23. april 2012. J.nr. 2011-0007278

23. april 2012 J.nr. 2011-0007278 Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme) Maj 2012

Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for rapporten... 3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 3. Baggrundsviden... 8 3.1 Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse... 8 3.2 Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader... 9 3.3 Antagelsen om manglende anmeldelser... 10 3.4 Eksisterende viden/undersøgelser... 11 3.5 De andre europæiske lande... 13 3.6 Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring... 14 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse... 16 4.1 Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS)... 16 4.2 Elektronisk anmeldelse... 22 5. Kortlægning af årsagerne til underanmeldelse... 24 5.1 Årsager... 24 5.1.1 Pligten er begrænset til læger/tandlæger... 25 5.1.2 Usikkerhed om kriteriet for anmeldelse mistanke... 25 5.1.3 Fokus på helbredelse frem for årsager... 25 5.1.4 Ingen konkret tilbagemelding til læger, som anmelder... 26 5.1.5 Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk... 26 5.1.6 Subjektive forhold hos tilskadekomne... 26 6. Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelse... 27 6.1 Generelle overvejelser... 27 6.2 Løsningsforslag... 29 6.2.1 Udvidelse af pligten til andre professionelle... 29 6.2.2 Udvide kendskabet til anmelderetten (andre faggrupper end læger)... 29 6.2.3 Øge kendskabet til arbejdsskadesystemet og erhvervsbetingede sygdomme (læger/ tandlæger)... 31 6.2.4 Mere synergi med arbejdsmiljøsystemet... 32 6.2.5 Kvalificering af mistankekriterium... 32 6.2.6 Konkret tilbagemelding på en anmeldelse... 33 6.2.7 Automatisk underretning på nye diagnoser... 34 6.2.8 Nye it-løsninger... 35 Bilag 1 Arbejdsgruppens kommissorium af november 2011... 37 Bilag 2 Tilbagemelding fra de andre europæiske lande... 38 Bilag 3. Tabeller vedrørende anmeldelser af erhvervssygdomme... 40 Bilag 4 Interviewundersøgelse... 45 2

1. Baggrund for rapporten Som opfølgning på Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens redegørelser om problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power, besluttede den daværende beskæftigelsesminister den 27. april 2011, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe under Arbejdsskadestyrelsens ledelse, der skulle kortlægge omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme (såkaldt underanmeldelse) samt pege på eventuelle løsningsmuligheder. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har efterfølgende tilkendegivet, at hun ønsker, at arbejdsgruppen færdiggør dette arbejde. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. Arbejdsskadestyrelsen afholdt i juni 2011 indledende møder med repræsentanter fra henholdsvis Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og de Arbejdsmedicinske klinikker (AMK) for få inspiration til arbejdsgruppens arbejde. Udtalelser og overvejelser fremført på de to møder har været med til at danne grundlag for sekretariatets indledende arbejde, og er senere blevet gentaget, uddybet og suppleret på møderne i arbejdsgruppen. Til brug for arbejdsgruppens drøftelser er anvendt forskellige typer af informationsindsamling, herunder allerede publicerede artikler, men også en række undersøgelser af anmeldelsesniveauer osv. og en undersøgelse indeholdende en række kvalitative interviews. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Arbejdsgruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmedicinske Klinikker: Overlæge Flemming Lander og Ledende overlæge Lilli Kirkeskov Lægeforeningen: Praktiserende læge og formand for lægeforeningens attestudvalg/medlem af lægeforeningens bestyrelse Jette Dam-Hansen og praktiserende læge og lægekonsulent i Lægeforeningen Michael Dupont. Arbejdstilsynet: Chefkonsulent Anette Lerche Arbejdsskadestyrelsen: Tor Even Münter, Merete Roos, Jørgen Rasmussen, Marie Høeg, Annemette Juul Jørgensen. Følgegruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen DA: Chefkonsulent Lena Søbye / Konsulent Svend Peter Nygaard LO: Konsulent Poul Schønning/ Konsulent Lone Jacobsen FTF: Advokat Ann-Beth Kirkegaard KL: Chefkonsulent Preben Meier Pedersen Forsikring & Pension: Underdirektør Hans Reymann-Carlsen AES: Kundechef Louise Starup. Arbejdsskadestyrelsen har varetaget sekretariatsopgaverne for arbejdsgruppen og følgegruppen. Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen (den 24. november 2011, den 15. december 2011 og den 8. marts 2012). Der har været afholdt 2 møder med følgegruppen (den 1. december 2011 og den 28. marts 2012). Rapporten har været drøftet i både arbejdsgruppen og følgegruppen og er efterfølgende justeret på baggrund af de modtagne bemærkninger. 3

2. Sammenfatning og konklusion Det er Arbejdsgruppens samlede vurdering, at det er vigtigt at sikre, at formodede erhvervssygdomme bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet ud fra følgende hensyn: Hensynet til den tilskadekomne o Tilskadekomne har eventuelt ret til en anerkendelse, godtgørelse og erstatning, og manglende anmeldelse betyder, at den tilskadekomne kan gå glip af et retskrav. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen o Jo flere mulige erhvervssygdomme der anmeldes, jo mere retvisende bliver billedet af udviklingen på erhvervssygdomsområdet og de tilhørende sundhedsskadelige påvirkninger. Denne viden kan både bruges til at målrette forebyggelsesindsatsen og til at sætte ind der, hvor udfordringerne er størst. Skærpet opmærksomhed o En styrkelse af anmeldeniveauet kan bidrage til myndighedernes skærpede opmærksomhed og samarbejde om sager, som for eksempel Grindsted og LM Wind Power, på et tidligt tidspunkt og dermed være medvirkende til, at sygdomme anmeldes i tide. Med hensyn til omfanget af erhvervssygdomme, der ikke bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er det arbejdsgruppens vurdering, at det materiale, der er forelagt, og de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, ikke er et udtryk for en videnskabelig dokumentation for, at der generelt er underanmeldelse af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen konkluderer dog på baggrund af materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der med høj grad af sandsynlighed er tale om et reelt problem i relation til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme. Der kan dog ikke konkluderes entydigt på problemets størrelse, da materialet viser variationer indenfor region, branche, lægestand, diagnose osv. Arbejdsgruppens analyser viser således, at knap halvdelen (45%) af de praktiserende læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom indenfor de seneste 15 måneder. Arbejdsgruppen skønner med meget betydelig usikkerhed, at der kan mangle 1.000 til 2.000 anmeldelser årligt, hvis alle praktiserende læger havde anmeldt erhvervssygdomme. Analysen viser endvidere, at omkring hver tiende speciallæge opgjort på cvr-nummer har anmeldt mindst én erhvervssygdom. For så vidt angår speciallæger, finder arbejdsgruppen det vanskeligt at vurdere, om der er underanmeldelse fra speciallægerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der næsten kun bliver anmeldt hudsager og høresager fra denne gruppe. Med hensyn til kortlægningen af årsager til manglende anmeldelser, viser materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der findes flere årsager til manglende anmeldelser. Arbejdsgruppen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke af disse årsager, som er mest udtalt, men er nået frem til følgende 6 generelle årsager og forhold, som vurderes at have betydning for anmeldeniveauet af erhvervssygdomme: - Pligten er begrænset til læger/tandlæger - Usikkerhed om kriterierne for anmeldelse - Fokus på helbredelse medfører manglende opmærksomhed på årsager til sygdomme - Der er ingen konkret tilbagemelding til læger som anmelder - Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk 4

