Faglig jobformidling

Transkript

1 Faglig jobformidling 1

2 Indhold Hvilke metoder bruger afdelinger til jobformidlingen og hvordan organiseres samarbejdet internt i afdelingerne? Hvordan organiserer de faglige afdelinger arbejdet med virksomhedskontakten? Hvad synes medlemmerne om den faglige jobformidling og følges der op på jobformidlingen? Jobformidling i FagJob 2

3 Forord Jobformidling er et vigtigt fagligt redskab til at få arbejdsløse kolleger tilbage på arbejdsmarkedet og det er der heldigvis mange faglige afdelinger, der målrettet arbejder med. Alle ved, at det altid er svært at finde arbejde til de arbejdsløse medlemmer i nedgangsperioder, men der opstår heldigvis - hele tiden muligheder for nye jobåbninger, f.eks. når personer skifter arbejde, går på pension eller søger ind i andre brancher så også i nedgangstider efterspørger arbejdsgivere arbejdskraft. Og - med regeringens beslutning i finansloven 2009 om at nedsætte dagpengeperioden fra 4 til 2 år fra juli 2012, er arbejdet med jobformidling aktualiseret og et endnu vigtigere redskab for de faglige afdelinger end tidligere. For at give inspiration og gode ideer videre til Jer i de faglige afdelinger, har LO interviewet en række fagligt valgte og ansatte om deres måde at arbejde med jobformidling. Vi har i interviewene spurgt: - Hvordan samarbejder I internt i afdelingen om jobformidling? - Hvordan samarbejder I med virksomheder? - Hvilken metode bruger I? - Hvordan er medlemstilfredsheden og - Hvordan følger I op? Vi vil i denne lille pjece give de gode metoder og ideer videre til de faglige afdelinger, med ønske om, at alle afdelinger sætter jobformidling højt i det daglige arbejde. Endelig vil jeg gerne rette en stor tak til Søren Andersen, A-kasseleder, 3F, Bygge-, jord og miljøarbejdernes fagforening København, Henrik Leth, afdelingsformand, Dansk Metal Randers, Kjeld Albertsen, Blik og Rør, Ulla Lund, Konsulent Socialpædagogernes A-kasse, Bendt Larsen A-kasse sekretær i Lager, Post & Service, 3F, i København samt Keld Flintø, konsulent i Fagjob, for at berige os med deres erfaringer i forhold til deres daglige arbejde med jobformidling. God arbejdslyst. Lizette Risgaard, næstformand i LO. 3

4 Hvilke metoder bruger afdelinger til jobformidlingen og hvordan organiseres samarbejdet internt i afdelingerne? Erfaringer fra 3F, beton, jord og miljøarbejderne Søren Andersen A-kasseleder 3f, BJMF: I 3F, BJMF samler vi informationer om ledige job og arbejdsmarkedsudviklingen generelt via arbejdspladsbesøg og i vores virksomhedsopsøgende arbejde. Derudover får vi informationer om, hvordan jobsituationen ser ud på de enkelte virksomheder fra vores tillidsfolk og via arbejdsgiverne. Det interne samarbejde i afdelingen foregår i en enhed, hvor a-kassen og faglig afdeling samler op på ledige job. Man drikker kaffe sammen, ringer og mailer sammen samt udsender skrivelser til byggebranchen. Når arbejdsgiverne mangler arbejdskraft ringer de til faglig afdeling, hvorefter a-kassen kontakter de arbejdsløse. Erfaringer fra Dansk Metal Randers Henrik Leth, afdelingsformand Metal Randers: Vi bruger vores netværk i arbejdet med den faglige jobformidling, og det gælder både arbejdsgivere, tillidsrepræsentanterne og de arbejdsløse. I Metalafdelingen i Randers har vi omkring 56 tillidsrepræsentanter og næsten det sammen antal sikkerhedsrepræsentanter. Vi kender mange mestre og værkførere, da de tidligere, inden de blev værkfører, har været medlem i afdelingen. De kender afdelingen godt og ringer til os når de mangler folk. Udover brugen af netværk laver afdelingen opsøgende arbejde på flere forskellige måder, bl. a. var Henrik, da han blev interviewet, i gang med at skrive en artikel til afdelingens fagblad sammen med en arbejdsgiver. Artiklen skulle handle om arbejdsgiverens virksomhed og hvordan udviklingen ser ud lige nu. På den måde får afdelingen fortalt deres medlemmer om de muligheder, der er for arbejde i den branche. Desuden har afdelingen en SMS-ordning. Afdelingen sender en SMS med spørgsmål til en række tillidsfolk ude på virksomhederne om, hvordan det går med udviklingen i antallet af ansatte i deres virksomhed. Tillidsfolkene svarer med koderne 0, 1 og 2, hvor 1 betyder flere ansættelser, 2 betyder fyringer og 0 betyder stand by. I Metal Randers afdeling hjælper man hinanden på tværs af afdeling og a-kasse både med 4

