De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110
Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne (EUD) Velkommen Tillykke med at du er blevet medlem af et lokalt uddannelsesudvalg (LUU). Det er et tillidshverv, hvor du repræsenterer 3F i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse, og det er din opgave at varetage medlemmernes interesser. Du skal vide, at der findes lokale uddannelsesudvalg i tilknytning til både arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og erhvervsuddannelserne (EUD). Selvom deres opgaver ligner hinanden, så er de ikke helt ens. På nogle skoler har man slået de to typer udvalg sammen, sådan at ét lokalt uddannelsesudvalg har ansvar for både AMU og EUD. På andre skoler har man valgt at sammenlægge lokale uddannelsesudvalg for flere erhvervsuddannelser. Hvis der er ønske om at sammenlægge udvalg, skal medlemmerne i begge udvalg inddrages i beslutningen. Udvalg, der er slået sammen, skal - som et minimum - sikre sig, at dagsordenen afspejler samtlige de uddannelser, som udvalget har ansvaret for. Vejledningen her koncentrerer sig om de lokale uddannelsesudvalg for EUD, og den beskriver, hvad et lokalt uddannelsesudvalg laver og hvilke ting, udvalget er med til at bestemme. 2 3
Hvilke opgaver har et lokalt uddannelsesudvalg? Udvalget skal rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører den uddannelse, som udvalget har ansvaret for, samt virke for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked (se lovens 41). Alle udvalgets opgaver er fastsat i både en lov og en bekendtgørelse (se lov om erhvervsuddannelser, nr. 183 af 22. 03. 2004 og bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, nr. 1243 af 12. 12. 2004.) Du kan hente loven og bekendtgørelsen her: Loven: www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a20040018329-regl Bekendtgørelsen: www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/b20040124305-regl Man kan begynde sin erhvervsuddannelse med at tage et grundforløb. Grundforløbet kaldes også en indgang, og der er i alt syv indgange: l det merkantile område - handel, kontor og finans l teknologi og kommunikation l bygge og anlæg l håndværk og teknik l fra jord til bord l mekanik, transport og logistik l service Hver enkelt erhvervsuddannelse er beskrevet i sin egen bekendtgørelse og vejledning, som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside under de 7 indgange: us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl/index.htm?menuid=200560 Erhvervsuddannelserne er opbygget sådan, at eleven lærer noget på skolen og får lejlighed til at afprøve det i virkeligheden, når han/hun er i praktik i en virksomhed. Under praktikken får man desuden arbejdspladsens kultur ind under huden, og man lærer branchen og dens virkelighed at kende. Det er det vekseluddannelsesprincip, som Danmark er kendt for i udlandet. Loven beskriver det overordnede ansvar, som det lokale uddannelsesudvalg har for at sikre et godt samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked, herunder l hvilke valgfag der har særlig betydning lokalt, l at der findes de praktikpladser, der er behov for l afklaring af eventuelle uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og elev. Udvalget bør have en forretningsorden, som blandt andet beskriver l hvem der leder møderne l hvordan skolen servicerer udvalget l udvalgets opgaver, når en elev har problemer i forhold til uddannelsen. Om praktikpladser Det lokale uddannelsesudvalg skal deltage i det opsøgende arbejde med henblik på at skaffe gode praktikpladser. Desuden skal udvalget medvirke i det opsøgende arbejde på de allerede godkendte virksomheder (jf. 39 i bekendtgørelsen). Parterne har fået den opgave, fordi vi er en del af den virkelighed, uddannelserne retter sig mod. Vores kontakt til virksomhederne og medarbejderne giver os både mulighed og ansvar for at sikre et konstruktivt samspil mellem skolerne og arbejdspladserne: Vi skal være med til at sikre, at der er tilstrækkeligt med gode praktikpladser, og at de godkendte praktiksteder indholdsmæssigt løfter deres del af uddannelsesopgaven. Faktisk har det faglige udvalg ret til at komme ud på de enkelte praktikvirksomheder, hvis udvalget har behov for at skaffe sig oplysninger om uddannelsesmæssige forhold (se lovens 42, stk. 2). Denne opgave kan det faglige udvalg overdrage til det lokale uddannelsesudvalg (se lovens 41, stk. 3). Det kan være en god idé, netop fordi parterne lokalt har meget bedre mulighed for en tæt kontakt til virksomhederne. 4 5