- Subjektive forhold hos tilskadekomne. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der blevet gennemført en mindre interviewundersøgelse hos et lille antal praktiserende læger, der ikke har anmeldt erhvervssygdomme inden for de seneste 15 måneder. Undersøgelsen bekræfter, at det er ovennævnte 6 forhold, som med forskellig vægtning er årsagerne til, at ikke alle erhvervssygdomme anmeldes. Specielt viste interviewene ukendskab til arbejdsskadesikringslovens mistankekriterium, og at lægerne i forbindelse med en anmeldelse ønskede at være mere fagligt sikre, end loven foreskriver. Som en af lægerne udtalte: Jeg var også usikker på om, hvorvidt det var arbejdsrelateret. Jeg ville gerne have bekræftet mistanken, om det var arbejdsrelateret. Det har været en overvejelse om anmeldepligten skal udvides, eller hvorvidt der i stedet skal arbejdes med at udvide kendskabet til retten til at anmelde. Arbejdsgruppen finder, at anmeldepligten skal bestå og eventuelt udvides, men finder samtidig, at det vil bidrage betragteligt til anmeldeniveauet at gå fra én anmeldekanal til flere anmeldekanaler gennem oplysning om retten til at anmelde til en bredere kreds, og eventuelt en ændring af loven. Arbejdsgruppen peger ud fra disse overvejelser på følgende løsningsforslag for at imødegå underanmeldelse: At arbejdsskadesikringslovens ved førstkommende lejlighed ændres, således at anmeldepligten udvides til at omfatte andre fagprofessionelle (psykologer og kiropraktorer). At arbejdsskadesikringslovens 36, stk. 1, ved førstkommende lejlighed ændres for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der iværksættes en kommunikationsindsats for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der sendes et brev til læger, som ikke har anmeldt en erhvervssygdom, med en orientering om anmeldepligten samt en opfordring til at anmelde i tilfælde af mistanke om en erhvervssygdom. At der iværksættes en målrettet indsats overfor visse grupper af speciallæger (eventuelt gennem Lægeforeningen). At der indgås et samarbejde med de faglige organisationer for at sætte fokus på kendskabet til arbejdsskadesystemet. At Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i den i 2011 etablerede koordinationsgruppe drøfter om der kan opnås en større synergi mellem de to enheder på dette område. At proceduren omkring tilbagemelding ændres, således at egen læge i fremtiden modtager en konkret tilbagemelding på de sager, som anmeldes. At der tages initiativ til at ændre anmeldeblanketten, således at det fremgår tydeligere, at der skal anmeldes på mistanke. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvor der oplyses nærmere om relationen mellem den tilskadekomne og arbejdsgiveren, herunder om videregivelse af oplysninger. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside om mistankekriteriet. At der foretages en nærmere analyse af den norske ordning med automatisk underretning og erfaringerne herfra med henblik på at vurdere om og i givet fald hvilke dele heraf, der evt. ville kunne bruges som inspiration for lignende aktiviteter i Danmark. At nye it og webbaserede løsninger løbende vurderes. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at der, i forbindelse med eventuelle tiltag for at højne antallet af anmeldelser, bør være fokus på, at det ikke i stedet fører til, at for mange sygdomme bliver anmeldt som arbejdsrelaterede (såkaldt overanmeldelse), da dette vil kunne skabe uberettigede forventninger hos tilskadekomne. Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at hensynene til tilskadekomnes retsstilling og til udvikling af erhvervssygdomsområdet samlet set bør veje tungere end denne risiko. 5

Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke i forbindelse med drøftelserne af de fremsatte forslag har forholdt sig til de økonomiske konsekvenser af de forskellige forslag. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere arbejdsgruppen og følgegruppen om hvilke tiltag, der efterfølgende igangsættes. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere ministeren om fremgangen i de tiltag, som vælges igangsat. Følgegruppens bemærkninger: Følgegruppen finder at det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om underanmeldelse, men der er enighed om at talmaterialet i rapporten viser at der sandsynligvis er tale om et reelt problem. Følgegruppen er derudover generelt enige i løsningsforslagene med de foreslåede justeringer og suppleringer, som angives nedenfor: Kapitel 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse AES peger på, at der kan være en selvstændig problemstilling i relation til de små selvstændige, som ikke har tilmeldt sig AES, men kun har tegnet en ulykkesforsikring i et forsikringsselskab Kapitel 6. Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelser LO bemærker generelt, at begreberne overanmeldelse/underanmeldelse reelt burde være defineret nærmere, herunder med en angivelse af, hvad der skal til for at disse begreber kan benyttes i en videnskabelig sammenhæng. LO peger yderligere på behovet for systematisk opfølgning af nærværende undersøgelse for at kunne få et indtryk af hvorvidt de iværksatte løsningsforslag får virkning. Følgegruppen finder på baggrund af materialet, at det ser ud som om hensynet og omsorgen til patienterne er det bærende element hos lægerne i relation til anmeldelse af erhvervssygdomme. Vedrørende løsningsforslag 6.2.1 foreslår DA, som en konsekvens af sammenhængen til løsningsforslag 6.2.6, at der også skal gå en besked til den praktiserende læge fra psykologen/kiropraktoren i forbindelse med dennes anmeldelse af en erhvervssygdom. Vedrørende løsningsforslag 6.2.2 peger DA på, at det kunne undersøges nærmere om der som et incitamentstiltag kunne indføres en årlig indberetning om antallet af anmeldelser fra alle læger. Vedrørende løsningsforslag 6.2.3 vil følgegruppen gerne understrege, at det er meget vigtigt at finde de rigtige målgrupper og benytte de rigtige informationskanaler, idet følgegruppen tror at man opnår bedre resultater gennem en konkret kommunikationsindsats frem for en bred. Vedrørende løsningsforslag 6.2.4 nævner LO, at det findes hensigtsmæssigt generelt at skabe en bredere kommunikationsvej, og at Arbejdstilsynets tilsynsførende i en sådan sammenhæng er naturlige bærere af information. DA tilslutter sig dette, hvis det ikke bliver en pligt for de tilsynsførende. Vedrørende løsningsforslag 6.2.5 finder DA, at det bør undersøges nærmer om man i stedet for den nuværende formulering i loven konstaterer eller får mistanke om kunne ændre terminologien i loven til Det kan ikke afvises at. LO finder, at der bør arbejdes med begge begreber fx i relation til udarbejdelse af yderligere vejledningsmateriale. Vedrørende løsningsforslag 6.2.6 bemærker AES, at der er en risiko for at afvisninger af en sag vil influere på lægens lyst til at anmelde en erhvervssygdom. AES henstiller derfor, at det af 6

