1 POP-ROCK Af Ole Barnholdt Om arbejdet med sammenspil, udsættelse og evaluering af pop-rocksatser. I de seneste par år har der fra centralt hold været søsat flere projekter i forhold til pop-rockopgaven til den skriftlige studentereksamen. Evalueringskriterier og evalueringsbeskrivelser af groovedelen har været i fokus. Der har været behov for at få fast grund under fødderne både i det daglige arbejde med pop-rock og i evalueringen af den. Denne artikel er et forsøg på at argumentere for, at denne eksklusiv-opmærksomhed på groove er ude af trit med pop-rockmusikkens reale udtryk. Pop-rock historien har nemlig givet talrige eksempler på kunstnere og numre der er mere profileret på sound end på groove. Hvis vi fortsætter med at prioritere groove-delen, risikerer vi at udvikle en praksis, hvor besvarelser der vægter groove højt, vurderes højt mens klangorienterede besvarelser med enkel rytmik vurderes lavt. Min hensigt er at pege på det næste - nødvendige - trin i udviklingen af evalueringskriterier og evalueringsbeskrivelser hvis altså disse skal omfatte hele pop-rockmusikkens væsen. Præmis I en halv-fugtig, overophedet øvekælder på Østerbro står 5 gutter og giver den gas. For den uindviede er det hele lidt stillestående i bedste fald, og i værste fald larmer de! For den indviede er der imidlertid tale om noget helt andet: der eksperimenteres, figurer prøves af, stemmer varmes op. Én leger alfahan, og de andre følger trop. Pludselig er det en anden, der er alfahan Historien illustrerer den særlige form for musikalsk samvær, der hedder jam. Alle udøvende rytmiske musikere kender til fænomenet, og det er ikke kun fra svedige amatørlokaler til professionelle rehearsal studios man har trangen. Også strømlinet pop som f.eks. et Britney Spears-nummer er normalt opbygget som jammede loops, men i stedet for at være foregået som jam mellem musikere i et øvelokale er det her foregået imellem en producer og højteknologisk indspilningsgrej. Så hvad laver man, når man jammer? Hvad går det ud på? Man lytter og orienterer sig, i forhold til det de andre musikere foretager sig. På denne baggrund og på baggrund af ens egen tekniske formåen og erfaring byder man ind med kommenterende spil eller helt nye inputs til den fælles musikalske kommunikation. De ord, der her er kursiverede, er essensen af jam. Fra en partiturmæssig synsvinkel kan man tale om en lodret orientering omkring nu et og at tiden og dermed formen i musikken - er midlertidigt sat på stand by. En jam-session er mål i sig selv; det skal føles godt, det skal lyde godt og der skal være et element af overraskelse, noget unikt. Men disse mål er
2 samtidigt et overordnet værdisæt for pop- og rockmusik. Produceren Pharrell Williams har udtrykt det således: The song is meant to evoke just energy, and just What the fuck?, but I love it, but what the fuck?. You know what I m saying? like: What is that?... That s incredible. I want it to feel incredible and sound incredible (DR2: Hip Hop Nutidens pop, 11-11-2005). PW udtrykker her på rammende vis den totaloplevelse der er på spil og det, der er musikkens inderste væsen: man ønsker at indfange lytteren i et frapperende og utroligt - ja nærmest ubegribeligt - rytmisk og klangligt landskab. Og klangbegrebet skal her forstås bredt. Det vil sige, det handler om valget af instrumentation, valget af voicings, valget af kombinationer af instrumentale og vokal stemmer og valget af sound for de enkelte stemmer. I det følgende bruges sound for dette udvidede klangbegreb. En jamsession er altså et middel til at nå de endelige mål; jammen bliver til værkstedet, hvor man udvikler, retter til, tager ud osv. indtil den ér der. Når den er der, går man videre til sangens næste afsnit, og på den måde bygges et nummer op af en række øjebliksbilleder eller snapshots af rytmer, lyde og voicings. Størstedelen af den rytmiske musik vi omgiver os med, er blevet til