Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job
|
|
- Eva Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21
2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning og sammenfatning Hvordan har de nyledige fundet nyt arbejde? Hvor finder de nyledige arbejde? Hvor mange genbeskæftigede har fået nye opgaver? Er pendlingen steget blandt nyledige, der har fundet nyt arbejde?... 12
3 1. Forord Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt mploy a/s om en analyse af den faktiske mobilitet blandt ledige. Analysen har til formål at belyse den faktiske mobilitet blandt nyledige og langtidsledige, der har fundet arbejde igen. Det undersøges, om der ligger faglig og/eller geografisk mobilitet bag de konkrete situationer, hvor de nyledige og langtidsledige har fundet arbejde igen. Mere præcist sigter analysen på at give svar på følgende spørgsmål: Hvor mange af de nyledige og langtidsledige finder nyt arbejde igen? Hvor finder de ledige arbejde igen? Hvilke grupper af nyledige har sværest ved at finde arbejde igen? Hvilken faglig mobilitet er forbundet med at finde arbejde igen? Hvilke pendlingsafstande er forbundet med at finde arbejde igen? Ad hvilke kanaler finder ledige arbejde igen? Baggrunden for analysen er en situation, hvor jobmulighederne mindskes på visse dele af arbejdsmarkedet og øges på andre dele af arbejdsmarkedet. I denne situation kan det være relevant at afdække, om den ledige arbejdskraft kan kanaliseres over fra de konjunkturramte områder til mere konjunktur-uafhængige områder, hvor jobmulighederne vurderes at være gode. Analysens datagrundlag er tilvejebragt via Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og ved hjælp af telefoninterview med godt 1. dagpengemodtagere i Syddanmark. De nyledige er overgået fra beskæftigelse til mindst fire ugers ledighed i perioden fra 1. juni 29 til 31. august 29. De pågældende er herefter overgået fra ledighed til mindst fire ugers beskæftigelse. De langtidsledige er overgået fra beskæftigelse til mindst 39 ugers ledighed i perioden fra ultimo februar 29. Herefter har de pågældende haft mindst 39 ugers ledighed, før de er overgået til mindst fire ugers beskæftigelse. Det er Beskæftigelsesregionens ønske, at denne viden stilles til rådighed for jobcentrene og kan indgå som grundlag for en målretning af kontaktforløbet med de ledige i den aktuelle lavkonjunktur på det syddanske arbejdsmarked. 1
4 2. Indledning og sammenfatning Beskæftigelsen er faldende på det danske arbejdsmarked som følge af en lavkonjunktur i både den danske og den internationale økonomi. En række brancher er følsomme over for konjunktursituationen og har afskediget et stort antal medarbejdere. Det gælder især industrien, byggebranche, lager- og transportområdet. Andre brancher er stort set upåvirkede af konjunkturerne. Det gælder især den offentlige servicesektor og dele af den private servicesektor. Det store fald i beskæftigelsen i Syddanmark er især sket i 29 og dette fald forventes at videreføres ind i starten af 21, hvorefter beskæftigelsen stabiliseres med et mindre fald i slutningen af 21 og endnu mindre i 211. Det danske arbejdsmarked er dog kendetegnet ved en stor bevægelighed, uanset konjunkturerne. Selv om beskæftigelsen falder, er der tale om, at mange skifter job, og at der oprettes mange nye job. Det betyder, at der fortsat er jobåbninger og jobmuligheder til stede for det stigende antal ledige. Nærværende analyse viser, at det er blevet sværere for ledige at finde arbejde, men at det fortsat lykkes mange ledige at finde arbejde igen. Analysen viser klare tegn på, at mange ledige finder arbejde igen på baggrund af en høj mobilitet. Der er tale om, at mange af de genbeskæftigede