tilbagemeldingen fremgår, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at imødegå en eventuel negativ effekt af tilbagemeldingen. Vedrørende løsningsforslag 6.2.8 finder følgegruppen, at når det i dag er muligt fx at kommunikere direkte mellem læge og apotek, så er dette en indikation af at der opstår nye tekniske muligheder hele tiden, og at disse muligheder bør udnyttes optimalt også i relation til anmeldelser af erhvervssygdomme. 7

3. Baggrundsviden 3.1 Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse Arbejdsskadesikringen er en lovpligtig forsikringsordning, som sikrer, at alle arbejdstagere er forsikret i tilfælde af ulykker og erhvervssygdomme. Da ordningen er finansieret af de forsikringspræmier, som arbejdsgiverne indbetaler, sikrer den således en medfinansiering fra arbejdsgiverne af blandt andet forsørgelsesydelser. Manglende anmeldelse betyder, at der er risiko for, at den forkerte kasse betaler for den tilskadekomne, idet ydelser efter arbejdsskadesikringsloven går forud for en række offentlige ydelser, blandt andet via refusionsordningen i forhold til kommunerne for ydelser udbetalt i forbindelse med sygemelding eller arbejdsophør. Når arbejdsskader ikke anmeldes, træder sociale ydelser i et vist omfang i stedet for ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Derudover vil der være tab og forringelser, som ikke dækkes eller kompenseres for eksempel tab af indkomst, behandling, som tilskadekomne selv må betale, eller funktionstab, som tilskadekomne ikke får godtgørelse for. Tidspunktet for anmeldelse kan få selvstændig betydning, da erstatning ikke kan tilkendes med virkning fra et tidligere tidspunkt end anmeldelsen. Dertil kommer, at retten til godtgørelse og erstatning kan fortabes ved forældelse. Der gælder en 5-årig forældelsesfrist, som regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne får kendskab til sit krav, herunder kendskab til den mulige sammenhæng med arbejdet. Hvis man anmelder sygdommen efter udløbet af 5-års fristen, har man således umiddelbart fortabt sit krav på ydelser efter loven. Manglende anmeldelse af en erhvervssygdom betyder også, at den enkelte tilskadekomne ikke opnår sin ret til ydelser efter loven. Ydelserne består i godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne samt dækning af udgifter til sygebehandling, medicin og hjælpemidler. Arbejdsskadesikringsloven dækker også de udgifter til behandling, som ikke dækkes af det offentlige sundhedsvæsen, for eksempel udgifter til psykologbehandling, fysioterapi og tandbehandling. Udgifterne dækkes, så længe de er af helbredende karakter. Godtgørelse for varigt mén er en kompensation for de ulemper i den daglige livsførelse, som sygdommen har medført. Erstatning for tab af erhvervsevne dækker økonomiske tab ved nedsat erhvervsevne. Loven giver mulighed for at træffe midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne på et tidligt tidspunkt efter skaden, hvor konsekvenserne endnu ikke kendes fuldt ud. Erstatningen dækker indtægtstabet ved overgang til arbejdsprøvning, revalidering og andre afklarende og opkvalificerende tiltag og er med til at sikre det økonomiske fundament, som muliggør genoprettelse af erhvervsevnen eller omplacering på arbejdsmarkedet. Også indtægtstabet ved overgang til lavere lønnet arbejde kan dækkes, ligesom overgangen til et liv uden for arbejdsmarkedet, på førtidspension eller efterløn. Hvis et tab af erhvervsevne ikke skyldes arbejdsskaden alene, er der mulighed for at tilkende erstatning for den del, der skyldes arbejdsskaden. 8

Udover at give mulighed for ydelser, når sygdommen opstår, er der i loven også mulighed for genoptagelse, når situationen ændrer sig. Inden for de første 5 år efter den første afgørelse om for eksempel erhvervsevnetab, er der en vid adgang til genoptagelse. Endelig betyder manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, at myndighederne og andre arbejdsmiljøaktører går glip af viden der kan anvendes i et forebyggende sigte. Manglende anmeldelser indebærer et ufuldstændigt billede af den reelle udvikling indenfor erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingende og hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, brancher og job de er knyttede til. Manglende anmeldelser betyder også, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at følge op med tilsyn på de pågældende virksomheder, hvilket ellers sker i visse tilfælde. 3.2 Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler enhver læge og tandlæge. På sygehuse, klinikker mv. påhviler pligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling. De skal anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, når de gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads 1. Lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme skal indeholde oplysninger om konstateret eller formodet erhvervssygdom eller skadelige påvirkninger fra en arbejdsplads. Der er således tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom/påvirkning. Der stilles hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Pligten til at anmelde er absolut, idet anmeldelse ikke kræver samtykke fra tilskadekomne. Denne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Anmeldepligten bortfalder, hvis lægen eller tandlægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt af en anden. Overtrædelse af anmeldepligten inden for fristen på 8 uger straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning 2. Der har kun været ganske få tilfælde, hvor der er fundet grundlag for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet med anmodning om at indlede en straffesag. Reelt kan håndhævelse alene ske i forhold til den læge, som i tilskadekomnes journal har noteret, at sygdommen formodes at være arbejdsbetinget, uden at lægen samtidig (eller senest 8 uger efter) foretager anmeldelse. Efter arbejdsmiljøloven skal en læge tilsvarende underrette Arbejdstilsynet, hvis han konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at lægens anmeldepligt gælder mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning. Uafhængigt af lægers anmeldepligt har tilskadekomne og andre i øvrigt ret til at anmelde både erhvervssygdomme og ulykker. I praksis opretter styrelsen en sag på enhver anmeldelse, uanset hvem den kommer fra. Derefter indledes sagsbehandlingen med, at tilskadekomne kontaktes med henblik på at give samtykke til, at sagen behandles. Arbejdsskadestyrelsen modtager således blandt andet en hel 1 Jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Jf. 10 i bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010. 9

