og HF.