har skiftet branche og arbejdsopgaver, og at en betydelig andel af de genbeskæftigede har fået længere pendlingsafstande til deres nye arbejde. I hovedtræk viser analysen følgende: Næsten halvdelen af de genbeskæftigede har skiftet branche Særligt ledige inden for handel har skiftet branche, men forholdsvis få inden for det offentlige har skiftet branche i forbindelse med ledighed. Kun 2 ud af 1 genbeskæftigede har helt de samme opgaver som tidligere En tredjedel af de genbeskæftigede har fået længere pendling De fleste genbeskæftigede har fundet nyt job via netværk, headhunting eller uopfordret henvendelse dvs. ad lukkede rekrutteringskanaler En del genbeskæftigede har fundet nyt job via Jobnet eller jobdatabaser De fleste genbeskæftigede angiver selv, at deres faglige kvalifikationer har været afgørende for at finde nyt arbejde Mange genbeskæftigede peger på, at det har været afgørende, at de har fået hjælp fra deres netværk, at de har søgt bredt, eller at de har søgt mange job. For langtidsledige gælder det i de i højere grad er fagligt mobile og i højere grad får helt nye arbejdsopgaver. Det gælder også, at langtidsledige i væsentlig større omfang er blevet genbeskæftiget ved hjælp fra jobcentret. Langtidsledigheden er stigende og det har især ramt beskæftigede inden for byggefagene, metalindustrien samt 3 F 2
5 Undersøgelsens hovedresultater: I lyset af den stigende ledighed er det yderst relevant at afdække og belyse de aktuelle bevægelser ind og ud af ledighed. I det følgende sammenfattes resultaterne af undersøgelsen: Arbejdsmarkedet er ikke fastfrosset En konsekvens af omslaget på arbejdsmarkedet er, at det er blevet sværere at finde nyt arbejde. Dels er arbejdsgiverne mindre tilbøjelige til at ansætte ny arbejdskraft og dels er der øget konkurrence om de ledige stillinger. Arbejdsmarkedet er dog ikke fastfrosset, idet knap 4 % af de nyledige finder job igen inden for 3 måneder. Andelen af nyledige personer, som finder arbejde inden for på 13 uger, er uændret fra ca. 39 pct. i 2. kvartal 27 til ligeledes 39 pct. i 2. kvartal Selvom de ledige hurtigt finder arbejde igen, er der en del ledige som har fået svært ved at finde arbejde igen, hvilket har resulteret i en stigende langtidsledighed. Mange nyledige finder arbejde igen og det indebærer ofte faglig mobilitet Der er uanset konjunkturerne mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. 6 pct. af de genbeskæftigede finder job i samme branche, mens den resterende 4 pct. skifter til en ny branche. Der er særlig stor faglig mobilitet blandt genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og privat service. Langtidsledige er generelt mere fagligt mobile end de korttidsledige. På trods af en kraftigt faldende beskæftigelse i byggebranchen, har knap 7 pct. af de genbeskæftigede fra branchen fundet arbejde igen inden for branchen. Den offentlige sektor er stort set upåvirket af den nuværende lavkonjunktur og tiltrækker arbejdskraft, der er blevet ledig fra andre brancher. De offentlige serviceerhverv har ansat ca. 14 pct. af de genbeskæftigede fra industrien, ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra privat service, ca. 2 pct. af de genbeskæftigede fra handel og ca. 4 pct. af de genbeskæftigede fra byggebranchen. Knap 6 pct. af de genbeskæftigede har fået nye/andre arbejdsopgaver, mens en femtedel har helt de samme opgaver. Det er især ansatte i byggebranchen og lærere, som har de samme opgaver. Derimod har 4 pct. af de genbeskæftigede fra FOA fået helt nye opgaver. Konjunkturomslaget stiller øgede krav til de nylediges jobsøgning For mange af de genbeskæftigede har det været nødvendigt at skifte spor, søge bredt, søge mere og søge længere væk. Ca. 6 pct. af de genbeskæftigede angiver selv, at de har fået arbejde, fordi de er velkvalificerede og tilsvarende 6 pct. angiver, at de har fået arbejde på grund af deres erfaringer. Mere end hver femte af de genbeskæftigede angiver, at de har fået job, fordi de har søgt bredt. For de langtidsledige er det hver fjerde. 1 Det er i opgørelserne forudsat, at både nyledighed og nybeskæftigelse har en varighed på minimum fire sammenhængende uger. Der er således set bort fra både kortvarende ledighed og beskæftigelse. 3
