(QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW 2JLGHWODQJHO ENRPPHUGHWWLODWJ UHRQGW.HPLNDOLHURJDQGUHIDUOLJHWLQJ )nue UQVKMHUQHUWLODWVYLQGHLQG $WE UHWXQJHWLQJHWOLOOHVW\NNH.DQPHJHWQHPWJLYHGnUOLJHU\JJH 'HWJRGHDUEHMGHPnK YGHVLJ 'HWYLORJVnKM OSHGLJ +HQGULNVKROP6NROHE Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. Jobpatruljens indsatsområde og formål er ganske godt gengivet i ovenstående digt. Nedenstående opgørelse viser, hvordan det ser ud med unges arbejdsforhold og arbejdsmiljø - for unge som Jobpatruljens fagligt aktive har mødt i løbet af sommeren - og hvad der er blevet gjort ved det i form af dialog, oplysning og faglig opfølgning.
%HV JWHDUEHMGVSODGVHU For to uger siden afsluttede LO fagbevægelsens tværfaglige Jobpatrulje de sidste tjek af unges arbejdsforhold og arbejdsmiljø rundt om i sommerlandet. En systematisk og statistisk opsamling at indberetningerne fra amterne viser, at de fagligt aktive over sommeren har besøgt i alt 2728 arbejdspladser. Det er 700 arbejdspladser mere end forventet da Jobpatruljerne kørte ud i landet. Det er over 1000 arbejdspladser mere, end Jobpatrulje-aktivisterne besøgte sidste år. I nedenstående tabel er der en oversigt over, hvor mange arbejdspladser og fritidsjobbere de enkelte amtslige jobpatruljer har besøgt. 7DEHO$UEHMGVSODGVEHV JIRUGHOWSnDPWHU Antal Arbejdspladser Antal arbejdspladser med fritidsjobbere Bornholms amt 156 54 Frederiksborg amt 212 56 Fyns amt 648 218 Nordjylland amt 990 144 Ribe amt 158 59 Ringkøbing amt 51 37 Stor København 36 26 Storstrøms amt* 24 17 Sønderjyllands amt 45 12 Vejle amt 75 42 Vestsjællands amt 72 62 Viborg amt 59 10 Århus amt 202 108 I alt 2728 845 *Ud over disse indberetninger har Storstrøms amt indberettet over 100 arbejdspladsbesøg på anden vis end på indberetningsskemaer. 7DEHO viser en stor variation med hensyn til, hvor mange fritidsjobbere aktivisterne har mødt, i forhold til hvor mange arbejdspladser de har været på. De fleste amter har dog i år været på både flere arbejdspladser og interviewet flere fritidsjobbere i år. På 1396 af de besøgte arbejdspladser var der ansat fritidsjobbere, men som det ses af tabellen, var de fagligt aktive i kontakt og dialog med 2
en fritidsjobber, som var til stede, på 845 arbejdspladser. I gennemsnit er det således på hver tredje arbejdsplads, at aktivisterne har mødt en fritidsjobber, som de kunne interviewe. I forhold til sidste år har Jobpatruljens samlet interviewet 40 fritidsjobbere flere (over 100 flere hvis tallene fra Storstrøms amt tælles med) end i sommeren 2003. Ser man nærmere på hvornår besøgene foregik, så viser det sig, at alene i ugerne 27 og 28 blev der besøgt over 2000 arbejdspladser. Denne høje aktivitet affødte en mærkbar forøgelse i antallet af opkald til Hotline 8024 1010 og Jobpatruljens telefonnummer samt mange flere besøgende på Jobpatruljens hjemmeside, hvor der bl.a. kan stilles spørgsmål til en brevkasse. Senere på året vil der blive lavet en mere systematisk opgørelse over, hvordan aktiviteten har været på disse andre områder, mens Jobpatruljen kørte. På næsten 9 ud af 10 arbejdspladser var arbejdspladsbesøget tilfældigt udvalgt, mens hver tiende arbejdsplads var på opfordring. Kun på 1 ud af 100 af de besøgte arbejdspladser var årsagen til besøget, at der tidligere har været problemer. I forhold til sommeren 2003 