på den måde; i en kommunikativ proces i et øvelokale, studie eller computer. Kravet om at musikken skal føles godt, lyde godt, være overraskende og unik, er pop-rockmusikkens egenart, og derfor sammenspillets, udsættelsens og evalueringens præmis. Al designarbejdet tager udgangspunkt i denne præmis og udmønter sig i groove, sound, effekter og kontrapunkt. Kontrapunkt forstås her som modstemmer; stemmer der har sit eget liv rytmisk, melodisk og klangligt. Sound og groove - en lodret kommunikativ proces Tager man et Policenummer som Every Breath You Take, har man et godt eksempel på et nummer der er prægnant ved sin sound og sine stabile, pulsunderstøttende ottendedele. Det man kender dette nummer på, er den mutede sound, den stabile ottendedelsrytmik og så add9-effekten: & # 4 ä G Î ø ø ø (Chorus) Lad toner klinge Jø øj Em ø ø øø j øj ø ø j Gtr1 & # 4 ä (Mute) øøøøø ø øøøøø ø øøøøø ø øøøøø ø Gtr2?# 4 ä øøøøøøøø øøøøøøøø (low Eb) øøøøøøøø øøøøøøøøøø Elbas Ö 4 Éøë J ø øøø ø ø øøø ø ø øøø ø ø øøø ø Trommer ø ø Jø øj øø j ø
3 I kontraststykket bliver ottendedelsmotoren afløst af totakters klangklumper i guitar og keyboard. Ottendedelene ligger der stadig, men klangændringen er radikal: & # (Em) Îä Eb 41 bb bb (Distortion) w Gtr1 & # úb (Piano + Synth) Kbd?# (low Eb) øøøøøøøøø ø b øø bø øøø øø bø bøø ø øø ø ø Elbas À + À + ëé ø øøà ø À À À À À ø øøøøøø À À À Trommer bøø b w F nw ú ú ú nøøn ø øøø øø Ö ø øøø ÎÎ ø ø ø øøø øø À ø øøø À À øø À w bú ú n n øø ø ø øøøø ø À ø øøøøøø À À À Et tilsvarende eksempel, men nyere - 2007 - finder man i Maroon 5 hittet Won t Go Home Without You. Her er det rytmiske endnu mere simpel og det klanglige endnu mere avanceret (kan evt. tjekkes på YouTube). s I den følgende illustration af Maroon 5 hittet If I Never See Your Face Again ser man tydeligt den omhyggelighed og opmærksomhed arbejdet med de klanglige lag har fået. -ideen er tydeligt udfoldet mellem kor, 6 tangentlag, 5 guitarlag og 4 percussionlag der hyppigt tages ud og ind i de forskellige snapshots, så hvert snapshot kommer til at fremstå som nyt og friskt. Det er utænkeligt, at en professionel musiker/producer/band ikke forholder sig specifikt til en given sangs særlige melodiske, rytmiske, harmoniske og formmæssige kendetegn. I vores undervisningsverden er forholder sig til synonymt med analyse af. Analyse af et melodiforlæg er f.eks. klart
4 eksemplificeret i Thomas Hammers artikel om grooveevaluering i Musikbladet nr. 4, 2007, og er også systematisk beskrevet i Arrangør (kapitel 1). I det vellykkede sammenspil eller den vellykkede udsættelse er det altså musikkens nu, der er det centrale, der er ligeværdighed mellem de rytmiske og klanglige elementer, og nu et er i centrum, ved at der sker en kommunikativ proces i rummet, eller ved at der er arbejdet med en lodret orientering i partituret. Yderligere er det gode pop- rocksammenspil/udsættelse karakteriseret ved tydelige faste mønstre både rytmisk og klangligt og ved en ligeså tydelig melodi- og formkommentering. I den følgende figur er sammenspil og det skriftlige satsarbejde forsøgt sat skematisk op i forhold til de afgørende fænomenologiske sider ved poprockmusik. For sammenspillet er kun pkt.1 relevant. 1. Præmis Udmøntes i: Det skal føles godt Groove Det skal lyde godt, Sound være overraskende, unikt. Effekter Kontrapunkt A B A B C Fokuser på ét snapshot ad gangen Sammenspil, kommunikation, lodret opmærksomhed, byde ind med KARAKTERROLLER Melodisk rolle Akkordrolle Basrolle Rytmisk rolle Underdelingsbevidst Periodebevidst Aktivitetsbevidst Komplementærbevidst Forgrund Mellemgrund Baggrund Fjern baggrund Effekt / gimmick Kontrapunkt 2. Kode Man skal kende den gængse notationspraksis indenfor den alm. nodelære, rytmelære, akkordlære etc. 3. Håndværk / teknik Håndværket består i at kende de gængse voicings og forskellige typiske spillemåder og teknikker for instrumenter og vokalstemmer.
