Iværksætterundervisning i erhvervsuddannelser Ekspertgruppens endelige rapport Europa-Kommissionen Erhvervspolitik
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Fremme af SMV'ers konkurrenceevne Iværksætteraktiviteter BEST-PROCEDURE-PROJEKTET: "IVÆRKSÆTTERUNDERVISNING I ERHVERVSUDDANNELSER" EKSPERTGRUPPENS ENDELIGE RAPPORT Endelig version November 2009 1
Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er gennemført af Europa-Kommissionen og eksperter inden for iværksætteruddannelse udpeget af de nationale myndigheder under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation - CIP (2007-2013), der koordineres af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik. Arbejdet er udført efter Kommissionens anvisninger, men synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Gengivelse er tilladt med kildeangivelse. Coverbilleder Fotolia (venstre: Monkey Business, øverst til højre: Lisa F. Young, nederst til højre: Andres Rodrigruez) Yderligere oplysninger: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Kontor E.1: Iværksætteraktiviteter Telefax: +32-2-29.66 27 8 E-mail: Entr-entrepreneurship@ec.europa.eu http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/promoting-entrepreneurship/index_en.htm Oplysninger om andre projekter: Oplysninger om andre projekter, der gennemføres af Europa-Kommissionen i fællesskab med de nationale myndigheder for at fremme iværksættertankegangen og fremme iværksætteruddannelse kan findes på internettet på følgende adresse: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/promoting-entrepreneurship/education-trainingentrepreneurship/index_en.htm 2
Indholdsfortegnelse MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN... 5 OVERSIGT...7 1. INDLEDNING... 10 1.1. Baggrund... 10 1.2. Hvad er uddannelse i iværksætterånd, og hvorfor undervise i iværksætterånd?... 10 1.3. Målsætninger og metoder... 11 1.4. Definition af erhvervsuddannelse (EUD) i dette projekt... 12 2. OVERBLIK OVER DEN AKTUELLE SITUATION I EUROPA... 14 2.1. Generel oversigt... 14 2.2. Kort oversigt over udviklingen i nogle europæiske lande... 16 3. PROGRAMMER OG AKTIVITETER... 22 3.1. Hvad skal der undervises i, og hvordan?... 22 3.1.1. Indhold og metoder... 22 3.1.2. Lærere og uddannere... 24 3.1.3. Skole-virksomhedssamarbejde... 25 3.2. Evaluering af kvalitet, resultater og virkninger... 27 4. FAKTORER FOR SUCCES, RISICI OG HINDRINGER... 30 4.1. Faktorer for succes, og god praksis i at levere iværksætteruddannelse... 30 4.2. Risici og forhindringer... 31 5. NOGLE KSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS... 33 6. HVORDAN MAN KOMMER VIDERE: EN STRATEGI FOR IVÆRKSÆTTERUDDANNELSE... 38 6.1. En sammenhængende ramme for iværksætteruddannelse... 38 6.2. Støtte til skoler og lærere... 39 3
6.3. Samarbejde med virksomheder og interessenter... 41 6.4. Konklusioner... 42 7. ENDELIGE ANBEFALINGER TIL AKTION... 43 4
MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN Land Navn Organisation Kontakt Belgien Ilse Boeykens Det Flamske Institut for Økonomi, Videnskab og Innovation ilse.boeykens@ewi.vlaanderen.be Didier Clarinval Agenturet for Økonomisk Stimulation dcl@as-e.be Bulgarien Milena Stoycheva Junior Achievement Bulgaria. milena@jabulgaria.org Tjekkiet Lukas Hula Det Nationale Institut for teknisk og faglig uddannelse lukas.hula@nuov.cz Danmark Steen Albertsen Undervisningsministeriet Steen.Albertsen@uvm.dk Tyskland Andreas Kepper Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi Andreas.Kepper@bmwi.bund.de Estland Tiia Randma Estlands handels- og industrikammer Tiia.Randma@koda.ee Spanien Manuela Moreno Montoro Undervisningsministeriet manuela.moreno@educacion.es Frankrig Brigitte Le Boniec Sammenslutningen af franske handels- og industrikamre (ACFCI) b.leboniec@acfci.cci.fr Patrick Feret Cité Scolaire de l Authie Patrick.feret@ac-amiens.fr Italien Miriam Cresta Junior Achievement Italia miriam.cresta@junioritalia.org Cypern Andreas Eleftheriou Undervisnings- og kulturministeriet a_elef@yahoo.com Letland Sarmīte Valaine Administration for Erhvervsuddannelse Sarmite.Valaine@izmpia.gov.lv Litauen Daiva Bukantaité Vytautas Magnus Universitetet d.bukantaite@smf.vdu.lt Luxembourg Gérard Zens Undervisningsministeriet gerard.zens@men.lu Ungarn Ildiko Leskone- Kecskes Ministeriet for National Udvikling og Økonomi ildiko.kecskes.leskone@nfgm.gov. hu Malta Yvonne Pulis Malta College of Arts, Science & Technology yvonne.pulis@mcast.edu.mt Norge Jarle Tømmerbakke Ungt entreprenørskap Jarle@ue.no 5