5 jobformidling og andre opgaver. F.eks. tager den faglige afdeling en del af 3 måneders samtalerne, og får her samtidig masser af information om, hvordan det går med arbejdsmarkedsudviklingen. Metalafdeling i Randers er ikke større, end der er naturlig daglig kontakt mellem a-kasse og faglig afdeling, så det er nemt at udveksle oplysninger om ledige job. Faglig afdeling tager tit arbejdsløse med, når vi skal ud på opsøgende virksomhedsbesøg. Det tjener især det formål, at præsentere de arbejdsløse overfor virksomhederne og omvendt. I afdelingen har vi på vores hjemmeside et modul, hvor medlemmerne kan indsætte deres jobønske og deres mobilnummer. Når der så er job eller eventuelt et uddannelsestilbud udsender vi en SMS. Vi prøver at matche arbejdsløs og virksomhed så godt som muligt, så både arbejdsgiver og arbejdsløs bliver tilfredse, siger Henrik. Erfaringer fra Blik & Rør I Blik og Rør opfordrer man medlemmerne til at ringe og høre, hvor der er ledige job. Formidling sker mund til mund. Det er et samspil, hvor både de faglige og a-kassen er aktive. Ofte er det den faglige afdeling, der véd, hvor der er ledige job, mens a-kassen rådgiver medlemmet. Afdelingen får hovedsagligt viden om arbejdsmarkedet gennem virksomhederne, når firmaer eller håndværksmestre selv ringer efter arbejdskraft.. Kjeld Albertsen, Blik og Rør: Vi forsøger altid at matche de ledige med jobbet. De ledige matcher ofte umiddelbart de ledige job. Der kan dog være tale om, at virksomhederne efterspørger specialister f.eks. folk med et svejsecertifikat. Så forsøger vi også at hjælpe dem med dét. Det er dog blevet meget sværere efter, der er lagt loft over ugeprisen på selvvalgt uddannelse på AMUcentrene. Svejsekurserne er nu blevet for dyre og kan dermed ikke tages via 6 ugers selvvalgt uddannelse. Erfaringer fra SL I SL foretager man en åben jobformidling. Arbejdsgiverne får rigeligt med ansøgninger til de ordinære jobs, der er opslået i fagbladet og på kommunernes hjemmesider. SL har endnu ikke brugt så mange ressourcer på at være opsøgende overfor arbejdspladserne. Når SL 5

6 modtager en jobordre fra en arbejdsplads, sker det over telefonen eller også modtager vi en formular, som er udfyldt via kredsens hjemmeside. Der formidles med det samme et antal medlemmer til jobbet. I enkelte tilfælde lægges jobbet ind på Fagjob så det bliver tilgængeligt for alle. Ulla Lund, konsulent i SL A-kasse: I SL har vi ansat en række jobkonsulenter i SL s kredse rundt i landet. Jobkonsulenterne afholder møder og samtaler med de ledige og forsøger at matche dem med de aktuelle opslag fra Fagjob eller jobordrer, som de har modtaget på det pågældende tidspunkt. SL fokuserer pt. mest på at formidle til løntilskudsjob, jobrotation og lignende. Det skyldes, at der lige nu er mange nyuddannede, som ikke kan få foden indenfor i et ordinært job. Formidlingerne foretages i praksis af a- kassen, men med tæt kontakt til kredsene/ de faglige afdelinger, som vi samarbejder med om at være mere opsøgende i forhold til arbejdspladserne, TR- og ledergrupper, siger hun. Erfaringer for 3F, Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) Hos 3F, LPSF fungerer det sådan, at arbejdsgiveren eller tillidsrepræsentanten kontakter fagforening eller a-kasse og efterspørger arbejdskraft. A-kassen sørger for at spørge til kvalifikationer og forventninger, til den medarbejder, de gerne vil ansætte. Bendt Larsen, 3F, LSFP: I samtalen med arbejdsgiverne understreger vi, at visitationen til jobbet er meget afgørende. Herefter anvender vi 3F s CRM jobformidlingssystem. Der søges på, hvilke ledige, der lever op til arbejdsgivernes kvalifikationskrav. Somme tider kender sagsbehandleren nogle konkrete ledige. Herefter kontaktes de ledige og det undersøges, om de er motiverede for jobbet. Ofte er det den faglige afdeling, tillidsrepræsentanten eller en faglig sekretær, som kontaktes om det ledige job. Herefter er det så a-kassen der foretager den konkrete formidling. 6