del anmeldelser fra fagforeninger. Der henvises til afsnit 4. hvori tal for andre anmeldere indgår i tabel 4.1 og 4.1.a. Arbejdsgruppen bemærker, at samlet set har anmeldepligten til formål at sikre, at de tilskadekomne kan få erstatning og at erstatningen betales af den rette, nemlig arbejdsgiveren. Pligten understøtter desuden den forebyggende indsats samt den løbende udvikling af erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingede. Som det fremgår ovenfor, er der i loven tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom. Der stilles således hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng, eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes videre med, hvorvidt der er mulighed for at konkretisere mistankekriteriet i loven. Der henvises til afsnit 5. 3.3 Antagelsen om manglende anmeldelser Indenfor de seneste år har en række sager om virksomheder med problemer i forhold til det kemiske arbejdsmiljø været omtalt i pressen. Disse sager har ført til en formodning om, at der generelt er et niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen har på mødet den 24. november 2011 fået forelagt et notat med en gennemgang af de udarbejdede redegørelser til Folketinget om nedenstående virksomheder 3 : Tandlæger og klinikassistenter Danmarks Radio bragte i januar 2006 en historie om klinikassistenter som frygtede at deres arbejde med kviksølv havde gjort dem syge. Der blev igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger. Undersøgelsen var færdig i begyndelsen af 2009. Der er siden 2006 modtaget næsten 1000 anmeldelser i Arbejdsskadestyrelsen. Ved udgangen af 2011 var alle sagerne afsluttet og ingen af de 971 anmeldte sager var anerkendt som arbejdsskader. Grindstedværket (kviksølv) Den 6. juni 2008 bragte 3F på sin hjemmeside og i Fagbladet 3F en række artikler om, at arbejderne på Grindstedværket igennem 15 år blev udsat for høje eksponeringer af kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har, efter at sagen blev omtalt i offentligheden, modtaget 158 ikke tidligere anmeldte erhvervssygdomssager vedrørende personer, der har arbejdet på Grindstedværket. Af disse sager er 9 sager anerkendt som arbejdsskader. 3 sager er ikke afsluttet. Termometerfabrikken Kamstrup mv. (kviksølv) I juni 2011 bragte medierne en række artikler om termometerfabrikken Kamstrup, hvor ansatte tilbage i tiden har været udsat for kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har herefter modtaget 4 anmeldelser om mulige erhvervssygdomme, heraf er en anmeldelse direkte relateret til virksomheden Kamstrup. Collstrops træimprægneringsvirksomheder (opløsningsmidler) 3 Redegørelse om Grindstedværket oversendt til Folketinget i oktober 2008, Redegørelserne om LM Wind Power oversendt til Folketinget 8. marts 2011, 27. april 2011 og 21. december 2011, Redegørelse om Collstrop oversendt til Folketinget i november 2011, Kamstrup forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oversendt til Folketinget den 30. juni 2011. 10

DR bragte i september/oktober 2010 flere indslag om Collstrops træimprægneringsvirksomheder, hvor der er blevet anvendt farlige kemiske stoffer, bl.a. arsen, kobber og organiske oplysningsmidler, i produktionsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har samlet modtaget 44 anmeldelser vedrørende erhvervsbetingede sygdomme i perioden 1970 til januar 2011. Af disse er 12 anmeldelser modtaget efter, sagen var i pressen. De 12 anmeldelser vedrørende Collstrop, som er indgået efter, at sagen startede i pressen, er alle blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen. LM Wind Power (styren) I februar og marts 2011 bragte medierne flere artikler om arbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Det fremgik af artiklerne, at ansatte gennem årene havde været udsat for det sundhedsskadelige opløsningsmiddel styren under arbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Arbejdsskadestyrelsen har indtil den 30. september 2011 modtaget 365 anmeldelser. Af de 365 anmeldte sager er der 15 ulykker og 350 erhvervssygdomme. På nuværende tidspunkt er 157 af de 365 sager afsluttet. Der er foreløbig anerkendt 1 sag om toksisk hjerneskade efter mangeårigt arbejde med styren. Det kan konstateres, at der, efter at de forskellige virksomheder har fået offentlig omtale, er modtaget nye anmeldelser eller anmodninger om genoptagelser vedrørende arbejdsskader, hvilket er en indikation på et vist niveau af underanmeldelse af erhvervssygdomme. Samtidig viser den lave anerkendelsesprocent i disse sager, at for brede opfordringer, til at alle bør anmelde, indebærer en risiko for overanmeldelse. Uanset risikoen for overanmeldelse kan det dog konstateres, at der som følge af de nye anmeldelser rent faktisk er et antal personer, som har fået tilkendt erstatning, og som dermed har opnået den ret, som arbejdsskadesikringsloven tilskriver dem. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at jo ældre sagerne er, des sværere er det i sagens natur få anerkendt en sygdom, primært på grund af mangel på dokumentation. Dette viser, at det er meget vigtigt at få anmeldt en erhvervssygdom så tidligt som muligt. 3.4 Eksisterende viden/undersøgelser For nærmere at tage stilling til formodningen om et vist niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, har arbejdsgruppen på møderne drøftet 3 undersøgelser, hvori problemstillingen er berørt. Undersøgelse af håndeksem hos frisører 4 En undersøgelse udarbejdet i 2011 af håndeksem hos frisører dokumenterer, at forekomsten af håndeksem var høj både hos de nuværende (37,6 %) og tidligere frisører (48,4 %). Blandt 2.167 frisører, der havde haft håndeksem, mente 85 %, at det var forårsaget af deres arbejde. Til trods herfor havde kun i underkanten af 2 % anmeldt det som en arbejdsskade. Blandt frisører med moderat til svær håndeksem, var anmeldelsesprocenten 51. Det fremgår af undersøgelsen, at årsagerne til manglende anmeldelse er (flere svar mulige): Jeg troede, det ville forsvinde igen (40,4 %) 4 Undersøgelsen er udarbejdet af Ph.d. studerende Susan Hovmand Lysdahl m.fl. Med hensyn til metode osv. henvises til rapportens indledende afsnit. 11