5 Hitte-på-modellen I det følgende vil jeg præsentere en model, der både understøtter musikkens præmis og proces, og som med lige stort udbytte kan bruges både i sammenspil og i det skriftlige arbejde. Man kan arbejde med modellen på et rent rytmisk niveau, et klangligt niveau eller med rytmik og klang kombineret. Modellens begreber er veldefinerede i vores faglitteratur (Rockmusik i tid og rum, Groovy, Arrangør osv.). Modellens navn afslører dens gavn: man bruger den som inspiration, til at finde på, hvad man skal spille ind med, til forskellige roller man kan tage. Modellens styrke er først og fremmest, at den gennemtvinger den kommunikerende og lodrette orientering i hhv. sammenspillet og den skriftlige sats. Den er pædagogisk at arbejde med fjerner jam-angst og angst for hvide og gabende tomme nodelinjer. Man kan både bruge modellen til at introducere begreberne med, eller begreberne kan være introduceret på forhånd og yderligere trænet/bevidstgjort gennem modellen. Min erfaring er, at begreberne sætter sig bedre hos eleverne, hvis de introduceres gennem modellen fra første færd. Modellen fungerer lige godt til rent percussive sessions, som til pædagogiske (teknisk simple) kirketonale lydbilleder med ganske få toner, som til harmonisk avancerede modale eller funktionstonale forløb. På en enkelt lektion kan alle begreberne være introduceret, låget af groovedåsens mystik være løftet på klem og det rytmiske spil og satsarbejde være sat på skinner! Hitte-på modellen rytme Underdeling: Ingen Langsom Hurtig Periode: Kort Mellem Lang Aktivitet: Lav Mellem Høj Komplementaritet: Ingen Lav Høj
6 Eksempel på brug af modellen Et helt hold tager spilletøjet på. Én påtager sig en dirigentrolle (i begyndelsen er denne rolle lærerens, men meget hurtigt kan og skal det blive et elevdomæne). På baggrund af modellen finder dirigenten på roller, som uddelegeres til enkeltelever eller grupper af elever. Dirigentens rolle er at hitte på og uddelegere rollerne: Lav en rolle med langsomme underdelinger og lang periode, en rolle med: høj aktivitet og hurtige underdelinger i begyndelsen af takten i en mellem-lang periode, en rolle med: lav aktivitet, kort periode og uden underdelinger osv. Modellen sikrer altså en proces, hvor der fyldes på efter de tidligere omtalte kommunikative principper. Klang Hitte-på-modellen er nu udstyret med klang-begreber, der også er veldefinerede i faglitteraturen og igen kan den bruges til at introducere begreberne eller til yderligere træning/bevidstgørelse af begreber, der allerede er introduceret. Hitte-på modellen klang Fokus: Baggrund Forgrund Mellemgrund Fjern baggrund Basisroller: Melodisk Rolle Akkord- Rolle Bas- Rolle Rytmisk rolle Gimmick/effekt : Ingen Diskret Tydelig Kontrapunkt: Ingen Enkel Kompleks Eksempel på brug af modellen Igen er det dirigentens rolle, at hitte på og uddelegere roller til musikerne og sangerne: Tag en guitar og påtag dig en rytmisk rolle, kom med et rytmisk indspil på orglet, der ligger som mellemgrund I tre sangere laver en anonym akkordrolle som baggrund, og når jeg tæller til fire laver I rollen om til en melodiskrolle i mellemgrunden etc. I arbejdet med fokus vil man efterhånden opbygge en erfaring omkring de velkendte teknikkers teksturelle egenskaber. Basisteknikkernes teksturelle
7 egenskaber er udførligt beskrevet i Arrangør, men kan kort listes i en tekstur-model: Tekstur-modellen Forgrund Mellemgrund Baggrund Fjern baggrund lead vokal solo (blokstil) pauser rytmisering melodi ind og ud VOICINGS: medstemmer modstemmer svar kontrapunkt thumblines rytmeostinater klangostinater riffs blokstil sparsom pauser ingen eller lidt rytmisering sparsom melodi VOICINGS: flydestemmer pads enkel ensemble og koralstil arpeggio rumtekstur neutral topnode minus pauser ingen rytmisering flydestemmer pads modulationstekstur Eksempel på brug af modellen i det skriftlige arbejde Modellen kan bruges på tilsvarende måde i det skriftlige satsarbejde. Opgaverne skal naturligvis gradueres op/ned i sværhedsgrad, så de passer til elevens niveau. Det følgende kunne være eksempel på en opgaveformulering til en elev med en vis træning:
