Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig
Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Målet er som udgangspunkt den samme: Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Så hvis du ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse skal du have en hvis ikke med det samme, så et stykke ud i fremtiden! Derfor får du efter den 1. januar 2014 heller ikke kontanthjælp men derimod såkaldt uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp svarer som udgangspunkt til SU (Statens uddannelsesstøtte). Lovens målsætning er, at alle unge uden uddannelse mødes som uddannelsesparate. Derfor får alle uddannelsespålæg. Dette pålæg udgør den overordnede ramme for samarbejdet med dig frem til, du kommer i uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke en folkeskole eller en gymnasial uddannelse. Det er en erhvervsgrunduddannelse (egu), en erhvervsuddannelse (EUD) eller en videregående uddannelse. Alle skal testes Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du testes i forhold til at læse, skrive og regne. Viser det sig, at der er behov for undervisning, sørge vi for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og evt. ordblindekurser. Alt sammen så du bliver klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I loven skelner man mellem tre hovedgrupper De åbenlyst uddannelsesparate (side 3) De uddannelsesparate (side 4) De aktivitetsparate (side 5) På de følgende sider kan du læse lidt om de enkelte grupper. 2
Åbenlyst uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat betyder, at du vurderes at kunne begynde en uddannelse med det samme og gennemføre den på almindelige vilkår uden støtte fra kommunen. Du får et uddannelsespålæg. Det betyder bl.a. at du skal komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du så vidt muligt arbejde og forsørge dig selv. Hvis du ikke kan finde et job skal du arbejde for din uddannelseshjælp i en nytteindsats, indtil du finder et job eller går i uddannelse. Nytteindsats er en indsats på en offentlig arbejdsplads som udgangspunkt 37 timer om ugen. Mens du venter på at gå i gang med uddannelse modtager du uddannelseshjælp svarende til SU (Statens uddannelsesstøtte). Bor du sammen med din kæreste og er I begge fyldt 25 år, har det betydning for din ydelse se mere om det i Ydelseskontorets folder Hvad nu med pengene 3
Uddannelsesparat Uddannelsesparat betyder, at du hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse. Du er uddannelsesparat, hvis du inden for ca. 1 år vil kunne gå i gang med en uddannelse og gennemføre den på almindelige vilkår med den rette indsats. Dvs. at der f.eks. er behov for en eller flere indsatser i form af f.eks. undervisning eller andre uddannelsesforberedende aktiviteter, der vil kunne hjælpe dig det sidste stykke på vej. Som uddannelsesparat skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse. Du får et uddannelsespålæg. Det betyder bl.a. at du skal komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Mens du venter på at gå i gang med uddannelse modtager du uddannelseshjælp svarende til SU (Statens uddannelsesstøtte). Bor du sammen med din kæreste og er I begge fyldt 25 år, har det betydning for din ydelse se mere om det i Ydelseskontorets folder Hvad nu med pengene 4
Aktivitetsparat Det betyder, at du vurderes til ikke at kunne gå i gang med en uddannelse inden for 1 år, som du kan gennemføre på almindelige vilkår. Du har derimod behov for støtte og aktiviteter over en længere tid. Du får et såkaldt uddannelsespålæg. Det vil for dig betyde, at du sammen med din vejleder skal lægge en plan for, hvordan du hurtigst muligt kan blive hjulpet til at komme i gang med en uddannelse. Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du testes i forhold til at læse, skrive og regne. Viser det sig, at der er behov for undervisning, sørge vi for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og evt. ordblindeundervisning. Alt sammen så du bliver klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Mens du venter på at gå i gang med uddannelse modtager du såkaldt uddannelseshjælp. Det svarer til SU (Statens uddannelsesstøtte). Tre måneder efter du har meldt dig ledig, får du ret til et såkaldt aktivitetstillæg for de uger, hvor du deltager aktivt i et tilbud som led i din plan. Får du dette vil din ydelse svare til den ydelse, du får i dag. Der er samtidig er der kommet nye regler omkring det at være såkaldt samboende. Fra den 1. januar 2014 får samlevende par over 25 år pligt til at forsørge hinanden. Se mere om det i Ydelseskontorets folder Hvad nu med pengene. 5
Hvad hvis jeg ikke deltager Hvis du ikke lever op til de krav, som din kommune stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp med eller uden aktivitetstillæg, får du en sanktion. Det vil sige, at der sker en reduktion i din ydelse. Sker dette gentagne gange, kan du blive underlagt det, man kalder en skærpet sanktion. En skærpet sanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp og aktivitetstillæg i en periode på op til tre måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem. 6
Foto: Colourbox Vil du vide mere, kan du altid kontakte dit jobcenter Jobcenter Vordingborg Marienbergvej 130 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 23 00