Østrig Gabriele Schmid Økonomi-, familie- og ungdomsministeriet gabriele.schmid@bmwfj.gv.at Polen Jacek Falkowski Undervisningsministeriet jacek.falkowski@men.gov.pl Rumænien Gabriela Ciobanu Undervisnings-, forsknings- og ungdomsministeriet gabriela.ciobanu@tvet.ro Slovakiet Nadežda Redlich Michalská Undervisningsministeriet n.redlich-michalska@minedu.sk Slovenien Dominika Sambolič JAPTI det offentlige slovenske agentur for iværksættervirksomhed og udenlandske investeringer Dominika.Sambolic@japti.si Finland Tarja Riihimäki Undervisningsministeriet tarja.riihimaki@minedu.fi Sverige Ylva Malm Skolverket (Undervisningsministeriet) Storbritannien Ron Downing Institut for erhvervsinnovation og kendskaber ylva.malm@skolverket.se Ron.Downing@bis.gsi.gov.uk Europa- Kommissionen Simone Baldassarri Generaldirektoratet for Erhvervspolitik simone.baldassarri@ec.europa.eu Organisationer, der deltager som observatører: Europen-Pen International Suzana Temkov temkov@europen.info JA-YE Europe Caroline Jenner caroline@ja-ye.org 6
RESUMÉ Iværksætterånd refererer til et individs evne til at omsætte idéer til handling. Iværksætterprogrammer og -moduler tilbyder de studerende redskaber til at tænke kreativt og til at være en effektiv problemløser. Uddannelse i iværksætterånd kan være særdeles effektiv i erhvervsfaglig grunduddannelse, hvor de studerende er tæt på at påbegynde deres arbejdsliv og selvstændig virksomhed kan være en værdifuld mulighed for dem. Erhvervsuddannelse (eud) antager forskellige former i forskellige lande, men også inden for det enkelte land. Denne rapport fokuserer på grundlæggende erhvervsuddannelse (især på ungdomsuddannelserne og korte videregående uddannelser). Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for faglig uddannelse i de fleste europæiske lande, i det mindste til en vis grad. Desuden rapporterer nogle lande, at mellem 90 % og 100 % af de studerende på erhvervsuddannelserne deltager i iværksætterprogrammer på et tidspunkt i løbet af deres erhvervsuddannelsesforløb. Men programmer og aktiviteter inkluderet i disse tal kan variere meget i intensitet og effektivitet. Under alle omstændigheder er der generelt en opfattelse af, at der stadig er et hul, der skal lukkes. Nogle vigtige årsager til de konstaterede mangler er følgende: iværksætterånd er ikke inkluderet i alle dele af eud -systemet studerendes deltagelse er begrænset pædagogiske metoder er ineffektive den praktiske del af iværksætterånden mangler lærere er ikke fuldt kompetente iværksætterånd er ikke knyttet til bestemte faguddannelser eller erhverv erhvervsfolk er ikke tilstrækkeligt inddraget. Derfor fremgår det, trods nogle opmuntrende data, at omfanget og effektiviteten af iværksætteruddannelse i Europas erhvervsskoler stadig er langt fra at være fuldt tilfredsstillende. En delvis manglende kompetence fra lærernes side opfattes i mange tilfælde som et problem, i hvert fald hvad angår deres praktiske erfaring med iværksætterånd. Der er i høj grad behov for forbedring på dette område. De fleste lande rapporterer, at nogle kurser om iværksætterånd udbydes til lærerne, men kun få tilbyder en systematisk tilgang. På den anden side synes der ikke at være nogen større administrative hindringer for samarbejde mellem skoler og virksomheder, og denne form for samarbejde er generelt godt etableret, særligt i lande, hvor der findes vekseluddannelse. Det kan dog være vanskeligt at sikre deltagelse af små virksomheder og mikrovirksomheder. Uafhængigt af erhvervsuddannelsesområdet er den mest effektive måde at undervise i iværksætterånd at få de studerende til at deltage i konkrete projekter og aktiviteter med fokus på "learning by doing" og opnåelse af reel erfaring med iværksætterånd. Problemdrevet og erfaringsorienteret uddannelse er afgørende for at fremme iværksættertankegang og -evner. De mest almindeligt anvendte undervisningsmetoder er forelæsninger, computersimuleringer, erhvervsrollespil, elevvirksomheder, projektarbejde og gruppearbejde, virksomhedsbesøg og praktikophold. Selv om en bred vifte af pædagogiske værktøjer er på 7
plads, synes der dog generelt at være en forskel mellem de pædagogiske metoder, der anses for at være mest effektive, og dem, der i øjeblikket anvendes. En forklaring kan være, at ikke alle lærere vælger eller er i stand til at bruge aktive undervisningsmetoder. Et andet problem er knyttet til manglen på en tværfaglig måde at arbejde på konkrete projekter. Den nuværende situation er, at de fleste lærere ikke er blevet undervist i iværksætterånd. Derfor kan de være uvidende om den rette tilgang til undervisning i iværksætterånd. Grundlæggende og videregående uddannelse af lærere er af største betydning, men iværksætteruddannelse indgår endnu ikke systematisk i uddannelsesprogrammer for undervisere. I mange tilfælde varetages efteruddannelsen af eksterne organisationer. Den mest effektive måde at sikre, at lærerens kompetence på dette område er tilstrækkelig og up to date ville være at gøre iværksætterånd til en obligatorisk del af læreruddannelsen. Det er også vigtigt at tilbyde efteruddannelse til de lærere, som