7 Hvordan organiserer de faglige afdelinger arbejdet med virksomhedskontakten? Erfaringer fra 3F, beton-, jord- og miljøarbejderne Især på 3F s område er antallet af jobformidlinger afhængige af konjunkturerne. Der er mange jobformidlinger, når der er højkonjunktur, og få når der er lavkonjunktur. Gartnerområdet er en branche der også her under lavkonjunkturen har efterspørgsel efter arbejdskraft, de ringer jævnligt, og vi forsøger her at få arbejdsløse fra byggeriet til at skifte branche. I vores afdeling fører minimum 80 pct. af jobformidlingerne til job, siger Søren Andersen A-kasseleder 3f, BJMF. Erfaringer fra Dansk Metal Randers Virksomhederne kontakter også afdelingen for at få arbejdskraft enten pr. telefon eller om aftenen via vores hjemmeside. Virksomhederne kontakter altid den faglige afdeling. I øjeblikket formidler vi ca /2 job pr. uge. Antallet varierer efter efterspørgslen efter arbejdskraft. Vi hjælper alle vores medlemmer, når vi kan, i opsigelsesperioden og inden opsigelsesperioden ved fx varslinger. Henrik Leth, afdelingsformand Metal Randers: Det er blevet meget sværere at formidle vores arbejdsløse til andre brancher pga. de ændrede regler for især 6 ugers selvvalgt uddannelse. Vi kan ikke mere sikre, at de arbejdsløse får de efterspurgte kvalifikationer såsom et manglende svejsecertifikat eller CNC-kvalifikationer. Om formidlingen fører til job er afhængig af konjunkturerne, men i gennemsnit sender vi nok ca. 1-5 medlemmer ud til hvert job, siger han. Erfaringer fra Blik & Rør Det er oftest den faglige afdeling i Blik & Rør, der kontaktes af virksomhederne, når de mangler arbejdskraft. Afdelingen jobformidler flere gange om ugen eller sjældnere! Det kommer meget an på om der er gang i arbejdsmarkedet eller om der er lavkonjunktur! Kjeld Albertsen, Blik & Rør: Vores afdeling formidler kun til eget fagområde. Vi Anbefaler gerne folk at søge job udenfor fagom- 7

8 rådet, men hjælper i så tilfælde ikke med formidlingen. Afdelingen råder heller ikke over viden om, hvor der er ledige job udenfor fagområdet og vi har ikke statistik på hvor tit jobformidlingen fører til konkret job. Vores jobformidling fører for det meste til job. En god jobformidling er, når den ledige får et job, siger Bendt Larsen? Erfaringer fra SL Virksomhederne kontakter SL, men i ringere grad end tidligere på grund af de mange nedskæringer i kommunerne. SL forsøger at prioritere formidling til arbejdsløse, der står til at miste dagpengeretten, samt til svage ledige. Når forbundet formidler ud af branchen, er der tale om ledige, som ikke længere har mulighed for at være i branchen. Erfaringer fra 3F, LPSF Normalt har 3F, LPSF omkring 50 formidlinger om året, men i øjeblikket ringer næsten ingen virksomheder efter arbejdskraft. 3F, LPSF har særligt satset på lagerbranchen. Stilladsarbejderne klarer i høj grad jobformidlinger i deres egen klub de behøver ikke a-kassens hjælp. Vi kontakter altid arbejdsgiveren for at sikre os, at vi kan sende den rette arbejdskraft. 8