6 En tredjedel af de genbeskæftigede har fået længere afstand til arbejde. Især personer fra Grænselandet, Trekantsområdet og unge under 3 år har fået længere pendlingsafstande, mens der er lille forskel mellem kønnene. De genbeskæftigede mænd pendler dog længere end kvinder både i deres tidligere og nuværende job. Netværket og uopfordret ansøgninger er den letteste vej til nyt job, men en del bruger også jobnet.dk Næsten halvdelen af de genbeskæftigede har fået adgang til deres nye job igennem deres faglige eller personlige netværk enten ved selv aktivt at opsøge netværket eller ved at blive headhuntet af en arbejdsgiver. En del har fået adgang til deres nye job via uopfordret henvendelse eller brug af Jobnet.dk. Ca. 32 pct. af de genbeskæftigede angiver at de har fået adgang til deres nye job via deres netværk, mens 12 pct. angiver, at de er blevet headhuntet. Mændene har i højere grad fundet jobbet ad disse kanaler ( pct.) end kvinderne (3 pct.). Hver sjette (16 pct.) får job ved hjælp af en uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Ca. 1 pct. af de genbeskæftigede har fundet deres job i jobnet.dk, mens ca. 9 pct. har anvendt andre jobdatabaser. Desuden har ca. 4 pct. fundet jobbet i aviser, hjemmesider, fagblade mv. Kun knap 1 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret ( pct.), vikarbureau (2 pct.) eller a-kassen (2 pct.). Af de langtidsledige angiver 1 pct. af de genbeskæftigede, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret. 4
7 3. Hvordan har de nyledige fundet nyt arbejde? De følgende kapitler omfatter interviewundersøgelse af 1. ledige i Syddanmark i 21, som har fået beskæftigelse igen efter at have været ledig. Næsten halvdelen (46 pct.) af de genbeskæftigede har fået adgang til deres nye job igennem deres faglige eller personlige netværk enten ved selv aktivt at opsøge netværket eller ved at blive headhuntet af en arbejdsgiver, jf. figur 1. Herudover har en del nyledige fået adgang til deres nye job via uopfordrede henvendelser eller ved brug af Jobnet. De genbeskæftigede har således fået adgang til deres arbejde ad følgende kanaler, jf. jf. figur 1, 2 og 3. Ca. 32 pct. af de genbeskæftigede angiver at de har fået adgang til deres nye job via deres netværk, mens 12 pct. angiver, at de er blevet headhuntet. Mændene ( pct.), de korttidsledige (4 pct.) og de 3-49-årige (4 pct.) har i højere grad fundet jobbet ad disse kanaler. Hver sjette (16 pct.) får job ved hjælp af en uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Denne kanal anvendes i højere omfang blandt langtidsledige (17 pct.), kvinder (17 pct.) og blandt ældre over år (18 pct.). Ca. 1 pct. af de genbeskæftigede har fundet deres job i jobnet.dk, mens ca. 9 pct. har anvendt andre jobdatabaser. Desuden har ca. 4 pct. fundet jobbet i aviser, hjemmesider, fagblade mv. Kort- og langtidsledige bruger omtrent disse kanaler lige meget, kvinderne (3 pct.) i højere grad bruger disse kanaler. Kun 1 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret ( pct.), vikarbureau (2 pct.) eller a-kassen (2 pct.). Det er især de langtidsledige (1 pct.), kvinderne (7 pct.) og de ældre over år (7 pct.), der finder deres job via jobcentret.