allerede har afsluttet deres grunduddannelse. For offentlige myndigheder ville det første skridt til en sammenhængende strategi være at nedsætte et styrelses- eller koordinationsudvalg for uddannelse i iværksætterånd, på nationalt eller regionalt plan, med repræsentanter fra både undervisnings- og økonomiministeriet og med deltagelse af andre relevante afdelinger og organisationer (herunder erhvervsorganisationer og ngo'er). Som et efterfølgende trin vil indførelse af iværksætterånd som et eksplicit mål i undervisningsplanen være et klart signal om, at dette er vigtigt for alle studerende. Desuden vil det gøre det lettere for lærere at bruge undervisningstimer på emnet. Der kan nu ses en generel tendens til et skift af de nationale læseplaner fra indhold til kompetencer. Denne proces bør fortsætte: At styrke kompetencebaseret undervisning og læring gør det lettere for iværksætterånd at indgå i skolernes programmer. Blandt andre anbefalede tiltag for offentlige myndigheder kan nævnes følgende: gøre karriereudforskning obligatorisk, og inkludere iværksætterånd i erhvervsvejledning yde rådgivning til skoler og lærere i udformningen af eud -læreplaner og udbrede gode erfaringer og praksis mellem erhvervsskoler støtte de nonprofit-organisationer og ngo'er, hvis mission er at fremme og levere iværksætteruddannelse, og som fungerer som mellemled mellem erhvervsskoler og virksomheder. På deres ansvarsniveau bør erhvervsskoler: udvide iværksætterånd til alle studieretninger inden for erhvervsuddannelser: etablere en forbindelse mellem praktisk uddannelse inden for specifikke studier med henblik på iværksætterånd og yde støtte til studerende med interesse for opstart af en virksomhed gøre brug af metoder baseret på reelle erfaringer (projektarbejde med virkelige virksomheder eller med lokalsamfundet, mini-virksomheder etableret af studerende osv.) 8
sikre adgang til eksperter (fra virksomheder, erhvervsorganisationer og ngo'er), som kan tilbyde uddannelse og løbende støtte. Endelig har også andre aktører en vigtig rolle at spille: erhvervsorganisationer skal fremme partnerskaber mellem erhvervsskoler og virksomheder og motivere flere erhvervsfolk til at blive involveret i iværksætteruddannelse Europa-Kommissionen har sin rolle i at bidrage til udveksling af god praksis, erfaringer og metoder, for at skabe forståelse og sørge for overvågning og benchmarking af processen i EU's medlemsstater. 9
1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Hvis man ønsker en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse har Europa brug for at stimulere iværksættertankegang blandt unge, fremme innovative nystartede virksomheder og fremme en kultur, der er mere imødekommende for iværksætterånd og vækst i små og mellemstore virksomheder. Den vigtige rolle, som uddannelse spiller i at fremme iværksætterkulturens holdninger og adfærd, og som starter allerede i grundskolen, er nu almindeligt anerkendt. Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2006 understregede behovet for et positivt iværksætterklima generelt og for rammer, der letter og fremmer iværksætterkulturen, og opfordrede medlemsstaterne til at indføre større foranstaltninger, herunder iværksætteruddannelse. Efter den europæiske konference i Oslo i oktober 2006, som præsenterede et væld af eksempler på god praksis, offentliggjorde Kommissionen "Oslodagsordenen for iværksætteruddannelse i Europa" 1. Idéen var at skabe en menu, hvorfra alle berørte parter kunne vælge egnede emner. 1.2. Hvad er uddannelse i iværksætterånd, og hvorfor undervise i iværksætterånd? Iværksætterånd er evnen til at føre idéer ud i livet. Det kræver kreativitet, innovation og risikovillighed samt evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål. Iværksætterånd er et aktiv for individet i dagligdagen i hjemmet og samfundet, hjælper arbejdstagerne med at være bevidst om deres arbejdes funktion og ruster dem til at udnytte muligheder og er det grundlag, som iværksættere har brug for for at starte en samfundsmæssig eller erhvervsmæssig aktivitet 2. Iværksætteruddannelser bør ikke forveksles med generelle erhvervsmæssige eller økonomiske uddannelser, da målet med iværksætteruddannelser er at fremme kreativitet, innovation og selvstændig virksomhed. I dette projekt blev det derfor vedtaget, at eksisterende aktiviteter og programmer betegnes som iværksætteruddannelse, hvis de omfatter mindst to af følgende elementer: a) Udvikle de personlige egenskaber og generelt gældende (horisontale) færdigheder, som danner grundlag for iværksættertankegang og adfærd. b) Øge elevernes bevidsthed om selvstændig virksomhed og iværksætterånd som mulige karrieremuligheder. c) Arbejde med konkrete virksomhedsprojekter og -aktiviteter, for eksempel, at studerende driver mini-virksomheder. 1 Se: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/promoting-entrepreneurship/education-trainingentrepreneurship/index_en.htm. 2 Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring". KOM(2006) 33 endelig. 10
