Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Transkript

1 Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer til mennesker i hele ungdoms- og voksentilværelsen i en tæt dialog med vores omgivelser. Vi har formuleret dette i vores mission Uddanne og udvikle til virkeligheden og en vision der afspejler dette. Skolens kvalitetssystem skal afspejle denne mission og dermed sikre at vi gennemfører vores undervisning og produktion af enhver form i overensstemmelse med skolens formål, mission og vision. Skolens har et dobbeltperspektiv med en tæt dialog med skolens interesseorganisationer herunder specielt erhvervslivet og vores elevers muligheder for videregående uddannelser skal afspejles i vores kvalitetssystem Mål med kvalitetssystemet Målet med et kvalitetssystem for skolen er at sikre systematiske og begrundede metoder og procedurer, der bidrager til at udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning. Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer Vores kvalitetssystem skal basere sig på systematiske, regelmæssige evalueringer og selvevalueringer og opfølgninger heraf. Vi tager udgangspunkt i skolens formål, mission, vision værdier og succeskriterier. I forbindelse med skolens undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte lærers undervisning. (mål og progression) Systemet skal således være med til at både at udvikle undervisningen og de rammer og forhold, der har indflydelse herpå Kvalitetssystemet skal sikre at undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser. at der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan at de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål at uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer at de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunkts-karakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. Vi dokumenterer alle evalueringer og selvevalueringer elektronisk, således at Det er enkelt at foretage analyser på materialet Vi lever op til undervisningsministeriets krav om offentliggørelse af vores kvalitet og kvalitetsstyring Lovgrundlag Hhx Bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser. Vejledning til bekendtgørelse 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.

2 AMU Lov nr. 446 af 10. juni 1003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 8 Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel Erhvervsuddannelser Lov nr. 448 af 1. august 2003 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr af om erhvervsuddannelser kap 2. kvalitetsudvikling Alle uddannelser Lov nr. 414 af om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov nr. 166 af om elevers og studerendes undervisningsmiljø 6 og 7 Diverse brev om kvalitet og kvalitetsudviklingstilskud. Spørgeramme til afrapportering af kvalitetsudviklingstilskud 1.3. Kvalitetshjulet Fastlæggelse af mål Indsamling af resultater samt analyser heraf Planlægning af aktiviteter Selvevaluering Gennemførelse af aktiviteter Ved at tage udgangspunkt i kvalitetshjulet sikrer vi, at vi fastlægger og planlægger Mål for en aktivitet gennemfører Aktiviteten systematisk indsamler information og erfaringer og beskriver Resultater formulerer ændringsbehov i forbindelse med en Selvevaluering Evalueringer og målinger af kvalitet sker så vi måler om de mål der er opstillet for aktiviteten, uddannelsen, afdelingen m.v., er nået. Selvevaluering tager udgangspunkt i gennemførte undersøgelser og evaluering. 2

3 På institutionsniveau gennemfører vi med 3 års interval en større sammenhængende selvevaluering. Læs mere på 2. Principper for og metoder til indsamling af data 2.1. Kvalitetsmålinger - dataindsamling Indsamling af data sker primært via spørgeskemaundersøgelser. Vi anvender elektroniske spørgeskemaer til undersøgelser om undervisningens kvalitet elevtrivsel medarbejdertrivsel ledelsesevalueringer virksomhedstilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelser praktikvirksomheders tilfredshed Øvrige undersøgelser blandt skolens eksterne interessenter gennemføres som interviews. Princippet er, at alle mulige respondenter skal have lejlighed til at deltage i undersøgelserne/evalueringerne. Der gennemføres derfor kun få undersøgelser som stikprøveundersøgelser. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun har én datakilde. Derfor suppleres Elektroniske undersøgelser altid med, at undersøgelsens resultater drøftes i relevante fora inden resultaterne er genstand for de behandlinger, der starter processer om nye indsatsområder, handlingsplaner m.v. Data om kvalitet indsamles også gennem ad hoc og permanente fokusgrupper. Summariske kvalitetsdata i form af elevernes opnåede karakterer, kommer som input fra karakterlister og fra den landsdækkende karakterdatabase Gennemførelse af kvalitetsmålinger Kvalitetsmålinger gennemføres af afdelingerne i samarbejde med skolens kvalitetskoordinator. Elvetrivselsundersøgelser, generelle undersøgelser om undervisningen gennemføres i skolens benchmarking samarbejde Elektroniske spørgeskemaer Afdelingerne har ansvaret for at udarbejde skemaernes spørgsmål, så de måler det afdelingerne ønsker at måle. Kvalitetskoordinator er i den sammenhæng konsulent for afdelingen Igangsættelse af undersøgelser Kvalitetskoordinator tager i henhold til afdelingens evalueringsplan initiativ til at igangsætte undersøgelser. Læs mere i skolens generelle evalueringsplan. 3. Processer i kvalitetsarbejdet Intervaller og tidspunkter for kvalitetsmålinger Evalueringer og undersøgelser sker med forskellige intervaller og hyppighed. Aktiviteter så som introdage, temaprojekter, temadage, grundforløb på hhx, Åben Hus arrangementer evalueres straks i forbindelse med aktivitetens afslutning. 3