8 Lav en akkordrolle til Morgen i april i rolige halv- og helnoder (baggrund) i en 4-takts periode. Lav en basrolle over en 2-takts periode med høj aktivitet i første takt og lav aktivitet i anden takt. Lav en rytmisk rolle i elguitar der supplerer bassen og som ligger lidt fremme (mellemgrund). Lav en rolig akkordrolle med underdelinger i en westernguitar. Lav to rolige rytmiske roller i percussion der supplerer hinanden. Lead Akkordrolle Basrolle Rytmisk rolle Akkordrolle Perc 1 Perc 2 Áª {äø ø ø øøøø & # 4 j Em & # 4 {?# 4 { &# 4 { El guitar & # 4 { Western gtr. Ö 4 { Ö 4 { Nu sluk-kes nattens øj - Morgen i April Em6 ø ø Î ne, Steffen Brandt Em7ø Î ø j ø Î F#7 ø ø øj by - en er brændtud Devices Alle rytmiske musikere spiller på baggrund af et katalog af kneb (devices). Det som f.eks. bassisten eller trommeslageren rent faktisk spiller, bygger i høj grad på standardfraser og hans katalog af devices. Knebene dukker op overalt i musikerens fraseforråd fra nummer til nummer. Når det kommer til producer-/arrangør arbejdet er der også ofte tale om et bagkatalog af afprøvede grooves man véd, fungerer. Nævn hvilken producer-/arrangør der ikke altid har et par afprøvede pop-grooves, dancegrooves, rockballade-grooves osv. liggende (på disken). Afprøvede og færdige groove-løsninger eksisterer altså i høj grad som hyldevarer og lader sig medbringe hjemmefra. Og ved at afgrænse grooveparameteren som en selvstændig parameter for bedømmelse, er der risiko for, at censorerne blive endnu mere ilde stedt end nu, idet der skal tages stilling til materiale, der måske i højere og højere grad medbringes hjemmefra.
9 Hvis man sætter tingene lidt på spidsen, er det lige før, at evnen til at lave et velfungerende groove er en selvfølgelighed og højst kan blive indgangsbønnen til at lægge arm med pop-rock opgaven. Det, der er oppe til diskussion er, i hvor høj grad det lykkes for eleven at få de måske medbragte - velkendte og standardiserede groovestrukturer til at assimilere den givne sangs særlige melodiske, rytmiske, harmoniske og formmæssige kendetegn. Et andet spørgsmål er, om vi ikke stadig tænker pop-rocksatsen for meget som en vandret disciplin ; vi håber og tror på med let nervøsitet fordi vi godt aner, at det er urealistisk at vi i lighed med koralen kan udpege og beskrive et endeligt antal teknikker og derpå funderede love og regler, hvormed vi med sikkerhed kan udforme let håndterbare og gennemskuelige evalueringskriterier. Men som formuleret i groove-evalueringsudvalgets resolution og som denne artikel yderligere forsøger at underbygge, er vejen frem, at man opgiver det normative til fordel for en dybere indsigt, forståelse og respekt for denne del af den rytmiske musik. Denne artikel kan frit downloades som pdf-fil fra min hjemmeside (www.edutek.dk/kurser/opgavesamling/poprock.pdf) og bruges i undervisningen. Fremstil gerne modellerne (men med behørig kreditering, tak) i planche-format, og hæng dem op i jeres lokaler, OG SPIL FRA PLANCHEN. Har du eller din faggruppe behov for et hurtigt men effektivt kursus i disse modeller afholdt på egen skole, kan der bestilles et kursus på denne link: www.edutek.dk/kurser/opgavesamling/invitation.html. (med kurset følger en komplet opgavesamling, der rækker til mere end de tre år på A- niveau! Hvert opgavesæt leveres som introduktionsopgaver (4t), øvelsesopgaver (8t) og som delopgaver (16t) i henh. pdf-, midi- og musicator-format).