er arbejdspladsbesøgene dog blevet en smule mere målrettet i forhold til, at besøgene skyldes opfordringer og tidligere problemer. De steder, hvor de fagligt aktive ikke mødte en fritidsjobber på arbejde, fik de som regel en snak med de tilstedeværende kollegaer eller arbejdsgiver om fritidsjobberens arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Ofte blev diverse materialer om unge og arbejdsmarkedet (herunder Fritidsjob Guide) uddelt. Var der åbenlyse problemer, som var direkte synlige ved besøget, blev disse indberettet, ellers blev der ikke foretaget yderligere indberetninger på steder hvor der ikke blev interviewet fritidsjobbere. Flere Jobpatruljer nævner, at de vil vende tilbage til stedet, men det drejer sig hovedsageligt om de steder, hvor en lokal fagforening havde opfordret JP til at besøge den pågældende arbejdsplads. I WDEHO er det vist, hvor mange fritidsjobbere der arbejder på de enkelte virksomheder, hvor de fagligt aktive mødte fritidsjobbere og interviewede dem. 7DEHO$QWDOIULWLGVMREEHUHSnGHEHV JWHDUEHMGVSODGVHU Antal fritidsjobbere på arbejdspladser Antal 1 368 2-5 192 6-10 228 3
over 10 57 I alt 845 Af WDEHO fremgår det, at der på hovedparten af arbejdspladserne er flere end 1 fritidsjobber. Tabellen viser yderligere, at der på rigtig mange arbejdspladser arbejder to eller flere fritidsjobbere hvilket må betyde, at en fritidsjobber ofte arbejder samtidig med en anden fritidsjobber. +ROGQLQJHUWLO-RESDWUXOMHQ Kun 2 fritidsjobbere var negative over for Jobpatruljen, mens 22 ikke var videre fornøjet. Resten var positive over at få besøg af fagligt aktive unge. Kun 27 arbejdsgivere var direkte negativt indstillet over for Jobpatrulje-aktivisterne, da de mødte op på arbejdspladsen. I det nedenstående ses der nærmere på de 845 fritidsjobberes arbejdsforhold og arbejdsmiljø, som Jobpatruljeaktivisterne har interviewet. På hver arbejdsplads var det reglen, at man kun interviewede en fritidsjobber, men som man kan se af ovenstående, så er det nærliggende at tænke sig, at arbejdsforholdene for de enkelte interviewede fritidsjobbere også gælder for mange flere fritidsjobbere end de 845. Antager man, at Jobpatruljens besøg også får betydning for de resterende fritidsjobbere, som ikke er på arbejde, så er Jobpatruljen synlig og relevant for over 3000 fritidsjobbere. %UDQFKHURJVWLOOLQJ 7DEHO)ULWLGVMREEHUQHVDUEHMGVIXQNWLRQIRUGHOWSn/2IRUEXQGVIDJRPUnGH 5%) Antal Grill 80 Pizzeria 9 Opvasker (kun denne funktion) 59 Cafe 37 Restauration 6 Andet 6,DOW +. Butik 374 Bagerekspedient 69 4
Supermarked 48 Servicestation 10 Andet 6,DOW.$' Rengøring 22 Bud 2 Industri 1 Andet 1,DOW 11) Bageri 13 Slagteri 9,DOW 6L' Landbrug 13 Lager 17 Gartneri 2 Bud 10 Industri 8 Andet 5,DOW $QGUH Frisør 1 Træindustri 4 Metal 4 Andet 1,DOW $OWLDOW Det har ikke været muligt at identificere, hvilken branche 27 af fritidsjobberne har ud fra de indsendte indberetningsskemaer. 5