4 Undervisningen evalueres midtvejs og ved afslutningen på aktiviteten i det enkelte fag i aktiviteten. Aktiviteter, der strækker si over flere semestre evalueres efter hvert semester. Sammenhængende uddannelsesforløb, projektperioder og delforløb, f.eks. enkeltfaglige forløb, evalueres ved afslutningen af aktiviteten. Generelle afdelingsvise undersøgelser om undervisningens kvalitet og generelle elevtrivsel foretages på årsbasis. Hver 3 år suppleres denne undersøgelse med undervisningsmiljøforhold. Medarbejdertrivselsundersøgelser gennemføres med et interval på 3 år. Hovedforløb og kurser foretager evalueringer efter hver kursusperiodes afslutning. semester semester Fag over flere semestre Fag over 1 semester Delt fag Delt fag Evaluering/kvalitetsmåling 4. Interessenters involvering i kvalitetsudviklingen Projekt/temaforløb Elever Elever skal inddrages i alle undersøgelser, som eleverne har deltaget i. Resultater forelægges eleverne klassevis. Det er enten faglæreren, kontaktlæren eller teamlederen, der gennemfører den mundtlige drøftelse af resultatet med elever. Evalueringsresultaterne samt resultatet af drøftelse med elever danner grundlag for afdelingens/teamets formulering af mål og indsatsområder. Konklusioner og handlingsplaner skal altid meddeles elever Lærere Resultatet af gennemførte evalueringer og kvalitetsmålinger formidles til afdelingen, de berørte lærere eller team. Lærerne inddrages i spørgsmål om evalueringsmetode, udformning af spørgsmål til elevundersøgelser, drøftelse af resultat med elever, selvevalueringsaktiviteter, udformning af mål og indsatsområder og behandling af benchmarkingundersøgelser på tværs af skoler. Lærerne indstiller som følge heraf Praktikvirksomheder I erhvervsuddannelserne ligger det implicit, at eleven skal uddannes i forhold til fastlagte mål som er integreret læringsproces mellem elev, virksomhed og skole. For at sikre denne kobling og sammenhæng mellem erhvervslivet og skole inviterer vi løbende til udviklingsog evalueringsmøder med interessenter fra erhvervslivet. Vi har valgt at inddrage interessenter via fokusgrupper blandt praktikvirksomheder. Fokusgrupperne inviteres med fast dagsorden 1-2 gange årligt jf. skabelon for fokusgruppemøder til sikring sammenligning af resultater. 4