d) Levere specifikke erhvervsfærdigheder og viden om, hvordan man starter og driver en virksomhed. Iværksætterprogrammer og -moduler tilbyder de studerende værktøjer til at tænke kreativt, til at være en effektiv problemløser, til at analysere en forretningsidé objektivt og til at kommunikere, netværke, lede og evaluere et givet projekt. Studerende føler sig mere trygge ved at etablere deres egen virksomhed, hvis de kan afprøve deres idéer i et uddannelsesmæssigt, støttende miljø. Imidlertid er fordelene ved iværksætteruddannelsen ikke begrænset til at styrke nystartede virksomheder, innovative projekter og nye arbejdspladser. Iværksætterånd er en kompetence for alle, og den hjælper unge til at være mere kreative og med selvtillid i, hvad de forpligter sig til. I henstillingen fra Europa-Parlamentet og Rådet af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring 3 omtales "følelse af initiativ og iværksætterånd" som en af otte nøglekompetencer, der skal indlæres i alle faser af undervisning og uddannelse. Fælles analyse foretaget af Kommissionen 4 og de nationale myndigheder viser, at selv om en lang række initiativer om uddannelse i iværksætterånd er i gang på alle niveauer i hele EU, er de fleste af dem hverken integreret i læseplanen eller udgør en del af en sammenhængende ramme, og at de fleste studerende som et resultat heraf endnu ikke kan deltage i iværksætterkurser og -programmer. Iværksætteruddannelse kan være særdeles effektiv i erhvervsmæssig grunduddannelse, hvor de studerende er tæt på at påbegynde deres arbejdsliv og selvstændig virksomhed kan være en værdifuld mulighed for dem. Imidlertid mangler en egentlig fokusering på iværksætterkultur i de fleste tilfælde, da hovedopgaven anses som værende at producere kvalificeret arbejdskraft 5. 1.3. Mål og metoder Dette europæiske projekt blev udviklet under programmet for konkurrenceevne og innovation - CIP (2007-2013) 6, ved hjælp af "Best procedure". "Best procedure" blev (i henhold til et mandat fra Rådet i Lissabon i 2000) oprettet for at fremme udvekslingen af bedste praksis og at skabe synergi mellem de eksisterende processer. Best-procedure-projekterne analyserer emner af interesse for Kommissionen og de nationale myndigheder til at skabe en bedre forståelse af deres karakter og af det arbejde, der udføres omkring dem, og for at identificere bedste praksis. 3 2006/962/EF, EUT L 394/10. 4 "Best procedure"-projekter. Endelige rapporter er tilgængelige på: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/promoting-entrepreneurship/education-trainingentrepreneurship/index_en.htm. 5 Endelig rapport fra ekspertgruppen, Best-projekt: om iværksætteruddannelse, "Uddannelse for iværksætterånd", november 2002. 6 Kommissionens beslutning K (2009) 32 af 14. januar 2009 om oprettelse af et iværksætter- og innovationssamfund. Arbejdsprogram for 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF. 11
Målet er at fremme politiske ændringer i medlemsstaterne og i de øvrige deltagende lande, og et af de væsentligste elementer i denne metode er, at projekterne gennemføres i fællesskab af Kommissionen og de relevante nationale myndigheder. Dette projekt bygger på Kommissionens meddelelse Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring, der blev vedtaget i februar 2006, og på Oslodagsordenen for iværksætteruddannelse i Europa. En ekspertgruppe blev nedsat for at indsamle og udveksle oplysninger om undervisning i iværksætterånd i erhvervsuddannelserne, og til at foreslå passende foranstaltninger. Nationale regeringer blev af Kommissionen opfordret til at udpege en ekspert. Repræsentanter for en række europæiske organisationer og netværk, der er aktive på området, blev også opfordret til at deltage som observatører (den fuldstændige liste over eksperter findes i begyndelsen af denne rapport). Som en del af sit arbejde har ekspertgruppen gennemgået de eksisterende programmer og eksempler på god praksis. Mere specifikt var de vigtigste mål for dette arbejde følgende: - at kortlægge de eksisterende programmer og de mest almindeligt anvendte undervisningsmetoder - at indsamle oplysninger om eksisterende god praksis og give eksempler herpå - at identificere faktorer for succes og de vigtigste hindringer - at identificere og udveksle bedste praksis til at fremme undervisning i iværksætterånd - at fremme udvekslingen af erfaringer - at fremhæve betydningen af offentlige politikker og identificere relevante støtteforanstaltninger - at drage konklusioner og anbefalinger med henblik på politiske tiltag. Gruppens opgaver var at samle den nødvendige ekspertise til at tilvejebringe information og data om de eksisterende programmer, for at sikre samarbejde med og aktiv inddragelse af de nationale myndigheder i de deltagende lande. Ud over de 23 EU-medlemsstater har også Norge besluttet at deltage i denne aktivitet. 