Min læge fortalte mig ikke, at det var muligt at anmelde det (26,6 %) Jeg ville nok ikke havde fået noget ud af det alligevel (25%) Andet (23,5) (for eksempel det får alle frisører det er en del af faget ) Det virkede besværligt (15,5%) Jeg vidste ikke, at min håndeksem var arbejdsbetinget (12,4 %) Jeg var bange for at blive uvenner med min arbejdsgiver (5,7 %) Jeg var bange for at miste mit arbejde (5,5 %) Jeg er selvstændig og ikke forsikret (2,9 %) Jeg har altid haft eksem (2,1 %) Tidsfristen var overskredet (1,1 %) Min læge mente ikke, at mit eksem var arbejdsbetinget (1,1 %). Undersøgelse af anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen 5 Baggrunden var, at en undersøgelse udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i 2005 havde vist, at der var en væsentlig underanmeldelse af de to kræftformer. Arbejdsskadestyrelsen havde gennemført en omfattende informationsindsats for at øge lægernes opmærksomhed på anmeldelse af erhvervsbetingede kræftsygdomme. Der var dog stadig forskel på antallet af anmeldelser til Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor der stadig var tale om underanmeldelse. Undersøgelsen viste, at der i perioden i Cancerregistret var registreret 695 tilfælde af lungehindekræft og 108 tilfælde af kirtelcellekræft i næse- og bihuler. Henholdsvis 55 procent og 41 procent af tilfældene blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Som opfølgning på undersøgelsen blev der i 2007 gennemført en overbygning på de eksisterende regler. Disse regler er udmøntet i arbejdsskadesikringsloven og i bekendtgørelse nr. 603 af 14. juni 2007 om underretning af visse kræftformer, der kan være arbejdsbetingede. Lovændringen medførte en direkte adgang til anmeldelse fra Sundhedsstyrelsen til Arbejdsskadestyrelsen af særlige kræftdiagnoser, som formodes at være erhvervsbetingede (lungehindekræft og næsekræft). Arbejdsmedicin i almen praksis (arbejdsskaders omfang i Ringkøbing Amt) 6 Undersøgelsen fra 1998 viste, at ud af 3.017 konsultationer var 479 arbejdsbetingede. Det svarer til en hyppighed på næsten 16 % af alle konsultationer for den erhvervsaktive befolkningsgruppe, når rutinekontroller og vagtydelser fraregnes. Der var 376 sygdomstilfælde og 103 følger efter arbejdsulykker. Blandt sygdommene dominerede bevægeapparatsygdomme, som også var den diagnosetype, hvor den største andel (35 %) af samtlige konsultationer var arbejdsmedicinske. Arbejdsskadeanmeldelse blev foretaget for 19 % af samtlige konstaterede arbejdsskader og for 42 % af de sikre arbejdsbetingede tilfælde. Den største hyppighed af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i forhold til antal beskæftigede fandtes blandt tekstil- og slagteriarbejdere. 5 Der henvises til rapport af marts 2005 udarbejdet af seniorforsker Jonni Hansen og forskningschef Jørgen H. Olsen. 6 For metoder osv. henvises til rapportens afsnit herom. 12

Arbejdsgruppen konkluderer, at tidligere undersøgelser i flere sammenhænge har vist, at der foreligger et vist niveau af underanmeldelse på de forskellige undersøgte områder. Specielt finder arbejdsgruppen, at frisørundersøgelsen er interessant, fordi det er den nyeste af undersøgelserne, og fordi resultaterne af undersøgelsen klart viser, at der indenfor dette erhvervsområde er evidens for underanmeldelse. Arbejdsgruppen bemærker dog, at der skal udvises forsigtighed med at udbrede konklusionen til generelt at gælde for hele arbejdsmarkedet. I relation til kræftundersøgelsen bemærker arbejdsgruppen, at denne metode har vist sig yderst virkningsfuld. Det er i dag er således, at der for så vidt angår disse kræftsygdomme og på baggrund af registertilgangen er så højt et anmeldeniveau, som man kan forvente. LO s repræsentant i følgegruppen har præsenteret ideen om at udvide denne metode til andre diagnoseområder. Der henvises til forslag 6.2.7. I undersøgelsen fra Ringkøbing underbygges formodningen om, at der generelt er mangel på viden om arbejdsmedicin blandt læger, idet det fremgår, at hver sjette konsultation i almen praksis for den erhvervsaktive befolkningsgruppe i Ringkøbing Amt har en arbejdsskade som hovedproblemstilling. Variationen i antal vurderede arbejdsbetingede tilfælde per lægepraksis er så stor, at øget viden og efteruddannelse af læger i arbejdsmedicin synes påkrævet. 3.5 De andre europæiske lande Sekretariatet har forespurgt andre europæiske lande om deres observationer og erfaringer med emnet underanmeldelse. Der henvises til bilag 2 for et kort resume af de modtagne svar. Forespørgslen bygger videre på en undersøgelse fra 2002 7 fra EUROGRIP, hvor Danmark deltog blandt 15 lande og som generelt angiver at: Næsten alle de 15 europæiske lande har en liste over erhvervssygdomme som specificerer relevante sygdomme eller kriterierne for anerkendelse. Når en sygdom er optaget på listen, er det generelt set men ikke altid en antagelse (mere eller mindre stærk alt efter hvilket land) af, at sygdommen er erhvervsbetinget. De fleste lande har også ved siden af listen et bredere eller mere åbent system til at anerkende erhvervssygdomme, hvorefter der er mulighed for anerkendelse, også selv om sygdommen ikke fremgår af listen over erhvervssygdomme. I undersøgelsen konkluderes, at fænomenet underanmeldelse eksisterer i de fleste europæiske lande og at dette altid har eksisteret. Der er dog forskelle landene imellem på, hvor vigtigt man finder problemet. Det angives også, at underanmeldelse drejer sig om alle diagnosefelter, dog hævdes det fra nogle lande, at underanmeldelse kun vedrører de sygdomme, som for nylig er sat på erhvervssygdomsfortegnelsen. I undersøgelsen angives de hyppigste årsager til underanmeldelse at være: - manglende information til arbejdstagere, - manglende information og træning af praktiserende læger, - arbejdstagers frygt for at miste arbejdet, - utilstrækkeligt antal arbejdsmedicinere. 7 Der henvises til Survey on under-reporting of occupational diseases in Europe af December 2002. 13