9 Hvad synes medlemmerne om den faglige jobformidling og følges der op på jobformidlingen? Erfaringer fra 3F, beton-, jord- og miljøarbejderne 3F har gode resultater med at matche virksomhed og arbejdsløs.. Søren Andersen A-kasseleder 3f, BJMF: Vi taler bl.a. med arbejdsgiverne om jobbets indhold, så vi kan formidle en person med de rette kvalifikationer. Vi sikrer, at de arbejdsløse, vi sender ud til virksomhederne, har de kvalifikationer, som arbejdsgiveren efterspørger. Hvis de ikke har de rette kvalifikationer, oplyser vi arbejdsgiveren om eventuelle mangler. Så er det op til arbejdsgiveren, om de ønsker, at vedkommende skal komme til samtale. 3F, BJMF følger i afdelingen alle formidlingerne enten via arbejdsgiveren eller medlemmet. En god formidling er når både arbejdsgiver og medlemmet er tilfreds. Søren Andersen, A-kasseleder 3f, BJMF: Det er en kerneopgave for fagforeningerne at hjælpe medlemmerne med jobformidling. Jobcentrene har ikke de samme informationer om vores medlemmers kvalifikationer som vi har. Derfor har de heller ikke de samme gode muligheder for at jobformidle som vi har. Erfaringer fra Dansk Metal Randers Dansk Metal Randers har et godt samarbejde med de virksomheder, der har overenskomst og ordentlige arbejdsvilkår Henrik Leth, afdelingsformand Metal Randers: En god jobformidling kendetegnes ved, at virksomheden vender tilbage for at få arbejdskraft og den arbejdsløse får et job. Vi fortæller gerne om vores metoder for jobformidling. Erfaringer fra Blik & Rør Blik & Rør sikrer sig, at overenskomst og organisering er i orden. Erfaringer fra SL SL s erfaring er, at alle formidlinger fører til job. Forbundet har ikke et system til opfølgning på jobformidlinger, men har en god fornemmelse af, at medlemmerne er tilfredse. Erfaringer for 3f, LPSF Bendt Larsen 3F, LSPF: Vi følger altid op 9

10 på, om en formidling er succesfuld. Både arbejdsgiver og den arbejdsløse kontaktes efterfølgende. 3F LPS har følgende anbefalinger til andre der vil i gang med jobformidling: A-kassens kontakt til den faglige afdeling skal fungere. Der skal oparbejdes en tradition for, at tillidsrepræsentanter kan hjælpe til med faglig jobformidling. Det skal udbredes, at a-kasserne har viden om medlemmerne og deres kvalifikationer. Der skal gøres reklame for a-kassernes kompetencer. De formidlinger, der foretages, skal være gode, så virksomhederne vender tilbage ellers kan tilgangen meget hurtigt stoppe. Det er vigtigt at være ærlig i visitationer ellers vil formidlingerne ikke blive succesfulde. 10

11 Jobformidling i FagJob Fagjob, fagbevægelsens interne jobsøgningsværktøj Med velfærdsforliget i 2006 kom der for alvor fokus på a-kassernes og fagforeningernes rolle i jobformidling. I forlængelse af dette udviklede FagJob, - som er en sammenslutning af forbund - et system, der kan holde styr på alle processerne i en jobformidling. Systemet kan både matche medlems-cv er med en jobordre, og koble medlemmer med et job ved hjælp af ganske få søgeord samme princip som i jobsøgningssystemet. Derudover muliggør Fagjob, at de forskellige processer bliver registreret og gemt, så medarbejderne altid kan se, hvor langt sagerne er. En række statistiske værktøjer er tilknyttet Fagjob, så det er muligt at afrapportere til ledere og bestyrelser om, hvad der sker på området. Fagjob kan skræddersys Formidlingssystemet bliver ligesom jobsøgningssystemet udviklet i tæt dialog med de deltagende organisationer. Indenfor rimelige rammer har de enkelte organisationer i FagJob fået udviklet egne tillægsfunktioner, som er tilpasset netop deres organisation og den måde, de arbejder på. Jobformidlingssystemet fungerer som en tilkøbsydelse i forhold til Jobsøgningssystemet, men i dag (2011) er alle FagJobs organisationer med i jobformidlingssystemet også. FagJob anvender en såkaldt Crawler, der gennemsøger internettet for stillingsannoncer. Stillingsannoncerne underkastes derefter en proces, hvor relevante søgeord, stillingsbetegnelser mm. bliver identificeret ved hjælp af sprog-sporet i FagJob. Sprogsporet er udviklet i samarbejde med de deltagende organisationer. I kraft af organisationernes branchekendskab kan medlemmerne finde de rigtige stillingsannoncer næsten uanset hvilke ord arbejdsgiverne har fundet på at anvende i annoncerne. Keld Flintø, konsulent i Fagjob: I FagJob finder vi dét, medlemmerne søger ikke kun det, de skriver. Kun organisationerne i FagJob kan benytte sprogsporet i Danmark. Det opbyggede sprog må således kun anvendes til danske jobsøgemaskiner efter aftale med de deltagende organisationer Søgning efter job på Internettet FagJob er startet i 2002 på initiativ af LO. Følgende organisationer deltager i FagJob-samarbejdet: 11

12 HK (HK-jobformidling under mithk.dk), FOA (FOA Job), NNF (NNF-Job), DEF (Jobmultimeteret), BUPL (BUPL-Job), SL (Jobsporet), Prosa, IAK (Jobgenvejen), DSA Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. (DSA-Jobsøger), BFA Byggefagenes A-kasse. 12