1.4. Definition af erhvervsuddannelse (EUD) i dette projekt Erhvervsrettet uddannelse adskiller sig fra akademisk uddannelse i pensum og i forsøget på generelt at forberede de studerende til bestemte typer af erhverv og i nogle tilfælde en direkte adgang til arbejdsmarkedet. EUD antager forskellige former i de forskellige lande, men også i det enkelte land. Indledende erhvervsuddannelse fører normalt til et certifikat på gymnasialt niveau. Under hensyntagen til forskellene mellem de europæiske lande er den definition af erhvervsuddannelserne, der anvendes i dette projekt, bred, og omfatter alle faglige, tekniske og merkantile skoler og gymnasier, og alle mulige områder af specialkurser. Projektet betragter derfor som "faglig" al uddannelse, der adskiller sig fra almen eller akademisk uddannelse. 12
Dette projekt fokuserer på erhvervsfaglig grunduddannelse i formelle uddannelsessystemer. Dette uddannelsesniveau anses for svarende til en gymnasial erhvervsfaglig uddannelse (ISCED-niveau 3), og kort videregående uddannelse (ISCED-niveau 4). Men uddannelse for bestemte erhverv kan også gives på videregående niveau i nogle lande, og grænserne mellem post-sekundære og tertiære uddannelser er ikke altid klart defineret. Derfor er, afhængigt af den specifikke situation i de enkelte lande, ISCED-niveau 5B også taget i betragtning. Alderen for studerende, der deltager i den erhvervsfaglige grunduddannelse varierer afhængigt af det nationale system, der spænder fra omkring 14 år (i Belgien) til 29 år (i Sverige). Endvidere er grænser mellem grundlæggende og videregående faglig uddannelse ikke altid klart defineret. Ovennævnte aldersspredning giver et eksempel på den brede målgruppe, der behandles i dette arbejde. Erhvervsfaglige uddannelser og kurser, der omfatter voksne og virksomhedens personale er ikke medtaget. Bidrag fra nationale eksperter fremhævede de store forskelle i eud-systemerne i de europæiske lande, og det store udvalg af erhvervsskoler og forløb, selv inden for samme land. Grundlæggende erhvervsuddannelse kan være skolebaseret, eller den kan gives dels i skolen og dels i en virksomhed (som i vekseluddannelse). Den tiltænkte aldersgruppe kan variere meget, afhængigt af forskellige forløb og ind- og udgangspunkter. I mange tilfælde får eksterne organisationer (såsom ngo'er) ansvaret for at køre iværksætterprogrammer baseret på praktiske erfaringer, for eksempel gennem brug af simulationer eller mini-virksomheder. Følgende centrale spørgsmål er generelt blevet identificeret og fortjener særlig opmærksomhed: skole-virksomhedssamarbejde og åbning af uddannelsesinstitutioner til omverdenen, læreruddannelse, brug af projektarbejde, simuleringer og elevvirksomheder, de mest effektive metoder, forskning i og evaluering af effekten af iværksætterkulturprogrammer. 13
2. OVERBLIK OVER DEN AKTUELLE SITUATION I EUROPA 2.1. Generel oversigt Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for faglig uddannelse i de fleste europæiske lande, i det mindste til en vis grad. I nogle af disse lande (som i Estland, Spanien og Polen) er deltagelse obligatorisk, men i de fleste tilfælde er iværksætterånd et valgfrit emne, eller det er kun obligatorisk i visse dele af det faglige uddannelsessystem og ikke i andre. Det er dog interessant at bemærke, at selv i de lande, hvor iværksætterundervsining indgår i de nationale læseplaner, er der i de fleste tilfælde en opfattelse af, at situationen endnu ikke er tilfredsstillende, og at der stadig er et hul, der skal lukkes. Dette kan være relateret til omfanget af deltagelse af skoler og studerende eller til effektiviteten af de anvendte metoder. Nogle vigtige årsager til de konstaterede mangler er følgende: de pædagogiske metoder er ineffektive iværksætterundervisning er ikke inkluderet i alle dele af eud -systemet de studerendes deltagelse er begrænset lærerne er ikke fuldt ud kompetente erhvervsfolk er ikke tilstrækkeligt inddraget den praktiske del af iværksætterundervisningen mangler iværksætterundervisning er ikke knyttet til bestemte faguddannelser eller erhverv. Mindst ni lande (Østrig, Cypern, Estland, Ungarn, Luxembourg, Polen, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige) rapporterer også, at mellem 90 % og 100 % af de studerende på erhvervsuddannelserne deltager i iværksætterprogrammer på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Imidlertid er disse tal er kun vejledende, mens programmer og aktiviteter, der indgår i ovennævnte data, kan variere meget i intensitet og effektivitet. Under alle omstændigheder er der selv i nogle af de nævnte