8 Figur 1: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Via Jobnet Via jobdatabase Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Via a-kasse Andet I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Figur 2: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde fordelt på køn Mænd Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Andet Via jobdatabase Via Jobnet Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via a-kasse Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Kvinder Figur 3: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde fordelt på alder Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Andet Via jobdatabase Via Jobnet Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via a-kasse Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Under 3 år 3-49 år -6+ år Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = De fleste genbeskæftigede peger på, at deres kvalifikationer og erfaringer har været udslagsgivende for at genfinde beskæftigelse. Desuden angiver en del af de genbeskæftigede, at de har fået job, fordi søgt bredt eller har søgt mange job. Samlet peges på, at følgende er afgørende for at genfinde beskæftigelse, jf. figur 4, og 6: Ca. 6 pct. af de adspurgte angiver, at de har fået arbejde, fordi de har gode joberfaringer, mens andre 6 pct. angiver, at kvalifikationer har været afgørende. Både erfaring og kvalifikationer bliver i højere grad fremhævet af korttidsledige, mænd og dagpengemodtagere i aldersgruppen 3-49 år. 23 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået job, fordi de er gået ned i løn. Det gælder i lidt større omfang for mænd og korttidsledige (24 pct.) og i endnu højere grad for gruppen over år (27 pct.). 6
9 22 pct. af de adspurgte mener, at det har været afgørende for deres genbeskæftigelse, at de har søgt bredt. Det gælder især for de langtidsledige (2 pct.) og de ældre over år (26 pct.), mens der ikke er forskel mellem kønnene. 17 pct. har fået job, fordi de har været villige til at pendle længere. Færre langtidsledige (16 pct.) angiver pendling som afgørende for, at de er kommet i job, mens der er lille forskel på køn og alder. Figur 4: Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Figur : Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job for delt på køn Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet Figur 6: Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job fordelt på alder Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet Mænd Kvinder Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Under 3 år 3-49 år -6+ år Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 7
10 4. Hvor finder de nyledige arbejde? 6 pct. af de genbeskæftigede har fundet arbejde i samme branche, som de blev ledige fra, jf. figur 7. Det dækker dog over betydelige forskelle fordelt på brancher: De genbeskæftigede, som blev ledige fra offentlig service og byggebranchen har i stort omfang genfundet arbejde i deres hidtidige branche. Det drejer sig om henholdsvis 8 pct. og 68 pct. af gruppen. Der er særlig stor faglig mobilitet blandt genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og transport. I disse brancher er det næsten halvdelen af de genbeskæftigede, der finder arbejde i andre brancher. Den faglige mobilitet er markant højere blandt de langtidsledige end de korttidsledige. For de langtidsledige er det 3 pct., der finder arbejde i samme branche mod 63 pct. for de korttidsledige. Figur 7: Hvor stor en andel af de nyledige får job i samme branche, som de tidligere var ansat i? Samme branche (gns.) Offentlig service Bygge/anlæg Privat service Industri Handel/transport Øvrige I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Den offentlige sektor er stort set upåvirket af den nuværende lavkonjunktur, og der er klare tegn på, at branchen tiltrækker arbejdskraft, der er blevet ledig fra andre brancher, jf. tabel 1. De offentlige serviceerhverv har således ansat ca. 14 pct. af de genbeskæftigede fra industrien, ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra privat service og ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra handel. Som nævnt ovenfor er der særlig stor faglig mobilitet blandt de genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og privat service. De genbeskæftigede fra disse brancher finder i langt højere grad end andre genbeskæftigede et nyt arbejde inden for helt andre brancher. 8
11 Det er kendetegnende, jf. tabel 1, at: De genbeskæftigede fra industrien, der skifter branche, finder især nyt arbejde inden for offentlig service (14 pct.) og privat service (1 pct.) De genbeskæftigede fra handelsområdet, der skifter branche, finder ofte job inden for offentlig service (2 pct.) og industrien (1 pct.) De genbeskæftigede fra den private servicesektor, der skifter branche, finder ofte beskæftigelse indenfor offentlig service (21 pct.). Nyledige fra offentlig service og byggebranchen finder primært arbejde i deres hidtidige branche. Dette skal ikke nødvendigvis ses som en lavere mobilitet blandt de nyledige i disse brancher. Det kan bl.a. være et resultat af, at der ofte er tale om kortvarige eller midlertidige ledighedsperioder eller en høj jobomsætning i de pågældende brancher. Tabel 1: Hvilke brancher