7DEHO viser, at det hyppigst er RBF- og HK-job, som fritidsjobbere bliver ansat i. I år er der blevet besøgt flere HK-job end i 2003, mens der er blevet besøgt færre fritidsjobbere inden for de andre brancher. Ser man nærmere på stillingsbetegnelserne er de mest typiske job: Betjening og ekspedering af kunder sidder i kassen Afrydning fra lokaler Alt forefaldende arbejde lidt af hvert Pakke ud, fylde op og sætte på plads Opvasker, rengøring og støvsuge Madlavning og tilberedning af mad )ULWLGVMREEHUHQ Omkring hver anden ung mellem 15-18 år har eller har haft et fritidsjob, men hvordan ser en typisk fritidsjobber ud: 2 ud af 3 fritidsjobbere er piger Hver fjerde fritidsjobber er mellem 13 til 15 år. En tredjedel er 16 år og en tredjedel 17 år. Lidt over hver tiende er over 18 år 8 ud af 10 fritidsjobbere har afsluttet 9. klasse og er dermed ikke længere undervisningspligtige Hver femte fritidsjobber har andre fritidsjob 3 ud af 4 fritidsjobbere har tidligere haft andre fritidsjob En fritidsjobber arbejder hyppigst 5-6 timer per vagt og 20 timer om ugen i sommerperioden. I skoleperioden arbejder fritidsjobberen hyppigst 3-4 timer per vagt og 10 timer om ugen. Hvor længe fritidsjobberne har været ansat i deres job varierer en del. 6
7DEHO$QWDOGDJHDQVDWLQXY UHQGHIULWLGVMRE Dage ansat Antal Pct. 0-30 dage 129 19 1-3 mdr. 112 16 4 til 6 mdr. 70 10 6 mdr. til 1 år 169 25 1-2 år 131 19 Over 2 år 70 10 I alt 681 100 7DEHO viser, at målt på, hvor lang tid fritidsjobberne har været ansat, er de meget forskellige med hensyn til anciennitet. Op i mod hver tredje fritidsjobber har haft en længerevarende ansættelse over 1 år, mens næsten hver femte har arbejdet mindre en 1 måned. På et dansk arbejdsmarked, som har europæisk rekord i jobskift, er varigheden af fritidsjobbernes ansættelse langt fra unormalt. 2SO ULQJRJLQVWUXNWLRQ I forhold til unges indtræden på arbejdsmarkedet, viser indberetningerne tre interessante forhold: 4 ud af 10 fritidsjobbere har ikke diskuteret rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet med deres forældre eller i skolen. Modsat har 3 ud af 4 fritidsjobber på sin arbejdsplads diskuteret regler og retningslinier for, hvordan arbejdet skal udføres. 9 ud af 10 fritidsjobbere er tilfreds eller meget tilfreds med denne indføring. 6 ud af 10 har været ansat på prøve eller har været under oplæring. Den hyppigste periode er 14 dage. Men ellers er de hyppigste perioder: 1-3 dage en uge eller en måned. 5 pct. fik ikke løn i perioden. Ser man nærmere på, hvordan fritidsjobberne bliver oplært, er den hyppigste oplæringsmetode, at fritidsjobberen blive forevist arbejdet af en kollega eller en anden fritidsjobber, men også mange bliver sat ind i jobbet af chefen. 7
Mange oplæringsforløb lader stadig meget tilbage at ønske. Beskrivelser af oplæringsperioden som: Ser hvordan tingene foregår, Lærer det hen ad vejen, Kastet ud i det er langt fra atypiske. Ovenstående viser, at når fritidsjobberen træder ind på arbejdsmarkedet, er det sparsomt, hvad de har med af baggrundsviden om arbejdsmarkedets regler og pligter. Langt de fleste bliver dog sat ind i regler og retningslinier til et niveau, de selv er tilfreds med et vilkår som er blevet forbedret i forhold til 2003. Mange fritidsjobbere har også en oplærings- eller prøveperiode, hvor de kan se, hvad arbejdet indebærer, og hvor arbejdsgiver kan prøve, om den unge kan bestride jobbet. En gennemgang af indkørings- og oplæringsperioden viser dog, at der er mange unge, som bliver kastet ud i et arbejde, som de ikke kan bestride under sikre forhold, og at de ikke kritisk kan forholde sig til arbejdsforhold og arbejdsmiljø, fordi de ikke har den nødvendige viden om arbejdsmarkedet og deres jobfunktion. I Arbejdsmiljøloven om arbejdets udførelse står