lande mangler i den iværksætteruddannelse, der tilbydes. Derfor fremgår det, trods nogle opmuntrende data, at optagelsen og effektiviteten af iværksætteruddannelse i Europas erhvervsskoler stadig er langt fra at være fuldt tilfredsstillende. Ca. halvdelen af de lande, der deltager, rapporterer, at specialkurser for selvstændig virksomhed er fuldt integreret i alle iværksætterkurser. I andre tilfælde er formålet med uddannelse i iværksætterånd bredere, sigter snarere mod at udvikle elementære iværksætterfærdigheder, og uddannelse af selvstændig virksomhed indgår kun i nogle særlige studieområder. En delvis manglende kompetence fra lærernes side opfattes i mange tilfælde som et problem, i hvert fald hvad angår deres praktiske erfaring med iværksætterundervisning, i nogle tilfælde mangler lærererne også teoretiske viden. Der er i høj grad behov for forbedring på dette område. De fleste lande rapporterer, at nogle kurser om iværksætterånd udbydes til lærerne, men kun få tilbyder en systematisk tilgang. Der synes ikke at være nogen større administrative hindringer for samarbejde mellem skoler og virksomheder, og denne form for samarbejde er generelt godt etableret. Det store flertal af 14
lande rapporterer også, at det ikke er for vanskeligt for skolerne at finde iværksættere og erhvervsfolk, som vil komme til klasseværelset. Et positivt resultat vil normalt afhænge af skolens eller lærerens proaktive initiativ. Så dette opfattes ikke som et stort problem i de fleste tilfælde.det kan dog være vanskeligt at sikre deltagelse af små virksomheder og mikrovirksomheder. Non-profit organisationer (ngo'er) spiller en vigtig rolle i organiseringen af iværksætteruddannelser i EUD-skoler, især ved at tilbyde programmer baseret på praktiske erfaringer og arbejde på projekter. De har normalt tætte forbindelser til erhvervslivet, og får ofte en form for støtte fra offentlige myndigheder. I særdeleshed fremmer europæiske netværk såsom Junior Achievement-Young Enterprise (JA-YE) 7 og Europen-Pen 8 i stort omfang minivirksomheds- eller firmapraksisprogrammer, hvor de studerende skal arbejde på deres reelle eller virtuelle virksomhed. Disse programmer er udbredte og de er til stede i alle europæiske lande (f.eks. rapporterer JA-YE, at 80% af eud -skolerne i Danmark og 66 % af eud -skolerne i Norge tilbyder de studerende muligheden for at skabe deres minivirksomhed). 7 www.ja-ye.org 8 www.europen.info 15
2.2. Kort oversigt over udviklingen i nogle europæiske lande Østrig Uddannelse i iværksætterånd er en del af pensum i skoler og gymnasier, der underviser i tekniske fag og driftsøkonomi, på deltidsfagskoler for lærlinge, på skoler og gymnasier for turisme, og kollegier for landbrug og skovbrug. Så alle eud -skoler og gymnasier omfatter nogle iværksætterkulturkomponenter i læseplanen. I nogle læseplaner er iværksætterånd og ledelse et specialistfagområde. Belgien Den nuværende situation er forholdsvis ens i Flandern og Vallonien, med en ganske bred vifte af aktiviteter til rådighed. Både offentlige og private aktører tilbyder forskellige iværksætteråndsaktiviteter eller -projekter som supplement til det traditionelle uddannelsessystem. Iværksætterånd er ikke integreret i læseplanen, så de studerendes deltagelse er kun obligatorisk i visse studieområder. For hovedparten af de studerende er deltagelsen frivillig. I praksis er det ofte læreren eller skolens direktør, der beslutter, om de studerende deltager eller ej. De fleste aktiviteter eller projekter er åbne for alle typer af skoler. Kun få fokuserer på erhvervsskoler. For at forbedre udnyttelsen af "frivillige aktiviteter" i skolerne har den vallonske regering fremmet et koordineret program for omkring 15 certificerede aktioner (fra grundskolen til universitetet), der anbefales til lærerne. Programmet, kaldet "Vi har alle et es i os" 9, bliver ledet af "agenturet for økonomisk stimulering". Bulgarien For erhverv, der kræver faglige kvalifikationer på tredje niveau, er iværksætterånd et obligatorisk fag for alle studerende. For erhverv, der kræver faglige kvalifikationer på første eller andet niveau, med undtagelse af det faglige felt "virksomhedsledelse og -administration", er iværksætterånd valgfri. Elev-minivirksomheder indgår i undervisningen i iværksætterånd som et valgfrit emne i erhvervsrettede og ikke-økonomiske gymnasier i 10. og 11. klasse. Sessioner er enten to gange om ugen (72 timer) eller fire gange om ugen (144 timer). Cypern Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for alle skoler i tekniske og faglige uddannelser. Der tilbydes ingen specialiserede iværksætteråndsprogrammer eller -aktiviteter, men alle fag omfatter iværksætteråndskomponenter efter behov. Den nationale strategi for iværksætterånd i almen undervisning til 2010 har til formål at give iværksætteruddannelse for alle lærere på tekniske og faglige uddannelser. Tjekkiet Tjekkiet har to vigtige programmer, begge baseret på praktisk erfaring: Praktikvirksomheder og Junior Achievement Student Company Programme (elev-minivirksomheder). Praktikvirksomheder figurerer i forbindelse med pensum ikke som et obligatorisk fag, men 9 www.tousdesas.be. 16