Nogle af landene angiver derudover lange og komplekse procedurer, bevismæssige problemer samt manglende kendskab til lovgivningen. Arbejdsgruppen bemærker, at de indkomne svar viser, at der generelt ikke er det store fokus på problematikken om manglende anmeldelser (gælder for Østrig, Spanien, Norge, Sverige), mens det dog er et interesseområde for andre lande (Belgien, Tyskland, Finland). Det bemærkes yderligere, at behandlingen af erhvervssygdomssager, herunder anmeldesystemet, er varierende mellem de europæiske lande. Forskellene i systemerne gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne både systemerne, men også omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse, idet disse naturligt også varierer. Det vurderes således, at de indkomne svar ikke kan anvendes til direkte sammenligning til danske forhold, men dog kan bruges til eventuel inspiration. 3.6 Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring Erhvervssygdomsområdet er præget af sygdomme, der skyldes påvirkninger, som hyppigt ligger mange år tilbage i tiden. Der kan være tale om sygdomsdebut 20-30 år efter påvirkningen. Til eksempel har der været forbud mod at anvende asbest i Danmark siden 1980, men Arbejdsskadestyrelsen modtager stadig nye anmeldelser af erhvervssygdom på grund af asbestpåvirkning. Arbejdsgruppen har fået forelagt to artikler fra henholdsvis 2004 og 2009, som omhandler fremtidens arbejdsmiljøproblemer 8. Af artiklerne fremgår, at de nuværende og fremtidige udfordringer i arbejdsmiljøet er tæt forbundet med samfundsudviklingen og kan inddeles i fem hovedområder: 1. Sociale forandringer (demografiske, aldring, køn, migration og livsstilsfaktorer ) I forhold til sociale forandringer bliver det fremhævet i artiklerne, at arbejdsstyrken generelt bliver ældre, og at ældre medarbejdere har større risiko for at udvikle kroniske sygdomme. 2. Nye teknologier Der vil dukke en række nye teknologier op inden for informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi, nano-teknologi osv. Teknologiudviklingen vil bl.a. have stor betydning for arbejdets organisering og kan bringe balancen mellem arbejdsliv og privatliv i fare. Teknologiudviklingen kan også resultere i nye og ukendte påvirkninger af arbejdsstyrken både fysisk og psykisk. Det kan have betydning for anmeldemønstre i fremtiden, men er dog principielt ikke et nyt fænomen. 3. Globaliseringen Det fremgår endvidere af artiklerne, at med udgangspunkt i en øget globalisering forudses en arbejdsintensivering samt en stigning i de faglige og følelsesmæssige krav på jobbet. Det forudses, at mentale helbredsproblemer (specielt depression) vil være en stigende årsag til sygefravær og invalidepension. 4. Klima- og miljøproblemer Klima og miljøproblemer vil fremover stille krav til nye og mere decentrale måder at producere energi på, nye krav til konstruktion af fabriksanlæg mv. Energibesparelse og genanvendelse vil skabe nye brancher, men også nye former for risici, hvilket kan påvirke sygdomsmønstre. 8 Working Environment Challanges for the Future, sammendrag af Internationalt ekspertseminar 2009 og Future Challenges in workers compensation udarbejdet af The Munich Re Group i 2004. Begge er baggrundsmateriale til kapitel 4 i Arbejdstilsynets rapport: Fremtidens arbejdsmiljø 2020. 14

5. Klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer Med hensyn til de klassiske arbejdsmiljøfaktorer anføres det, at disse stadig vil forekomme i fremtiden. Hovedområderne er biologiske og kemiske risici, ergonomi, muskelskeletbesvær og psykosociale risikofaktorer. Det anføres, at selv om nogle af risiciene er kendte, vil kombinationen af eksponeringer for såkaldte kendte risici samt forebyggelse af risici fra nye produkter, teknologier og procedurer medføre betydelige arbejdsmiljøudfordringer. Det fremgår endvidere af artiklerne, at nogle lande har oplevet en betydelig stigning i antallet af psykiske sygdomme inden for det sidste årti. De stigende kognitive krav og kompleksiteten på arbejdspladserne pga. ny teknologi, nye ledelsessystemer og arbejdsprocesser kombineret med høje arbejdskrav og stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet, har ført til en voksende følelsesmæssig og mental belastning blandt medarbejdere, hvilket også kan påvirke sygdomsmønstrene. Arbejdsgruppen bemærker på baggrund af artiklerne, at en ændret erhvervsstruktur, med for eksempel en stigende overgang til servicesektoren, forventes at medføre en ændring af skadesbilledet i retning af andre typer af arbejdsskader. Selv om arbejdsulykker fortsat vil være et væsentligt problem, forventes antallet af arbejdsulykker at være faldende. Inden for erhvervssygdomme forventes muskelskeletbesvær og psykiske helbredsproblemer at udgøre nogle af hovedudfordringerne. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at anmeldeproblematikken principielt set ikke vil ændre sig væsentligt i fremtiden. Det skal pointeres, at sygdomme ofte kan være et resultat af konkurrerende årsager. Det kan derfor ikke udelukkes, at der generelt er mindre opmærksomhed hos læger, men også hos arbejdstageren selv på, at det skal ske anmeldelse af sygdommen. Så selv hvis der sker en stigning i erhvervssygdomme, er der risiko for, at man ikke vil se en stigning i anmeldelserne, hvilket indikerer et anmeldeproblem også i fremtiden. Med denne viden, henstiller arbejdsgruppen til, at læger skal være mere opmærksom på at spørge ind til, hvilken branche den pågældende arbejder indenfor. Der bør mere generelt fra lægeverdenens side være speciel fokus på konkurrerende skadesårsager, KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og de såkaldte krydsfaktorer, at en sygdom overskygger en anden. 15