der meget tydeligt, at det er arbejdsgivers pligt personligt at sørge for, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæssige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Denne oplæring skal om nødvendigt gentages regelmæssigt, og arbejdsgiver skal løbende føre tilsyn med, at arbejdstager udfører arbejdet betryggende og under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. $UEHMGVIRUKROG En aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager i form af en ansættelseskontrakt er et grundvilkår på det danske arbejdsmarked. Den skitserer relationen mellem parterne og skaber klarhed over lønmodtagerens løn- og ansættelsesforhold. Hver tredje fritidsjobber har dog ikke en ansættelseskontrakt. Af de fritidsjobbere, der har en ansættelseskontrakt, har kun 6 ud af 10 en gyldig ansættelseskontrakt det vil sige, at den er underskrevet af en myndig person. Således har under hver anden fritidsjobber ikke et gyldigt bevis på, hvad deres arbejde indebærer f.eks. hvilken funktion skal de varetage, og hvilke rettigheder og pligter de skal forholde sig til tillæg, sygedagpenge, arbejdstider og opsigelsesvarsler. Problemet er ikke blevet mindre i forhold til 2003, og det i relation til, at bøden og godtgørelsen for manglende eller mangelfuld ansættelseskontrakt er blevet sat ned i 2004. Som kuriosum kan det nævnes, at over halvdelen af 70.000 nye elever, der starter i børnehave- eller første klasse ikke er ulykkesforsikrede. Det set i lyset af, at 32.000 børn i 2002 kom til skade i skoletiden. Så Jobpatruljen er ikke de eneste, der kæmper for, at forældre tager et ansvar over for deres børn. 8
'HJUXQGO JJHQGHDUEHMGVIRUKROGIRUIULWLGVMREEHUQHVRPGHIDJOLJWDNWLYHLQWHUYLHZHGHVHU HOOHUVVnOHGHVXG 98 pct. får lønsedler 95 pct. får feriepenge Hver anden får ikke løn under sygdom (6 ud af 10 i 2003) Lidt under hver anden får ikke tillæg Hver fjerde skal selv skaffe afløser Lidt under hver anden holder ikke faste pauser Hver femte arbejder alene dog er det kun omkring halvdelen af dem, der arbejder alene, der arbejder på tidspunkter, hvor de ikke må ifølge loven (i 2003 var der kun tale om 10 fritidsjobbere!!!). $UEHMGVPLOM Børn og unge er ikke lige så erfarne som voksne, og de har ikke samme kendskab til, hvad der er farligt på arbejdspladsen, og hvordan de undgår skader. Derfor er der ekstra skrappe krav til unges arbejdsmiljø. I nedenstående er der en opgørelse over, hvordan det ser ud med hensyn til unges farlige arbejde: 4 ud af 10 arbejder med en eller anden form for maskine 3 ud af 10 fritidsjobber har tunge løft Over hver tiende arbejder i lokaler hvor der udskænkes alkohol 1 ud af 10 arbejder med farlige kemikalier Under 1 ud af 10 mener at de har manglet værnemidler 6NDGHU Det kan gå rigtig galt! Arbejdstilsynet har i perioden 1997-2002 opgjort arbejdsskaderne for 10-17 årige: 8 døde, 58 amputationer, 1297 knoglebrud og forstuvninger, 1402 sårskader, 33 ætsninger og 13 forgiftninger. 9