bevæger de ledige sig fra og til? Kommer fra Går til Landbrug mv. Industri Bygge/anlæg Handel Transport mv. Privat service Offentlig service Øvrige Landbrug mv Industri Bygge/anlæg Handel Transport mv Privat service Offentlig service Øvrige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 En måde at anskueliggøre mobiliteten blandt de nyledige fra industrien er at se på deres stillingsbetegnelser. Af tabel 2 fremgår den stillingsbetegnelse de ledige havde i det job, som de kom fra, og den stillingsbetegnelse de har fået i deres nye job. Her gør følgende udvikling sig gældende: Knap halvdelen (47 pct.) af maskinarbejderne er blevet genbeskæftiget i en lignende stilling. Af de øvrige er 34 pct. blevet genbeskæftiget i jobs som enten specialarbejdere, chauffører, rengøringsassistenter eller pedeller. Lidt over halvdelen (6 pct.) af håndværkerne er blevet genbeskæftiget som håndværkere igen. 16 pct. af håndværkerne er blevet genbeskæftiget som enten specialarbejdere, rengøringsassistenter, pedeller eller som pleje og omsorgsmedarbejdere. 9
12 Blot 27 pct. af lagermedarbejderne er blevet genbeskæftiget som lagermedarbejdere igen. Af de resterede er 6 pct. blevet genbeskæftiget i jobs som enten specialarbejdere, chauffører, rengøringsassistenter eller pedeller. Hermed ser vi en tendens til betydelig faglig mobilitet indenfor industrien. Én af tendenserne er, at mange af de genbeskæftigede faglærte er blevet genbeskæftigede i ufaglærte jobs. Blandt andet er en del af de ledige fra industrien er blevet genbeskæftiget i offentlige omsorgsstillinger. Det gælder eksempelvis, at 9 og 14 pct. af henholdsvis specialarbejdere og grafikerne er blevet ansat som pleje- og omsorgsmedarbejdere. Tabel 2: Hvilke stillinger bevæger de ledige i industrien sig fra og til? Går til Kommer fra Rengøringsass. Arbejdsmand/ pedel Chauffør Specialarb./ prod.arb. Håndværker Lagerarb./ pakkeri Ledelse/ selvst. Maskinarbejder Montør Sælger Køkken og kantine Kontorassistent Grafiker Grafiker Kontorassistent Køkken og kantine Sælger Montør Maskinarbejder Ledelse/ selvstændige Lagerarbejder/ pakkeri Håndværker Specialarbejder/ prod.arb Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 281 Pleje- omsorgsmedarb. Øvrige. Hvor mange genbeskæftigede har fået nye opgaver? Lidt over en tredjedel genbeskæftigede har fået helt nye arbejdsopgaver som konsekvens af deres nye arbejde, mens 21 pct. angiver at have nøjagtig de samme opgaver som tidligere, jf. figur 8. Imellem disse to yderpunkter angiver 21 pct. at have fået nogle andre opgaver og 22 pct. angiver, at de stadig har mange af de gamle opgaver i deres nye job. Der er væsentligt flere langtidsledige, der har fået helt andre opgaver i deres nye job. 1
13 Figur 8: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Mønstret går igen på tværs af køn, alder og a-kasser, jf. figur 9 og 1. Mens der er meget lille forskel mellem kønnene gælder det, at dem under 3 år i større omfang har fået helt andre opgaver (43 pct.). I FOA er det over halvdelen (4 pct.), der har fået helt andre opgaver, og andelen er også høj for Selvstændige (44 pct.) og Teknikere (44 pct.). Flere a-kasser er kendetegnet ved, at mange af de ledige i stor grad bibeholder de samme arbejdsopgaver, når der genfindes beskæftigelse. Andelen er særligt høj for genbeskæftigede fra TIB og Lærerforeningen, hvor henholdsvis 42 pct. og 3 pct. har fået helt de samme opgaver i deres nye job. Figur 9: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver fordelt på køn og alder 1% 8% 6% 4% 2% % Mænd Kvinder Helt andre opgaver I høj grad samme opgaver Under 3 år 3-49 år år I høj grad andre opgaver Helt samme opgaver 1% 8% 6% 4% 2% % Figur 1: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver fordelt efter a- kasse 1% 8% 6% 4% 2% % FOA Selvstæn. Tekniker HK Funk-, og tjen. 3F Helt andre opgaver I høj grad samme opgaver DLA Metal Kristelig TIB Magistre Ledernes BUPL Lærerfor. Øvrige I høj grad andre opgaver Helt samme opgaver Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 1% 8% 6% 4% 2% % 11
14 6. Er pendlingen steget blandt nyledige, der har fundet nyt arbejde? For at få et nyt arbejde kan det være nødvendigt for den ledige at pendle længere. Ca. en tredjedel af de genbeskæftigede angiver, at de i dag pendler længere end i deres forrige job, jf. figur 11. Det er især i Grænselandet og Trekantsområdet, at en stor andel af de genbeskæftigede pendler længere, jf. figur pct. af de genbeskæftigede fra Grænselandet og Trekantsområdet har fået længere afstand til deres arbejde. Det er endvidere i højere grad blandt de unge under 3 år, at flere har fået længere til deres nye job (37 pct.). Derimod er der ingen forskel mellem kvinder og mænd. Figur 11: Hvor stor en andel af de genbeskæftigede har fået længere afstand til deres arbejde I alt Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn Mænd Kvinder Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Anm.: For definition af de fire arbejdskraftoplande se note til figur Under 3 år 3-49 år -6+ år Det er et gennemgående træk, at en højere andel af de langtidsledige har fået længere til deres nye arbejde (37 pct.) sammenlignet med de korttidsledige, jf. figur 12. Det gælder især for langtidsledige fra Grænselandet (4 pct.), langtidsledige mænd (39 pct.) og langtidsledige unge under 3 år (47 pct.). Generelt er der tale om, at kvinderne pendler over kortere afstande end mænd, jf. figur 13. De genbeskæftigede mænd har dog mindsket pendlingsafstandene fra ca. 31 km. i deres tidligere job til ca. 26 km. i deres aktuelle job. Til sammenligning har kvinderne uændret pendlingsafstand på ca. 19 km. 12