4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse 4.1 Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS) Arbejdsskadestyrelsen har siden 2004 modtaget anmeldelser af arbejdsskader via det digitale anmeldesystem EASY. I forbindelse med indførelsen af en pligt for læger og tandlæger til at indberette erhvervssygdomme digitalt fra 1. juli 2010, blev der udviklet en ny platform under EASY til elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme, ESS. EASY anvendes dog fortsat efter 1. juli 2010 på erhvervssygdomsområdet til at indtaste papiranmeldelser. EASY og ESS indeholder oplysninger om, hvem der anmelder erhvervssygdomme: Det være sig læger, tandlæger, tilskadekomne selv, arbejdsgiver eller andre. Det er således muligt at analysere forskelle i anmeldemønstre geografisk, branchemæssigt og diagnosemæssigt. Hvem anmelder erhvervssygdomme Grundlaget for de følgende tabeller er anmeldelser af erhvervssygdomme via EASY (og ESS), som kan genfindes på et såkaldt easynummer i Arbejdsskadestyrelsens journalsystem 9. Tabel 4.1 viser de anmeldelser om erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har oprettet via EASY/ESS (både papir og elektroniske anmeldelser) fordelt på de forskellige anmeldegrupper. Tabel 4.1 Antallet af anmeldelser fra EASY og ESS fordelt på året for sagens oprettelse i Arbejdsskadestyrelsen og anmeldergruppe Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktiser ende læge Anmelder Praktisere nde tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktisere nde speciallæge r Uoplyste 2005 2.421 1.970 9.917 23 260-30 14.621 2006 2.231 2.159 10.364 18 621-26 15.419 2007 2.627 2.524 11.235 37 319-15 16.757 2008 2.535 2.399 11.128 18 283-64 16.427 2009 2.072 2.403 10.194 19 514-68 15.270 2010 1.965 2.404 8.608 18 314 983 54 14.346 2011 1.841 3.513 7.614 20 13 2.918 36 15.955 All 15.692 17.372 69.060 153 2.324 3.901 293 108.795 Note: Andre anmeldere er: Arbejdsgivere, tilskadekomne, gruppen fagforening, advokater og organisation og gruppen andre, der anmelder på vegne af skadelidte tilskadekomne mv. Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. I tabel 4.1.a ses procentfordelingen af anmeldelserne. Det skal bemærkes, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme i tabel 4.1 er ca. 15 procent lavere end antallet af oprettede sager efter Arbejdsskadestyrelsens normale tællemåde, jf. statistikken for 2010. Forklaringen herpå er især, at All 9 Fra EASY kommer oplysninger om anmelderne fordelt på forskellige grupperinger. Fra Arbejdsskadestyrelsens journalsystem kommer forskellige baggrundsoplysninger: anmeldediagnoser, brancher og geografisk fordeling af de tilskadekomne. 16

Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen opretter yderligere sager på grundlag af den oprindelige anmeldelse, hvis det viser sig, at sagen indeholder mere end én diagnose 10. Af tabel 4.1 og tabel 4.1.a fremgår, at langt hovedparten af anmeldelser af erhvervssygdomme kommer fra de praktiserende læger. Efter tallene at dømme har anmeldelser fra de praktiserende speciallæger tidligere være klassificeret som enten praktiserende læger eller sundhedsvæsen i øvrigt. Baggrunden for det både absolutte og relative fald i sager fra praktiserende læger og Sundhedsvæsen i øvrigt er således sandsynligvis oprettelsen af den nye kategori praktiserende speciallæger. Tendensen gennem årene er, at der er flere anmeldelser fra hospitaler og færre anmeldelser fra andre anmeldere, hvilket er særlig tydeligt i 2011. I 2011 er der efter et stagnerende antal anmeldelser fra hospitaler siden 2007 sket en stigning på mere end 1.000 anmeldelser. Der er tale om en stigning i de fleste diagnosegrupper, især en stigning i antallet af høreanmeldelser. Ca. 70 procent af anmeldelserne kommer fra de tre grupper praktiserende læger, sundhedsvæsen i øvrigt og praktiserende speciallæger frem til og med 2010. I 2011 er andelen fra de tre grupper dog nogle procentpoint lavere. Tabel 4.1.a Procentfordelingen af anmeldelser på anmeldegrupper og år Pct. Anmelder All Uoplyste Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktise rende læge Praktise rende tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktise rende speciall æger 2005 17 13 68 0 2 0 0 100 2006 14 14 67 0 4 0 0 100 2007 16 15 67 0 2 0 0 100 2008 15 15 68 0 2 0 0 100 2009 14 16 67 0 3 0 0 100 2010 14 17 60 0 2 7 0 100 2011 12 22 48 0 0 18 0 100 All 14 16 63 0 2 4 0 100 Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. Med en vis forsigtighed kan det anføres på grundlag af tallene fra 2011, at anmeldelserne fordeler sig med godt halvdelen fra praktiserende læger, godt 20 procent fra hospitaler, op til 20 procent fra praktiserende speciallæger og godt 10 procent fra andre anmeldere. Bilag 3 indeholder uddybende tabeller over anmeldemønstre for de 6 grupper. Heraf fremgår, at praktiserende læger og hospitaler anmelder alle tilskadekomne med alle diagnoser, hvorimod praktiserende speciallæger stort set kun anmelder hudsager og høresager og andre anmeldere anmelder mange tilskadekomne med psykisk diagnose. Hvor mange sager anmeldes af læger i de enkelte grupper? 10 Disse ekstra sager er ikke med i den endelige analyse, da det oprindelige EASY anmeldenummer ikke sættes på den nye sag. 17

I det følgende analyseres på grundlag af ESS 11, hvor det udnyttes, at der kan foretages mere detaillerede analyser af (de professionelle) anmeldere. Det skal bemærkes, at begrænsningen er, at der kun er 18 måneders anmeldelse til rådighed, og der er tale om en delmængde af anmeldelserne, da nogle af anmeldelserne er foretaget i papirform. ESS giver mulighed for at belyse antallet af anmeldelser fra det enkelte cvr-nr (den juridiske enhed som anmelder) og dermed, hvor mange anmeldelser som kommer fra den enkelte læge ansat i de juridiske enheder. For hospitaler er enheden regionen, dvs. alle hospitaler indenfor en region anmelder på samme cvr-nr. For praktiserende læger er det cvr-nummeret på den pågældende enhed, dvs. at for et lægehus med flere læger tilknyttet, kan anmeldelser gøres op både for den enkelte læge og et samlet tal for den juridiske enhed. 12 Efter en forholdsvis kort opstartsperiode på 2 måneder har antallet af web-anmeldelser ligget stabilt med omkring 80 procent af alle elektroniske anmeldelser. I absolutte tal svinger antallet af anmeldelser via ESS mellem 929 anmeldelser og 1.501 anmeldelser pr. måned. I figur 4.1 ses forholdet mellem web-anmeldelser i ESS og blanketanmeldelser i EASY i perioden. De små anmeldegrupper, sundhedsvæsen i øvrigt, tandlæger og anmeldere fra andre brancher er slået sammen i Andre. Figur 4.1 Antallet af anmeldte sager, kan suppleres med oplysninger om hvordan anmeldemønstret har udviklet sig måned for måned siden den obligatoriske anmeldepligt blev indført 1. juli 2010. I figur 4.2 ses antallet af nye anmeldere opgjort som cvr-nr. i de enkelte måneder. Ved at anvende cvrnr. får man et mere stabilt grundlag, end hvis udgangspunktet er den enkelte læge. Fokus bliver så også på de praktiserende læger og speciallæger, idet hospitalerne som nævnt udgør et cvr-nr. pr. region. Anmeldelserne er fordelt på praktiserende læger og alle andre anmeldere. Tiden er opgjort efter tidspunktet for første anmeldelse fra den enkelte anmelder (cvr-nr.). Figur 4.2 11 Grundlaget for statistikken er de elektroniske anmeldelser fra juli 2010 til 31. december 2011. 12 Anmeldelserne er endvidere afgrænset som anmeldelser, som står registreret til Arbejdsskadestyrelsen. 18