som et værktøj, der kan bruges til at lette erhvervserfaring. Dog afhænger iværksætteruddannelse i høj grad af skolernes vilje til at deltage i disse programmer. Danmark I Danmark kombinerer erhvervsuddannelserne typisk undervisning (1/3) med virksomhedspraktik (2/3). Undervisning i innovation og iværskætteri er indarbejdet i formålet for erhvervsuddannelserne og er obligatorisk for en del af erhvervsuddannelserne. Undervisning i iværskætteri bør derfor altid tilbydes de studerende som valgfag. Situationen er lidt anderledes i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor deltagelse i iværksætterundervsining ligeledes er frivillige for eleverne, men et af de obligatoriske fag, "kommunikation og it", giver undervisning i kommunikation og innovativ tænkning i forhold til iværksætterånd og opstart af en virksomhed eller genererer idéer til en virksomhed. En nøgle til det danske eud-systems evne til "løbende fornyelse" af undervisningen er det danske forsøgs- og udviklingsprogram (fou), der skal fremme innovation og udvikling af den daglige praksis på erhvervsskolerne. Estland Iværksætterprogrammer og -aktiviteter findes i alle erhvervsuddannelserne i Estland. Siden 2006 er der blevet inkluderet iværksætterprogrammer i alle nationale læseplaner for erhvervsuddannelserne. Mindst 40 lektioner (1 studieuge) i alle programmer. Gennemsnittet er dobbelt så langt - 80 lektioner (2 studieuger). En række læseplaner tilbyder iværksætterprogrammer på 120 lektioner (3 studieuger) eller mere. Disse omfatter landbrug og gartneri, turisme, catering og andre serviceydelser, handel, brugskunst og kunsthåndværk. Udfordringerne for iværksætterprogrammer i erhvervsuddannelserne er for det meste forbundet med undervisningsmetoder. Der bør være en bredere vifte af teknikker som supplement til forelæsninger som det mest grundlæggende pædagogiske redskab. Frankrig Iværksætteruddannelse i Frankrig er knyttet til fagene "indtryk af erhvervslivet" og "karrierevejledning". Men denne type af uddannelse er ikke specificeret i de nationale læseplaner. Den udføres normalt på initiativ af lokale myndigheder, de enkelte skoler eller specialiserede organisationer gennem frivillige aktiviteter. Som et resultat heraf er, på trods af visse fremskridt på det seneste, initiativ og iværksætterånd ikke endnu bredt anerkendt i det franske uddannelsessystem. Tyskland Alle læseplaner for erhvervsuddannelserne, som bliver fastsat af Kultusministerkonferenz (den stående konference af undervisningsministre) præciserer, at erhvervsskolerne skal give et indblik i forskellige former for beskæftigelse, herunder iværksætterånd, for at støtte en karriere- og livsplan, der også omfatter selvstændig virksomhed. Alle erhvervsskoler er nødt til at operere i denne sammenhæng, så iværksætterrelaterede måder at tænke og handle på indgår som en del af det fastlagte pensum. Men iværksætterkultur er endnu ikke inkluderet i alle anerkendte eud -kurser; skoleprogrammer indeholder stadig for lidt om start af nye virksomheder og iværksætterånd. Selv om de indledende skridt er taget, bør fremtidig modernisering af EUD systematisk inddrage iværksætterånd. 17
Ungarn Iværksætterånd er en grundlæggende kompetence i de ungarske nationale læseplaner, men læseplanernes indhold har forskellig vægt i de 21 faglige grupper af Ungarns nationale kvalifikationsregister. På nuværende tidspunkt tilbyder det ungarske kompetencebaserede og modulopbyggede erhvervsuddannelsessystem 422 kvalifikationer. Flere moduler indeholder iværksætterprogrammer, så iværksætterånd indgår i de fleste af kvalifikationerne. Hvor faglige kvalifikationer ikke dækker iværksætterånd, kan skolerne undervise i det uden for det obligatoriske pensum, og et flertal af dem gør det. Italien Iværksætterånd er ikke inkluderet i den etablerede nationale læseplan for erhvervsuddannelserne. Men lovgivningen opfordrer skoler til at fremme en tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagelse af de studerende er valgfri. Der er mange iværksætterprogrammer med "lokal/regional" fokus, der støttes af den private sektor og offentlige institutioner, der når frem til et mindre antal studerende. Der tilbydes dog tre vigtige iværksætterprogrammer på nationalt plan, herunder mulighed for studerende til at arbejde på praktikvirksomheder og mini-virksomheder. Luxembourg Uddannelse i iværksætterånd er i nogle tilfælde indlejret i skoleforløbet (f.eks. inden for landbrug og hoteller/restauranter, hvor