Det lokale uddannelsesudvalg har ikke brug for nogen retskendelse for at komme på besøg i praktikvirksomhederne, men man skal selvfølgelig kunne dokumentere, hvem man er og på hvis vegne, man kommer (se lovens 42, stk. 2). Om kvaliteten i praktikdelen Det faglige udvalg skal i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel (jf. 4 i bekendtgørelsen). Hvad forstår man ved kvalitet i praktikken? Det betyder helt enkelt, at praktikken lever op til sit formål. Det lokale uddannelsesudvalg har her en slags vagthundefunktion. Alle praktikvirksomheder har beskrevet, hvilke arbejdsfunktioner eleven får lejlighed til at øve sig i. Det er grundlaget for deres godkendelse, og det lokale uddannelsesudvalg skal tilse, at virksomhederne lever op til deres forpligtelse. På den måde fungerer udvalget som elevernes værn mod dårlige praktiksteder, hvor lærlingene mest bliver sat til at lave kaffe og feje gulv eller udelukkende får lov til at udføre en eneste arbejdsfunktion eller ganske få rutinefunktioner. Om kvaliteten i skoledelen Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolen har ansvaret for, at der er en god kvalitet i undervisningen, og den har også ansvar for at dokumentere kvaliteten gennem en løbende evaluering. Det lokale uddannelsesudvalg har - sammen med skolens medarbejdere - et ansvar for at overvåge kvaliteten og påpege eventuelle problemer (jf. 5 i bekendtgørelsen). Hvad gør man, når man skal sikre kvalitet i skoledelen? Der er flere ting, man som lokalt uddannelsesudvalg kan se på, når man skal vurdere skoleundervisningens kvalitet: l at eleverne når målene i de forskellige fag, som indgår i uddannelsen (grundfag, områdefag, specialefag og valgfag) l at skoledel og praktikdel understøtter hinanden l at de valgte undervisningsmetoder er velvalgte i forhold til fagene l at lærerne har tilstrækkelige faglige og pædagogiske kvalifikationer og løbende får efteruddannelse l at eleverne får rimeligt gode karakterer sammenlignet med elever på andre skoler l at elevers frafald ikke skyldes dårlig kvalitet i undervisningen eller fejlvisitation. Den lokale undervisningsplan Hver erhvervsuddannelse har sin egen bekendtgørelse og vejledning. Med udgangspunkt i dem skal hver skole lave sin egen undervisningsplan for både grundforløb og hovedforløb. Skolen skal inddrage uddannelsesudvalget i denne opgave. Den lokale undervisningsplan er det nærmeste, man kommer til en indholdsbeskrivelse af fagene i en erhvervsuddannelse og en metodebeskrivelse af undervisningen i de forskellige fag og projekter. Den lokale undervisningsplan er en meget omfattende beskrivelse af blandt andet skolens arbejde med elevernes personlige uddannelsesbog, vurderingen af elevernes forudsætninger for at gå på uddannelsen, eventuel samlæsning med andre uddannelser og meget andet. Undervisningsplanen skal kun tages op til revision, når der er behov for ændringer (jf. 33 og 34 i bekendtgørelsen). Den lokale bedømmelsesplan Det lokale uddannelsesudvalg skal også være med til at fastsætte en skolebedømmelsesplan, dvs. retningslinier for bedømmelse af elevernes præstationer (jf. 35 i bekendtgørelsen). 6 7
Bedømmelsesplanen beskriver blandt andet, hvordan og hvornår der skal bedømmes. Den angiver desuden, hvilke prøver skolen selv sætter i værk samt alt det praktiske omkring udstedelse af beviser. Hvad vil det sige at repræsentere en organisation? Det siger sig selv, at du ikke sidder i et lokalt uddannelsesudvalg for din egen skyld - selvom vi naturligvis håber, du vil synes, at det er spændende. Du sidder der heller ikke kun for din virksomheds eller dine nærmeste kollegers skyld. Dit ansvar er bredere. Du sidder i det lokale uddannelsesudvalg på vegne af alle de 3F ere, der arbejder inden for udvalgets område. Men fortvivl ikke: Du har afdelingen til at hjælpe dig og bakke dig op. Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt får lavet en aftale med din afdeling, fx den faglige sekretær. I skal aftale, hvordan I løbende holder en tæt kontakt, hvordan du kan trække på afdelingen, og hvordan afdelingen vil skabe kontakt mellem dig og et fagligt netværk. Både du og afdelingen skal være opmærksomme på, at et engageret uddannelsesarbejde også giver pote i form af gode relationer til skolen og adgang til eleverne. God elevkontakt er god medlemsservice. Hvad kan du forvente dig af skolen, når du bliver medlem af et lokalt uddannelsesudvalg? Når du først kommer ind i udvalget, kan du bede formanden for udvalget og skolen om at få en introduktion til udvalgsarbejdet. Du skal som udgangspunkt have en oversigt over udvalgets driftsopgaver, som blandt andet omfatter overvågning af uddannelsens kvalitet og det praktikpladsopsøgende arbejde. Du kan naturligvis forvente en seriøs mødeplanlægning fra skolens side, dvs. at der bliver afholdt møder i det lokale uddannelsesudvalg med en ordentlig dagsorden og de nødvendige bilag. Hvis der er problemer med det, må du brokke dig til udvalgets formand eller skolen disse ting skal bare fungere. Om kontakten til det faglige udvalg Hver erhvervsuddannelse har et centralt udvalg - et fagligt udvalg - som skal sørge for, at branchen har de erhvervsuddannelser, der er behov for. Udvalget er sammensat af repræsentanter for de organisationer, der har overenskomster på området og der skal være lige mange fra arbejdsgiverne og arbejdstagerne ligesom i det lokale uddannelsesudvalg. Du kan forvente, at skolen har en god kontakt til det faglige udvalg, og at dette udvalg interesserer sig indgående for det, I drøfter og mener i det lokale uddannelsesudvalg. For at sikre en løbende dialog mellem dit udvalg og det faglige udvalg bør referaterne fra jeres møder sendes til det faglige udvalg. En repræsentant fra det faglige udvalg eller fra dets sekretariat - vil fra tid til anden deltage i jeres udvalgsmøder. Du kan altid selv kontakte 3F s medlem af det faglige udvalg, hvis du har behov for det. Hvad kan skolen forvente sig af dig? Skolen kan forvente, at du interesserer dig for og har mod på opgaven med at være medlem af det lokale uddannelsesudvalg. Det forventes også, at du vil være med til at sikre skolen gode praktikpladser, og at du vil være ambassadør for uddannelsen. Skolen kan også forvente, at du har ørerne åbne og vil råbe op, hvis du hører om problemer med uddannelsen, så skolen kan gøre noget ved det hurtigst muligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at du også husker at viderebringe ros, når der er grund til det. Du skal også vide, at I kan kontakte det faglige udvalg, hvis I kan pege på, at der er behov for ændringer i uddannelsen. På den måde kan du være med til at gøre en forskel. 8 9
Om samspillet mellem dig, afdelingen og de tillidsvalgte i branchen Du er ikke alene. Du er blevet udpeget af din afdeling til at sidde i et lokalt uddannelsesudvalg. Du repræsenterer medlemmerne, og du skal hjælpe skolen med at servicere dem. Den opgave skal du løfte i samarbejde med afdelingen og de lokale tillidsrepræsentanter fra branchen. Man kan forestille sig, at afdelingen er behjælpelig med, at I holder nogle netværksmøder, når der er konkrete spørgsmål på tapetet. Afdelingen bør også sørge for, at du kommer til at mødes med medlemmer af andre lokale uddannelsesudvalg og medlemmer af skolens bestyrelse, så I kan udveksle erfaringer og idéer og støtte hinanden i arbejdet. Skulle du have behov for at snakke med én fra 3F, som sidder i det faglige udvalg, er du altid velkommen til at ringe, skrive eller maile til os. Branche/Gruppe: Uddannelseskonsulent: E-mail: Byggeri Steen Boesen boesen@3f.dk Byggeri Flemming Jensen flemming.uddan@3f.dk Det grønne område Kim Olsen kim.olsen@3f.dk Det offentlige område Kaj Andersen kaj.andersen@3f.dk Industri Claus Eskesen claus.eskesen@3f.dk Rengøring (privat og Susanne Wind susanne.wind@3f.dk offentlig) og Omsorg Kok, smørrebrøds- Tanja Brauer tanja.brauer@3f.dk jomfru og cater Tjener Kenneth Novak kenneth.novak@3f.dk Receptionist og hotel- Preben Rasmussen preben.rasmussen@3f.dk og fritidsassistent Transport Poul Christensen poul.christensen@3f.dk Uddannelseskonsulenterne kan kontaktes på tlf. 70 300 300. Du kan også ringe til det faglige udvalgs sekretariat. De faglige Udvalgs sekretariater: Byggeri: tlf.: 3587 8787 Det grønne område: tlf.: 8740 3440 Industri: tlf.: 3397 9111 PGU: tlf.: 3817 8290 Service: tlf.: 3254 5055 Transport: tlf.: 3587 8700 Køkken, hotel og restauration: tlf.: 3386 2300 Yderligere oplysninger Byggeri: www.ebai.dk www.blivstruktoer.dk www.blivmurer.dk www.isoleringsfaget.dk Det grønne område: www.dfuj.dk Det offentlige område: www.sckk.dk Industri: www.iau.dk www.industriensuddannelser.dk www.i-operator-udd.dk www.proces-udd.dk www.plast-udd.dk PGU: www.sosuinfo.dk Service: www.sus-udd.dk www.serviceassistent.dk Transport: www.tur.dk Køkken, hotel og restauration: www.khru.dk Du kan finde denne folder Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne (EUD) på 3F s hjemmeside under Uddannelsesnyt. 10 11