Der var, som forventet et betydeligt antal nye anmeldere, herunder både praktiserende læger og andre anmeldergrupper i de første måneder efter, at den obligatoriske anmeldepligt via ESS blev indført. Siden juni 2011 har antallet af nye anmeldere svinget mellem 36 og 53 om måneden. De praktiserende læger udgør mellem 26 og 40 nye anmeldere, og er dermed langt den største gruppe af nye anmeldere. Hver måned anmelder omkring 5 nye praktiserende speciallæger en erhvervssygdom. Hvis den samme frekvens af nye anmeldere gør sig gældende i de kommende år, så vil det vare ca. 3 år inden alle praktiserende læger opgjort pr. cvr-nr. har anmeldt en erhvervssygdom via ESS. Tabel 4.2 viser antallet af anmeldelser grupperet efter, hvor mange anmeldelser den enkelte læge og andre har anmeldt i perioden, og det gennemsnitlige antal anmeldelser pr. anmeldegruppe. Tabel 4.2 Antal anmeldelser pr. anmelder juli 2010 -december 2011 Grupperet antal anmeldelser pr. anmelder I alt Gns. 1-5 6-10 11-15 16-21- 31-51- 101-200- pr. 20 30 50 100 200 1000 anmel der Andre brancher 75 7 3 1 1 1 1.. 89 4,0 Hospitaler 155 40 26 22 28 38 16 4 1 330 16,4 Alment 2257 402 112 28 17 2... 2818 3,7 praktiserende læger Praktiserende 127 54 26 18 26 26 18.. 295 14,6 speciallæger Praktiserende 24 2....... 26 1,6 tandlæger Sundhedsvæsen i 5........ 5 1,6 øvrigt Uoplyste 14 2 1...... 17 3,5 I alt 2657 507 168 69 72 67 35 4 1 3580 5,8 Det ses således, at 80 procent af de praktiserende læger, som har anmeldt en erhvervssygdom, har anmeldt mellem 1-5 erhvervssygdomme indenfor perioden på 1½ år. Hospitalslæger og praktiserende speciallæger har en forholdsvis stor andel med mellem 1 og 5 anmeldelser (omkring 45 procent af de læger, som har anmeldt), og omkring 1/3 af lægerne har 19

anmeldt over 15 erhvervssygdomme. I gennemsnit har lægerne på hospitaler og speciallægerne sendt 4-5 gange så mange anmeldelser pr. læge sammenlignet med de praktiserende læger. De mange anmeldelser fra enkelte læger på hospitaler og praktiserende speciallæger vurderes at skyldes en intern specialisering mellem lægerne på de enkelte institutioner. I gennemsnit har de læger, som har anmeldt erhvervssygdomme i perioden anmeldt 5,8 sag pr. læge i de 18 måneder, hvor der ikke er normal anmeldefrekvens i ESS i de første 2 måneder. Ses i stedet på antal anmeldelser pr. cvr-nr., så stiger antallet af anmeldelser pr. gennemsnitlig enhed for praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Der er endvidere relativt set færre cvr-nr. med anmeldelser mellem 1 og 5 anmeldelser. Antallet af anmeldelser stiger således, når der bruges cvr-nr., da der er flere læger pr. cvr-nr. Tabel 4.3 Antal anmeldte erhvervssygdomme pr. cvr-nr, 1-juli 2010-31.dec. 2011 Grupperet antal anmeldelser pr. cvr-nr. I alt Gns. pr. 1-5 6-10 11-15 16-21- 31-51- 101-200- over anmelder 20 30 50 100 200 1000 1000 Andre brancher 58 5 5 1 1 1 1... 72 4,8 Hospitaler....... 3 2 5 1079,8 Alment praktiserende 891 353 147 84 60 17 1... 1553 6,8 læger Praktiserende speciallæger 80 32 22 11 18 26 21 3.. 213 20,2 Praktiserende 22 1 1....... 24 1,8 tandlæger Sundhedsvæsen i 5......... 5 1,6 øvrigt Uoplyste 12. 1 1...... 14 4,3 I alt 1071 391 176 97 79 44 23 3 3 2 1889 10,9 1) Der er fjernet 3 anmeldere med mellem 1-5 anmeldelser fra hospitaler, som er fejlregistreringer. De er med i totalen Det, som gør tabel 4.3 interessant, er at antallet af cvr-nr. i gruppen praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan sammenlignes med tal for antal arbejdssteder, jf. tabel 4.4. Arbejdssted er ifølge Danmarks Statistik en organisatorisk afgrænset del af et firma, der ligger på en given adresse og producerer én eller overvejende én slags vare og tjenesteydelse. Det antages, at læge og speciallægepraksis er domineret af mindre virksomheder ejet af en eller flere personer, så antallet af cvr-nr i tabel 4.3 kan sammenholdes med antallet af arbejdssteder i tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal arbejdssteder (ultimo november) 2007 2008 2009 862100 Alment praktiserende læger 2718 2710 2747 862200 Praktiserende speciallæger 1739 1782 1946 862300 Praktiserende tandlæger 2494 2481 2453 Kilde: DS, Statistikbanken På det grundlag kan det beregnes, at der ikke er anmeldelser fra knap halvdelen af de praktiserende læger (45%). 20