15 Figur 12: Hvor stor en andel af de hhv. kortog langtidsledige har fået længere transport til arbejdet I alt Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn Korttidsledige Mænd Kvinder Langtidsledige Under 3 år 3-49 år -6+ år Figur 13: Hvad er den gennemsnitlige pendlingsafstand for genbeskæftigede før og efter ledighedsperioden Kilometer I alt Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn Afstand til tidligere job Mænd Kvinder Under 3 år 3-49 år -6+ år Afstand til nyt job Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilometer
16 mploy a/s Gothersgade 13, København K mploy@mploy.dk
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1
Læs mereIndsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010
Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereStabsmedarbejdernetværk
Stabsmedarbejdernetværk - 4. februar 2014 v. Sekretariatschef Vagn Jensen, Overvågning af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen overvåger løbende det syddanske arbejdsmarked Hvad har vi nu: Arbejdsmarkedsbalance
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereBeskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2012
Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 1 Februar 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1. Beskæftigelsessituationen efter finanskrisen...
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereSpotanalyse af jern og metalbranchen
Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FREDERICIA FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mere2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København
212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereUnge en årgang der aldrig går af mode
Unge en årgang der aldrig går af mode Ledighedstal fra august 2012 i Syddanmark Fordelt på alder Fuldtidsledige Ændring i forhold Ændring i forhold Ledighedsprocent ledige til samme måned i 2011 til samme
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereStatus for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereSpotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland
Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland December 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på mødet i juni besluttet at udarbejde flere mindre spotanalyser,
Læs mereArbejdsløsheden i 2007
14. juli 2008 Arbejdsløsheden i 2007 Ledighedsprocenten i København var i 2007 5,3 pct. og i hele landet 3,4 pct. I København faldt det gennemsnitlige antal ledige med 5 pct. til 14.950 - en del mindre
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. juni 27 juni 28 juni 29 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt Pct. Randers 943 2, 553 1,2 1.627 135 1.762 3,7 Østjylland 9.483
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereArbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune
212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereKOMMUNEBESKRIVELSE 2009 STRUER KOMMUNE
KOMMUNEBESKRIVELSE 29 STRUER KOMMUNE - DEN STRUKTURELLE UDVIKLING I DE NÆSTE 1 ÅR Beskæftigelsesregion Midtjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1 2. ET SAMMENHÆNGENDE ARBEJDSMARKED 2 3. ARBEJDSSTYRKEN
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereUnge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune
Unge i Ballerup En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Marts 21 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning af resultater...4 3. De unge i Ballerup
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereArbejdsmarkedet i Lemvig Kommune
12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...
Læs mereKOMMUNEBESKRIVELSE 2009 SAMSØ KOMMUNE
KOMMUNEBESKRIVELSE 29 SAMSØ KOMMUNE - DEN STRUKTURELLE UDVIKLING I DE NÆSTE 1 ÅR Beskæftigelsesregion Midtjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1 2. ET SAMMENHÆNGENDE ARBEJDSMARKED 2 3. ARBEJDSSTYRKEN
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør
Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 1 November 2009
LEDIGHED OG INDSATS 21 NR. 1 November 2 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til november 2 Antallet af arbejdsfordelinger i 21 Opfølgning på ministermålene
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereJ.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:
Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177
Læs mereArbejdsmarkedet i Aarhus Kommune
212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK FAKTAARK OM MOBILIET PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED JOBCENTERCHEFMØDE DEN 28. MAJ 29 29 Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark afholder et jobcenterchefmøde den 28.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereMiddelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereMYTER OG FAKTA OM A-KASSEN
MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mere