elev-minivirksomheder også bruges), og den kan tilbydes i valgfrie kurser, der afholdes selvstændigt af skoler, eller den kan tilbydes som en aktivitet uden for læseplanen (dvs. uden for den normale skoletid). Mini-virksomheder og uddannelsesvirksomheder bruges som et pædagogisk redskab, og regeringen har sammen med den private sektor nedsat en nonprofitorganisation til fremme af iværksætterkulturen blandt skoler. Men denne type uddannelse er endnu ikke tilgængelig for alle studerende, og en tværfaglig tilgang mangler: Undervisning i iværksætterånd er stadig alt for ofte begrænset til økonomisk relaterede kurser. Litauen Nationale rammedokumenter om erhvervsuddannelserne bestemmer, at iværksætterånd skal integreres i alle programmer, men der er ingen praktiske retningslinjer for at gennemføre dem. Som følge heraf er iværksætterånd ikke nævnt i uddannelsesprogrammer, der tilbydes af erhvervsskolerne. Så selv om nogle skoler fremmer de mest generiske iværksætterevner, råder studerende, der udgår fra en erhvervsskole normalt ikke over særlige iværksætterkompetencer. Malta I Malta findes ingen national læseplan for erhvervsuddannelserne og iværksætterånd indgår ikke formelt i skolernes programmer som et emne i sig selv, med undtagelse af et obligatorisk modul om iværksætterånd, som køres på et særligt it-kursus på Malta College of Arts, Science & Technology. På den anden side er der i de fleste af kurserne andre aktiviteter og initiativer, der tager sigte på at fremme iværksætterkulturen. Disse omfatter deltagelse i minivirksomheder, praktikophold og fritidsaktiviteter såsom fundraising til velgørenhed. 18
Norge Iværksætterånd er nævnt i generelle vendinger i de nationale læseplaner, og der er en åbning for iværksætterprogrammer i erhvervsuddannelse i mindst 7 ud af 9 emner. Men iværksætteruddannelse er ikke obligatorisk. Det er op til den lokale skole at afgøre, hvilke metoder, man ønsker at bruge, og om, hvorvidt og hvordan man kan indføre iværksætterånd. Studerendes deltagelse i iværksætterprogrammer er valgfri, hvis skolens ledelse prioriterer den slags programmer i den lokale plan. Hvis det er en prioritet for skolen, så er det kun obligatorisk for de studerende, hvis lærerne giver programmet prioritet. Den vigtigste leverandør er JA-YE Norge (Ungt Entreprenørskap). Regeringens strategiske plan om iværksætteruddannelse 2004-2008 opstiller mål og visioner, og JA-YE er en del af strategien. Aktiviteter når ud til 300 ud af omkring 450 erhvervsskoler. Den vigtigste aktivitet er Company Programme (elev-minivirksomheder), med et gennemsnit på 4-5 timer hver uge i 30 uger. Ca. 1 400 af disse selskaber kører i erhvervsuddannelserne hvert år, med deltagelse af ca. 8 000 studerende. I 2009 lancerede regeringen en handlingsplan for at følge op på den strategiske plan. Polen I Polen indeholder læseplaner for alle typer af gymnasiale og korte videregående uddannelser emnet "Basic Entrepreneurship". Studerendes deltagelse er obligatorisk. Derudover omfatter alle eksamensstandarder for erhvervsfaglige kvalifikationer aspekter af iværksætterånd. Men den fremgangsmåde, der anvendes til at lære det, er ret teoretisk. Som et resultat erhverver fagskoleelever faglige kvalifikationer - når de er uddannet på arbejdspladsen som lærlinge - men ikke iværksætterkompetencer. Undervisningsministeriet er ved at forberede en reform af erhvervsuddannelserne, som kan gøre orienteret undervisning i iværksætterånd mere praksisorienteret. Rumænien I Rumænien indgår iværksætterånd i gymnasial teknisk og faglig uddannelse som følger: - inden for handels-, erhvervs- og turismeskoler er undersøgelse af iværksætterkultur gennem uddannelsesvirksomheder obligatorisk i en gymnasial uddannelse, - økonomi og anvendt økonomi er obligatoriske fag i alle områder af uddannelse, - kompetencerne teamwork, problemløsning og ikt er, sammen med en introduktion til erhvervslivet, obligatoriske for alle uddannelsesprogrammer i erhvervsuddannelserne. Programmer, der tilbydes af handels-, erhvervs- og turismeskoler, omfatter obligatoriske uddannelsesmoduler med fokus på opstart af virksomheder og selvstændig erhvervsvirksomhed, ved hjælp af uddannelsesfirmametoden. I 2007/2008 blev 890 træningsvirksomheder registreret hos det rumænske koorrdinationscenter for uddannelsesvirksomheder, der involverer anslået 25 000 elever fra 146 erhvervsskoler. På andre uddannelsesområder som landbrug, ingeniører, fødevareindustrien, og transport, er der organiseret særlige iværksætteråndsaktiviteter som en del af de 20 % af læseplanen, der udvikles på lokalt niveau, i et partnerskab mellem skoler og lokale virksomheder. I postgymnasial uddannelse indgår uddannelsesprogrammer og specifikke iværksætteraktiviteter kun som en del af det obligatoriske pensum for handels-, erhvervs- og turismeuddannelse. 19