5 Der er etableret fokusgrupper på samtlige specialer og brancheretninger. Deltagerne er udvalgt med baggrund i repræsentanter fra elevernes virksomheder, brancheorganisationer og ministeriets faglige udvalg. Resultaterne fra fokusgruppemøderne diskuteres løbende i det Lokale Uddannelses Udvalg jf. vedhæftede referater. Vi har over de sidste 5 år løbende fulgt op på evalueringerne fra fokusgrupperne, hvilket er yderligere systematiseret det sidste år, idet punktet er fast på dagsordenen på samtlige LUU-møder. Resultaterne fra fokusgruppemøderne anvendes løbende i kvalitetsudviklingen på skolen. De faglige udvalg bruger ligeledes resultaterne fra fokusgrupperne i deres arbejde og evaluering af interessenternes tilfredshed med uddannelserne Formidling, fortolkning og refleksion Elevtrivsel, undervisningsmiljø og generel undervisningsevaluering Generelt resultatet af alle spørgeskemaundersøgelser om og generelle undersøgelser om undervisningen formidles til lærere, elever og ledelse. Lærerne sørger for, at eleverne drøfter resultatet herunder at elevernes synspunkter formidles videre til undersøgelsens behandling i afdelingen. Det er vigtigt at principperne i kvalitetshjulet følges. Procedure Resultater formidles til uddannelseschefen og direktør. uddannelseschefen behandler undersøgelsen i afdelingen Eleverne behandler undersøgelsen på klassen/holdet Uddannelseschefen forelægger resultat og forslag til nye mål, indsatsområder og handlingsplan for direktionen i løbet af det efterfølgende kvartal Evaluering af undervisningen i fag/projekter/temaer Faglærer trækker rapport og drøfter med elever og melder konklusion og handlingsplan tilbage til elever. Årligt drøftes den samlede evaluering med afdelingsleder og lærer, og der fastlægges mål og indsatsområder. Årligt udarbejder kvalitetskoordinator udtræk af undervisningsevaluering for alle lærere. Denne leveres til afdelingens lærere og afdelingsleder Afdelingens selvevaluering Gennemføres efter Mars-modellen én gang årligt. Uddannelseschefen nedsætter én eller flere grupper, der gennemfører processen. Selvevalueringen drøftes på afdelingsmøde. Resultat og konklusion formidles til og drøftes med direktion. Konklusion formidles til afdelingen og indgår i revision af overordnede mål og strategier Institutionens selvevaluering Resultater formidles til afdelingerne. Direktøren formidler endvidere resultat til bestyrelse som grundlag for revision af overordnede mål og strategier. 5

6 Benchmarking samarbejde Skolen indgår i 3 netværk, hvor der samarbejdes om at gennemføre og evaluere undersøgelser om elevtrivsels-, medarbejdertrivsels samt undersøgelser om undervisningskvaliteten Hhx/EUD benchmarking netværk Sammen med andre skoler gennemfører vi fælles elevtrivselsundersøgelser samt medarbejder-trivselsundersøgelser. Skolerne i samarbejdet udvikler i samarbejde fælles elektroniske spørgerammer og aftaler hvornår hvilke undersøgelser skal finde sted. Efterfølgende får skolerne udarbejdet en fælles Benchmarkingrapport, som både behandles internt på skolerne og som ligeledes behandles i samarbejdet. Skolen har via dette samarbejde gode muligheder for at udvikle best practice. Endvidere får skolen mulighed for at foretage dyberegående analyser på egne data. Alle skolens undervisningsafdelinger er tilknyttet et netværk af skoler. 5. Organisering af skolens systematiske arbejde med kvalitet Skolens systematiske arbejde med kvalitet tager udgangspunkt i det tidligere anførte kvalitetshjul. Processen vurderes og gennemføres i skolens arbejdsprocesser der organiseres som opgaver for enkeltpersoner, i teams, i afdelinger og endelig i skolens som helhed. Arbejdet med skolens kvalitetsarbejde gennemføres parallelt med skolens økonomistyringsproces med fastlæggelse af indsatsområder for det kommende regnskabsår og dermed fastlæggelse af mål og delmål for arbejdet i det kommende år. Opfølgning og evaluering af processen sker i løbet af året og processen afsluttes med kvalitetsindberetningen til ministeriet i januar måned. Processen gennemføres med direktionen som ansvarlig for såvel skolens som afdelingerne. Processen styres og initieres af skolens kvalitetskoordinator. 6