Jobpatruljen har i 2004 heldigvis ikke mødt nogle af disse mere grelle eksempler på arbejdsskader, men for mange er et fritidsjob alligevel ensbetydende med en risiko for fysiske skader ved selve arbejdet. 50 fritidsjobbere, svarende til 7 pct., som Jobpatruljeaktivisterne mødte, havde været udsat for skader hovedsageligt: Snit- og klemmeskader Brandskader Løfteskader Fald og vrid For 15 af fritidsjobberne var skaderne så alvorlige, at de blev anmeldt til læge og Arbejdstilsynet. 16 fritidsjobbere har yderligere været udsat for fysiske overgreb fra kunder. 6 af disse fysiske overgreb blev anmeldt til politiet. Umiddelbart er der intet andet til fælles for disse fritidsjobbere, end at de har lidt fysisk overgreb. )DJOLJRSI OJQLQJSnSUREOHPHU Ikke alle problemerne som er fremlagt ovenfor, er naturligvis overtrædelser af love, regler og aftaler. Det afhænger selvfølgelig af omstændighederne af problemerne, f.eks. alenearbejde (på hvilke tidspunkter og hvilke steder) og tunge løft (med eller uden hjælpemidler og hvilken løfte teknik). Derudover afhænger problemerne af, hvor gammel fritidsjobberen er. Men efter arbejdspladsbesøg sætter jobpatrulje-aktivisterne sig ned og vurderer omstændighederne for problemerne, karakteren af dem og omfanget. På 4 ud af 10 arbejdspladser fandt Jobpatruljeaktivisterne at der var problemer af den ene eller anden karakter. På hver femte af disse problematiske arbejdspladser følte aktivisterne dog, at de kunne rette op på det ved at gå i dialog med arbejdsgiver og fritidsjobber informere om regler, love og aftaler og hjælpe med råd og vejledning til at rette op på problemerne. Mange af de løste problemer drejer sig typisk om manglende underskrifter på ansættelseskontrakter, tillæg eller tunge løft. 10
På den anden side mente aktivisterne, at 277 arbejdspladser havde problemer af en sådan karakter, at de ikke selv kunne klare det på stedet. Det svarer til, at hver tredje arbejdspladsbesøg, hvor der var en fritidsjobber tilstede, krævede en faglig opfølgning enten fra den lokale fagforening, Arbejdstilsynet eller Politiet. 7DEHO2SI OJQLQJHUDISUREOHPHUIRUGHOWSn)DJIRUHQLQJ$7RJ3ROLWLHW Antal Pct. Fagforening 133 48,1 AT 51 18,4 Politiet 14 5,1 Fag og AT 55 19,9 Fag og Politiet 15 5,4 AT og Politiet 2 1,0 Alle tre 6 2,2 Andre 1 0,4 I alt 277 100 7DEHO viser, at det hovedsageligt er fagforeningerne, som skal følge op på problemerne på arbejdspladserne. Men den viser også, at Arbejdstilsynet skal følge op på rigtig mange problemer. Hvad skal der følges op på? Fagforeninger skal hovedsageligt følge op på problemer med manglende ansættelseskontrakter (76 tilfælde) og løn og tillæg (59 tilfælde) Arbejdstilsynet skal hovedsageligt se nærmere på tunge løft (45 tilfælde) og farlige maskiner (20 tilfælde) Politiet skal se nærmere på overtrædelser af beværterloven (33 tilfælde). En smiley-ordning, som det ses på fødevareområdet, er svært at gennemføre med hensyn til virksomheders arbejdsmiljø, men det er interessant at se, at man politisk umiddelbart er mere interesseret i at føre tilsyn med og kontrollere, hvad man putter i munden, end hvad man arbejder med. Det viser i hvert tilfælde at en opprioritering af tilsyn med specielle brancher og arbejdspladser ville 11
være ønskelig, hvis man skal gennemføre en større indsats for, at unge fritidsjobbere arbejder under sikre og ordentlige forhold..rqwdnwwloidjiruhqlqj" Hver fjerde fritidsjobber er medlem af en fagforening. Ganske få, som ikke er medlem af en fagforening, ønsker kontakt (6 fritidsjobbere). Af de der ikke er medlem ønsker 4 ud af 10 kontakt fra en lokal fagforening. Det tal svarer meget godt overens med det antal arbejdspladser, hvor der skal være en faglig opfølgning (se ovenstående). 12